Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17
SUU Alm.del
Offentligt
Sundheds- og Ældreministeriet
Enhed: MEDINT
Sagsbeh.: DEPCRV
Koordineret med:
Sagsnr.: 1705153
Dok. nr.: 403737
Dato: 09-07-2017
TALEPAPIR
Det talte ord gælder
[Tale
til brug for besvarelse af SUU alm. del spm. DI, DJ og DM om antidepressive
lægemidler ved åbent samråd i Sundheds- og Ældreudvalget den 27. juni 2017, kl. 12-
13.30. Varighed ca. 30 minutter]
Samrådstale
[Spørgsmål DI lyder således:
”Vil
i istere
redegøre for, om den nye undersøgelse fra
Copenhagen Trial Unit om effekten af anti-depressiv medicin
giver anledning til revision af de kliniske retningslinjer for
eha dli g af
oderat til svær depressio ?”
Spørgsmål DJ lyder:
”Vil
i istere redegøre
for, hvordan ministeren har tænkt sig
at afhjælpe den usikkerhed ved den nuværende behandling,
som undersøgelsen fra Copenhagen
Trial Unit, ifølge Depressionsforeningen, har givet anledning til
hos
e
esker
ed depressio ?”
Spørgsmålet henviser til en konkret artikel fra
Depressionsforeningen.
SUU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 1016: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 27/6-17 om effekt og forbrug af antidepressiv medicin, til sundhedsministeren
Spørgsmål DM lyder:
”Mi istere
edes redegøre for årsager e til udvikli ge i
antallet af børn og unge under 18 år, som får antidepressiv
medicin. Ministeren bedes herunder redegøre for, hvordan
ministeren vil sikre, at anbefalingerne fra Sundhedsstyrelsen i
højere grad overholdes således, at færre børn og unge behand-
les med medicin, og medicin kun anvendes, når andre
behandlingsmetoder vurderes at være utilstrækkelige”.
Side 2
SUU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 1016: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 27/6-17 om effekt og forbrug af antidepressiv medicin, til sundhedsministeren
1778767_0003.png
Svar:
[Indledning - praktik]
Tak for spørgsmålene.
For alle tre spørgsmål gælder, at de vanskeligt kan besvares
uden at inddrage en hel del data, fakta og fagtekniske
forklaringer. Og det kan godt gøre den her diskussion lidt mere
teknisk end normalt, fordi det er store fagligheder, der står over
for hinanden
Men når alt er sagt, og vi forlader det her rum, så håber jeg, at
to væsentlige konklusioner vil stå helt klart tilbage også for os,
der ikke nødvendigvis er fagfolk på området.
Nemlig for det første, at Lægemiddelstyrelsen ikke kan tilslutte
sig konklusionerne på Copenhagen Trial Units studie af
antidepressive lægemidler.
Og for det andet, at brugen af antidepressive lægemidler til børn
og unge igennem en årrække har været faldende og fortsat
falder. Og jeg synes, at det er grundlæggende positivt.
Side 3
SUU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 1016: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 27/6-17 om effekt og forbrug af antidepressiv medicin, til sundhedsministeren
[Svar på spm. DI]
Men hvis vi skal starte fra en ende af:
Det første spørgsmål
spørgsmål DI
vedrører Copenhagen
Trial Units undersøgelse fra 8. februar i år om effekten af
såkaldte SSRI-lægemidler på svær depression.
Der spørges om, hvorvidt undersøgelsen giver anledning til
revision af de kliniske retningslinjer for behandling af moderat til
svær depression.
Her er tale om en kompliceret diskussion mellem fagfolk, som
jeg også nævnte, mellem forskere og kliniske eksperter. Og for
udenforstående kan det nogle gange være overordentligt svært
at vurdere, hvad der er op og ned i debatten, fordi det er
forskellige fagligheder og forskellige faglige opfattelser, der
støder sammen.
Side 4
SUU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 1016: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 27/6-17 om effekt og forbrug af antidepressiv medicin, til sundhedsministeren
1778767_0005.png
På den ene side står et forskerhold, som i pressen blandt andet
citeres for, at lykkepiller øger risikoen for alvorlige, skadelige
hændelser og en lang række bivirkninger.
På den anden side står speciallæger i psykiatri, som udtaler, at
undersøgelsen konkluderer præcist det modsatte. Nemlig god
effekt af medicinen og en stigning i livskvalitet sammenlignet
med behandling med placebo.
