SUU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 1034: Spm. om opdatering af tallene i svar på SUU alm. del - spørgsmål 588 og 589, så tallene inkluderer personer op til 24 år, til sundhedsministeren

Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17
SUU Alm.del
Offentligt

18. august 2017

J. nr. 17/03115

Sundhedsanalyser, Læge-

middelstatistik og Sund-

hedsdataprogrammet

GHJA/MASV

Bidrag til besvarelse af SUU alm. del, spg 1034

Sundheds- og Ældreministeriet har i mail af 30. juli 2017 bedt om bidrag fra Sundhedsdatasty-

relsen til besvarelse af SUU alm. del spørgsmål 1034 stillet til ministeren af Folketingets Sund-

heds- og Ældreudvalg.

Spørgsmål 1034

Ministeren bedes i forlængelse af samrådet i Sundheds- og Ældreudvalget den 27. juni 2017 (jf.

SUU alm. del

–

samrådsspørgsmål DI, DJ og DM) opdatere tallene i svar på SUU alm. del - spørgs-

mål 588 og 589, så tallene inkluderer personer op til 24 år.

Bidrag til svar på SUU alm. del, spg 1034

Sundhedsdatastyrelsen har lavet et særskilt bidrag for aldersgruppen 18-24 år, som et supple-

ment til de to tidligere bidrag, SUU alm. del, spg. 588 hhv. 589

, frem for at lave en samlet op-

gørelse for hele aldersgruppen 0-24 år. Dette skyldes, at spørgsmålet er stillet ifm. samråd DI,

DJ og DM om antidepressive lægemidler, hvor Sundhedsdatastyrelsen i øvrige bidrag har af-

grænset børn til de 0 - 17 årige og unge til de 18 – 24 årige. Afgrænsningen skyldes, at der i for-

bindelse med lægemidler og godkendte indikationer skelnes mellem børn og voksne ved <18 år,

dvs. lægemidlerne er godkendt til behandling af flere indikationer hos de 18-24 årige, samt at

de to aldersgrupper (0-17 år hhv. 18-24 år) ligeledes er omfattet af forskellige vejledninger fra

Sundhedsstyrelsen. ’Vejledning om medikamentel behandling af børn og unge med psykiske li-

delser’ (VEJ nr. 9194 af 11/04/2013) retter sig mod de 0-17-årige, mens ’Vejledning om behand-

ling af voksne med antidepressive lægemidler’ (VEJ nr. 9899 af 11/11/2014) indeholder et sær-

skilt afsnit om unge i alderen 18-24-år.

De to aldersgrupper holdes adskilt i opgørelser, således at resultater ses i sammenhæng med

godkendte indikationer og vejledninger.

Besvarelse af SUU alm. del, spg 588 kan findes på http://www.ft.dk/samling/20161/alm-

del/suu/spm/588/svar/1402474/1749968.pdf og besvarelse af SUU alm. del, spg 589 på

http://www.ft.dk/samling/20161/almdel/suu/spm/589/svar/1402473/1749965.pdf.

1 / 19

SUU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 1034: Spm. om opdatering af tallene i svar på SUU alm. del - spørgsmål 588 og 589, så tallene inkluderer personer op til 24 år, til sundhedsministeren

Dette bidrag er inddelt i to, hvor første del udgør et supplement til SUU alm. del, spg 588 for de

18-24-årige og anden del et supplement til SUU alm. del, spg. 589 ligeledes for de 18-24-årige

med receptindløsninger på antidepressive lægemidler.

Opdatering af SUU alm. del, spg 588 for 18-24-årige

Oprindeligt spørgsmål 588

”Ministeren bedes redegøre for udviklingen i antallet af børn og unge under 18 år, som har fået

udskrevet antidepressiv medicin fordelt på diagnoser fra 2007 til 2016.”

Helt overordnet ses en stigning i antal unge med receptindløsninger på antidepressive lægemid-

ler frem til 2011, hvorefter der er et kontinuerlig fald frem til 2016, jf. tabel 1. I 2016 er der så-

ledes 19.244 unge med receptindløsninger på antidepressive lægemidler. Siden 2011 har der

været et fald på knap 7.600 unge med receptindløsninger på antidepressive lægemidler. Der har

i samme periode over flere omgange været diskussioner af effekten og bivirkninger af antide-

pressive lægemidler. I 2014 blev reglerne skærpet for unge i alderen 18-24 år (VEJ nr. 9899 af

11/11/2014), så opstart skal varetages af en speciallæge i psykiatri. I situationer, hvor det ikke

er muligt at få tid hos en speciallæge i psykiatri inden for den periode, hvor behandling er på-

krævet, kan patientens egen alment praktiserende læge indlede behandling med antidepressive

lægemidler efter samråd med speciallæge i psykiatri og med anvendelse af de lægemidler, der

er velafprøvede på børn og unge. Patienten skal dog fortsat ses af speciallæge i psykiatri, når det

er muligt.

