Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17
SUU Alm.del
Offentligt
1776854_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 07-07-2017
Enhed: AELSAM
Sagsbeh.: DEPASFA
Sagsnr.: 1705066
Dok. nr.: 400839
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 29. juni 2017 stillet følgende spørgs-
mål nr. 1018 (Alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet
er stillet efter ønske fra Flemming Møller Mortensen (S).
Spørgsmål nr. 1018:
”Ministeren bedes redegøre for, hvad de ”forventede resultater” for Aktiv Patient-
støtte på landsplan mere specifikt består i, herunder i hvilket omfang de er i stil med
dem, der er opnået i Sverige og Region Sjælland. Der henvises i ministerens oversen-
delsesbrev i bilag 351 af den 31. maj 2017 f.eks. til 13 pct. forbedret livskvalitet, 23
pct. færre indlæggelser og 33 pct. færre sengedage i Region Sjælland.”
Svar:
Med Aktiv Patientstøtte vil borgere med store og komplekse behov blive tilbudt
støtte fra en fast, særligt uddannet sygeplejerske, der gennem aktiv og individuel
støtte hjælper patienterne til at håndtere deres sygdom og behandling. Formålet er
blandt andet at forebygge indlæggelser og give borgerne en højere livskvalitet.
I regeringen og Danske Regioners udmøntningsaftale fra december 2015 fremgår, at
hensigten med forsøget er at afprøve, om de svenske resultater kan genfindes i Dan-
mark. I Sverige har Aktiv Patientstøtte vist forøget livskvalitet, færre indlæggelser og
reduceret sundhedsforbrug. Som en del af forsøget i Danmark iværksættes et forsk-
ningsstudie på tværs af regionerne, som skal undersøge, om samme resultater kan
genfindes i Danmark. Konkret vil forskningsstudiet bl.a. undersøge:
Ændringer i sundhedsudgifter pr. patient
Ændringer i aktiviteten pr. patient
Samlede økonomiske gevinster (bl.a. indlæggelser og øvrige kontakter med
sundhedsvæsenet)
Patienters oplevelse af egen livssituation, mestringsevne og betydningen af
at deltage i aktiv patientstøtte
Omkostninger forbundet med indsatsen.
Som spørgeren rigtigt fremhæver, viser de foreløbige resultater fra pilotforsøget i Re-
gion Sjælland ifølge det oplyste forbedret livskvalitet, færre indlæggelser og færre
sengedage. Jeg har naturligvis en forventning om, at der også i de fire øvrige regioner
kan opnås lignende gode resultater som i Region Sjælland. Jeg ser derfor også frem til
at modtage forskningsresultaterne fra det nationale forsøg i 2019, ligesom mit mini-
sterium løbende vil indhente statusrapporter om forsøgets resultater.
Med venlig hilsen
SUU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 1018: Spm. om redegørelse for, hvad de forventede resultater for Aktiv Patientstøtte på landsplan mere specifikt består i, til sundhedsministeren
Ellen Trane Nørby
/
Anne-Sofie Fanøe
Side 2