Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17
SUU Alm.del
Offentligt
1801831_0001.png
Sekretariatet
Region Hovedstaden
21. september 2017
Til: Sundhedsministeren
Region Hovedstadens bidrag til besvarelse af spørgsmål 1087 fra Sundheds- og
Ældreudvalget til Sundhedsministeren
Spørgsmål 1087
Vil ministeren bede Region Hovedstaden redegøre for, hvilke argumenter der lå bag
Region Hovedstadens beslutning om at anskaffe EPIC - en amerikansk elektronisk
patientjournal - som basis for sundhedsplatformen frem for at anvende MidtEPJ fra
Region Midtjylland som basis for platformen? Har man i region hovedstaden regnet på
MidtEPJ og holdt det op mod EPIC, før man besluttede sig for EPIC?
Svar:
Som offentlig myndighed er Region Hovedstaden underlagt EU’s
udbudsregler i
forbindelse med anskaffelser over 1,5 mio. kr.
Epic er valgt som leverandør af Sundhedsplatformen som resultat af et EU-udbud, hvor i
alt fem leverandører afgav tilbud. Heriblandt
MidtEPJ’s leverandør Systematic i
samarbejde med IBM.
Efter en omfattende evalueringsproces blev det vurderet, at Epic samlet set tilbød den
mest fordelagtige løsning. Evalueringen byggede på en samlet vurdering af knap 2.000
forskellige krav under fire kriterier: funktionalitet, økonomi, teknik samt implementering
og løbende samarbejde.
Side 1 af 1