Unge i alderen 18-24 år med receptindløsninger på antidepressive lægemidler har i hele perio-

den 2007-2016 hyppigst diagnoser inden for diagnosegruppen

’Nervøse og stress-relaterede til-

stande samt tilstande med psykisk betingede legemlige symptomer’

(F40-F48). Diagnoser i

denne diagnosegruppe inkluderer bl.a. udvalgte angsttilstande og obsessiv-kompulsiv tilstand

(OCD). I 2016 har 8.844 ud af de 19.244 unge med receptindløsninger på antidepressive læge-

midler i 2016 på et tidspunkt i deres liv fået diagnose inden for denne diagnosegruppe. De næst

hyppigste diagnosegrupper er

’Affektive sindslidelser’

(F30-F39), der bl.a. indeholder diagnoser

for bipolar affektiv sindslidelse og depression, og ’Adfærds-

og følelsesmæssige forstyrrelser

sædvanligvis opstået i barndom eller adolescens’

(F90-F98), der bl.a. indeholder diagnoser for

hyperkinetiske forstyrrelser, herunder ADHD. I 2016 har 6.602 unge en diagnose indenfor først-

nævnte diagnosegruppe og 3.538 unge indenfor den sidstnævnte. Disse diagnosegrupper er

også de diagnosegrupper, 0-17-årige med receptindløsninger på antidepressive lægemidler hyp-

pigst har diagnoser indenfor, jf. SUU alm. del spg. 588.

Udviklingen i alle diagnosegrupper følger i grove træk den overordnede udvikling for unge med

receptindløsninger på antidepressive lægemidler, hvor der ses en stigning fra 2007 til 2011 og

et efterfølgende fald frem til 2016. Den eneste undtagelse er for diagnosegruppen F80-F89 ’Psy-

2 / 19

kiske udviklingsforstyrrelser’, der bl.a. inkluderer autisme og asperger, hvor der i hele perioden

2007-2016 ses en kontinuerlig stigning

Sundhedsdatastyrelsen kan ikke fastslå om brugen af antidepressive lægemidler er relateret til

diagnoserne. Samme personer kan desuden optræde i flere diagnosegrupper, og nogle af diag-

noserne vil være for andre sygdomme, som personerne har samtidigt (komorbiditeter) med evt.

forårsagende diagnose.

En særskilt underanalyse foretaget på denne population (F80-F89) viser for alle år, at 73-77 pct. samtidig også har en diagnose

indenfor diagnosegrupperne F30-F39 Affektive sindslidelser og/eller F40-F48 Nervøse og stress-relaterede tilstande.

3 / 19

Tabel 1 Diagnoser blandt unge i alderen 18-24 år med receptindløsning på antidepressive lægemidler, 2007-2016.

År

2007

Antal unikke unge med mindst én receptindløsning på antidepres-

sive lægemidler

Antal unikke unge uden diagnose fra sygehuset

Antal unikke unge med én eller flere diagnoser fra sygehuset

Diagnosegruppe for de unge med diagnoser

F00-F09 Organiske inklusive symptomatiske psykiske lidelser

F10-F19 Psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser forårsaget

af brug af psykoaktive stoffer

F20-F29 Skizofreni, skizotypisk sindslidelse, paranoide psykoser, aku-

tte og forbigående psykoser samt skizoaffektive psykoser.

F30-F39 Affektive sindslidelser

F40-F48 Nervøse og stress-relaterede tilstande samt tilstande med

psykisk betingede legemlige symptomer

F50-F59 Adfærdsændringer forbundet med fysiologiske forstyrrelser

og fysiske faktorer

F60-F69 Forstyrrelser i personlighedsstruktur og adfærd i voksenalde-

ren

F70-F79 Mental retardering

F80-F89 Psykiske udviklingsforstyrrelser

F90-F98 Adfærds- og følelsesmæssige forstyrrelser sædvanligvis op-

stået i barndom eller adolescens

388

3.927

2.408

7.070

8.269

1.692

4.873

444

917

2.295

406

4.273

2.494

7.728

9.181

1.817

5.156

542

1.093

2.733

414

4.675

2.694

8.586

10.245

1.935

5.633

623

1.373

3.373

471

5.160

2.853

9.334

11.385

2.068

5.939

741

1.671

3.874

452

5.108

2.920

9.453

11.622

2.156

5.909

834

1.878

4.209

408

4.819

2.803

8.955

11.383

2.023

5.545

857

2.076

4.236

341

4.126

2.563

8.404

10.523

1.886

4.921

850

2.132

3.985

306

3.448

2.253

7.576

9.654

1.673

4.221

815

2.154

3.738

239

2.945

2.057

7.175

9.382

1.591

3.757

770

2.305

3.602

187

2.471

1.871

6.602

8.844

1.459

3.174

763

2.467

3.538

18.799

5.452

13.347

2008

20.605

5.962

14.643

2009

23.209

6.803

16.406

2010

26.508

8.093

18.415

2011

26.809

8.132

18.677

2012

25.879

7.754

18.125

2013

23.791

6.959

16.832

2014

21.378

6.053

15.325

2015

20.299

5.697

14.602

2016

19.244

5.469

13.775

4 / 19

År

2007

F99 Ikke nærmere specificerede psykiske lidelser

1.701

2008

1.796

2009

1.942

2010

2.215

2011

2.229

2012

2.137

2013

1.939

2014

1.690

2015

1.474

2016

1.249

Kilde: Lægemiddelstatistikregistret (opdateret til 31. december 2016) og Landspatientregistret (opdateringsdato: 10. juli 2017), Sundhedsdatastyrelsen.