Så det, som jeg vil begive mig ind i, det er jo på én eller anden
måde at stikke hånden i dette hvepsebo af modsatrettede
vurderinger og så prøve i stedet for at lade sagkundskaben i de
styrelser, der ligger under Sundhedsministeriet, være dem, der
vejer tungt.
Og for at kunne svare fyldestgørende vil jeg indledningsvis på
baggrund af netop oplysninger fra Lægemiddelstyrelsen og de
øvrige styrelser under ministeriet belyse de væsentligste forhold
omkring undersøgelsen, så vi har en fælles referenceramme for
spørgsmålet.
Det drejer sig om tre forhold:
Side 5
SUU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 1016: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 27/6-17 om effekt og forbrug af antidepressiv medicin, til sundhedsministeren
Hvad er SSRI-præparater?
Hvad siger Sundhedsstyrelsens retningslinjer på området?
Og så naturligvis: Hvad siger undersøgelsen fra
Copenhagen Trial Unit?
[Hvad er SSRI-præparater]
SSRI-lægemidler
– populært kaldet ”lykkepiller” –
er en
undergruppe i den samlede gruppe af antidepressive
lægemidler. De virker ved at hæmme genoptaget af bestemte
signalstoffer i hjernen.
SSRI-præparater er ifølge Sundhedsstyrelsens vejledning
førstevalg til medicinsk behandling af moderat og svær
depression. Det er dermed den mest anvendte type af
antidepressiv medicin i Danmark i dag.
Der er tale om lægemidler, der er behørigt testet og godkendt,
inden de blev bragt på markedet. De fleste af lægemidlerne i
gruppen har været på markedet i en årrække. Der er derfor
solide data for deres virkninger og bivirkninger inden for de
områder, som de er godkendt til behandling af.
Side 6
SUU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 1016: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 27/6-17 om effekt og forbrug af antidepressiv medicin, til sundhedsministeren
Hvor et lægemiddel har en virkning, vil der som hovedregel også
desværre ofte være bivirkninger. Antidepressive lægemidler er
ingen undtagelse. De kan
ligesom andre lægemidler
forårsage bivirkninger.
De kendte bivirkninger fremgår af de enkelte lægemidlers
produktresumé. Generelt om bivirkningsprofilen for
antidepressive lægemidler oplyser Lægemiddelstyrelsen, at
mest almindeligt er mave-tarm-bivirkninger som kvalme, diarré
eller mavesmerter.
Bivirkninger fra nervesystemet, for eksempel hovedpine,
svimmelhed og søvnforstyrrelser, er også meget almindelige,
ligesom psykiske symptomer som angst, uro og nervøsitet.
Hertil kommer en række sjældnere bivirkninger.
For alle antidepressive lægemidler gælder, at lægen herudover
skal være opmærksom på risikoen for selvmord og
selvmordsrelaterede hændelser.
Side 7
SUU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 1016: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 27/6-17 om effekt og forbrug af antidepressiv medicin, til sundhedsministeren
1778767_0008.png
Det skyldes, at lidelsen depression i sig selv er forbundet med en
øget risiko for selvmordstanker, selvdestruktive handlinger og
selvmord.
Men det skyldes også, at klinisk erfaring viser, at
selvmordsrisikoen faktisk kan stige i de tidlige
helbredelsesstadier, hvor patienten opnår en øget selvindsigt.
Derfor bør patienterne overvåges tæt i starten af
behandlingsforløbet.
Og når alt det er sagt, så er det væsentligt at holde fast i to
meget vigtige pointer:
For det første, at ingen lægemidler godkendes og markedsføres i
Danmark, hvis ikke Lægemiddelstyrelsen eller de europæiske
lægemiddelmyndigheder har vurderet, at fordelene ved
medicinen opvejer ulemperne. Med andre ord, at effekten
opvejer bivirkningerne.
Side 8
SUU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 1016: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 27/6-17 om effekt og forbrug af antidepressiv medicin, til sundhedsministeren
1778767_0009.png
Og det er fortsat Lægemiddelstyrelsens vurdering, at SSRI-
præparater gavner mere end, de skader, for patienter, som
dagligt må døje med svær depression og alt, hvad det kan bringe
med sig af angst og selvdestruktive tanker.
For det andet mener nogle psykiatriske overlæger, at det kan
være direkte livsfarligt, hvis patienter med svær depression ikke
bliver behandlet med antidepressiv medicin.
