SUU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 1105: Spm. om kommentar til artiklen Nærhedsprincippet. Øget eller skjult brugerbetaling for ældre borgere? bragt i Aarhus Stiftstidende den 14. juni 2017, til sundhedsministeren

Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17
SUU Alm.del
Offentligt

Kvalitetsstandar-

der for kommuna-

le akutfunktioner i

hjemmesygeplejen

- krav og anbefalinger til vareta-

gelse af særlige sygeplejeindsatser

2017

SUU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 1105: Spm. om kommentar til artiklen Nærhedsprincippet. Øget eller skjult brugerbetaling for ældre borgere? bragt i Aarhus Stiftstidende den 14. juni 2017, til sundhedsministeren

Kvalitetsstandarder for kommunale akutfunktioner i

hjemmesygeplejen

–

krav og anbefalinger til varetagel-

se af særlige sygeplejeindsatser

Publikationen kan frit refereres med

tydelig kildeangivelse.

Sundhedsstyrelsen

Islands Brygge 67

2300 København S

www.sst.dk

Sprog:

Dansk

Version: 1.0

Versionsdato:

3. april 2017

Format:

pdf

Udgivet af Sundhedsstyrelsen,

april 2017

Elektronisk ISBN:

978-87-7104-875-9

3. APRIL 2017

KVALITETESSTANDARDER FOR KOMMUNALE AKUTFUNKTIONER

SIDE

2/38

Indhold

1.1

1.2

1.3

1.4

1.5

3.1

3.2

4.1

5.1

6.1

6.2

6.2.1

6.2.2

7.1

7.2

8.1

8.2

9.1

9.2

9.2.1

9.3

9.4

9.4.1

9.4.2

9.4.3

Introduktion

Formål

Rammer og forudsætninger

Baggrund

Lovgrundlag

Værdigrundlag

Sammenfatning af krav og anbefalinger

Tilrettelæggelse af kommunale akutfunktioner

Tilgængelighed og kapacitet

Organisering og sammenhæng med øvrige aktører

Målgruppe for den kommunale akutfunktion

Målgrupper

Indsatser i kommunale akutfunktioner

Indsatser

Kompetencer og uddannelse

Volumen og vedligeholdelse af kompetencer

Personale i akutfunktionen

Sygeplejersker

Social- og sundhedsassistenter

Udstyr og medicin i akutfunktionen

Udstyr

Medicin og væsker

Kvalitetssikring af akutfunktionens indsats

Kvalitetssikring og monitorering

National opfølgning

Ansvar og samarbejde mellem sektorer

Samarbejde

Henvisning til kommunal akutfunktion

Henvisningens indhold

Lægeligt behandlingsansvar

Brug af medhjælp til forbeholdt virksomhed

Kommunalbestyrelsens og ledelsens ansvar

Sygeplejerskens ansvar

Den ordinerende læges ansvar

KVALITETSSTANDARDER FOR KOMMUNALE AKUTFUNKTIONER

SIDE

3/38

3. APRIL 2017

Bilagsfortegnelse

Bilag 1: Kommissorium for arbejdsgruppen

Bilag 2: Arbejdsgruppens medlemmer

3. APRIL 2017

KVALITETSSTANDARDER FOR KOMMUNALE AKUTFUNKTIONER

SIDE

4/38

1.1

Introduktion

Formål

Sundhedsstyrelsen udgiver hermed kvalitetsstandarder for kommunale akutfunktioner i hjem-

mesygeplejen. Akutfunktioner er en del af den kommunale hjemmesygepleje og kvalitetsstan-

darderne skal understøtte kvaliteten i de indsatser, der leveres af akutfunktionen. Kvalitetsstan-

darderne omfatter derfor krav til indholdet i og tilrettelæggelsen af de kommunale akutfunktio-

ner i hjemmesygeplejen.

Derudover indgår anbefalinger, der omhandler samarbejdet med øvrige aktører, herunder særligt

samarbejde med læger, som er en afgørende forudsætning for patientsikkerheden og kvaliteten i

den kommunale akutfunktion.

Formålet med kvalitetsstandarderne er:



at understøtte en ensartet og høj kvalitet i de kommunale akutfunktioner på tværs af

landet

at understøtte kommunens samarbejde med sygehuse og almen praksis, som vil kunne

henvise patienter

til kommunale akutfunktioner af en kendt kvalitet og med et kendt

indhold og kompetenceniveau.



Kvalitetsstandarderne tager afsæt i og erstatter Sundhedsstyrelsens anbefalinger for kvalitet i

akutfunktioner i den kommunale hjemmesygepleje fra 2014

. De omfatter krav og anbefalinger

til kommunale akutfunktioner i hjemmesygeplejen, samt anbefalinger til samarbejdet med al-

men praksis og sygehuse.

Sundhedsstyrelsen er i udarbejdelsen af kvalitetsstandarderne blevet rådgivet af en arbejdsgrup-

pe nedsat til formålet. Arbejdsgruppens kommissorium og medlemmer fremgår af bilag 1 og 2.

1.2

Rammer og forudsætninger

Det er en afgørende forudsætning for patientsikkerheden, ensartetheden og kvaliteten i de kom-

munale akutfunktioner, at der er et velfungerende samarbejde mellem akutfunktionen, sygehus

og almen praksis. Dette indebærer et velfungerende samarbejde vedrørende behandlingsansvar

og kompetenceudvikling, men også et velfungerende samarbejde vedrørende kapacitetsvurde-

ring i kommuner og regioner, m.v. (se også kapitel 3.1 om kapacitet). Det konkrete samarbejde

skal derfor aftales lokalt i relevante tværfaglige samarbejdsfora.

Da akutfunktionerne er under fortsat udvikling, og der for nuværende ikke er meget viden på

området, vil Sundhedsstyrelsen senest primo 2020 vurdere behovet for en revision af kvalitets-

I kvalitetsstandarderne anvendes betegnelsen ’patient’ for personer, der modtager indsatser i akutfunktionen.

Kvalitet i akutfunktioner i den kommunale hjemmesygepleje. Sundhedsstyrelsen. 2014.

3. APRIL 2017

KVALITETSSTANDARDER FOR KOMMUNALE AKUTFUNKTIONER

SIDE

5/38

standarderne. På dette tidspunkt forventes der også at foreligge relevant data fra den nationale

opfølgning (se også kapitel 8.2), som kan bidrage til en kvalificering af standarderne.

1.3

Baggrund

Med finanslovsaftalen for 2016 blev der afsat midler til en national handlingsplan for den ældre

medicinske patient. Handlingsplanen skal løfte den samlede indsats for den ældre medicinske

patient gennem otte indsatsområder, hvor styrkelse af kommunale akutfunktioner indgår som et

indsatsområde. Styrkelsen sker i to faser. Fra 2016 har akutfunktionerne i fase I skullet leve op

til op til dele af Sundhedsstyrelsens eksisterende faglige anbefalinger fra 2014. I fase II skal

kommunerne fra 2018 leve op til nærværende kvalitetsstandarder for kommunale akutfunktio-

ner.

Styrkelsen af de kommunale akutfunktioner skal ses i sammenhæng med handlingsplanens initi-

ativer vedrørende tidlig opsporing og rettidig indsats, kompetenceløft i den kommunale hjem-

mesygepleje samt videreudviklingen af udgående sygehusfunktioner og adgangen for hjemme-

sygeplejen og almen praksis til sygehusenes specialviden.

Kommunale akutfunktioner er en del af den kommunale hjemmesygepleje og varetager dermed

indsatser i forbindelse hermed. Det er et tilbud til patienter, der ikke har behov for en sygehus-

indlæggelse, men som har særlige observations-, pleje- eller behandlingsbehov, som ikke kan

varetages af den øvrige kommunale hjemmesygepleje (se også kapitel 4.1 om målgrupper).

Formålet med indsatsen kan dels være at forebygge forværring af akut opstået eller kendt syg-

dom gennem en tidlig, proaktiv indsats, dels at følge op på sygehusets pleje- og behandlingsind-

sats, hvis patienten efter udskrivelsen fortsat har komplekse pleje- og behandlingsbehov. Heri-

gennem kan akutfunktionen levere en indsats tæt på borgerens hverdagsliv og lokalmiljø og

samtidig medvirke til at nedbringe antallet af forebyggelige indlæggelser og/eller hjemtage pati-

enter, der ikke længere har behov for en sygehusindlæggelse, men som fortsat har brug for en

særlig sygeplejefaglig indsats.

På nuværende tidspunkt har de fleste kommuner en form for akutfunktion i hjemmesygeplejen.

Organiseringen, udviklingen og indholdet af akutfunktionerne varierer dog fra kommune til

kommune, og der er således fortsat et behov for, at kommunerne etablerer og videreudvikler

akutfunktionerne med døgndækket sygepleje af høj kvalitet i samarbejde med almen praksis og

sygehus. Målet er, at borgere i hele landet får mulighed for at få en særlig sygeplejefaglig ind-

sats af ensartet høj kvalitet tæt på deres hverdag, når de har brug for det.

1.4

Lovgrundlag

Kommunerne er efter sundhedslovens § 138 ansvarlige for, at der ydes vederlagsfri hjemmesy-

gepleje efter lægehenvisning til personer med ophold i kommunen og afgør tildeling af hjemme-

sygepleje. Med hjemmel i sundhedslovens § 139 kan sundhedsministeren fastsætte nærmere

regler om omfanget af og kravene til den kommunale hjemmesygeplejerskeordning.

