Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 11-09-2017
Enhed: JURPSYK
Sagsbeh.: DEPSSNI
Sagsnr.: 1705886
Dok. nr.: 423543
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 17. august 2017 stillet følgende
spørgsmål nr. 1097 (Alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Trine Torp (SF).
Spørgsmål nr. 1097:
”Ministeren
bedes redegøre for, hvorvidt patienter i voksenpsykiatrien og børne- og
ungepsykiatrien har mulighed for at vælge medicinfri behandling på alle psykiatriske
sygehuse i de tilfælde, hvor det giver mening og hvor der er evidens for at tilbyde
denne form for behandling.”
Svar:
Det er vigtigt først at slå fast, at det er et grundlæggende princip i psykiatrien, at pati-
enterne skal tilbydes den behandling, der er effektiv, tilstrækkelig og mindst indgri-
bende i den enkeltes tilværelse og integritet.
Autoriserede sundhedspersoner er under udøvelsen af deres virksomhed forpligtet til
at udvise omhu og samvittighedsfuldhed, herunder ved benyttelse af medhjælp, øko-
nomisk ordination af lægemidler m.v., jf. bekendtgørelse af lov om autorisation af
sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed § 17.
Over en årrække har der været tiltagende fokus på patientens muligheder for selvbe-
stemmelse og inddragelse i behandlingen samt på indsatser, der er målrettet mod, at
den enkelte kan leve et meningsfuldt hverdagsliv. Tillige har der været tiltagende fo-
kus på samarbejdet med pårørende. Det er begge områder, som fortsat bliver styrket
og udvidet over de kommende år.
Behandling i sundhedsvæsenet er således et tilbud, der skal udarbejdes i dialog mel-
lem patienten og lægen samt det øvrige relevante sundhedsfaglige personale. Hvor-
vidt medicin indgår som en del af behandlingen er en individuel vurdering, hvor det
er lægens ansvar at sikre, at behandlingen, herunder brugen af medicin, lever op til
de faglige anbefalinger og retningslinjer, som der findes på området.
For at understøtte ensartede behandlingstilbud af høj faglig kvalitet på tværs af lan-
det har Sundhedsstyrelsen over de seneste år udarbejdet en række nationale kliniske
retningslinjer (NKR), som er systematisk udarbejdede, faglige anbefalinger, der kan
bruges som beslutningsstøtte af sundhedspersonalet. Retningslinjerne behandler ud-
valgte aspekter af diagnostik, behandling, pleje og rehabilitering for konkrete patient-
grupper, hvor der er fundet særlig anledning til at afdække evidensen.
Med henblik på at understøtte og optimere de ikke-medicinske behandlingsindsatser
til patienter med depression på tværs af landet har Sundhedsstyrelsen udgivet en na-
tional kliniske retningslinje for non-farmakologisk behandling af unipolar depression.