Der er altså ikke tale om enten-eller her. Medicinsk behandling
kan være den eneste rigtige vej for nogle patienter, selv med de
bivirkninger, det måtte medføre.
[Hvad siger Sundhedsstyrelsens vejledning?]
Det andet spørgsmål gik på, hvad Sundhedsstyrelsens vejledning
siger.
Der er især tre ting fra Sundhedsstyrelsens Vejledning om
behandling af voksne med antidepressive lægemidler fra 2014,
som jeg vil fremhæve:
Side 9
SUU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 1016: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 27/6-17 om effekt og forbrug af antidepressiv medicin, til sundhedsministeren
1778767_0010.png
For det første, at behandling af depression hos voksne
over 25 år kan behandles af alle læger
også alment
praktiserende læger. Det er anderledes ved behandlingen
af børn og unge, og det vil jeg komme nærmere ind på
under min besvarelse af spørgsmål DM.
For det andet, at lægen som hovedregel skal udrede
voksne patienter over mindst 2 konsultationer. Det er for
at udelukke, at der er tale om en psykisk reaktion, som
ikke kræver behandling med antidepressive lægemidler.
Og for det tredje, at ikke-farmakologisk behandling er en
væsentlig del af behandlingen. Lægen skal derfor
uanset sværhedsgraden af depressionen
tilbyde alle
patienter støttende samtaler eller samtaleterapi.
Det typiske behandlingsforløb hos voksne afhænger af
indikationen og sværhedsgraden af sygdommen.
Side 10
SUU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 1016: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 27/6-17 om effekt og forbrug af antidepressiv medicin, til sundhedsministeren
1778767_0011.png
Det følger af vejledningen, at ved depression af let grad er der
som udgangspunkt slet ikke indikation for medicinsk behandling.
Ved depression af moderat grad kan der være indikation for
medicinsk behandling. Ved depression af svær grad er der som
hovedregel indikation for medicinsk behandling.
Og heldigvis tyder data fra Sundhedsdatastyrelsen på, at
lægerne følger vejledningen. Forbruget af den samlede gruppe
af antidepressive lægemidler, som SSRI-lægemidler jo er en del
af
har nemlig været faldende i Danmark de seneste år. Det vil
jeg behandle mere indgående lidt senere.
[Hvad siger Copenhagen Trials undersøgelse?]
Det bringer os til mit tredje spørgsmål
det om Copenhagen
Trials undersøgelse.
Som nævnt kan Lægemiddelstyrelsen ikke tilslutte sig
Copenhagen Trial Units studie af antidepressive lægemidler.
Side 11
SUU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 1016: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 27/6-17 om effekt og forbrug af antidepressiv medicin, til sundhedsministeren
Lægemiddelstyrelsen bygger sin konklusion på en række meget
faglige argumenter, som jeg vil forsøge at viderebringe så enkelt
som muligt. Men alligevel kommer vi ikke uden om, at stoffet er
teknisk.
Jeg sender derfor også gerne et uddybende notat om
undersøgelsen, som Lægemiddelstyrelsen har gennemført, til
udvalget, hvis der måtte være ønske om det.
Undersøgelsen er publiceret
i det i ter atio ale tidsskrift ”BMC
Psy hiatry”. Her eskriver e række forskere –
primært fra
Copenhagen Trial Unit
under Københavns Universitetshospital
på Rigshospitalet, resultaterne af deres metaanalyse.
En metaanalyse sammenfatter alle tilgængelige, som spørgeren
jo også sagde, og relevante forsøgsresultater på et område.
Forsøgsresultaterne er typisk hver især tidligere offentliggjort
som selvstændige videnskabelige publikationer.
Der er altså ikke tale om nye data, men om en ny sammenstilling
af gamle data. Dermed er der i og for sig heller ikke så meget nyt
under solen i undersøgelsen fra Copenhagen Trial Unit.
Side 12
SUU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 1016: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 27/6-17 om effekt og forbrug af antidepressiv medicin, til sundhedsministeren
1778767_0013.png
Lægemiddelstyrelsen oplyser, at der tidligere er udført lignende
metaanalyser. Generelt viser de, at SSRI-præparater virker på
depression.
Den aktuelle metaanalyse fra Copenhagen Trial Unit viser også,
at der er en virkning af SSRI-præparater på depression
endda
med stor statistisk sikkerhed ifølge Lægemiddelstyrelsen. Men
her sår forfatterne tvivl om virkningens kliniske betydning, som
de finder meget sparsom.