3. APRIL 2017

KVALITETSSTANDARDER FOR KOMMUNALE AKUTFUNKTIONER

SIDE

6/38

De kommunale akutfunktioner er en del af den kommunale hjemmesygepleje og følger dermed

bekendtgørelse og vejledning for hjemmesygeplejen

3+4

Det fremgår af bekendtgørelse om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler

, at regi-

onsrådet og kommunalbestyrelserne i regionen skal indgå en sundhedsaftale om varetagelsen af

opgaver på sundhedsområdet. Sundhedsaftalen omfatter både samarbejdet mellem sygehuse og

kommunale tilbud og samarbejdet mellem praksissektoren og kommunale tilbud. Aftalen omfat-

ter derudover samarbejdet mellem sygehuse og praksissektoren, herunder særligt almen praksis,

hvis det er relevant for samarbejdet med kommunen. I sundhedsaftalen er det obligatorisk at

indgå aftaler bl.a. vedrørende behandling og pleje, hvorfor det forventes, at parterne indgår lo-

kale aftaler i regi af sundhedsaftalesamarbejdet om fælles patienter i den kommunale akutfunk-

tion, herunder koordinering af kapacitet i regioner og kommuner, lægebetjening og behand-

lingsansvar.

Kvalitetsstandarderne tager derudover udgangspunkt i bekendtgørelse og vejledning om autori-

serede sundhedspersoners benyttelse af medhjælp (medhjælpsvejledningen)

, bekendtgørelse

om uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje

, lovbekendtgørelse om autorisation af

sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed

, vejledning om epikriser ved udskrivelse

fra sygehuse mv.

, vejledning om ordination og håndtering af lægemidler

, bekendtgørelse om

håndtering af lægemidler på sygehusafdelinger og andre behandlende institutioner

, cirkulære

om afgrænsning af behandlingsredskaber, hvortil udgiften afholdes af sygehusvæsenet (af-

grænsningscirkulæret)

, bekendtgørelse om autoriserede sundhedspersoners patientjournaler

Bekendtgørelse nr. 1601 af 21. december 2007 om hjemmesygepleje

Vejledning nr. 102 af 11. december 2006 om hjemmesygepleje. Det skal bemærkes, vejledningen er under revision.

Bekendtgørelse nr. 1569 af 16. december 2013 om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler.

Bekendtgørelse nr. 1219 af 11. december 2009 og vejledning nr. 115 af 11. december 2009 om autoriserede sund-

hedspersoners benyttelse af medhjælp (delegation af sundhedsfaglig virksomhed)

Bekendtgørelse nr. 804 af 17. juni 2016 om uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje

Lovbekendtgørelse nr. 1356 af 23. oktober 2016 om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virk-

somhed

Vejledning nr. 9154 af 22. februar 2007 om epikriser ved udskrivelse fra sygehuse mv.

Vejledning nr. 9079 af 12. februar 2015 om ordination og håndtering af lægemidler

Bekendtgørelse nr. 1222 af 7. december 2005 om håndtering af lægemidler på sygehusafdelinger og andre behand-

lende institutioner

Cirkulære nr. 9079 af 22. februar 2013 om afgrænsning af behandlingsredskaber, hvortil udgiften afholdes af syge-

husvæsenet (afgrænsningscirkulæret)

3. APRIL 2017

KVALITETSSTANDARDER FOR KOMMUNALE AKUTFUNKTIONER

SIDE

7/38

(journalføring, opbevaring, videregivelse og overdragelse mv.)

, bekendtgørelse om apoteker-

nes åbningstid og vagttjeneste

Med hjemmel i ovenstående er der i kvalitetsstandarderne beskrevet krav til kommunerne ved-

rørende tilrettelæggelse, målgruppe, indsats, kompetence og uddannelse, udstyr, samt kvalitets-

sikring og dokumentation i akutfunktionen.

Derudover er der med hjemmel i blandt andet bekendtgørelse og vejledning om sundhedskoor-

dinationsudvalg og sundhedsaftaler beskrevet anbefalinger til samarbejdet med eksterne samar-

bejdspartnere.

1.5

Værdigrundlag

Den samlede indsats i de kommunale akutfunktioner baseres på værdighed, patient- og pårøren-

deinddragelse, sammenhængende forløb samt høj kvalitet og patientsikkerhed:

Værdighed og patient- og pårørendeinddragelse

Alle indsatser skal have som mål at sikre patienten en værdig behandling, pleje og omsorg. Be-

handlingen skal baseres på patientens selvbestemmelse, uanset om den foregår på et kommunalt

tilbud eller i patientens eget hjem. Der skal lægges vægt på patientens egne ønsker og behov,

samt patientens egen oplevelse af livskvalitet. Den enkelte patient og eventuelle pårørende skal

inddrages i planlægning og beslutninger om patientens forløb. Indsatserne skal have fokus på at

inddrage pårørende som en hjælp for patienten, i de tilfælde hvor det er relevant, og efter sam-

tykke fra patienten.

Sammenhæng i patientens forløb

Behandlingsforløb og -tilbud skal integreres og koordineres på tværs af faggrupper og sektorer.

Forløbet i akutfunktionen skal altid være koordineret og aftalt med de ansvarlige sundhedsper-

soner. På samme vis skal samarbejdet på tværs af sektorer og faggrupper være præget af konti-

nuitet og en klar ansvarsfordeling af opgaver i patientens forløb, ligesom det lægelige behand-

lingsansvar skal være klart og entydigt, så det er tydeligt for personalet i akutfunktionen, hvor

de skal henvende sig ved spørgsmål vedrørende det konkrete patientforløb. Der skal være klare

og ensartede måder at udveksle information og en aftalt og koordineret opgaveoverdragelse på

tværs af sektorer, og der skal foreligge en pleje- og behandlingsplan fra henvisende læge, når

patienten starter et forløb i akutfunktionen.

Høj kvalitet og patientsikkerhed

Tilbuddet i den kommunale akutfunktion har den fordel for patienten, at pleje og behandling

kan varetages tæt på borgerens hverdagsliv og lokalmiljø. Det er vigtig at understrege, at tilbud-

det i akutfunktionen ikke kan erstatte en sygehusindlæggelse, hvis patienten har behov for dette.

Bekendtgørelse nr. 1090 af 28. juli 2016 om autoriserede sundhedspersoners patientjournaler

Bekendtgørelse nr. 1763 af 27. december 2016 om apotekers vagttjeneste og åbningstid

3. APRIL 2017

KVALITETSSTANDARDER FOR KOMMUNALE AKUTFUNKTIONER

SIDE

8/38

Der skal være en ensartet høj kvalitet i behandlingen i akutfunktionerne på tværs af landet.

Medarbejderne skal have de fornødne kompetencer til at varetage behandling og pleje på for-

svarlig vis. Sundhedspersoner skal have let, entydig og fleksibel adgang til faglig rådgivning fra

andre dele af sundhedsvæsenet, og der skal arbejdes systematisk med patientsikkerhed i akut-

funktionen.

3. APRIL 2017

KVALITETSSTANDARDER FOR KOMMUNALE AKUTFUNKTIONER

SIDE

9/38

Sammenfatning af krav og anbefalinger

Sundhedsstyrelsens krav og anbefalinger vedrørende kommunale akutfunktioner er opsummeret

nedenfor. De enkelte krav og anbefalinger er uddybet i de efterfølgende kapitler.

Tilrettelæggelse

En kommunal akutfunktion skal:



være tilgængelig døgnet rundt alle ugens syv dage

løbende vurdere behovet for akutfunktionens indsatser og så vidt muligt tilpasse akut-

funktionens kapacitet herefter.

Det anbefales:



at kapacitetsvurderingen i kommuner og regioner sker i samarbejde med almen praksis

og sygehus

at kommuner med et lille patientgrundlag indgår i tværkommunale samarbejder om va-

retagelsen af opgaver i den kommunale akutfunktion

at tilrettelægge indsatsen så den er koordineret med den øvrige kommunale hjemmesy-

gepleje, almen praksis og sygehuse samt med andre kommunale indsatser fx trænings-,

rehabiliterings- og ernæringsindsatser.

Målgruppe

En kommunal akutfunktion skal kunne varetage:



lægehenviste patienter med akut opstået eller forværring af kendt sygdom med behov for

observation, pleje og/eller behandling, men uden behov for sygehusindlæggelse

lægehenviste patienter, der efter udskrivning fra sygehus fortsat har komplekse pleje-

og/eller behandlingsbehov, der kræver de særlige sygeplejefaglige kompetencer, som er til

stede i akutfunktionen

patienter, henvist fra hjemmesygeplejen, hvor der er behov for sparring med akutfunktio-

nens personale, med henblik på hjælp til vurdering eller indsats.



Indsats

En kommunal akutfunktion skal kunne varetage følgende opgaver:



Sygeplejefaglig vurdering og kommunikation, herunder:

observation og vurdering af patienten ved behov, herunder måling af vitale pa-

rametre (ABCDE-princippet). Behovet vurderes af læge og akutfunktion i fæl-

lesskab (der skal kunne foretages opfølgende sygeplejefaglig vurdering flere

gange i døgnet)

sikker mundtlig kommunikation, fx ved ISBAR-metoden, med læge om obser-

vationsfund

KVALITETSSTANDARDER FOR KOMMUNALE AKUTFUNKTIONER

SIDE

10/38

3. APRIL 2017



helhedsvurdering af forhold omkring patienten, herunder andre kommunale

indsatser.

Instrumentelle indsatser, herunder:

akutte bed-side blodprøver (kapillær blodprøvetagning til måling af infektions-

tal, blodsukker og blodprocent)

subcutan og intermuskulær medicinadministration, herunder smertebehandling

sondeernæring, herunder pasning og genanlæggelse af sonder

parenteral ernæring herunder til- og frakobling samt forbindingsskift ved intra-

venøse katetre

inhalationsbehandling

pasning af dræn

kateteranlæggelse og

–pleje

prøvetagning til mikrobiologisk undersøgelse, herunder podning og urindyrk-

ning

Det anbefales:



at der, såfremt den kommunale akutfunktion vælger at varetage opgaver udover de angivne,

fx venøs blodprøvetagning og intravenøs væske og medicinadministration, også laves un-

derliggende aftaler herom.

Kompetencer og uddannelse

I en kommunal akutfunktion varetages opgaverne af erfarne sygeplejersker med følgende ud-

dannelse og kompetencer:



Autoriseret sygeplejerske.

Svarende til mindst to års relevant, klinisk erfaring i fuldtidsstilling.

Grundlæggende sygeplejeopgaver kan efter konkret vurdering varetages af erfarne social- og

sundhedsassistenter med følgende kompetencer:



Autoriseret social- og sundhedsassistent.