Note: Antidepressive lægemidler er afgrænset som ATC gruppe N06A, bortset fra N06AX12 og N06AX21 i styrken 20mg og 40 mg, der bruges til stressinkonsistens.

Alder er tildelt ud fra første køb det pågældende år.

I denne tabel kan en 18-24-årig tælle med flere gange ved diagnose fra mere end én diagnosegruppe. En 18-24-årig med en diagnose kan have fået psykiatrisk diagnose på hvilket som helst et tids-

punkt i livet, både før og efter receptindløsning på antidepressive lægemidler. Blandt de uden diagnose kan personerne have fået en diagnose i primærsektoren af bl.a. speciallæger. Sundhedsdata-

styrelsen har ikke adgang til diagnoser givet i primærsektoren. Herudover kan der blandt de uden registreret diagnose også være personer, der er under udredning i sygehuset og derfor ikke har fået

stillet en diagnose. Denne usikkerhed er dog størst for receptindløsninger i 2016.

Implementering af Sundhedsplatformen i Region Hovedstaden fra og med maj 2016 kan have indflydelse på opgørelsen.

1. F30-F39 indeholder bl.a. diagnoser for bipolar affektiv sindslidelse og

depression.

F40-F48 indeholder bl.a. diagnoser for udvalgte angsttilstande og obsessiv-kompulsiv tilstand (OCD).

F90-F98 indeholder bl.a. diagnoser for hyperkinetiske forstyrrelser, herunder ADHD.

5 / 19

Opdatering af SUU alm. del, spg 589 for 18-24-årige

Oprindeligt spørgsmål 589

”Ministeren bedes redegøre for, hvor stor en andel af børn og unge under 18 år, der får antide-

pressiv medicin, som har fået tilbudt andre supplerende behandlingsformer f.eks. psykologbe-

handling, fordelt på typer af supplerende behandlingsformer fordelt på diagnoser fra 2007 til

2016”.

Overordnet set har mere end 90 pct. af de 18-24-årige med receptindløsninger på antidepressiv

medicin mindst én type kontakt, der potentielt kan udgøre supplerende behandling samme år

eller tidligere end receptindløsningsåret (dvs. opgørelsesåret),

jf. tabel 2.

Eventuelt supplerende

behandling omfatter i opgørelsen sygehuskontakt med en psykiatrisk diagnose, kontakt til pri-

vatpraktiserende psykiater eller psykolog samt samtaleterapi i almen praksis. Sundhedsdatasty-

relsen kan ikke opgøre, om kontakten udgør supplerende behandling og hvilken type af supple-

rende behandling, der evt. er tale om. Kontakten, den eventuelt supplerende behandling, er ikke

nødvendigvis relateret til receptindløsning på antidepressive lægemidler.

Andelen af 18-24-årige med receptindløsning på antidepressiv medicin, der har haft kontakt til

sygehus med en psykiatrisk diagnose, er stabil i de første år af perioden, og stiger derefter fra

53,5 pct. i 2010 til 69,7 pct. i 2016,

jf. tabel 2.

Andelen med psykologhjælp stiger gennem perio-

den fra 17,7 pct. til 37,5 pct., mens andelen med de øvrige kontakter ligger nogenlunde stabilt.

Gennem hele perioden 2007 til 2016 modtager mere end halvdelen samtaleterapi i almen prak-

sis og et sted mellem hver tredje og hver fjerde har kontakt til en privatpraktiserende psykiater.

For gruppen

uden

en psykiatrisk diagnose fra sygehus minder omfang og udvikling i eventuelt

supplerende behandlinger (uden for sygehus) overordnet set om det, der ses for den samlede

gruppe, dog er andelen med kontakt generelt en smule mindre,

jf. tabel 3.

Blandt 18-24-årige med psykiatriske diagnoser ses, for alle diagnosegrupper, at den mest hyp-

pige form for eventuelt supplerende behandling er sygehuskontakt med en psykiatrisk diagnose

(uanset hvilken). Det ses også, at andelen stiger henimod opgørelsestidspunktet. Dette er ikke

er overraskende, da Sundhedsdatastyrelsen kun har oplysninger om diagnoser fra netop syge-

huskontakter og disse tæller med som kontakter med evt. supplerende behandling. På tværs af

diagnosegrupper udgør samtaleterapi i almen praksis, som for den samlede gruppe, den næst

hyppigste type kontakt blandt 18-24-årige. I 2016 spænder andelen med denne kontakttype fra

omkring 44-65 pct. For de fleste diagnosegrupper gælder det i 2016, at knap 40 pct. har modta-

get psykologhjælp, mens andelen med kontakt til en privatpraktiserende psykiater spænder fra

omkring 25-40 pct.,

jf. tabel 3.

Nervøse og stressrelaterede tilstande samt tilstande med psykisk betingede legemlige sympto-

mer (F40-F48) og affektive sindslidelser (F30-F39) er de mest udbredte diagnosegrupper blandt

18-24-årige med receptindløsning på antidepressiv medicin,

jf. opdatering af SUU alm. del, spg.

6 / 19

588 ovenfor.

