Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17
SUU Alm.del
Offentligt
1789983_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 29. februar 2016
Enhed: PRIMAEJUR
Sagsbeh.: SUMLFI
Sagsnr.: 1603465
Dok. nr.: 32161
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 1. februar 2016 stillet følgende
spørgsmål nr. 247 (Alm. del) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 247:
”Hvilke initiativer vil ministeren tage for at sikre, at det ikke skal være forbundet med
omkostninger for borgeren at blive henvist til en akutplads frem for at blive indlagt på
et sygehus? Der henvises til, at en liggende transport til en akutplads kan løbe op i
omkring 3000 kr. som borgeren skal betale, og at den medicin, man får udskrevet på
en akutplads, også er brugerbetalt i modsætning til en hospitalsindlæggelse.”
Svar:
Først og fremmest må jeg slå fast, at det altid er en konkret lægelig vurdering, om en
patient skal henvises til behandling på et sygehus.
Hvis en læge vurderer, at der ikke er behov for sygehusets specialiserede kompeten-
cer, finder en eventuel behandling som udgangspunkt sted i borgerens eget hjem,
eventuelt i et samarbejde mellem borgerens praktiserende læge og den kommunale
hjemmesygepleje.
Generelt kan jeg oplyse, at kommunerne har ansvar for at tilbyde vederlagsfri hjem-
mesygepleje efter lægehenvisning til personer med ophold i kommunen. Kommunen
kan herudover træffe afgørelse om tildeling af hjemmesygepleje til personer med op-
hold i kommunen, uafhængigt af boform.
Det er op til den enkelte kommune at beslutte, hvordan man i kommunen vil organi-
sere sig i forhold til håndtering af borgere, der har behov for sygeplejefaglige ydelser.
Flere kommuner har gennem de seneste år etableret akutfunktioner i regi af hjem-
mesygeplejen, hvor borgere med et særligt pleje- eller behandlingsbehov, som ikke
kan håndteres i den almindelige hjemmesygepleje, kan modtage behandling. Akut-
funktioner er organiseret forskelligt i de enkelte kommuner, men ofte som udkø-
rende teams, der leverer sygepleje i borgerens eget hjem, herunder i plejebolig,
og/eller som midlertidige døgnophold på en særlig kommunal enhed – oftest i tilknyt-
ning til et plejecenter.
Formålet med akutfunktioner i hjemmesygeplejen kan såvel være at forebygge for-
værring af sygdom, som at følge op på sygehusets pleje og behandlingsindsats, når
patienten efter udskrivelsen fortsat har komplekse pleje og behandlingsbehov.
Den sygepleje og behandling, der varetages i kommunale akutfunktioner, herunder
på akutpladser, er således en del af den vederlagsfrie, kommunale hjemmesygepleje.
SUU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 1106: Spm. om der er sket en stigning i brugerbetalingen for ældre medborgere i forbindelse med deres kontakt med sundhedsvæsenet i takt med, at dele af behandlingen og plejen er rykket ud af sygehusene, og kommunerne derfor har oprettet sundhedshuse, akut- og aflastningspladser og rehabiliteringscentre, til sundhedsministeren
Der kan også varetages andre opgaver i en kommunal akutfunktion, fx træning og re-
habilitering.
Mens retten til vederlagsfri sygehusbehandling også omfatter den medicin, som ind-
går i undersøgelse og behandling, som finder sted på et sygehus, er det således, at
patienter, der behandles uden for sygehusvæsenet, køber medicinen på et apotek og
modtager tilskud til medicinen efter sundhedslovens regler. Det offentlige tilskud til
medicin er behovsafhængigt, hvilket betyder, at jo større forbrug af medicin den en-
kelte borger har, jo mere yder det offentlige i tilskud. I den forbindelse bemærkes
det, at borgere med store udgifter til medicin, er berettigede til kronikertilskud. Ord-
ningen er fra 1. januar 2016 automatiseret, således at borgere højst kan have en
egenbetaling på 3.880 kroner (2016-priser) til tilskudsberettiget medicin i en tilskuds-
periode på et år.
Med venlig hilsen
Sophie Løhde
/
Louise Filt
Side 2