Svarende til mindst to års relevant, klinisk erfaring i fuldtidsstilling.

Personalet i akutfunktionen skal overvejende være beskæftiget med de særlige opgaver, som er

kendetegnet for akutfunktionens opgaveportefølje.

Personalets kompetencer skal løbende udvikles og vedligeholdes.

3. APRIL 2017

KVALITETSSTANDARDER FOR KOMMUNALE AKUTFUNKTIONER

SIDE

11/38

Udstyr

I en kommunal akutfunktion skal der være følgende udstyr til rådighed:



Udstyr til måling af vitale parametre, herunder puls, blodtryk, temperatur og iltmætning i

blodet.

Udstyr til undersøgelse af urin, fx i form af urinstix og utensilier til indsendelse af dyrkning.

Udstyr til kapillær blodprøvetagning (blodsukker, infektionstal og blodprocent).

Udstyr til podninger.

Nasogastriske sonder og udstyr til anlæggelse af disse.

Katetre og udstyr til anlæggelse og pleje af disse.

Forstøverapparat.

Hjertestarter og Rubens ballon.

Værnemidler.

Kvalitetssikring og dokumentation

En kommunal akutfunktion skal:



følge relevante kliniske retningslinjer, og der skal foreligge lokale instrukser for alle

opgaver, der varetages i akutfunktionen efter lægelig delegation.

løbende kvalitetssikre indsatserne, fx ved at udføre journalaudits og/eller ved at monito-

rere og følge op på relevante indikatorer.

Det anbefales:



at monitorering og evaluering af indsatsen udføres med fælles og standardiserede kvali-

tetsindikatorer, så kvaliteten løbende kan dokumenteres.

Ansvar og samarbejde

Det anbefales:



at rammerne for samarbejdet mellem akutfunktionen i hjemmesygeplejen og de regiona-

le behandlingstilbud fastlægges i en underliggende aftale, som udarbejdes i regi af

sundhedsaftaler og praksisplaner for almen praksis. Aftalen skal blandet andet, jævnfør

kapitel 9 i øvrigt, afstemme forventninger til kapaciteten i akutfunktionen og de regio-

nale behandlingstilbud

at henvisende læge tager telefonisk kontakt med akutfunktionen og udformer en skrift-

lig korrespondance på henvisningstidspunktet

at l ger p s ge use og i almen praksis sikrer de forn dne aftaler, s det er ent digt for

personalet i akutfunktionen, hvem de skal kontakte ved spørgsmål om patientens be-

handling

KVALITETSSTANDARDER FOR KOMMUNALE AKUTFUNKTIONER

SIDE

12/38



3. APRIL 2017



at behandlingsansvaret for patienter henvist af praktiserende læge ligger hos praktise-

rende læge i dagtid og vagtlæge uden for åbningstid

at behandlingsansvaret for patienter henvist af sygehuslæge, i tilfælde hvor den igang-

satte behandling på sygehuset ikke afsluttes ved udskrivelse, aftales lokalt, og at be-

handlingsansvaret ved overdragelse til praktiserende læge sker mundtligt og efter aftale

med praktiserende læge

at intravenøs medicinsk behandling som hovedregel påbegyndes i sygehusregi, og at der

fra sygehuset lægges en plan for behandlingen, samt at det overordnede ansvar for den

intravenøse behandling bliver

os s ge usl gen, ogs efter udskrivelse fra s ge us til

en akutfunktion

at den kommunale akutfunktion giver patientens praktiserende læge besked, når indsat-

sen i akutfunktionen afsluttes.



3. APRIL 2017

KVALITETSSTANDARDER FOR KOMMUNALE AKUTFUNKTIONER

SIDE

13/38

Tilrettelæggelse af kommunale akutfunktioner

Krav til tilrettelæggelse

En kommunal akutfunktion skal:



være tilgængelig døgnet rundt alle ugens syv dage

løbende vurdere behovet for akutfunktionens indsatser, herunder fx varetagelse

af nye målgrupper og så vidt muligt tilpasse akutfunktionens kapacitet herefter.

Det anbefales:



at kapacitetsvurderingen sker i samarbejde med almen praksis og sygehus

at kommuner med et lille patientgrundlag indgår i tværkommunale samarbejder

om varetagelsen af opgaver i den kommunale akutfunktion

at tilrettelægge indsatsen, så den er integreret og koordineret med den øvrige

kommunale hjemmesygepleje, almen praksis og sygehuse samt med andre

kommunale indsatser fx trænings-, rehabiliterings- og ernæringsindsatser.

3.1

Tilgængelighed og kapacitet

Den kommunale akutfunktion er kendetegnet ved stor fleksibilitet i forhold til tilgængelighed.

Behovet for observation, pleje og/eller behandling kan opstå på tidspunkter som weekender og

sene aften-nattetimer, hvorfor indsatserne skal kunne ydes 24 timer i døgnet alle ugens dage, li-

gesom de skal være tilgængelige for telefonisk kontakt fra henvisende læger og patienter, der

modtager en indsats fra kommunal akutfunktion, i dette tidsrum. Indsatser i sene aften- og natte-

timer kan organisatorisk tilrettelægges i regi af hjemmesygeplejen på betingelse af, at de i stan-

darden beskrevne kompetencer er til stede.

Det er kommunens ansvar løbende at vurdere behovet for akutfunktionens indsatser, herunder fx

varetagelse af nye målgrupper og så vidt muligt tilpasse akutfunktionens kapacitet herefter. Det

anbefales, at denne kapacitetsvurdering sker i tæt samarbejde med almen praksis og sygehus, og

at vurderingen også inddrager den regionale kapacitet. Det er ligeledes kommunen, som visite-

rer til akutfunktionen, og det er kommunalbestyrelsens ansvar, at akutfunktionen kan modtage

relevante patienter døgnet rundt, dog under hensynstagen til kapacitet.

Rammerne for samarbejdet mellem akutfunktionen i hjemmesygeplejen og de regionale behand-

lingstilbud fastlægges i en underliggende aftale, som udarbejdes i regi af sundhedsaftaler og

praksisplaner for almen praksis. Aftalen skal afstemme forventninger til kapaciteten i akutfunk-

tionen og de regionale behandlingstilbud.

3. APRIL 2017

KVALITETSSTANDARDER FOR KOMMUNALE AKUTFUNKTIONER

SIDE

14/38

3.2

Organisering og sammenhæng med øvrige aktører

Varetagelsen af opgaverne i den kommunale akutfunktion er organiseret forskelligt i kommu-

nerne, oftest som akutteams og/eller akutpladser. Den primære forskel mellem de to orga-

nisationsformer er, at den sygeplejefaglige indsats i akutteams sker i patientens eget hjem eller

plejebolig, eller som sygeplejefaglig backup på kommunens midlertidige døgndækkede pladser,

mens den sygeplejefaglige indsats på akutpladser sker på en stationær plads på en kommunal in-

stitution. Hvordan kommunerne organiserer akutfunktionen, beror på en konkret vurdering i den

enkelte kommune på baggrund af blandt andet befolkningsgrundlag, geografi, kommunestørrel-

se, afstand til sygehus, lægebetjening mv.

Samarbejdet med den øvrige kommunale hjemmesygepleje afhænger af, hvordan kommunen

har organiseret sig. I akutteams dækker akutfunktionens indsats som udgangspunkt den del af

patientens forløb, der kræver særlige kompetencer, og som ikke kan varetages i den øvrige

kommunale hjemmesygepleje. Det betyder, at den samlede indsats for patienten ydes i et tæt

samarbejde mellem akutfunktionen og den øvrige hjemmesygepleje. Dette tætte samarbejde sik-

rer, at patienten kan modtage det særlige observations-, pleje- eller behandlingstilbud samtidig

med, at de modtager den grundlæggende sygepleje (fx stomiskift/pleje), de må have behov for.

Ofte vil patienter i akutfunktionen have behov for en bred rehabiliterende indsats

. Disse ind-

satser bør indtænkes og koordineres tæt med akutfunktionens indsatser. Derfor er samarbejdet

med andre faggrupper, fx fysio- og ergoterapeuter vigtigt. Det kan fx være i forhold til en initial

vurdering af funktionsevne, basal mobilisering, lejring, vurdering af behov for hjælpemidler,

dysfagi, respiration, mv.

Da kommunerne er forskellige, hvad angår størrelse, geografi, kapacitet, befolknings- og res-

sourcemæssige forudsætninger, kan det i nogle tilfælde være hensigtsmæssigt, at kommunerne

indgår i et samarbejde om løsning af de opgaver, der skal løses i hjemmesygeplejen, herunder i

en kommunal akutfunktion. Det kan fx foregå ved, at en akutfunktion, efter indgåelse af rele-

vante aftaler herom, dækker flere kommuner eller ved at lade særlige kompetencer i akutfunkti-

onen blive brugt på tværs af kommuner

Indsatsen kan ske efter sundhedsloven § 140 eller serviceloven § 83a

I henhold til bekendtgørelse nr. 1601 af 21/12/2007 om hjemmesygepleje, kan kommunalbestyrelsen tilrettelægge

hjemmesygeplejen ved selv eller i samarbejde med andre kommuner at ansætte sygeplejersker, social- og sundheds-

assistenter og andet personale.

3. APRIL 2017

KVALITETSSTANDARDER FOR KOMMUNALE AKUTFUNKTIONER

SIDE

15/38

Målgruppe for den kommunale akutfunktion

Krav til målgruppe

En kommunal akutfunktion skal kunne varetage:



lægehenviste patienter med akut opstået eller forværring af kendt sygdom med

behov for observation, pleje og/eller behandling, men uden behov for sygehus-

indlæggelse

lægehenviste patienter, der efter udskrivning fra sygehus fortsat har komplekse

pleje- og/eller behandlingsbehov, der kræver de særlige sygeplejefaglige kom-

petencer, som er til stede i akutfunktionen

patienter, henvist fra hjemmesygeplejen, hvor der er behov for sparring med

akutfunktionens personale, med henblik på praktisk hjælp til vurdering eller

indsats.



