Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato:18-09-2017
Enhed: AELSAM
Sagsbeh.: DEPJEKR
Sagsnr.: 1706170
Dok. nr.: 422432
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 21. august 2017 stillet følgende
spørgsmål nr. 1102 (Alm. del) til ældreministeren, som hermed besvares. Spørgsmå-
let er stillet efter ønske fra Marlene Harpsøe (DF).
Spørgsmål nr. 1102:
”Hvad
er ministerens holdning til, at et flertal i Helsingør Kommune ønsker at
ansætte fem flygtningekvinder i et IGU-forløb på fire af kommunens plejehjem
for at passe nogle af kommunens svageste borgere? Der henvises til artiklen
”Ue ig udvalgsfor a d: Flygt i ge skal ikke arbejde på plejehje ” i Helsi gør
Dagblad den 17. august 2017.”
Svar:
Til brug for mit svar på dette spørgsmål er der indhentet nedenstående bidrag fra ud-
lændinge- og integrationsministeren:
”Det
er regeringens ambition, at hver anden nytilkommet flygtning skal være i be-
skæftigelse efter 3 år i Danmark.
Med 2- og 3-partsaftalerne om integration grundfæstede regeringen og aftalepar-
terne et klart fokus på en langt mere arbejdsmarkedsrettet integration. Alle nytil-
komne er nu som udgangspunkt jobparate, og alle skal hurtigt ud på en arbejdsplads.
Ved de ovenævnte 3-partsforhandlinger blev det aftalt at indføre en integrations-
grunduddannelse (igu). En igu er en tidsbegrænset ansættelse med opkvalificering,
der skal fungere som en trædesten til det ordinære arbejdsmarked i øvrigt for nytil-
komne flygtninge og familiesammenførte til flygtninge mellem 18 og 40 år i integrati-
onsprogrammet.
I alle igu-forløb indgår 20 ugers uddannelse, og danskundervisning vil naturligt være
et hovedfokus i uddannelsen i det omfang, den igu-ansatte har dårlige danskkundska-
ber.
Relativt få kvinder med flygtningebaggrund er i dag i ordinær og varig beskæftigelse.
Andelen af beskæftigede kvinder med flygtningebaggrund er steget fra 5 pct. i juni
2015 til 11 pct. i juni 2017. Kvinderne udfylder kun cirka en femtedel af de aktuelle
igu-forløb. Det er et alt for lavt beskæftigelsesniveau.
Det er derfor grundlæggende positivt, at der i kommunerne er fokus på at ansætte
flygtningekvinder i igu-forløb. Via en sådan ansættelse vil de have langt bedre mulig-
heder for at finde en blivende plads på det danske arbejdsmarked og får dermed en
langt bedre mulighed for at forsørge sig selv.”