For de 18-24-årige i disse diagnosegrupper stiger andelen med supplerende be-

handling i form af sygehuskontakt med en psykiatrisk diagnose over perioden 2007-2016,

jf. ta-

bel 3

– se dog metodeforbehold i forhold til sygehuskontakter ovenfor. Stigningen ses dog også

særskilt for psykologhjælp for de to grupper, hvilket ikke er metodeafhængigt.

Nogle diagnosegrupper indeholder kun få individer, hvilket betyder, at der let ses store udsving

i andelen med forskellige evt. supplerende behandlinger. Dette gælder for diagnoser inden for

DF00-DF09 Organiske inklusive symptomatiske psykiske lidelser, og opgørelser for denne gruppe

skal fortolkes med dette forbehold i mente.

7 / 19

Tabel 2

Andel 18-24-årige med receptindløsninger på antidepressive lægemidler med evt. supplerende be-

handling, 2007-2016

2007

2008

2009

2010

År

2011

2012

2013

2014

2015

2016

Antal unikke 18-24-årige med receptindløsninger på antidepres-

sive lægemidler

Evt. supplerende behandling

Sygehuskontakt med en psykiatrisk diagnose

Privatpraktiserende psykiatere

Privatpraktiserende psykologer

Samtaleterapi hos alment praktiserende læge

Mindst én type evt. supplerende behandling (dvs. mindst en af

ovenstående)

Kilde:

Note:

18.799 20.605 23.209 26.508 26.809 25.879 23.791 21.378 20.299 19.244

53,2

27,8

17,7

56,4

85,1

53,6

27,3

23,4

58,8

87,0

53,4

26,2

28,9

59,8

87,9

53,5

24,7

32,0

60,9

88,2

55,6

25,0

35,4

60,3

88,9

58,0

25,3

37,9

60,5

90,1

60,9

25,6

38,3

59,6

90,5

64,6

25,8

39,1

59,2

91,1

67,6

27,1

38,7

58,8

92,0

69,7

30,3

37,5

56,9

92,4

Lægemiddelstatistikregisteret (opdateret til 31. december 2016), Landspatientregisteret (opdateringsdato: 10. juli 2017) og Sygesikringsregisteret 1990-2016, Sundhedsdatastyrelsen.

Kontakt, der udgør evt. supplerende behandling er ikke nødvendigvis relateret til receptindløsning på antidepressive lægemidler.

Kontakt, der udgør evt. supplerende behandling i praksissektoren er defineret pba., om den enkelte har afregnet aktivitet hos privatpraktiserende psykiatere (speciale 24 og 26), psyko-

loger (speciale 63) eller samtaleterapiydelser (6101, 6201, 4003, 4021-4027,4063, 4106, 4247-4349) hos alment praktiserende læger (speciale 80) i det pågældende år eller i tidligere år,

jf. Sygesikringsregisteret.

Kontakt, der udgør evt. supplerende behandling på sygehus er defineret som aktivitet på sygehus med en psykiatrisk diagnose i det pågældende år eller i tidligere år,

jf. Landspatientre-

gisteret.

Antidepressive lægemidler er afgrænset som ATC gruppe N06A, bortset fra N06AX12 og N06AX21 i styrken 20 mg og 40 mg, der bruges til stressinkonsistens.

Alder er tildelt ud fra første køb det pågældende år.

I denne tabel kan en 18-24-årig tælle med flere gange ved flere typer supplerende behandling. Andelene kan derfor

ikke

summeres, men der kan ses på andelen af 18-24-årige med

mindst én type evt. supplerende behandling for et samlet billede.

Implementering af Sundhedsplatformen i Region Hovedstaden fra og med maj 2016 kan have indflydelse på opgørelsen.

8 / 19

9 / 19

Tabel 3

Andel 18-24-årige med receptindløsninger på antidepressive lægemidler med evt. supplerende behandling, op-

delt efter diagnosegruppe 2007-2016

År

2007

2008

2009

23.209

2010

26.508

2011

26.809

2012

25.879

2013

2014

2015

2016

Antal unikke 18-24-årige med receptindløsninger på antidepressive lægemidler

Diagnose

F00-F09 Organiske inklusive sympto-

matiske psykiske lidelser

Evt. supplerende behandling

Sygehuskontakt med en psykiatrisk diagnose

Privatpraktiserende psykiatere

Privatpraktiserende psykologer

Samtaleterapi hos alment praktiserende læge

Mindst én type evt. supplerende behandling (dvs. mindst en af ovenstående)

Antal unikke 18-24-årige med receptindløsninger på antidepressive lægemid-

ler med F00-F09 diagnoser

Sygehuskontakt med en psykiatrisk diagnose

Privatpraktiserende psykiatere

Privatpraktiserende psykologer

Samtaleterapi hos alment praktiserende læge

Mindst én type evt. supplerende behandling (dvs. mindst en af ovenstående)