4.1

Målgrupper

Målgruppen for kommunale akutfunktioner er patienter med somatisk sygdom, som har ikke-

indlæggelseskrævende behov for observation, pleje og/eller behandling, som bedst varetages i et

sundhedstilbud med de fornødne sygeplejefaglige kompetencer tæt på patientens hverdag, fami-

lie og netværk. Det kan fx være ældre medicinske patienter, patienter med kronisk sygdom, pa-

tienter med demens, patienter med organisk delir, patienter med psykiatrisk komorbiditet, pati-

enter i en terminal fase eller patienter med akut nedsat funktionsevne, fx i forbindelse med syg-

dom, og et manglende eller svagt socialt netværk.

Det drejer sig overordnet om følgende målgrupper:

Patienter med behov for en tidlig indsats med henblik på afklaring og vurdering

Indsatsen i akutfunktionen varetages som udgangspunkt i et samarbejde mellem akutfunktion og

almen praksis samt eventuelt lægevagten/1813

. Udredning af patienten er påbegyndt eller

planlagt. Det drejer sig både om patienter, der i forvejen er i kontakt med hjemmesygeplejen,

plejebolig og lignende, og patienter, der ikke er. Det kan endvidere være patienter, som i forve-

jen har kontakt til den øvrige hjemmesygepleje, og hvor hjemmesygeplejen finder behov for

sparring med akutfunktionens personale med henblik på praktisk hjælp til vurdering eller ind-

sats.

For denne patientgruppe er opgaven overordnet at yde observation, pleje og/eller behandling af

patienten, hvor tilstanden ikke er stabil. I nogle tilfælde vil patienten stabiliseres og mobiliseres

Vagtlæger og læger i 1813-ordningen benævnes samlet som vagtlæger

3. APRIL 2017

KVALITETSSTANDARDER FOR KOMMUNALE AKUTFUNKTIONER

SIDE

16/38

og bedre sig tilstrækkeligt uden yderligere tiltag. I andre tilfælde vil observation og sygepleje-

faglig udredning synliggøre et behov for en sygehusindlæggelse. Behandlingen varetages i et

samarbejde mellem akutfunktionen og almen praksis. Der skal foreligge en behandlingsplan

og/eller ordination, som akutfunktionen følger. Det anbefales, at behandlingsplanen er skriftlig.

Det kan endvidere være patienter, som i forvejen har kontakt til den øvrige hjemmesygepleje,

og hvor hjemmesygeplejen vurderer, at der er behov for akutfunktionens kompetencer.

Patienter med behov for en opfølgende indsats

Den opfølgende indsats omfatter patienter, der efter udskrivning fra sygehus fortsat har kom-

plekse pleje- og/eller behandlingsbehov, der kræver særlige sygeplejefaglige kompetencer (se

også kapitel 6 om kompetencekrav).

Der skal foreligge en behandlingsplan og/eller ordination, som akutfunktionen følger, så indsat-

sen i akutfunktionen varetages i henhold til behandlingsplanen og i et samarbejde mellem akut-

funktionen, sygehuset og almen praksis.

For denne patientgruppe, der er henvist fra hospital, kan opgaven fx bestå i kateteranlæggelse

og -pleje, sondeernæring, eller rehydrering af patienter (se også kapitel 5 om indsatser i akut-

funktionen).

De konkrete målgrupper for den kommunale akutfunktion kan forandre og udvikle sig over tid.

Blandt andet vil nye behandlingsmetoder kunne medføre, at andre indsatser og målgrupper vil

kunne varetages i den kommunale akutfunktion.

De konkrete målgrupper for akutfunktionen skal aftales lokalt i regi af sundhedsaftalen og prak-

sisplanudvalg og være afstemt med de indsatser, som den kommunale akutfunktion varetager,

akutfunktionens kapacitet i øvrigt og regionale tilbud til målgruppen.

3. APRIL 2017

KVALITETSSTANDARDER FOR KOMMUNALE AKUTFUNKTIONER

SIDE

17/38

Indsatser i kommunale akutfunktioner

Krav til indsats

En kommunal akutfunktion skal kunne varetage følgende opgaver:



Sygeplejefaglig vurdering og kommunikation, herunder:

observation og vurdering af patienten ved behov, herunder måling

af vitale parametre (ABCDE-princippet). Behovet vurderes af læge

og akutfunktion i fællesskab (der skal kunne foretages opfølgende

sygeplejefaglig vurdering flere gange i døgnet)

sikker mundtlig kommunikation, fx ved ISBAR-metoden, med læ-

ge om observationsfund

helhedsvurdering af forhold omkring patienten, herunder andre

kommunale indsatser.



Instrumentelle indsatser, herunder:

akutte bed-side blodprøver (kapillær blodprøvetagning til måling af

infektionstal, blodsukker og blodprocent)

subcutan og intermuskulær medicinadministration, herunder smer-

tebehandling

sondeernæring, herunder pasning og genanlæggelse af sonder

parenteral ernæring, herunder til- og frakobling samt forbindings-

skift ved intravenøse katetre

inhalationsbehandling

pasning af dræn

kateteranlæggelse og

–pleje

prøvetagning til mikrobiologisk undersøgelse, herunder podning og

urindyrkning

Det anbefales:



at der, såfremt den kommunale akutfunktion vælger at varetage opgaver udover

de angivne, fx venøs blodprøvetagning og intravenøs væske og medicinadmini-

stration, også laves underliggende aftaler herom.

3. APRIL 2017

KVALITETSSTANDARDER FOR KOMMUNALE AKUTFUNKTIONER

SIDE

18/38

5.1

Indsatser

Hjemmesygeplejen i kommunerne varetager typisk planlagte sygeplejeopgaver, som kan være

både almene sygeplejeopgaver, der kan varetages i hjemmesygeplejen, og særlige sygeplejeop-

gaver, der kræver særlige kompetencer hos personalet i hjemmesygeplejen. De sygeplejeopga-

ver, der varetages i de kommunale akutfunktioner, kræver særlige kompetencer hos de involve-

rede sundhedspersoner (se også kapitel 6 om kompetencekrav). Derudover varetager akutfunk-

tionen både akutte og subakutte indsatser, som i kommunalt regi forstås som hhv. en indsats der

etableres og leveres med kort varsel

–

det vil sige inden for få timer - og som kan iværksættes på

alle tider af døgnet og alle ugens dage, inklusiv søn- og helligdage, og en indsats, der leveres

dagen efter henvendelse, og som kan iværksættes alle dage i løbet af ugen, mens aftale herom

normalt bør kunne ske på alle tider af døgnet

Det er således ikke indsats, der kræver en reak-

tion inden for få minutter, eller hvor der er tale om en trussel mod livet eller behov for en syge-

husindlæggelse.

I akutfunktionen varetages størstedelen af indsatserne efter ordination fra en læge og på delega-

tion. Opgavevaretagelsen følger den gældende lovgivning for delegation af lægeforholdt virk-

somhed

Nedenstående opgaver skal kunne varetages i den kommunale akutfunktion:

Sygeplejefaglig vurdering og kommunikation,

herunder:



observation og vurdering af patienten ved behov, herunder måling af vitale parametre

(ABCDE-princippet). Behovet vurderes af læge og personalet i akutfunktion i fælles-

skab (der skal kunne foretages opfølgende sygeplejefaglig vurdering flere gange i døg-

net)

sikker mundtlig kommunikation, fx ved ISBAR-metoden, med læge om observations-

fund

helhedsvurdering af forhold omkring patienten, herunder andre kommunale indsatser.



Instrumentelle indsatser

, herunder:

akutte bed-side blodprøver (kapillær blodprøvetagning til måling af infektionstal, blod-

sukker og blodprocent)

subcutan og intermuskulær medicinadministration, herunder smertebehandling

sondeernæring, herunder pasning og genanlæggelse af sonder

Definitionen på subakutte og akutte kommunale indsatser er udarbejdet af Sundhedsstyrelsen, Danske Regioner og

KL i 2012.

3. APRIL 2017

KVALITETSSTANDARDER FOR KOMMUNALE AKUTFUNKTIONER

SIDE

19/38



parenteral ernæring herunder til- og frakobling samt forbindingsskift ved intravenøse

katetre

inhalationsbehandling

pasning af dræn

kateteranlæggelse og

–pleje

prøvetagning til mikrobiologisk undersøgelse, herunder podning og urindyrkning



Nogle kommunale akutfunktioner vil eventuelt kunne varetage flere og andre opgaver, end de

ovenfor anførte. Det bør aftales lokalt i regi af sundhedsaftalesamarbejdet, hvilke opgaver den

kommunale akutfunktion eventuelt varetager udover de angivne.

3. APRIL 2017

KVALITETSSTANDARDER FOR KOMMUNALE AKUTFUNKTIONER

SIDE

20/38

Kompetencer og uddannelse

Krav til kompetencer og uddannelse

I en kommunal akutfunktion varetages opgaverne af erfarne sygeplejersker med

følgende uddannelse og kompetencer:



Autoriseret sygeplejerske.

Svarende til mindst to års relevant, klinisk erfaring i fuldtidsstilling.

Grundlæggende sygeplejeopgaver kan efter konkret vurdering varetages af erfarne

social- og sundhedsassistenter med følgende kompetencer:



Autoriseret social- og sundhedsassistent.

Svarende til mindst to års relevant, klinisk erfaring i fuldtidsstilling.