Lægemiddelstyrelsen er dog ikke i tvivl: De ser flere problemer
med undersøgelsens konklusion. Jeg vil her fremhæve blot nogle
af dem.
For det første er de studier, som forskerne har valgt at inddrage
i analysen, særdeles forskellige og ikke umiddelbart
sammenlignelige.
Der er forskelle:
I patientgrupper,
i sværhedsgraden af depression,
Side 13
SUU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 1016: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 27/6-17 om effekt og forbrug af antidepressiv medicin, til sundhedsministeren
1778767_0014.png
i behandlingsvarighed og
i doseringen af lægemidlerne.
Vi har altså at gøre med en analyse, som lidt forenklet sagt vejer
pærer op mod æbler.
For det andet er nogle af studierne ikke egnede til at konkludere
på i bred sammenhæng. Det er eksempelvis fordi, der er målt på
en kort behandlingstid helt ned til 1 uge. Det er ifølge styrelsen
for kort tid til at måle effekten af antidepressiv medicin, som
normalt skal tages over længere tid.
For det tredje inddrager nogle af studierne patienter, der fik
meget små doser medicin. For lav dosering kan ifølge
Lægemiddelstyrelsen være forklaring på, at patienterne i
forsøget ikke har opnået den rette effekt.
For det fjerde er nogle af studierne endelig udført med atypiske
patientgrupper. Der er for eksempel patienter, der er afhængige
af smertestillende medicin samtidig med, at de får antidepressiv
medicin. Her kan brugen af flere typer medicin samtidig have
betydning for effekten.
Side 14
SUU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 1016: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 27/6-17 om effekt og forbrug af antidepressiv medicin, til sundhedsministeren
Når det kommer til SSRI-lægemidlernes bivirkninger, bidrager
metaanalysen ifølge Lægemiddelstyrelsen ikke med ny viden.
Samlet set er det derfor Lægemiddelstyrelsens vurdering, at
analysen hverken fremstår bedre eller grundigere end tidligere
analyser eller bidrager med ny viden om medicinens virkning
eller risiko for bivirkninger.
På den baggrund giver metaanalysen ikke styrelsen anledning til
at ændre på hverken lægemidlernes indlægssedler,
produktresume eller myndighedernes anbefalingerne for brug af
antidepressive lægemidler til voksne patienter med depression.
Det er den vurdering fra Lægemiddelstyrelsen, som jeg på det
foreliggende grundlag tilslutter mig.
Side 15
SUU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 1016: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 27/6-17 om effekt og forbrug af antidepressiv medicin, til sundhedsministeren
[Svar på spm. DI]
Jeg vil gå videre til besvarelsen af spørgsmål DI.
Her spørges til, hvad jeg vil gøre for at afhjælpe den usikkerhed
ved den nuværende behandling, som undersøgelsen fra
Copenhagen Trial Unit, ifølge Depressionsforeningen, har givet
anledning til hos mange mennesker med depression?
Jeg kan rigtig godt forstå, at man som patient bliver forvirret og
bekymret, når forskellige eksperter tager livtag med den
eksisterende viden på sundhedsområdet og ikke når frem til det
samme resultat.
Det kommer nok ikke bag på nogen, at jeg ikke er ekspert udi
effekten af antidepressive lægemidler, og jeg vil derfor tillade
mig at læne mig op ad den faglige ekspertise, der ligger i mine
styrelser. Og jeg kan heldigvis på den baggrund betrygge både
borgere og patienter om, at jeg synes, at de skal gøre det
samme.
Side 16
SUU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 1016: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 27/6-17 om effekt og forbrug af antidepressiv medicin, til sundhedsministeren
Som jeg netop har redegjort for, giver metaanalysen hverken
mig eller mine styrelser anledning til at ændre på de gældende
anbefalinger om behandling med antidepressive lægemidler.
Baggrunden for den vurdering har Lægemiddelstyrelsen i sidste
uge offentliggjort på sin hjemmeside
og heldigvis i et sprog, så
alle kan være med. Så de netop også kan forstå, hvad der er op
og ned i styrelsens faglige syn på undersøgelsen.
Der kan jeg blandt andet citere følgende fra den konklusion, som
Lægemiddelstyrelsen har offentliggjort:
”Forsker e bag
etaa alyse gik
eget hårdt ud i presse
ed
budskabet om, at antidepressiv medicin ikke virker. Det mener vi
kan skabe utryghed hos patienter, der bruger antidepressiv
medicin, og derfor melder vi nu klart ud, at vi i
Lægemiddelstyrelsen har lavet en grundig vurdering af analysen,
og vi ka ikke tilslutte os forskergruppe s ko klusio er”.
