Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17
SUU Alm.del
Offentligt
1789981_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 18-09-2017
Enhed: SUNDOK
Sagsbeh.: DEPADH
Sagsnr.: 1705922
Dok. nr.: 418865
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 21. august stillet følgende spørgsmål
nr. 1105 (Alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 1105:
”Ministeren bedes kommentere artiklen ”Nærhedsprincippet. Øget eller skjult
brugerbetaling for ældre borgere?” bragt i Aarhus Stiftstidende den 14. juni
2017.”
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Kirsten Normann Andersen (SF).
Svar:
I artiklen ”Nærhedsprincippet. Øget eller skjult brugerbetaling for ældre borgere?”
beskrives de senere års udvikling, hvor kortere indlæggelser og færre og mere specia-
liserede sygehuse har medført et øget behov for nære kommunale tilbud (akutplad-
ser, aflastningspladser mv.).
Jeg er enig med forfatterne til artiklen i, at udviklingen mod mere behandling i det
nære sundhedsvæsen først og fremmest er en positiv udvikling.
Når patienterne er indlagt i kortere tid skyldes det, at kvaliteten i sygehusbehandlin-
gen er forbedret. Bl.a. viser tal fra Cancerregistret, at stadigt flere danskere overlever
en kræftsygdom.
Samtidig er der bred faglig enighed om, at borgerne ikke har godt af at ligge for længe
i hospitalssengene. Det gælder især ældre borgere, som risikerer at miste meget mu-
skelmasse, hvis de ligger for længe i sengen i stedet for at komme op og røre sig.
Det er derfor positivt, at indlæggelsestiden er faldet fra i gennemsnit 4,1 dage i 2009
til 3,4 dage i 2016, og at det gennemsnitlige antal færdigbehandlingsdage pr. 1000
indbyggere er faldet fra 10,6 til 6,0 dage i samme periode. Det giver borgerne mulig-
hed for at komme ud af sygehuset, så snart de er færdigbehandlede
1
, så de i stedet
kan få pleje og omsorg i nærmiljøet, enten i deres eget hjem eller i et kommunalt til-
bud.
Men det er vigtigt at understrege, at det altid er en lægelig vurdering, om en konkret
behandling af en patient skal foregå på et sygehus, og det er derfor kun færdigbe-
handlede patienter, der udskrives.
1
Færdigbehandlede patienter er ikke nødvendigvis raske, men en læge har vurderet, at den vi-
dere behandling ikke kræver sygehusindlæggelse.
SUU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 1106: Spm. om der er sket en stigning i brugerbetalingen for ældre medborgere i forbindelse med deres kontakt med sundhedsvæsenet i takt med, at dele af behandlingen og plejen er rykket ud af sygehusene, og kommunerne derfor har oprettet sundhedshuse, akut- og aflastningspladser og rehabiliteringscentre, til sundhedsministeren
./.
Kommunale akutfunktioner
Nogle borgere får efter udskrivelse tilbud om et kortere ophold på en kommunal aku-
tfunktion. Indsatsen i en kommunal akutfunktion erstatter ikke en sygehusindlæg-
gelse. Hvis en patient efter en lægefaglig vurdering har behov for en sygehusindlæg-
gelse, skal patienten altid indlægges på sygehus. Akutfunktionen er derimod et tidsaf-
grænset tilbud til de patienter, som har et yderligere sygeplejefagligt behov end det,
den øvrige hjemmesygepleje kan varetage.
Kommunale akutfunktioner i hjemmesygeplejen er organiseret forskelligt i de enkelte
kommuner, men ofte enten som udkørende teams, der leverer sygepleje i borgerens
eget hjem, herunder i plejebolig, og/eller som midlertidige døgnophold på en særlig
kommunal enhed – oftest i tilknytning til et plejecenter. Jeg henviser også til mit svar
på SUU alm. -del – spm. 247 (2016).
Kvalitetsstandarder for kommunale akutfunktioner
Sundhedsstyrelsen har i april 2017 som led i opfølgning på handlingsplanen for en
styrket indsats for den ældre medicinske patient offentliggjort ”Kvalitetsstandarder
for kommunale akutfunktioner”.
Kvalitetsstandarderne skal bidrage til at højne og ensarte kvaliteten af de kommunale
tilbud og stiller krav til, hvordan tilbuddet bliver tilrettelagt, hvad det skal indeholde,
og hvilke kompetencer der skal være til stede hos personalet.
Derudover vil standarderne gøre det tydeligt for lægerne, hvilket tilbud de henviser
til. Det er med handlingsplanen for den ældre medicinske patient aftalt, at kommu-
nerne fra 2018 skal leve op til Sundhedsstyrelsen kvalitetstandarder.
Egenbetaling
Den sygepleje og behandling, der varetages i kommunale akutfunktioner, herunder
på kommunale akutpladser, er en del af den vederlagsfrie, kommunale hjemmesy-
gepleje, som kommunen efter sundhedsloven er forpligtet til at levere. Der vil i nogle
tilfælde også kunne varetages andre opgaver i en kommunal akutfunktion, som for
eksempel personlig og praktisk hjælp og madservice, træning og rehabilitering.
Om der kan opkræves egenbetaling for hjælpen, vil afhænge af hjemmelsgrundlaget
for den hjælp, som borgeren modtager i akutfunktionen. Der kan fx opkræves egen-
betaling for madservice efter servicelovens § 83. Kommunen kan fastsætte en egen-
betaling på op til 3.425 kr. (2017-pl) for fuld forplejning for beboere i boliger, hvortil
der er knyttet omsorgs- og servicefunktioner med tilhørende personale, og på op til
52 kr. (2017-pl) for ét dagligt måltid mad i form af en hovedret til borgere i eget hjem.
Kommunen må ikke opkræve mere i betaling for tilbuddet, end produktions- og leve-
ringsomkostninger kan begrunde. Kommunen kan endvidere fastsætte betalingen til
et lavere beløb end prisloftet og omkostningerne og dermed give borgere, der mod-
tager tilbuddet, et evt. yderligere tilskud.
Medicintilskud
Mens retten til vederlagsfri sygehusbehandling også omfatter den medicin som ind-
går i undersøgelse og behandling, der finder sted på et sygehus, er det sådan, at pa-
tienter, der behandles uden for sygehusvæsenet, selv køber medicinen på apoteket.
Afhængigt af lægemidlet og patientens behov, støtter det offentlige betalingen med
et tilskud. Tilskudssystemet er behovsafhængigt og indebærer, at der ydes størst til-
Side 2
./.
SUU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 1106: Spm. om der er sket en stigning i brugerbetalingen for ældre medborgere i forbindelse med deres kontakt med sundhedsvæsenet i takt med, at dele af behandlingen og plejen er rykket ud af sygehusene, og kommunerne derfor har oprettet sundhedshuse, akut- og aflastningspladser og rehabiliteringscentre, til sundhedsministeren
skud til dem, der har de højeste medicinudgifter. I tilskudsmodellen er der desuden
indarbejdet et loft over den maksimale egenbetaling for borgeres årlige udgifter til til-
skudsberettigede lægemidler. I år er grænsen for egenbetaling af tilskudsmedicin
3.955 kr.
Med venlig hilsen
Ellen Trane Nørby
/
Amalie Dam-Hansen
Side 3