Personalet i akutfunktionen skal overvejende være beskæftiget med de særlige op-

gaver, som er kendetegnet for akutfunktionens opgaveportefølje

Personalets kompetencer skal løbende udvikles og vedligeholdes

6.1

Volumen og vedligeholdelse af kompetencer

Vedligeholdelse af kompetencer kræver et vist volumen af opgaver, så for at understøtte kvalite-

ten af indsatsen og patientsikkerheden skal indsatser, hvor patientgrundlaget er lille, forankres

hos få personer med særlige færdigheder og de nødvendige kliniske kompetencer. Det er derfor

et krav, at personalet i akutfunktionen overvejende er beskæftiget med de særlige opgaver, som

er kendetegnet for akutfunktionens opgaveportefølje, så deres kompetencer opbygges og holdes

ved lige. Herved er det muligt at sikre den nødvendige volumen i opgavevaretagelsen og under-

støtte, at personalet i akutfunktionen løbende vedligeholder og udvikler deres kompetencer,

samt er opdateret i forhold til viden om de nyeste behandlingsmetoder. Der kan derudover være

behov for særlige færdigheder og kompetencer relateret til akutfunktionens opgaver og oplæring

i forhold til nyt udstyr eller behandlingsmetoder. Kompetenceudvikling kan ske via fx efterud-

dannelse, færdighedskurser og samarbejde med sygehus om supervision eller fælles skolebænk

og kan både foregå lokalt eller ved tværsektorielt samarbejde mellem sygehuse og kommune.

Det er afgørende for varetagelsen af opgaverne, at der er fokus på fortsat kompetenceudvikling

for personalet i akutfunktionen. Personalet i akutfunktionen skal i forhold til det konkrete pati-

entforløb, og bør generelt, have adgang til kontinuerlig rådgivning og vejledning fra relevante

parter, herunder sygehus og almen praksis.

Kommuner med et lille patientgrundlag kan hensigtsmæssigt indgå i tværkommunale samarbej-

der for at sikre et tilstrækkelig patientgrundlag for akutfunktionen til, at personalet kan vedlige-

holde deres kompetencer.

3. APRIL 2017

KVALITETSSTANDARDER FOR KOMMUNALE AKUTFUNKTIONER

SIDE

21/38

6.2

Personale i akutfunktionen

Personalet i akutfunktionerne skal besidde kliniske kompetencer samt relationelle, kommunika-

tive og samarbejdskompetencer. Derudover skal personalet besidde en række særlige kompeten-

cer relateret til akutfunktionens opgaver, fx erfaring med komplekse forløb, akutte situationer

og brug af udstyr i relation hertil.

Indsatserne i akutfunktionen varetages af en afgrænset gruppe sygeplejersker. Dele af opgaver-

ne kan efter konkret vurdering ligeledes varetages af en afgrænset gruppe social- og sundheds-

assistenter.

Nedenfor beskrives kravene til sygeplejersker og social- og sundhedsassistenters uddannelse og

kompetencer.

6.2.1

Sygeplejersker

Sygeplejersker ansat i en akutfunktionen skal være autoriserede og dermed have gennemført sy-

geplejerskeuddannelsen

eller en uddannelse, der er blevet sidestillet hermed, fx fra et andet

land.

Sygeplejersker i kommunale akutfunktioner er kendetegnet ved at have særlige kompetencer til

at vurdere patienter, påbegynde initiale undersøgelser på delegation, vurdere behov for lægelig

kontakt/sparring, og justere i behandlingen af patienterne iht. en behandlingsplan.

Ligeledes er det nødvendigt at have kompetencer, der orienterer sig mod borgerens livssituation

og livsverden. Det betyder, at sygeplejersker i akutfunktionen ikke kun arbejder med en instru-

mentel klinisk opgaveløsning, men også overskuer behov for øvrige indsatser, fx genoptræning

og rehabilitering. Det kræver en bred orientering og et nuanceret blik på hele patientens sund-

hedssituation, hvor fx sociale og mentale sundhedsfaktorer også har betydning. Derudover skal

sygeplejersken besidde pædagogiske kompetencer, selvledelse, kunne tage ansvar for det akutte

og uforudsigelige samt håndtere krise hos pårørende.

Sygeplejersker med særlige kompetencer inden for det akutte kliniske sygeplejefelt i de kom-

munale akutfunktioner skal dermed have en bred viden og kompetencer, der rækker ud over

akutsygeplejen, således at sygeplejerskerne kan håndtere de mest komplekse patientforløb.

Der skal foreligge instrukser eller funktionsbeskrivelser for de funktioner, der skal varetages af

sygeplejersker i akutfunktionen.

Rutine i varetagelse af sygeplejeopgaver, herunder håndteringen af akutte patienter med kom-

plekse og omskiftelige problemstillinger, opnås for mange sygeplejersker først i løbet af ansæt-

telser på kliniske sygehusafdelinger efter afsluttet uddannelse. Derfor skal sygeplejersker inden

ansættelsen i akutfunktionen have tilegnet sig relevant erhvervserfaring, fx fra ansættelser på

kliniske sygehusafdelinger og gerne også fra hjemmesygeplejen.

Bekendtgørelse nr. 804 af 17. juni 2016 om uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje.

3. APRIL 2017

KVALITETSSTANDARDER FOR KOMMUNALE AKUTFUNKTIONER

SIDE

22/38

Sygeplejersker skal som minimum have erfaring svarende til to års relevant erhvervserfaring i

fuldtidsstilling som sygeplejerske inden ansættelse i akutfunktionen. Det anbefales dog, at syge-

plejerskerne i de kommunale akutfunktioner har tre-fem års erfaring eller mere. Erhvervserfa-

ringen opnås fx ved ansættelse i en fælles akutmodtagelse eller fra andre enheder med patienter

i akutte forløb eller tilsvarende, suppleret med erfaring fra ansættelse på øvrige kliniske syge-

husafdelinger og i hjemmesygeplejen.

I disse ansættelser bør sygeplejersken blandt andet have opnået:



færdigheder og erfaring med sygeplejehandlinger og behandling i forhold til fx patienter

med smerter, patienter med ændret perception, patienter med ernærings- og væskepro-

blemer, demente og/eller delirøse patienter, eller patienter med en infektion

erfaring med teambaseret patientbehandling og sygepleje.



6.2.2

Social- og sundhedsassistenter

Specifikke dele af opgaverne vil efter konkret vurdering kunne varetages af erfarne social- og

sundhedsassistenter. Social- og sundhedsassistenter i en kommunal akutfunktion skal være auto-

riserede og dermed have social- og sundhedsassistentuddannelsen

eller en uddannelse, der er

blevet sidestillet hermed, fx fra et andet land.

Der bør konkret tages stilling til og udarbejdes ledelsesmæssige instrukser for de funktioner, der

kan varetages af social- og sundhedsassistenter.

Rutine i varetagelse af opgaver indenfor specifikke sygdomsgrupper opnår en social- og sund-

hedsassistent almindeligvis først i løbet af ansættelser efter afsluttet uddannelse. Således bør so-

cial- og sundhedsassistenter, der varetager opgaver i akutfunktioner, inden ansættelsen i akut-

funktionen som minimum have erfaring svarende til to års relevant erhvervserfaring i fuldtids-

stilling. Det anbefales dog, at social- og sundhedsassistenterne i de kommunale akutfunktioner

har tre-fem års erfaring eller mere. Erhvervserfaringen opnås fx ved ansættelse i en fælles akut-

modtagelse eller fra andre enheder med patienter i akutte forløb eller tilsvarende, suppleret med

erfaring fra ansættelse på øvrige kliniske sygehusafdelinger.

I disse ansættelser bør social- og sundhedsassistenter blandt andet have opnået erfaring med:



sygeplejehandlinger i forhold til blandt andet patienter med smerter, patienter med æn-

dret perception, patienter med ernærings- og væskeproblemer og patienter med en in-

fektion

observation af den akutte og/eller dårlige patient.



Bekendtgørelse nr. 816 af 20. juli 2007 om uddannelserne i den erhvervsfaglige fællesindgang sundhed, omsorg og

pædagogik.

3. APRIL 2017

KVALITETSSTANDARDER FOR KOMMUNALE AKUTFUNKTIONER

SIDE

23/38

Udstyr og medicin i akutfunktionen

Krav til udstyr

I en kommunal akutfunktion skal der være følgende udstyr til rådighed:



Udstyr til måling af vitale parametre herunder puls, blodtryk, temperatur og ilt-

mætning i blodet.

Udstyr til undersøgelse af urin, fx i form af urinstix og utensilier til indsendelse

af dyrkning.

Udstyr til kapillær blodprøvetagning (blodsukker, infektionstal og blodprocent).

Udstyr til podninger.

Nasogastriske sonder og udstyr til anlæggelse af disse.

Katetre og udstyr til anlæggelse og pleje af disse.

Forstøverapparat.

Hjertestarter og Rubens ballon.

Værnemidler.

7.1

Udstyr

Akutfunktionerne skal kunne yde forskellige indsatser, som stiller krav til udstyr og utensilier

(se også kapitel 5 om indsatser). Der stilles derfor krav til, at akutfunktionen har udstyr og uten-

silier, der er nødvendig for at foretage relevant observation, diagnostik og behandling af en

række sygdomstilstande. Det drejer sig om følgende:



Udstyr til måling af vitale parametre herunder puls, blodtryk, temperatur og iltmætning

i blodet

Udstyr til undersøgelse af urin, fx i form af urinstix og utensilier til indsendelse af

dyrkning.

Udstyr til kapillær blodprøvetagning (blodsukker, infektionstal og blodprocent).

Udstyr til podninger.

Jf. ’Tidlig opsporing af s gdomstegn os ldre medicinske

patienter. Værktøjer til hverdagsobservatio-

ner’(Sund edsst relsen 2013).

3. APRIL 2017

KVALITETSSTANDARDER FOR KOMMUNALE AKUTFUNKTIONER

SIDE

24/38



Nasogastriske sonder og udstyr til anlæggelse af disse.

Katetre og udstyr til anlæggelse og pleje af disse.

Forstøverapparat.

Hjertestarter og Rubens ballon.

Værnemidler

Andet mere specialiseret udstyr, som fx pumper til smertebehandling, følger de almindelige be-

stemmelser på området, jf. afgrænsningscirkulæret

. Det forudsættes, at der laves lokale aftaler

med henblik på at understøtte kvalitetssikring, drift og vedligeholdelse af udstyret og analyser i

den kommunale akutfunktion.

