SUU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 1052: Spm. om, hvorfor ministeren ikke kan genkende Ældresagens billede af, at værdighedsmilliarden samlet set ikke giver flere penge til ældreplejen, til ældreministeren

Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17
SUU Alm.del
Offentligt

Holbergsgade 6

DK-1057 København K

T +45 7226 9000

F +45 7226 9001

M [email protected]

W sum.dk

Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg

Dato: 07-12-2016

Enhed: Afdelingen for Ældreområ-

det og det Nære, Sammenhæn-

gende Sundhedsvæsen

Sagsbeh.: DEPSSK/MDN

Sagsnr.: 1609459

Dok. nr.: 239209

Bilag . Svar på SUU alm. del spm.1032 redegørelse om besparelser på ældreområde

Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 3. oktober 2016 stillet følgende

spørgsmål nr. 1032 (Alm. del) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besva-

res. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Finn Sørensen (EL).

Spørgsmål nr. 1032:

”I Jyllands-Posten den 14.

august 2016 (DF-krav: Regeringen bør kulegrave kommu-

nale besparelser på ældreplejen) er Dansk Folkeparti ved Karin Nødgaard citeret for

følgende: "Det er vigtigt, at vi får en redegørelse fra regeringen, om kommunerne har

været med til at sabotere et folketingsinitiativ, altså om man har arbejdet imod hen-

sigten bag finanslovsaftalen", hvormed Karin Nødgaard henviser til "værdighedsmilli-

arden" i finanslovsaftalen for 2016. Har ministeren udarbejdet en sådan redegørelse?

http://jyllands-posten.dk/politik/ECE8919006/dfkrav-regeringen-boer-kulegrave-

kommunale-besparelser-paa-aeldrepleje/”

Svar:

Værdighedsmilliarden blev aftalt i forbindelse med Finanslovsaftalen for 2016,

efter

kommunernes budgetter for 2016 blev vedtaget. Værdighedsmilliarden ligger således

udover kommunernes budgetter.

En samlet opgørelse af kommunernes budgetter viser, at kommunernes budgette-

rede udgifter til ældreområdet er steget med 1,2 mia. kr. fra 2015 til 2016, når der ta-

ges højde for løft til ældreområdet, der følger af Finanslovsaftalerne for 2014, 2015

og 2016. Fra 2008 til 2016 er kommunernes budgetterede udgifter til ældreområdet

samlet set steget med 5 mia. kr. Kommunerne har således under ét prioriteret sti-

gende udgifter til ældreområdet over de senere år,

jf. tabel 1.

Tabel 1

Budgetterede serviceudgifter til ældreområdet, 2008-2016, mia. kr., 2016-pl

Mia. kr.

Ældreudgifter

Ældreudgifter inkl. korrektio-

ner for løft fra FL14, FL15,

og FL16

2008

37,1

2009

38,0

2010

39,5

2011

39,1

2012

39,5

2013

39,6

2014

39,8

40,8

2015

39,9

41,0

2016

41,1

42,2

Udvikling

2015-2016

1,2

Anm.: Tallene er korrigeret for meropgaver mv. til budget 2016 niveau samt ændrede pris og lønforusætninger.

Afvigelser i tabel 1 skyldes afrunding. 1) Udgifterne er afgrænset til nettodriftsudgifter på funktionerne

5.32.32-5.32.35 og 5.32.37. Der er foretaget en skønsmæssig afgrænsning af udgifterne baseret på forde-

lingsnøgler i forhold til ældre- og handicapområdet, idet ældreudgifterne ikke kan aflæses direkte i de

kommunale regnskaber eller budgetter, da de samme typer af ydelser gives til personer med handicap.

Kilde: Danmarks Statistik, Finansministeriets meropgaveopgørelse, Social- og Indenrigsministeriet samt egne

beregninger.

SUU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 1052: Spm. om, hvorfor ministeren ikke kan genkende Ældresagens billede af, at værdighedsmilliarden samlet set ikke giver flere penge til ældreplejen, til ældreministeren

./.