18.799 20.605

23.791 21.378 20.299 19.244

87,6

28,6

17,0

51,5

96,6

388

81,1

28,1

17,4

58,0

93,8

86,7

29,1

18,0

53,9

96,8

406

82,3

27,8

21,3

60,9

94,9

89,6

34,1

20,8

55,3

96,9

414

83,4

28,1

24,9

61,7

95,7

89,0

30,6

25,9

56,9

96,8

471

84,5

27,8

27,1

64,0

96,1

90,7

30,5

25,4

52,9

96,7

452

87,3

28,7

28,8

63,5

96,7

92,2

30,6

27,0

55,9

97,1

408

89,1

29,0

31,1

63,6

97,4

95,0

30,2

29,3

56,6

98,2

341

91,6

28,5

31,6

62,5

97,8

97,1

29,7

30,7

54,6

99,3

306

94,2

28,8

33,4

62,4

98,8

98,3

29,7

34,7

54,0

99,6

239

96,6

29,8

32,8

62,0

99,0

98,9

25,1

28,9

48,7

99,5

187

98,8

31,8

32,3

61,2

99,7

F10-F19 Psykiske lidelser og

adfærdsmæssige forstyrrelser

forårsaget

af brug af psykoaktive stoffer

10 / 19

År

2007

Antal unikke 18-24-årige med receptindløsninger på antidepressive lægemid-

ler med F10-F19 diagnoser

F30-F39 Affektive sindslidel-

F20-F29 Skizofreni, skizotypisk sindslidelse, paranoide

ser

psykoser, akutte og forbigående psykoser samt skizoaf-

fektive psykoser.

Sygehuskontakt med en psykiatrisk diagnose

3.927

2008

4.273

2009

4.675

2010

5.160

2011

5.108

2012

4.819

2013

4.126

2014

3.448

2015

2.945

2016

2.471

86,0

86,1

86,4

88,4

90,1

92,6

95,1

97,0

98,5

Privatpraktiserende psykiatere

32,2

32,6

34,0

32,8

32,4

32,1

32,2

32,1

31,2

31,3

Privatpraktiserende psykologer

14,5

18,2

21,1

23,8

26,2

27,6

29,3

31,1

30,3

29,4

Samtaleterapi hos alment praktiserende læge

54,8

57,2

59,9

60,6

59,5

59,0

58,0

57,0

56,1

53,6

Mindst én type evt. supplerende behandling (dvs. mindst en af ovenstående)

Antal unikke 18-24-årige med receptindløsninger på antidepressive lægemid-

ler med F20-F29 diagnoser

Sygehuskontakt med en psykiatrisk diagnose

95,7

96,4

97,0

96,7

97,9

98,4

99,2

99,5

99,7

2.408

2.494

2.694

2.853

2.920

2.803

2.563

2.253

2.057

1.871

77,4

78,5

80,6

83,1

86,0

88,9

91,7

95,2

97,9

Privatpraktiserende psykiatere

31,4

31,8

30,7

29,5

30,1

29,2

28,1

28,2

29,7

Privatpraktiserende psykologer

20,5

25,3

30,8

34,2

38,2

40,7

40,8

42,2

41,3

40,4

11 / 19

År

2007

Samtaleterapi hos alment praktiserende læge

62,0

2008

64,1

2009

66,0

2010

67,0

2011

66,8

2012

66,8

2013

66,0

2014

65,9

2015

65,2

2016

62,9

Mindst én type evt. supplerende behandling (dvs. mindst en af ovenstående)

Antal unikke 18-24-årige med receptindløsninger på antidepressive lægemid-

ler med F30-F39 diagnoser

F50-F59

Adfærds- F40-F48 Nervøse og stress-relaterede tilstande samt til-

ændrin- stande med psykisk betingede legemlige symptomer

Sygehuskontakt med en psykiatrisk diagnose

94,5

95,3

95,9

96,1

97,1

97,8

98,1

98,6

99,1

99,7

7.070

7.728

8.586

9.334

9.453

8.955

8.404

7.576

7.175

6.602

78,4

79,1

80,4

82,7

86,1

89,0

92,5

95,2

98,1

Privatpraktiserende psykiatere

31,8

30,8

29,8

30,2

30,1

29,9

29,4

29,5

30,9

Privatpraktiserende psykologer

19,4

25,0

29,5

32,3

35,5

38,2

38,5

39,4

39,0

38,2

Samtaleterapi hos alment praktiserende læge

61,1

63,8

64,6

65,3

64,8

65,1

63,6

63,1

62,1

60,3

Mindst én type evt. supplerende behandling (dvs. mindst en af ovenstående)

Antal unikke 18-24-årige med receptindløsninger på antidepressive lægemid-

ler med F40-F48 diagnoser

Sygehuskontakt med en psykiatrisk diagnose

94,5

95,5

95,6

96,0

96,6

97,6

98,0

98,6

99,1

99,7

8.269

9.181

10.245

11.385

11.622

11.383

10.523

9.654

9.382

8.844

85,0

86,6

86,4

85,9

88,1

90,2

93,1

96,1

98,1

98,7

12 / 19

År

2007

Privatpraktiserende psykiatere

32,4

2008

31,9

2009

31,0

2010

30,8

2011

30,0

2012

29,5

2013

29,1

2014

26,7

2015

27,0

2016

28,5

Privatpraktiserende psykologer

21,5

26,4

30,3

33,6

37,2

38,3

40,3

41,7

39,9

39,1

Samtaleterapi hos alment praktiserende læge

68,0

69,1

68,5

70,2

69,2

68,1

67,0

65,9

65,3

63,1

F60-F69 Forstyrrelser i personlighedsstruktur ger forbun-

det med fysi-

og adfærd i voksenalderen

ologiske for-

styrrelser og

fysiske fak-

torer

Mindst én type evt. supplerende behandling (dvs. mindst en af ovenstående)