7.2

Medicin og væsker

Akutfunktionen kan som udgangspunkt ikke opbevare medicin. Opbevaring af lægemidler, som

er ordineret til en patient skal ske i henhold til vejledning om ordination og håndtering af læge-

midler

og medicinskabsbekendtgørelsen

, det vil sige hos patienten selv, medmindre det fin-

des hensigtsmæssigt og relevant for hjælp til opbevaring og håndtering, at institutionen stiller

opbevaringsmuligheder til rådighed i form af selvstændige bokse, skabe eller lignende.

Patienterne skal således købe deres lægemidler på apotek

eller hos en detailforhandler, som

har tilladelse til salg af håndkøbslægemidler, med mindre de har fået medicin med fra henvisen-

Værnemidler anvendes for at beskytte huden og personalets arbejdsdragt mod forurening, ansigtet mod stænk og

sprøjt samt personalet mod smitte og mod at kunne videregive smitte. Værnemidler kan anvendes ved patienter, som

er udskrevet til akutfunktionen fra isolation på sygehus. Jf. S

upplerende nationale infektionshygiejniske retningslin-

jer,

anbefales det, at isolation ikke skal finde sted i primærsektoren, hvorfor patienter som har fortsat behov for isola-

tion ikke kan udskrives til en akutfunktion.

Cirkulære nr. 9079 af 22. februar 2013 om afgrænsning af behandlingsredskaber, hvortil udgiften afholdes af syge-

husvæsenet (afgrænsningscirkulæret)

Vejledning nr. 9079 af 12. februar 2015 om ordination og håndtering af lægemidler

Jævnfør bekendtgørelse nr. 1222 af 7. december 2005 om håndtering af lægemidler på sygehusafdelinger og andre

behandlende institutioner. Begrebet behandlende institution fortolkes som institutioner, som er sygdomsbehandlende

og som er midlertidigt opholdssted, inden patienten bliver indlagt til behandling på sygehus, og efter patienten er ble-

vet udskrevet, fx hvor patienten er i et aktivt behandlingsforløb inden og efter indlæggelsen på sygehus. Der skal til

en behandlende institution være tilknyttet en læge, som har ansvaret for, at bekendtgørelsen overholdes. Er der ikke

en fast tilknyttet læge, kan ansvaret delegeres til en anden person med tilstrækkeligt kendskab til håndtering af læge-

midler, jf. bekendtgørelsens § 6. Ordination af lægemidler, som opbevares i henhold til reglerne i denne bekendtgø-

relse, kan kun foretages af en læge, som er tilknyttet den behandlende institution. Sundhedsstyrelsen kan kontaktes

med henblik på at få vurderet, om institutionen kan betragtes som en behandlende institution. En behandlende institu-

tion kan som udgangspunkt ikke være et plejecenter eller lignende.

For udbringning af lægemidler mv., se bekendtgørelse nr. 1763 § 6 af 27. december 2016

3. APRIL 2017

KVALITETSSTANDARDER FOR KOMMUNALE AKUTFUNKTIONER

SIDE

25/38

de læge (patienten, der bliver udskrevet fra sygehus, har typisk fået udleveret lægemidler fra sy-

gehuset, så de kan fortsætte behandlingen, indtil de kan komme på apotek).

3. APRIL 2017

KVALITETSSTANDARDER FOR KOMMUNALE AKUTFUNKTIONER

SIDE

26/38

Kvalitetssikring af akutfunktionens indsats

Krav til kvalitetssikring og dokumentation

En kommunal akutfunktion skal:



følge relevante kliniske retningslinjer, og der skal foreligge lokale instrukser for

alle opgaver, der varetages i akutfunktionen på lægelig delegation

løbende kvalitetssikre indsatserne, fx ved at udføre journalaudits og/eller ved at

monitorere og følge op på relevante indikatorer.

Det anbefales:



at monitorering og evaluering af indsatsen udføres med fælles og standardisere-

de kvalitetsindikatorer, så kvaliteten løbende kan dokumenteres.

8.1

Kvalitetssikring og monitorering

Akutfunktionen skal have fokus på kvalitet og patientsikkerhed i opgaveløsningen og skal der-

for arbejde evidensbaseret og følge eksisterende, relevante kliniske retningslinjer.

Akutfunktionen skal løbende sikre, at indsatserne i akutfunktionen har den fornødne kvalitet, fx

ved at gennemføre journalaudits samt at registrere og følge op på relevante indikatorer. Det an-

befales, at monitorering og evaluering af indsatsen udføres med fælles og standardiserede kvali-

tetsindikatorer, så kvaliteten løbende kan dokumenteres.

Det vil være relevant at registrere og følge op på følgende indikatorer:



Antal af patienter og varighed af patientens tilknytning til akutfunktionen.

Henvisningsårsag til akutfunktionen.

Antal indlæggelser og genindlæggelser på sygehus.

Funktionsevne hos patienter tilknyttet akutfunktionen.

Utilsigtede hændelser.

Patienttilfredshed.

Registreringen kan hensigtsmæssigt foretages på baggrund af eksisterende databehandlings- og

indberetningssystemer.

Registrering og opfølgning på indikatorerne vil bidrage til den løbende kvalitetsudvikling og -

sikring af de indsatser, der leveres i akutfunktionen samt bidrage til den overordnede tilrette-

læggelse af akutfunktonen, fx i forhold til organisering og kompetencer, som eventuelt ændres i

takt med udviklingen af det øvrige sundhedsvæsen.

3. APRIL 2017

KVALITETSSTANDARDER FOR KOMMUNALE AKUTFUNKTIONER

SIDE

27/38

8.2

National opfølgning

Kommunerne skal i august 2018 gøre status på, hvordan midlerne er blevet anvendt til at styrke

de kommunale akutfunktioner siden 2016, samt redegøre for hvordan midlerne vil blive brugt

fremadrettet. Endvidere er der afsat midler til en løbende udvikling og opfølgning, herunder do-

kumentation af de kommunale akutfunktioner. På den baggrund gennemføres der til og med

2019 en årlig status med fokus på udviklingen af de kommunale akutfunktioner, herunder en lø-

bende vurdering af udviklingen i henvisninger, kapacitet og opgaveomfang.

Det anbefales, at kommunerne løbende er i dialog med samarbejdspartnerne på sygehus og al-

men praksis om udviklingen i akutfunktionen, herunder om der er behov for justeringer af kvali-

tetsstandarderne.

3. APRIL 2017

KVALITETSSTANDARDER FOR KOMMUNALE AKUTFUNKTIONER

SIDE

28/38

Ansvar og samarbejde mellem sektorer

Anbefalinger til ansvar og samarbejde

Det anbefales:



at rammerne for samarbejdet mellem akutfunktionen i hjemmesygeplejen

og de regionale behandlingstilbud fastlægges i en underliggende aftale, som

udarbejdes i regi af sundhedsaftaler og praksisplaner for almen praksis. Af-

talen skal afstemme forventninger til kapaciteten i akutfunktionen og de re-

gionale behandlingstilbud

at henvisende læge tager telefonisk kontakt med akutfunktion og udformer

en skriftlig korrespondance på henvisningstidspunktet

at l ger p s ge use og i almen praksis sikrer de forn dne aftaler,

så det er

entydigt for personalet i akutfunktionen, hvem de skal kontakte ved

spørgsmål omkring patientens behandling

at behandlingsansvaret for patienter henvist af praktiserende læge ligger hos

praktiserende læge i dagtid og vagtlæge uden for åbningstid

at behandlingsansvaret for patienter henvist af sygehuslæge, i tilfælde hvor

den igangsatte behandling på sygehuset ikke afsluttes ved udskrivelse, afta-

les lokalt, og at behandlingsansvaret ved overdragelse til praktiserende læge

sker mundtligt og efter aftale med praktiserende læge

at intravenøs medicinsk behandling som hovedregel påbegyndes i sygehus-

regi, og at der fra sygehuset lægges en plan for behandlingen, samt at det

overordnede ansvar for den intravenøse behandling bliver hos sygehuslæ-

gen, også efter udskrivelse fra sygehus til en akutfunktion

at den kommunale akutfunktion giver patientens praktiserende læge besked,

når indsatsen i akutfunktionen afsluttes.



9.1

Samarbejde

For at opnå en ensartet og høj kvalitet i de kommunale akutfunktioner på tværs af landet, er et

fleksibelt samarbejde med regioner og almen praksis afgørende. Akutfunktionen varetager man-

ge akutte og særlige behandlingsopgaver, som er ordineret af læger i almen praksis og på syge-

hus, og hvor der er behov for fortsat samarbejde om patientens behandling. For at sikre en høj

kvalitet, patientsikkerhed og sammenhæng i patientforløb er det vigtigt, at der er fokus på god

kommunikation mellem patient/pårørende, læger, øvrige hjemmesygepleje og akutfunktionen.

De specifikke rammer for samarbejdet mellem den kommunale akutfunktion og de regionale

behandlingstilbud skal fastlægges mellem region og kommune i regi af sundhedsaftaler og prak-

sisplaner for almen praksis. De regionale behandlingstilbud omfatter i den forbindelse både al-

3. APRIL 2017

KVALITETSSTANDARDER FOR KOMMUNALE AKUTFUNKTIONER

SIDE

29/38

men praksis, vagtlæger og akutordninger og sygehuse, herunder de fælles akutmodtagelser,

samt eventuelle udgående funktioner.

Den underliggende aftale i regi af sundhedsaftalen skal af patientsikkerhedsmæssige årsager ha-

ve fokus på klare rammer for ansvarsfordeling og opgaveoverdragelsen mellem sektorer, herun-

der behandlingsplan samt klare aftaler for adgang til rådgivning og vejledning fra læger, syge-

plejersker og andet personale på sygehuset, i de tilfælde hvor det er relevant. Aftalen skal her-

udover afstemme forventninger til kapaciteten i akutfunktionen og de regionale behandlingstil-

bud. Særligt de mundtlige aftaler forud for patientens udskrivelser fra sygehus og overdragelse

til egen læge er af stor betydning for patientsikkerheden. Endvidere skal der være aftaler i for-

hold til sygebesøg, for så vidt angår lægebetjening af akutfunktioner organiseret som stationære

pladser, da patienter her kan befinde sig i mere end 15 km

væk fra en praktiserende læge.

