Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 22-08-2017
Enhed: MEDINT
Sagsbeh.: SUMHBJ
Sagsnr.: 1705173
Dok. nr.: 410198
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 3. juli 2017 stillet følgende spørgsmål
nr. 1024 (alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Liselott Blixt (DF).
Spørgsmål nr. 1024:
”Ministeren
bedes oplyse, hvad der er gjort i sagen vedr. D-vitamindråber, der
har medført skader på flere småbørn? Ministeren bedes endvidere oplyse,
hvordan tilsynet i dag fungerer? Der henvises til http://livsstil.tv2.dk/sundhed/
2017-06-29-lille-pige-blev-forgiftet-af-d-vitamin-min-datter-er-skadet-for-livet.”
Svar:
Sagen om D-vitamindråber angår en alvorlig produktfejl, hvor et kosttilskud med
D-vitamindråber til spædbørn og gravide fra marts til juli 2016 blev markedsført af
virksomheden InnoPharma med et 75 gange for højt indhold af D-vitamin.
Til brug for min besvarelse af spørgsmålet har jeg indhentet bidrag fra Sundhedssty-
relsen og Miljø- og Fødevareministeriet.
Sundhedsstyrelsen har bl.a. oplyst, at over 150 spædbørn blev berørt af de forgiftede
D-vitamindråber i 2016. Styrelsen er oplyst om, at der i øjeblikket er 4-5 spædbørn,
der har fået mén i form af forkalkninger i nyrerne af dråberne, og som fortsat følges
på børneafdelinger. Der er etableret en forskningsgruppe ledet af overlæge, profes-
sor Henrik T. Christesen, OUH, som vil analysere de tilgængelige data om børnene og
følge børnene over en årrække.
Sundhedsstyrelsen, Lægemiddelstyrelsen og Styrelsen for Patientsikkerhed er i dia-
log, der skal sikre en fremadrettet koordinering af deres indbyrdes ansvars- og opga-
vefordeling i tilfælde af fremtidige lignende sager.
For så vidt angår tilsynet med kosttilskud, der hører under Fødevarestyrelsens myn-
dighedsområde, har jeg fra Miljø- og Fødevareministeriet modtaget følgende udta-
lelse fra Fødevarestyrelsen, som jeg kan henholde mig til:
”Fødevarestyrelse edlagde forbud od produktion
af de pågældende fejlproduce-
rede D-vitamindråber, indtil virksomhedens sikkerhedsforanstaltninger blev bragt i
orden. Desuden modtog virksomheden en bøde på 90.000 kr. Produktet blev trukket
tilbage fra markedet, og Fødevarestyrelsen og Sundhedsstyrelsen bragte flere presse-
meddelelser og anden kommunikation for at sikre, at de solgte produkter blev kasse-
ret hos forbrugerne. Det kan oplyses, at det pågældende kosttilskud ikke længere
markedsføres.
Efterfølgende udførte Fødevarestyrelsen kontrol af samtlige D-vitamindråbeproduk-
ter til spædbørn på markedet. Miljø- og Fødevareminister Esben Lunde Larsen beslut-