SUU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 11: Spm. om redegørelse for, hvad der skal til, for at man som patient bliver tilbudt operation for fedme, og hvor lang tid efter operationen, patienten bliver fulgt, til sundheds- og ældreministeren

Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17
SUU Alm.del
Offentligt

Holbergsgade 6

DK-1057 København K

T +45 7226 9000

F +45 7226 9001

M [email protected]

W sum.dk

Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg

Dato: 02-11-2016

Enhed: Sygehuspolitik

Sagsbeh.: DEPKNI

Sagsnr.: 1609436

Dok. nr.: 210063

Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 5. oktober 2016 stillet følgende

spørgsmål nr. 11 (Alm. del) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besvares.

Spørgsmål nr. 11:

”Vil ministeren redegøre for, hvad der skal til, for at man som patient bliver tilbudt

operation for fedme, og hvor lang tid efter operationen, patienten bliver fulgt?”

Svar:

Til brug for min besvarelse har ministeriet anmodet Sundhedsstyrelsen om bidrag,

som oplyser følgende:

”Visitation og henvisning

Visitation og henvisning på fedmeområdet fremgår af den gældende visitationsret-

ningslinje af 17. december 2010. I retningslinjen er anført følgende:

Henvisningsretningslinjer for fedmekirurgi:



BMI>35 og samtidig forekomst af mindste én sværere fedmerelaterede syg-

domme.

Ved ekstrem overvægt med BMI>50 uden følgesygdomme kan der i særlige til-

fælde og ved konkret vurdering indstilles til operation. BMI>50 som eneste indi-

kation er i sig selv et utilstrækkeligt grundlag for operation.

Patienterne har ikke kontraindikationer mod operation.

Aldersgrænse: Nedre sættes indtil videre til 25 år. Der er ingen øvre grænse, men

ved vurdering af patienter over 60 år bør der udvises meget stor forsigtighed.



Det er ligeledes en forudsætning for evt. fedmeoperation, at



patienten skal kunne forstå indgrebets karakter, herunder komplikationer på bå-

de kort og langt sigt, og patienterne skal vurderes at være i stand til at følge de

givne anvisninger vedrørende livsstilsændringerne og kontrollerne efter operati-

on – livslangt.

varigt vægttab har ikke kunnet opnås ved konventionel, ikke kirurgisk behandling

før der evt. kan indstilles til operation, skal patienterne ud over at opfylde oven-

stående kriterier for operation have gennemgået et længerevarende behand-

lingsprogram.



Hvis patientens praktiserende læge vurderer, at patienten opfylder de ovenstående

kriterier, henvises patienten til et grundigt individuelt medicinsk behandlingsprogram

SUU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 11: Spm. om redegørelse for, hvad der skal til, for at man som patient bliver tilbudt operation for fedme, og hvor lang tid efter operationen, patienten bliver fulgt, til sundheds- og ældreministeren

i sygehusvæsenet.

Patienten indkaldes herefter til et forløb på den medicinske afdeling eller i regi af den

medicinske afdeling. Dette forløb planlægges til at vare ca. 3 måneder.

Opfølgning og kontrol

Den opfølgende behandling og kontrol er væsentlig for at opnå et godt resultat på

længere sigt. Et typisk opfølgningsforløb afhænger af operationstypen, men patient

følges under alle omstændigheder i 2 år postoperativt på specialiseret niveau, jf. fæl-

lesprotokol for kirurgisk behandling af svær fedme i Danmark (juni, 2008).

Følgende er anført i fællesprotokollen vedrørende opfølgningsforløb for hhv. laparo-

skopisk justerbar gastrisk banding (LABG) og laparoskopisk gastrisk bypass (LGBy):



LABG: 8-12 uger og 4-7 måneder postoperativt med mulighed for justering af

båndet og herefter halvårlige kontroller de første 2 år. Herefter årlige kontroller,

som kan ske ved egen læge.

LGBy: 1, 6 og 12 og 24 måneder postoperativt, herefter i almen praksis.



Efter 2 år forventes ikke væsentligt yderligere vægttab. Der udfærdiges herefter en

samlet status med gentagelse af undersøgelser og prøver som før operationen. Der

lægges herefter en plan for den videre opfølgning samt evt. vurdering af behov for

plastik kirurgisk henvisning. Der er aftale om fortsat indberetning om bl.a. vægten og

evt. bivirkninger til databasen.

Efter de to første år overgår kontrollen sædvanligvis til egen praktiserende læge. Pa-

tienten går til kontrol mindst en gang årligt og hyppigere, hvis patienten har proble-

mer eller kontrolblodprøverne indikerer det.”

Jeg kan henholde mig til oplysningerne fra Sundhedsstyrelsen. Jeg kan afslutningsvist

bemærke, at Sundhedsstyrelsen – i forlængelse af arbejdet med den nationale klini-

ske retningslinje for fedmekirurgi - vil udarbejde en ny visitationsretningslinje, som

skal afløse gældende visitationsretningslinje for 2010, jf. aftale om regionernes øko-

nomi for 2017. Den nye visitationsretningslinje vil sammen med den kommende nati-

onale kliniske retningslinje udgøre den samlede, faglige ramme for behandling, krite-

rier for henvisning mv. på fedmekirurgiområdet.

Med venlig hilsen

Sophie Løhde

Kasper Østergaard Nielsen

Side 2