SUU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 1106: Spm. om der er sket en stigning i brugerbetalingen for ældre medborgere i forbindelse med deres kontakt med sundhedsvæsenet i takt med, at dele af behandlingen og plejen er rykket ud af sygehusene, og kommunerne derfor har oprettet sundhedshuse, akut- og aflastningspladser og rehabiliteringscentre, til sundhedsministeren

Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17
SUU Alm.del
Offentligt

Holbergsgade 6

DK-1057 København K

T +45 7226 9000

F +45 7226 9001

M [email protected]

W sum.dk

Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg

Dato: 18-09-2017

Enhed: SUNDOK

Sagsbeh.: DEPADH

Sagsnr.: 1705922

Dok. nr.: 418865

Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 21. august stillet følgende spørgsmål

nr. 1105 (Alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares.

Spørgsmål nr. 1105:

”Ministeren bedes kommentere artiklen ”Nærhedsprincippet. Øget eller skjult

brugerbetaling for ældre borgere?” bragt i Aarhus Stiftstidende den 14. juni

2017.”

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Kirsten Normann Andersen (SF).

Svar:

I artiklen ”Nærhedsprincippet. Øget eller skjult brugerbetaling for ældre borgere?”

beskrives de senere års udvikling, hvor kortere indlæggelser og færre og mere specia-

liserede sygehuse har medført et øget behov for nære kommunale tilbud (akutplad-

ser, aflastningspladser mv.).

Jeg er enig med forfatterne til artiklen i, at udviklingen mod mere behandling i det

nære sundhedsvæsen først og fremmest er en positiv udvikling.

Når patienterne er indlagt i kortere tid skyldes det, at kvaliteten i sygehusbehandlin-

gen er forbedret. Bl.a. viser tal fra Cancerregistret, at stadigt flere danskere overlever

en kræftsygdom.

Samtidig er der bred faglig enighed om, at borgerne ikke har godt af at ligge for længe

i hospitalssengene. Det gælder især ældre borgere, som risikerer at miste meget mu-

skelmasse, hvis de ligger for længe i sengen i stedet for at komme op og røre sig.

Det er derfor positivt, at indlæggelsestiden er faldet fra i gennemsnit 4,1 dage i 2009

til 3,4 dage i 2016, og at det gennemsnitlige antal færdigbehandlingsdage pr. 1000

indbyggere er faldet fra 10,6 til 6,0 dage i samme periode. Det giver borgerne mulig-

hed for at komme ud af sygehuset, så snart de er færdigbehandlede

, så de i stedet

kan få pleje og omsorg i nærmiljøet, enten i deres eget hjem eller i et kommunalt til-

bud.

Men det er vigtigt at understrege, at det altid er en lægelig vurdering, om en konkret

behandling af en patient skal foregå på et sygehus, og det er derfor kun færdigbe-

handlede patienter, der udskrives.

Færdigbehandlede patienter er ikke nødvendigvis raske, men en læge har vurderet, at den vi-

dere behandling ikke kræver sygehusindlæggelse.

SUU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 1106: Spm. om der er sket en stigning i brugerbetalingen for ældre medborgere i forbindelse med deres kontakt med sundhedsvæsenet i takt med, at dele af behandlingen og plejen er rykket ud af sygehusene, og kommunerne derfor har oprettet sundhedshuse, akut- og aflastningspladser og rehabiliteringscentre, til sundhedsministeren

./.

Kommunale akutfunktioner

Nogle borgere får efter udskrivelse tilbud om et kortere ophold på en kommunal aku-

tfunktion. Indsatsen i en kommunal akutfunktion erstatter ikke en sygehusindlæg-

gelse. Hvis en patient efter en lægefaglig vurdering har behov for en sygehusindlæg-

gelse, skal patienten altid indlægges på sygehus. Akutfunktionen er derimod et tidsaf-

grænset tilbud til de patienter, som har et yderligere sygeplejefagligt behov end det,

den øvrige hjemmesygepleje kan varetage.

Kommunale akutfunktioner i hjemmesygeplejen er organiseret forskelligt i de enkelte

kommuner, men ofte enten som udkørende teams, der leverer sygepleje i borgerens

eget hjem, herunder i plejebolig, og/eller som midlertidige døgnophold på en særlig

kommunal enhed – oftest i tilknytning til et plejecenter. Jeg henviser også til mit svar

på SUU alm. -del – spm. 247 (2016).

Kvalitetsstandarder for kommunale akutfunktioner

Sundhedsstyrelsen har i april 2017 som led i opfølgning på handlingsplanen for en

styrket indsats for den ældre medicinske patient offentliggjort ”Kvalitetsstandarder

for kommunale akutfunktioner”.

Kvalitetsstandarderne skal bidrage til at højne og ensarte kvaliteten af de kommunale

tilbud og stiller krav til, hvordan tilbuddet bliver tilrettelagt, hvad det skal indeholde,

og hvilke kompetencer der skal være til stede hos personalet.

Derudover vil standarderne gøre det tydeligt for lægerne, hvilket tilbud de henviser

til. Det er med handlingsplanen for den ældre medicinske patient aftalt, at kommu-

nerne fra 2018 skal leve op til Sundhedsstyrelsen kvalitetstandarder.

Egenbetaling

Den sygepleje og behandling, der varetages i kommunale akutfunktioner, herunder

på kommunale akutpladser, er en del af den vederlagsfrie, kommunale hjemmesy-

gepleje, som kommunen efter sundhedsloven er forpligtet til at levere. Der vil i nogle

tilfælde også kunne varetages andre opgaver i en kommunal akutfunktion, som for

eksempel personlig og praktisk hjælp og madservice, træning og rehabilitering.

Om der kan opkræves egenbetaling for hjælpen, vil afhænge af hjemmelsgrundlaget

for den hjælp, som borgeren modtager i akutfunktionen. Der kan fx opkræves egen-

betaling for madservice efter servicelovens § 83. Kommunen kan fastsætte en egen-

betaling på op til 3.425 kr. (2017-pl) for fuld forplejning for beboere i boliger, hvortil

der er knyttet omsorgs- og servicefunktioner med tilhørende personale, og på op til

52 kr. (2017-pl) for ét dagligt måltid mad i form af en hovedret til borgere i eget hjem.

Kommunen må ikke opkræve mere i betaling for tilbuddet, end produktions- og leve-

ringsomkostninger kan begrunde. Kommunen kan endvidere fastsætte betalingen til

et lavere beløb end prisloftet og omkostningerne og dermed give borgere, der mod-

tager tilbuddet, et evt. yderligere tilskud.

Medicintilskud

Mens retten til vederlagsfri sygehusbehandling også omfatter den medicin som ind-

går i undersøgelse og behandling, der finder sted på et sygehus, er det sådan, at pa-

tienter, der behandles uden for sygehusvæsenet, selv køber medicinen på apoteket.

Afhængigt af lægemidlet og patientens behov, støtter det offentlige betalingen med

et tilskud. Tilskudssystemet er behovsafhængigt og indebærer, at der ydes størst til-

Side 2

./.

skud til dem, der har de højeste medicinudgifter. I tilskudsmodellen er der desuden

indarbejdet et loft over den maksimale egenbetaling for borgeres årlige udgifter til til-

skudsberettigede lægemidler. I år er grænsen for egenbetaling af tilskudsmedicin

3.955 kr.

Med venlig hilsen

Ellen Trane Nørby

Amalie Dam-Hansen

Side 3