9.2

Henvisning til kommunal akutfunktion

Både praktiserende læger, vagtlæger og sygehuslæger kan henvise patienter til en kommunal

akutfunktion, såfremt patienterne er i målgruppen (se også kapitel 4 om målgruppe) og har brug

for indsatser, der ydes i akutfunktionen (se også kapitel 5 om indsatser), men ikke har brug for

indlæggelse eller er klar til udskrivelse fra sygehus. I forbindelse med henvisningen skal der ske

telefonisk kontakt til akutfunktionen, som har visitationsretten, med henblik på en afklaring af,

om patientens situation egner sig til akutfunktionens tilbud. Når lægen henviser til en akutfunk-

tion, skal der, på tidspunktet for henvisningen, foreligge en skriftlig henvisning indeholdende en

udrednings- og/eller behandlingsplan, som også tydeligt angiver behandlingsansvarlig læge og

eventuelt ansvarsfordelingen, hvis flere læger har behandlingsansvar (se afsnit nedenfor om be-

handlingsansvar for patienter henvist fra sygehusafdeling). Ved henvisning fra sygehuslæge kan

den skriftlig udrednings- og/eller behandlingsplan med fordel udgøres af en kopi af epikrisen,

hvori det dermed fremgår, at patienten udskrives til indsats i akutfunktion, sendt som korre-

spondancemeddelelse til akutfunktionen.

For vagtlæger bør behandlings- eller udredningsplanen fremgå af vagtlægenotatet, da det der-

med også sikrer, at patientens praktiserende læge får rette information i tide (behandlingsansva-

ret overdrages automatisk til praktiserende læge indenfor lægens åbningstid

). Det gælder for

henvisning fra både sygehuslæger og vagtlæger, at såfremt henholdsvis epikrisen og vagtlæge-

notatet skal kunne bruges som skriftlig henvisning til akutfunktionen, skal epikrise og vagtlæ-

genotat kunne sendes til akutfunktionen på henvisningstidspunktet. Der kan være forskellige lo-

kale løsninger på, hvordan den elektroniske kommunikation sker. Henvisningen fra sygehus og

vagtlæge kan ske gennem en korrespondancemeddelelse (REF 01) til kommunen.

5 km hvis patienten har bopæl i København, Frederiksberg, Tårnby eller Dragør Kommune.

Overdragelse af behandlingsansvar for en patient henvist fra vagtlæge til akutfunktionen vil almindeligvis ske gen-

nem vagtlægenotatet, og ikke telefonisk, på grund af manglende overlap i åbningstider. Ved henvisning af patienter

fra lægevagten til akutfunktionen bør der indgå overvejelser omkring dette i vurderingen af, om patientens situation

egner sig til akutfunktionens tilbud.

3. APRIL 2017

KVALITETSSTANDARDER FOR KOMMUNALE AKUTFUNKTIONER

SIDE

30/38

9.2.1

Henvisningens indhold

Med henblik på at sikre patientsikkerhed og en entydig opgaveoverdragelse, anbefales det, at

henvisningen indeholder skriftligt henvisningsnotat fra læge med:



beskrivelse af patientens tilstand, problemstillingen/henvisningsårsag, samt hvilke tiltag

der er foretaget i udredningen/behandlingen

behandlings- eller udredningsplan for patienten, herunder beskrivelse af ordinerede op-

gaver og instruktioner hvor der er relevant

kontaktoplysninger (navn og telefonnummer) til den behandlingsansvarlige læge. Ved

henvisning fra sygehuslæge kan kontaktoplysningerne med fordel være på funktionsni-

veau, det vil sige telefonnummer på afdelingens vagthavende (bagvagt), da den behand-

lingsansvarlige læge kan være gået hjem efter endt vagt

kontaktoplysninger på patientens nærmeste pårørende

oplysninger om patientens samtykke til, at der videregives oplysninger om patienten til

akutfunktionen.



9.3

Lægeligt behandlingsansvar

Det er væsentligt for patientsikkerheden, at opgaverne i akutfunktionen varetages inden for kla-

re rammer og med en klar ansvarsplacering. Dette gælder generelt i hjemmesygeplejen, men er

særlig vigtigt i kommunale akutfunktioner, da personalet i akutfunktionen i vidt omfang udfører

lægeforbeholdte opgaver med patientsikkerhedsmæssige risici. Der må derfor aldrig være tvivl

om, hvilken læge der har behandlingsansvaret for den konkrete patient i den konkrete situation.

Det betyder, at personalet i akutfunktionen hurtigt skal kunne tage kontakt til den rette læge ved

behov for lægefaglig sparring.

Da akutfunktionen modtager patienter både fra almen praksis og vagtlæger samt patienter ud-

skrevet fra sygehusafdelinger, er der behov for klare retningslinjer og tydelig kommunikation

om, hvem der har behandlingsansvaret for patienten. Ansvarsfordelingen i forhold til behand-

ling af patienter anbefales at følge den ansvarsfordeling, der gælder i øvrigt, og skal som oven-

for nævnt aftales lokalt.

Det anbefales at der er fuldt behandlingsansvar enten hos praktiserende læge eller hos sygehus-

læge:

Behandlingsansvar for patienter henvist fra almen praksis og lægevagten

For patienter henvist fra praktiserende læge eller vagtlæge anbefales det, at behandlingsansvaret

ligger hos praktiserende læge i dennes åbningstid, og hos vagtlæge uden for lægens åbningstid.

Tilgængelighed til vagtlægen er central for en akutfunktion, og der anbefales derfor at være fo-

kus herpå i underliggende aftaler mellem regioner og kommuner.

Behandlingsansvar for patienter henvist fra sygehusafdeling

For patienter, der er henvist fra sygehus, anbefales det, at behandlingsansvaret ligger hos syge-

huslægen (eller læge i samme funktion

–

ofte bagvagt på henvisende afdeling). Det anbefales

endvidere, at behandlingsansvaret, så vidt det er muligt og hurtigst muligt, overdrages fra syge-

3. APRIL 2017

KVALITETSSTANDARDER FOR KOMMUNALE AKUTFUNKTIONER

SIDE

31/38

huslæge til praktiserende læge, såfremt patientens praktiserende læge fagligt ser sig i stand til at

overtage behandlingsansvaret for den udskrevne patient. For patienter, der fortsætter i ambulant

forløb efter udskrivelse fra sygehus, anbefales det, at sygehuslægen fortsat har behandlingsan-

svaret for den sygdom/tilstand, patienten følges ambulant for, på samme måde som det i øvrigt

gælder i sundhedsvæsenet.

Overdragelsen bør ske ved

telefonisk kontakt

mellem lægerne, som bør følges op med en korre-

spondancemeddelelse til akutfunktionen, hvori videre behandlingsplan og behandlingsansvar

fremgår tydeligt. I tilfælde af længerevarende ferie hos praktiserende læge, er det den vikarie-

rende læge, der skal tage stilling til overtagelse af behandlingsansvaret eller ikke.

Det anbefales, at intravenøs medicinsk behandling, såfremt kommunens akutfunktion vælger at

varetage denne, som hovedregel påbegyndes i sygehusregi, og at der fra sygehuset lægges en

plan for behandlingen, samt at det overordnede ansvar for den intravenøse behandling som ud-

gangspunkt bliver hos sygehuslægen, også efter udskrivelse fra sygehus til en akutfunktion.

Det skal bemærkes, at såfremt der opstår en almenmedicinsk problemstilling i perioden, hvor

patienten modtager en indsats fra akutfunktionen, der af personalet vurderes at kunne vente fem

dage (normal responstid i almen praksis), skal der tages kontakt til praktiserende læge som van-

ligt.

Opstår en problemstilling af almenmedicinsk karakter, hvor det af personalet vurderes at kon-

takt til læge skal ske hurtigere end normal responstid for almen praksis, vil kontakt som ud-

gangspunkt være til henvisende læge (det vil sige sygehuslæge, medmindre ansvaret er overdra-

get til praktiserende læge). Det anbefales, at problemstillingen løses i samarbejde mellem syge-

huslæge og praktiserende læge.

9.4

Brug af medhjælp til forbeholdt virksomhed

Autoriserede sundhedspersoner skal under udøvelse af deres virksomhed udvise omhu og sam-

vittighedsfuldhed, jf. autorisationsloven § 17

. Det er i bekendtgørelse og vejledning om autori-

serede sundhedspersoners brug af medhjælp

præciseret, hvordan en autoriseret sundhedsper-

son kan leve op til kravet om at udvise omhu og samvittighedsfuldhed i forbindelse med sin

brug af medhjælp. Bekendtgørelse og vejledning beskriver de krav og det ansvar, der stilles til

medhjælpen, ledelsen og til de autoriserede sundhedspersoner der bruger medhjælp.

Når en sygehuslæge eller en praktiserende læge fx ordinerer en behandling til en patient, som

det i henhold til autorisationslovens regler er forbeholdt læger at udføre, og akutfunktionen skal

Lovbekendtgørelse nr. 1356 af 23. oktober 2016 om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virk-

somhed

Bekendtgørelse nr. 1219 af 11. december 2009 og vejledning nr. 115 af 11. december 2009 om autoriserede sund-

hedspersoners benyttelse af medhjælp (delegation af sundhedsfaglig virksomhed)

3. APRIL 2017

KVALITETSSTANDARDER FOR KOMMUNALE AKUTFUNKTIONER

SIDE

32/38

varetage udførelsen af behandlingen, er der tale om, at personalet ved akutfunktionen arbejder

som medhjælp

Reglerne for brug af medhjælp fremgår af ovenfor nævnte bekendtgørelse og vejledning og vil

ikke blive omtalt i detaljer i disse kvalitetsstandarder. Det skal dog påpeges, at det er af aller-

største vigtighed, at personalet i akutfunktionen er bevidst om, hvem de er medhjælp for i relati-

on til patientens forskellige behandlinger, og at det altid er muligt for personalet at komme i

kontakt med en relevant sundhedsperson (typisk en læge), hvis der skulle opstå spørgsmål eller

problemer i relation til patientens behandling.

