Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17
SUU Alm.del
Offentligt
1878528_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 10-04-2018
Enhed: MEDINT
Sagsbeh.: DEPCRV
Sagsnr.: 1705152
Dok. nr.: 514532
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 3. juli 2017 stillet følgende spørgsmål
nr. 1044 (Alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Yildiz Akdogan (S).
Spørgsmål nr. 1044:
”Ministeren
bedes indhente og oversende en opgørelse fra regionerne, der viser: 1)
Hvilke andre typer behandling unge til og med 18 år har modtaget efter de har fået
udskrevet en recept på antidepressiv medicin. Det bedes fremgå af opgørelsen om
recepten er udskrevet i almen praksis eller af en speciallæge i psykiatrien og hvilken
type behandling der er sket efterfølgende for hvert type receptudskrivelse. 2) Hvilke
andre typer behandling unge til og med 18 år har modtaget forud for, at de har fået
udskrevet en recept på antidepressiv medicin. Det bedes fremgå af opgørelsen om
recepten er udskrevet i almen praksis eller af speciallæge i psykiatrien og hvilken type
behandling der er sket forud for hvert type receptudskrivelse.”
Svar:
I mit tidligere svar på spørgsmålet tilkendegav jeg, at Danske Regioner havde oplyst,
at regionerne ikke kunne fremskaffe de nødvendige data for besvarelse af spørgsmå-
let. Danske Regioner havde derfor været i dialog med Sundheds- og Ældreministeriet
herom, og ministeriet havde kontaktet Sundhedsdatastyrelsen, som formodede, at
man kunne besvare dele af eller hele spørgsmålet. Jeg oplyste derfor udvalget om, at
jeg ville vende tilbage, når jeg modtog yderligere fra Sundhedsdatastyrelsen.
Jeg har nu modtaget de ønskede oplysninger fra Sundhedsdatastyrelsen. Styrelsen
oplyser blandt andet følgende, hvortil jeg kan henholde mig:
”Delspørgsmål
1
Tabel 1 viser antal 0-17-årige med første receptindløsning på antidepressive læge-
midler i 2015, og efterfølgende kontakt til hhv. sygehuspsykiatrien og bl.a. privatprak-
tiserende psykiatere og psykologer. Kontakt opgøres samlet set og er opdelt efter ty-
pen af receptudskrivende læge.
I 2015 er der samlet set 1.744 0-17-årige, der har første receptindløsning på antide-
pressive lægemidler. For størstedelen af disse gælder det, at de antidepressive læge-
midler er udskrevet af hospitalslæger eller relevante privatpraktiserende speciallæ-
ger,
jf. tabel 1.
Samlet set har 28 pct. af de 0-17-årige ingen kontakt i året
efter
receptindløsning,
jf.
tabel 1.
Det skal bemærkes, at en del af de 0-17-årige
uden
kontakt efter receptind-
løsning kan have modtaget relevant specialiseret behandling forud for receptindløs-
ning. Samlet set er det 14 pct. blandt de 0-17-årige med første receptindløsning i
2015, der hverken har kontakt til de udvalgte områder før eller efter første receptind-
løsning,
jf. tabel 1.
SUU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 1044: Spm. om oversendelse af en opgørelse fra regionerne, der viser: 1) Hvilke andre typer behandling unge til og med 18 år har modtaget efter de har fået udskrevet en recept på antidepressiv medicin 2) Hvilke andre typer behandling unge til og med 18 år har modtaget forud for, at de har fået udskrevet en recept på antidepressiv medicin, til sundhedsministeren
Blandt børn og unge, hvis medicin er udskrevet af hospitalslæger eller relevante prak-
tiserende speciallæger, er andelen med efterfølgende kontakt til det psykiatriske sy-
gehusvæsen 63 pct.,
jf. tabel 1.
Blandt 0-17-årige med antidepressiv medicin udskre-
vet af en alment praktiserende læge har knap 50 pct. efterfølgende kontakt til det
psykiatriske sygehusvæsen, og 32 pct. modtager samtaleterapi inden for det efterføl-
gende år. Det er også i denne gruppe, at psykologhjælp er mest udbredt.”
Delspørgsmål 2
Tabel 2 viser forudgående kontakt til det psykiatriske sygehusvæsen og relevante
dele af praksissektoren for 0-17-årige med første receptindløsning på antidepressive
lægemidler i 2015. Kontakten forud for receptindløsning opgøres samlet set og op-
delt efter typen af receptudskrivende læge.
Samlet set har 20 pct. af de 0-17-årig ingen kontakt inden for en periode af to år
forud for første receptindløsning. Det gælder 13 pct. af dem med antidepressive læ-
gemidler udskrevet af en hospitalslæge eller en relevant praktiserende speciallæge,
jf. tabel 2.
I samme gruppe gælder det, at tre ud af fire har kontakt til det psykiatriske
sygehusvæsen i perioden op til receptindløsning. Det skal bemærkes, at en del af
dem
uden
forudgående kontakt kan have modtaget relevant specialiseret behandling
efter receptindløsning. Samlet set er det 14 pct., der hverken har kontakt før eller ef-
ter første receptindløsning,
jf. tabel 1.”
Sundhedsdatastyrelsen oplyser supplerende vedrørende både delspørgsmål 1 og 2, at
ifølge Sundhedsstyrelsens vejledning fra 2013 om medikamentel behandling af børn
og unge med psykiske lidelser kan andre læger end speciallæger i børne- og ung-
domspsykiatri opstarte medicinsk behandling, hvis de forinden har konfereret med
en speciallæge i børne- og ungdomspsykiatri. Det er ikke muligt på baggrund af de
data, der ligger til grund for opgørelserne ovenfor, at fastslå, hvorvidt en sådan forud-
gående konference har fundet sted.
./.
Tabel 1 og 2, som Sundhedsdatastyrelsen henviser til, er vedlagt i Bilag 1.
Med venlig hilsen
Ellen Trane Nørby
/
Camilla Rosengaard Villumsen
Side 2