Antal unikke 18-24-årige med receptindløsninger på antidepressive lægemid-

ler med F50-F59 diagnoser

Sygehuskontakt med en psykiatrisk diagnose

96,9

98,1

97,2

98,2

98,9

98,8

99,4

99,8

1.692

1.817

1.935

2.068

2.156

2.023

1.886

1.673

1.591

1.459

82,0

82,5

82,8

82,5

84,5

87,1

89,9

92,9

96,6

99,1

Privatpraktiserende psykiatere

34,2

35,0

34,4

33,4

33,9

33,7

33,2

32,3

33,8

34,6

Privatpraktiserende psykologer

20,4

24,8

29,7

32,5

35,6

38,3

39,5

39,8

39,4

38,7

Samtaleterapi hos alment praktiserende læge

63,4

65,8

67,7

68,8

68,4

68,0

67,9

68,0

67,9

65,2

Mindst én type evt. supplerende behandling (dvs. mindst en af ovenstående)

95,2

96,3

96,9

97,3

97,9

98,7

99,4

99,9

13 / 19

År

2007

Antal unikke 18-24-årige med receptindløsninger på antidepressive lægemid-

ler med F60-69 diagnoser

Sygehuskontakt med en psykiatrisk diagnose

4.873

2008

5.156

2009

5.633

2010

5.939

2011

5.909

2012

5.545

2013

4.921

2014

4.221

2015

3.757

2016

3.174

88,5

92,1

90,3

93,3

93,0

95,1

97,8

99,1

99,9

F70-F79 Mental retardering

Privatpraktiserende psykiatere

27,3

29,7

28,2

27,5

28,2

29,2

27,7

27,9

Privatpraktiserende psykologer

10,1

12,9

14,6

15,9

17,6

19,0

18,8

21,6

21,7

21,1

Samtaleterapi hos alment praktiserende læge

42,3

45,2

46,9

47,6

48,1

47,4

47,3

47,1

45,3

43,8

Mindst én type evt. supplerende behandling (dvs. mindst en af ovenstående)

Antal unikke 18-24-årige med receptindløsninger på antidepressive lægemid-

ler med F70-79 diagnoser

96,2

97,8

98,1

97,4

98,3

97,2

98,7

99,5

99,9

444

542

623

741

834

857

850

815

770

763

F80-F89 Psykiske udviklings-

forstyrrelser

Sygehuskontakt med en psykiatrisk diagnose

90,1

88,8

89,8

91,2

92,1

93,6

94,7

97,0

98,5

99,4

Privatpraktiserende psykiatere

33,3

32,8

34,5

36,3

35,5

35,6

36,6

35,6

36,7

Privatpraktiserende psykologer

14,0

16,2

17,9

21,0

24,1

25,6

27,0

27,4

27,5

27,2

14 / 19

År

2007

Samtaleterapi hos alment praktiserende læge

48,5

2008

51,6

2009

51,7

2010

54,4

2011

52,9

2012

52,6

2013

52,4

2014

50,5

2015

50,5

2016

50,8

Mindst én type evt. supplerende behandling (dvs. mindst en af ovenstående)

Antal unikke 18-24-årige med receptindløsninger på antidepressive lægemid-

ler med F80-89 diagnoser

F99 Ikke

nærmere F90-F98 Adfærds- og følelsesmæssige forstyrrelser sæd-

specifice-

vanligvis opstået i barndom eller adolescens

Sygehuskontakt med en psykiatrisk diagnose

97,5

98,0

98,1

98,6

99,0

98,5

99,7

99,8

917

1.093

1.373

1.671

1.878

2.076

2.132

2.154

2.305

2.467

82,8

83,6

85,1

87,3

89,9

92,3

94,3

95,8

97,9

99,4

Privatpraktiserende psykiatere

35,3

34,9

37,0

37,5

36,8

37,5

36,7

37,7

38,8

Privatpraktiserende psykologer

13,9

17,6

21,0

22,2

24,9

28,1

28,8

30,3

31,6

30,5

Samtaleterapi hos alment praktiserende læge

55,7

58,0

59,6

60,6

59,4

58,8

58,3

57,4

55,7

Mindst én type evt. supplerende behandling (dvs. mindst en af ovenstående)

Antal unikke 18-24-årige med receptindløsninger på antidepressive lægemid-

ler med F90-98 diagnoser

Sygehuskontakt med en psykiatrisk diagnose

95,1

96,3

97,0

97,3

98,0

98,7

98,8

99,2

99,6

99,9

2.295

2.733

3.373

3.874

4.209

4.236

3.985

3.738

3.602

3.538

85,2

85,4

84,1

85,6

87,9

89,8

92,6

96,5

98,0

98,7

15 / 19

År

2007

Privatpraktiserende psykiatere

31,1

2008

31,6

2009

32,0

2010

30,8

2011

32,8

2012

33,0

2013

33,9

2014

33,7

2015

35,1

2016

35,8

Privatpraktiserende psykologer

19,5

23,4

28,1

30,2

33,0

36,2

37,4

39,2

37,7

37,4

Samtaleterapi hos alment praktiserende læge

57,9

58,9

61,3

62,0

61,0

61,6

62,5

61,9

61,2

Mindst én type evt. supplerende behandling (dvs. mindst en af ovenstående)