9.4.1

Kommunalbestyrelsens og ledelsens ansvar

Det er en almindelig forudsætning for patientsikkerheden og for kvaliteten af den behandling,

der varetages i akutfunktionen, at personalet i akutfunktionen har de fornødne kvalifikationer og

kompetencer til varetagelse af observation, pleje og behandling (se også kapitel 6 om kompe-

tencer).

Kommunalbestyrelsen har det overordnede ansvar for at sikre, at akutfunktionen har de nødven-

dige uddannelses- og ledelsesmæssige kvalifikationer, således at arbejdstilrettelæggelsen kan

tilgodese patientsikkerheden. Ledelsen af akutfunktionen har ansvar for:



at personalet har de fornødne kompetencer til at udføre sygeplejen, herunder at udføre

de behandlingsopgaver, som varetages i akutfunktionen på delegation af læger

at udarbejde de nødvendige instrukser for personalets udførelse af delegerede opgaver

at føre et overordnet tilsyn med personalets opgaveløsning.

Hvis ledelsen finder, at personalet i akutfunktionen ikke har de nødvendige kompetencer til at

udføre en konkret, lægeforbeholdt, ordineret behandling, har ledelsen ansvaret for at gøre den

ordinerende læge opmærksom på, at personalet ikke kan varetage ordinationen. Den ordineren-

de læge vil herefter være forpligtet til at tage stilling til, om personalet vil kunne varetage ordi-

nationen efter yderligere instruktion, eller om patienten i stedet skal indlægges på sygehus.

9.4.2

Sygeplejerskens ansvar

Personalet i akutfunktionen skal følge de generelle instrukser, som ledelsen har udarbejdet for

udførelsen af arbejdet med de forbeholdte opgaver, fx medicingivning. Personalet skal derud-

over følge den konkrete instruks, som lægen måtte give i forbindelsen med ordinationen. Skulle

der være problemer, fx uoverensstemmelse mellem ledelsens instrukser og instruksen givet af

den ordinerende læge, eller hvis personalet ikke er i stand til at udføre behandlingen, skal perso-

nalet gøre den ordinerende læge og egen ledelse opmærksom herpå. Det er personalets ansvar at

sige fra overfor den ordinerende læge, såfremt de ikke har kompetencen til at løse opgaven.

Eksempler på lægeforbeholdte opgaver i akutfunktionen er medicinhåndtering inklusiv intravenøs behandling og

iltbehandling, anlæggelse af sonder, venflon, katetre m.m., måling af blodsukker samt blodprøvetagning.

3. APRIL 2017

KVALITETSSTANDARDER FOR KOMMUNALE AKUTFUNKTIONER

SIDE

33/38

9.4.3

Den ordinerende læges ansvar

Den ordinerende læge er forpligtet til at sikre, at ordinationen er klar og entydig. Ordinationen

skal være beskrevet på en sådan måde, at der ikke kan være tvivl om, hvordan den skal udføres.

Lægen skal give de nødvendige oplysninger om behandlingen således, at personalet kan håndte-

re den konkrete ordination og sikre, at de aktuelle lægemiddelordinationer på det Fælles Medi-

cin Kort afspejler den aktuelle medicinering på ajourføringstidspunktet. Den ordinerende læge

har imidlertid ikke ansvar for at udvælge, instruere eller føre tilsyn med det personale, der er til-

knyttet akutfunktionen, da personalet er tilknyttet en anden arbejdsplads end lægen. Dette an-

svar ligger hos ledelsen af akutfunktionen.

Den læge, der har ansvaret for behandlingen (sygehuslægen eller praktiserende læge/vagtlæge),

tager stilling til behandlingen af den konkrete patient. Lægen kan ordinere lægemidler i faste

doseringer og/eller i doseringer efter patientens aktuelle behov, eventuelt indenfor en nærmere

fastsat ramme. I sidstnævnte tilfælde vil personalet løbende skulle vurdere patientens aktuelle

behov for lægemidler. Betingelserne for disse faglige skøn, fremgangsmåde mv. skal være be-

skrevet i lokale instrukser.

Personalet skal journalføre ordinationer og instruktioner i de sygeplejefaglige optegnelser.

3. APRIL 2017

KVALITETSSTANDARDER FOR KOMMUNALE AKUTFUNKTIONER

SIDE

34/38

10 Bilagsfortegnelse

Bilag 1:

Bilag 2:

Kommissorium for arbejdsgruppen

Arbejdsgruppens medlemmer

3. APRIL 2017

KVALITETSSTANDARDER FOR KOMMUNALE AKUTFUNKTIONER

SIDE

35/38

Bilag 1: Kommissorium for arbejdsgruppen

Faglig arbejdsgruppe til udarbejdelse af kvalitetsstandarder for kom-

munale akutfunktioner

Baggrund

I juni 2016 indgik regeringen og partierne bag finansloven for 2016 aftale om

Styrket ind-

sats for den ældre medicinske patient

–

en national handlingsplan.

Handlingsplanen skal

løfte den samlede indsats for den ældre medicinske patient gennem otte indsatsområder,

hvoraf styrkelse af de kommunale akutfunktioner er én af indsatserne. Handlingsplanen ta-

ger afsæt i Sundhedsstyrelsens faglig oplæg fra 2016

, der er udarbejdet i en bred inddra-

gende proces med rådgivning fra bl.a. Sundhedsstyrelsens følgegruppe for den ældre medi-

cinske patient.

Med handlingsplanen er der afsat 445 mio. kr. i perioden 2016-2019 og herefter årligt 170

mio. kr. til, at kommunerne kan styrke de kommunale akutfunktioner. Styrkelsen af de

kommunale akutfunktioner sker i to faser. Fra 2016 skal akutfunktionerne i fase I leve op til

op til dele af Sundhedsstyrelsens eksisterende faglige anbefalinger fra 2014

Sundhedsstyrelsen skal med frist primo 2017 udarbejde kvalitetsstandarder for kommunale

akutfunktioner, som kommunerne i fase II skal leve op til fra 2018.

I den forbindelse nedsætter Sundhedsstyrelsen en faglig arbejdsgruppe, der skal rådgive

Sundhedsstyrelsen i udarbejdelsen af kvalitetsstandarder.

Arbejdsgruppens opgave

Den faglige arbejdsgruppe skal drøfte og kvalificere Sundhedsstyrelsens udkast til kvalitets-

standarder for kommunale akutfunktioner.

Udarbejdelsen af kvalitetsstandarder for kommunale akutfunktioner vil tage afsæt i

Sund-

hedsstyrelsens anbefalinger for kvalitet i akutfunktioner i den kommunale hjemmesygepleje fra

2014.

Kvalitetsstandarderne forventes at indeholde konkrete krav til akutfunktionerne i forhold til:



Indhold

Målgruppe

Visitation

Volumen

Styrket indsats for den ældre medicinske patient. Fagligt oplæg til en national handlingsplan 2016-2019 (Sund-

hedsstyrelsen, 2016)

Kvalitet i akutfunktioner i den kommunale hjemmesygepleje (Sundhedsstyrelsen, 2014)

3. APRIL 2017

KVALITETSSTANDARDER FOR KOMMUNALE AKUTFUNKTIONER

SIDE

36/38



Kompetencer

Samarbejde

Kvalitetsstandarderne for kommunale akutfunktioner skal foreligge primo 2017.

Arbejdsgruppens sammensætning

Den faglige arbejdsgruppe har repræsentation af følgende parter:



Sundhedsstyrelsen (formandskab og sekretariat)

Sundheds- og Ældreministeriet (1)

Danske Regioner/regioner (1+1)

Kommunernes Landsforening/kommuner (1+3)

Fagligt Selskab for Sygeplejersker i Kommunerne (2)

Dansk Selskab for Almen Medicin (1)

Dansk Selskab for Geriatri (1)

Ældre Sagen (1)

Danske Patienter (1)

Øvrige parter, herunder Praktiserende Lægers Organisation, Dansk Sygeplejeråd, kan blive ind-

draget ved behov.

Arbejdsgruppens møder

Sundhedsstyrelsen udarbejder oplæg til møderne, som den faglige arbejdsgruppe drøfter og kva-

lificerer. Dagsorden og beslutningsreferat udsendes cirka en uge før og efter mødets afholdelse.

Der forventes afholdt tre til fire møder i den faglige arbejdsgruppe.

3. APRIL 2017

KVALITETSSTANDARDER FOR KOMMUNALE AKUTFUNKTIONER

SIDE

37/38

Bilag 2: Arbejdsgruppens medlemmer

Medlemmer af Den faglige arbejdsgruppe vedr. Kvalitetsstandarder for kommunale akut-

funktioner i hjemmesygeplejen:

Dansk Selskab for Geriatri

Kim Otto Jacobsen

Dansk Selskab for Almen Medicin

Christian Rosendahl (4. møde)

Marianne Puge Nielsen (1., 2. og 3. møde)

Danske Patienter

Kristine Skovgaard Bossen (1. møde)

Lotte Linnemann (2. og 3. møde)

Søren Worsøe Laursen (4. møde)

Dansker Regioner

Anne Cederlund Rytter (2. møde)

Marie Lundstrøm (4. møde)

Rikke Verner Agergaard (1. og 3. møde)

Fagligt Selskab for Sygeplejersker i Kommunerne

Inge Jekes

Pia Ravnsbæk Bjærge

Karen Marie Myrndorff

Kommunale repræsentanter

Aarhus Kommune: Anja Thoft Bach

Ballerup Kommune: Anne-Marie Bergstrøm Mølbæk

Varde Kommune: Rigmor Jensen

Regional repræsentant

Region Syddanmark: Anders Fournaise

Sundheds- og Ældreministeriet

Louise Filt

Ældre Sagen

Mirjana Saabye

Sundhedsstyrelsen har varetaget formandskab og sekretariatsfunktion.

3. APRIL 2017

KVALITETSSTANDARDER FOR KOMMUNALE AKUTFUNKTIONER

SIDE

38/38