Sundheds- og Ældreministeriet har bedt KL om et notat vedr. Ældre Sagens analyse og

konklusion i fht. besparelser i 29 kommuner. Notatet er vedlagt, jf. ”Værdighedsmilli-

arden og udgiftsudviklingen på ældreområdet”.

I notatet konkluderer KL, at Ældre Sagens opgørelse ikke er retvisende grundet en

række beregningstekniske fejl. Konkret angiver KL, at der i opgørelsen:



anvendes et for højt pris- og lønskøn

ikke korrigeres for pris- og løn-rul og opgaveændringer mellem årene

ikke tages højde for, at ældremilliarden fra budget 2016 udmøntes via blok-

tilskuddet.

Ved korrektion af de beregningstekniske fejl i Ældre Sagens undersøgelse finder KL, at

16 kommuner har et faldt i de opgjorte udgifter til pleje og omsorg.

KL finder samtidig, at 45 kommuner har budgetteret med lavere udgifter pr +80-årig i

budget 2016 i forhold til budget 2015. Heraf har 29 kommuner alene et fald i enheds-

udgifterne som følge af den demografiske udvikling, mens 16 kommuner både har

budgetteret med faldende enhedsudgifter og et fald i de samlede udgifter til ældre-

området i budget 2016 i forhold til budget 2015. KL forklarer faldet i de 16 kommuner

med henvisning til en række kommunespecifikke faktorer, jf. KL’s redegørelse, der er

vedlagt.

Jeg kan desuden oplyse, at Finansministeriet og Sundheds- og Ældreministeriet har

efterregnet KL’s opgørelse og kan genfinde tallene.

Det bemærkes dog, at Ældre Sagen (og dermed også KL, der efterregner Ældresagens

tal) i deres opgørelse ikke anvender den afgrænsning af kommunernes udgifter til æl-

dreområdet, som er aftalt mellem det daværende Socialministerium, Finansministe-

riet og KL i 2007. Ældre Sagen og KL opgør i stedet udgifterne til ”pleje og omsorg”,

som både indeholder udgifter til ældre og personer med handicap mv., ligesom en

række ydelser målrettet ældre borgere ikke indgår i opgørelsen.

Finansministeriet og Sundheds- og Ældreministeriet har derfor afdækket udgiftsud-

viklingen fra 2015 til 2016 på baggrund af den aftalte opgørelsesmetode. Afdæknin-

gen viser, at 35 kommuner har budgetteret med lavere enhedsudgifter pr. borger på

65 år eller over i budget 2016 i forhold til budget 2015. Heraf har 20 kommuner bud-

getteret med stigende totaludgifter til ældreområdet, hvorfor faldet i enhedsudgiften

i disse kommuner alene skyldes en stigning i antallet af ældre. I de resterende 15

kommuner er der sket et fald i både de samlede udgifter og enhedsudgifter pr. ældre

over 65 år i budget 2016 i forhold til budget 2015.

Det bemærkes, at et fald i ældreudgifterne ikke nødvendigvis er ensbetydende med

faldende serviceniveau. Og at en stigning i antallet af ældre ikke nødvendigvis forud-

sætter et behov for en tilsvarende stigning i ældreudgifter, idet bl.a. forbedret sund-

hedstilstand, øget fokus på rehabilitering og velfærdsteknologi kan medvirke til at

nedbringe udgifterne på området.

Finansministeriet og Sundheds- og Ældreministeriets opgørelse af ældreudgifterne

baseres som nævnt på en fordelingsnøgle i forhold til ældre- og handicapområdet.

Dette skyldes at ældreudgifterne ikke kan opgøres entydigt i de kommunale budget-

Side 2

ter, da de samme typer ydelser gives til personer med handicap. Det betyder også, at

opgørelse af ældreudgifter i de enkelte kommuner skal foretages med varsomhed.

Der er derfor igangsat et arbejde med en teknisk revision af den måde, kommunernes

handicap- og ældreudgifter adskilles på.

Med venlig hilsen

Thyra Frank

Søren Svane Kristensen

Side 3