rede psyki-

ske lidelser

Antal unikke 18-24-årige med receptindløsninger på antidepressive lægemid-

ler med ikke nærmere definerede psykiske lidelser

Sygehuskontakt med en psykiatrisk diagnose

95,4

95,6

95,8

96,2

98,0

98,2

98,7

99,7

1.701

1.796

1.942

2.215

2.229

2.137

1.939

1.690

1.474

1.249

0,0

Privatpraktiserende psykiatere

Ingen diagnose fra sygehus

21,7

19,7

17,8

15,5

15,3

15,8

17,2

18,4

22,1

28,0

Privatpraktiserende psykologer

15,4

22,6

29,8

33,0

36,5

39,2

39,1

39,7

39,8

38,1

Samtaleterapi hos alment praktiserende læge

49,3

52,2

53,1

54,6

53,4

54,0

52,9

52,5

53,2

52,1

Mindst én type evt. supplerende behandling (dvs. mindst en af ovenstående)

65,3

69,0

71,3

72,2

72,5

74,2

73,7

73,2

74,3

74,6

16 / 19

År

2007

Antal unikke 18-24-årige med receptindløsninger på antidepressive lægemid-

ler uden psykisk diagnose fra sygehus

Kilde:

Note:

2008

5.962

2009

6.803

2010

8.093

2011

8.132

2012

7.754

2013

6.959

2014

6.053

2015

5.697

2016

5.469

5.452

Lægemiddelstatistikregistret (opdateret til 31. december 2016), Landspatientregisteret (opdateringsdato: 10. juli 2017) og Sygesikringsregisteret 1990-2016, Sundhedsdatastyrelsen.

Kontakt, der udgør evt. supplerende behandling er ikke nødvendigvis relateret til receptindløsning på antidepressive lægemidler.

Kontakt, der udgør evt. supplerende behandling i praksissektoren er defineret pba., om den enkelte har afregnet aktivitet hos privatpraktiserende psykiatere (speciale 24 og 26), psykologer

(speciale 63) eller samtaleterapiydelser (6101, 6201, 4003, 4021-4027,4063, 4106, 4247-4349) hos alment praktiserende læger (speciale 80) i det pågældende år eller i tidligere år,

jf. Sygesik-

ringsregisteret.

Kontakt, der udgør evt. supplerende behandling på sygehus er defineret som aktivitet på sygehus med en psykiatrisk diagnose i det pågældende år eller i tidligere år,

jf. Landspatientregisteret.

Antidepressive lægemidler er afgrænset som ATC gruppe N06A, bortset fra N06AX12 og N06AX21 i styrken 20 mg og 40 mg, der bruges til stressinkonsistens. Alder er tildelt ud fra første køb

det pågældende år.

18-24-årige med en diagnose kan have fået psykiatrisk diagnose på hvilket som helst et tidspunkt i livet, både før og efter receptindløsning på antidepressive lægemidler. Blandt de uden diag-

nose kan der være nogle, der har fået en diagnose i primærsektoren af bl.a. speciallæger. Sundhedsdatastyrelsen har ikke adgang til diagnoser givet i primærsektoren. Herudover kan der

blandt de uden registreret diagnose også være 18-24-årige, der er under udredning i sygehuset og derfor ikke har fået stillet en diagnose. Denne usikkerhed er dog størst for receptindløsnin-

ger i 2016.

Implementering af Sundhedsplatformen i Region Hovedstaden fra og med maj 2016 kan have indflydelse på opgørelsen.

I tabellen kan en 18-24-årig tælle med flere gange ved diagnose fra mere end én diagnosegruppe og ved flere typer supplerende behandlinger. Derfor kan andelen af 18-24-årige under de for-

skellige diagnosegrupper og typer af supplerende behandling ikke summeres.

F30-F39 indeholder bl.a. diagnoser for bipolar affektiv sindslidelse og

depression.

F40-F48 indeholder bl.a. diagnoser for udvalgte angsttilstande og obsessiv-kompulsiv tilstand (OCD).

F90-F98 indeholder bl.a. diagnoser for hyperkinetiske forstyrrelser, herunder ADHD.

17 / 19

Opgørelsesmetode

Opdatering af SUU alm del spg, 588 for 18-24-årige

I opgørelsen er anvendt Lægemiddelstatistikregisteret og Landspatientregisteret. Lægemiddel-

statistikregisteret indeholder information om al salg af medicin i Danmark, og Landspatientregi-

steret indeholder information om borgernes kontakt med det danske sygehusvæsen, herunder

undersøgelser, diagnoser, behandlinger mm. Lægemiddelstatistikregisteret er anvendt til at

finde personer med receptindløsninger på antidepressive lægemidler

indenfor et givent år, og

Landspatientregisteret er anvendt til at opgøre, hvilke psykiatriske diagnoser unge med recep-

tindløsninger på antidepressiv medicin har fået på et tidspunkt i livet. De psykiatriske diagnoser

er til brug for opgørelsen grupperet i 10 overordnede grupper efter WHO’s diagnose-klassifika-

tion, The ICD-10 Classification of Mental and Behavioural Disorders (ICD-10). Disse overordnede

grupper fremgår nedenfor:

F00-F09: Organiske inklusive symptomatiske psykiske lidelser

F10-F19: Psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser forårsaget af brug af psykoak-

tive stoffer

F20-F29: Skizofreni, skizotypisk sindslidelse, paranoide psykoser, akutte og forbigående

psykoser samt skizoaffektive psykoser

F30-F39: Affektive sindslidelser

F40-F48: Nervøse og stress-relaterede tilstande samt tilstande med psykisk betingede le-

gemlige symptomer

F50-59: Adfærdsændringer forbundet med fysiologiske forstyrrelser og fysiske faktorer

F60-F69: Forstyrrelser i personlighedsstruktur og adfærd i voksenalderen

F70-F79: Mental retardering

F80-F89: Psykiske udviklingsforstyrrelser

F90-F98: Adfærds- og følelsesmæssige forstyrrelser sædvanligvis opstået i barndom eller

adolescens

F99: Ikke nærmere specificerede psykiske lidelser

I tabel 1 kan en person tælle med flere gange ved diagnose fra mere end én diagnosegruppe.

Øverst i tabellen er desuden angivet antal unikke unge med receptindløsninger på antidepres-

sive lægemidler i løbet af det pågældende år. Børn og unge med psykiske lidelser har ofte flere

diagnoser samtidigt

. I tabel 1 fremgår derfor også hvor mange unge, der har én eller flere psy-

kiatriske diagnoser fra sygehuset. De unge kan have fået disse diagnoser på et hvilket som helst

tidspunkt i livet. Det fremgår også, hvor mange, der ikke har en diagnose fra sygehuset. Dog skal

det for de uden registreret diagnose bemærkes, at de kan have fået evt. diagnose andetsteds,

Antidepressive lægemidler er afgrænset som ATC gruppe N06A, bortset fra N06AX12 og N06AX21 i styrken 20mg og 40 mg, der

bruges til stressinkonsistens.

I 2016 har 28 pct. ingen diagnose, 23 pct. diagnose fra én diagnosegruppe, 21 pct. diagnoser fra to forskellige diagnosegrupper

og 28 pct. fra 3 eller flere diagnosegrupper. De fleste har altså flere diagnoser, selv når der grupperes i overordnede grupper.

18 / 19

herunder fra alment praktiserende læger og speciallæger. Disse oplysninger har Sundhedsdata-

styrelsen ikke adgang til. Desuden kan der blandt de uden diagnose sagtens være nogle, der er

under udredning, og som derfor ikke har fået stillet en diagnose. Denne usikkerhed er dog størst

for receptindløsninger i 2016. Ved en evt. opdatering på et senere tidspunkt, kan tallene derfor

være ændret ved at, der vil være færre personer uden diagnose i forhold til tabel 1, idet de kan

være udredt med en evt. diagnose.

Opdatering af SUU alm del spg, 589 for 18-24-årige

Ud over oplysninger fra Lægemiddelstatistikregisteret og Landspatientregisteret, der også er an-

vendt i bidrag til opdatering af SUU alm. del, spg 588, indgår Sygesikringsregisteret desuden i

opdateringen af spørgsmål 589. Sygesikringsregisteret indeholder oplysninger om aktivitet i

praksissektoren under den offentlige sygesikring, der er afregnet mellem regioner og ydere, fx

alment praktiserende læger og praktiserende speciallæger.

Oplysninger fra Landspatientregisteret er anvendt til at identificere, om 18-24-årige med recep-

tindløsninger på antidepressiv medicin, har kontakt til sygehus med en psykiatrisk diagnose

samme år som de modtager medicin eller tidligere. Herudover er Landspatientregisteret an-

vendt til at identificere hvilke diagnoser 18-24-årige på antidepressiv medicin er registreret med

på et tidspunkt i livet.

Sygesikringsregisteret er brugt til at identificere, om 18-24-årige med receptindløsninger på anti-

depressiv medicin har modtaget behandling hos privatpraktiserende psykiatere, psykologer el-

ler samtaleterapiydelser hos en alment praktiserende læge enten i samme år som de indløser

medicin eller tidligere.

Opgørelsen vedrørende kontakter med eventuelt supplerende behandling for 18-24-årige med

receptindløsninger på antidepressiv medicin omfatter således:

Sygehuskontakt med en psykiatrisk diagnose

Kontakt til privatpraktiserende psykiatere

Kontakt til privatpraktiserende psykologer

Samtaleterapi hos alment praktiserende læge

Mindst én type evt. supplerende behandling (dvs. mindst én af ovenstående)

Kontakten der evt. udgør supplerende behandling er ikke nødvendigvis relateret til receptind-

løsning på antidepressive lægemidler.

I tabellerne kan en person tælle med flere gange ved flere typer evt. supplerende behandlinger.

Derfor kan andelene under de forskellige typer ikke summeres, men der skal i stedet ses på an-

delen af 18-24-årige, der har modtaget mindst én type supplerende behandling. I tabellerne er

desuden angivet antal unikke 18-24-årige med receptindløsninger på antidepressive lægemid-

ler i løbet af det pågældende år i de forskellige grupper.

19 / 19