Hertil kommer, at Sundhedsstyrelsen følger den videnskabelige
debat og på den baggrund løbende vurderer behovet for at
revidere vejledninger og retningslinjer.
Side 17
SUU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 1016: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 27/6-17 om effekt og forbrug af antidepressiv medicin, til sundhedsministeren
Derfor har styrelsen allerede planlagt i 2. halvår af 2017 at
iværksætte en opdatering af de to væsentligste vejledninger på
området, nemlig:
Vejledning om medikamentel behandling af børn og unge
Vejledning om behandling af voksne med antidepressive
lægemidler fra 2014.
med psykiske lidelser, som er tilbage fra 2013, og
I forbindelse med udgivelse af de reviderede vejledninger vil
Sundhedsstyrelsen gennemføre en informationsindsats
målrettet lægerne.
Jeg synes, at de to styrelsers planlagte kommunikationsindsatser
rettet mod henholdsvis borgere og fagfolk, er relevante.
Og jeg forventer, at de til sammen vil have den oplysende og
tryghedsskabende effekt, som patienter og pårørende har
efterspurgt.
Side 18
SUU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 1016: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 27/6-17 om effekt og forbrug af antidepressiv medicin, til sundhedsministeren
[Spørgsmål DM
indledning og præmis]
Det sidste af de tre samrådsspørgsmål
samrådsspørgsmål DM
indeholder to delspørgsmål, som jeg vil forsøge at besvare ét
for ét.
Der spørges for det første, om jeg vil redegøre for årsagerne til
udviklingen i antallet af børn og unge under 18 år, som får
antidepressiv medicin.
For det andet spørges til, hvordan jeg vil sikre, at anbefalingerne
fra Sundhedsstyrelsen i højere grad overholdes, så færre børn
og unge behandles med medicin, og medicin kun anvendes, når
andre behandlingsmetoder vurderes at være utilstrækkelige.
Jeg vil tillade mig, før jeg kaster mig over besvarelsen af de to
delspørgsmål, at starte et andet sted. Nemlig med det, der er
indikationen i spørgsmålet, hvor man næsten får det indtryk
med spørgsmålet, at udviklingen i børn og unges forbrug af
antidepressiva går i den forkerte retning. Den myte vil jeg gerne
mane i jorden med det samme.
Side 19
SUU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 1016: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 27/6-17 om effekt og forbrug af antidepressiv medicin, til sundhedsministeren
1778767_0020.png
Fordi forbruget af antidepressiva blandt børn og unge det er
faldende. Her taler vi hele gruppen af antidepressiva
ikke blot
SSRI-præparaterne som ved de tidligere samrådsspørgsmål.
Forbruget har ifølge Sundhedsdatastyrelsen været faldende lige
siden 2010, og antallet af personer, der får antidepressiva, er nu
nået ned på det laveste niveau i den 10-årige periode, som
styrelsen har kigget på. Det vil sige, at forbruget er lavere nu end
for 10 år siden.
Faldet gælder både hele gruppen af de 0-24 årige brugere under
ét og henholdsvis gruppen af børn under 18 år og de unge på
18-24 år. Ligesom det gælder for begge køn.
Også forbruget målt på mængde er faldet siden 2010. Endelig er
også forbruget i undergruppen af SSRI-præparater faldet hos
børn og unge. Så der ses et fald hele vejen rundt.
Og hvor mange børn og unge taler vi om, når vi taler om forbrug
af antidepressiv medicin?
Side 20
SUU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 1016: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 27/6-17 om effekt og forbrug af antidepressiv medicin, til sundhedsministeren
Andelen af børn og unge mellem 0 til 17 år, der har indløst
mindst én recept på antidepressive lægemidler var i 2007 0,4
pct. af børnene.
I 2010 nåede andelen en top på 0,5 pct., hvorefter det faldt støt
til de 0,3 pct., som vi ser i dag.
I absolutte tal svarer det til 3.890 børn under 18 år og 19.245
unge mellem 18 og 24 år, som har indløst mindst én recept på
antidepressive lægemidler i 2016.
Jeg kan da sige, at jeg naturligvis gerne ville ønske, at de tal var
endnu lavere. Men jeg synes sådan set godt, at vi kan glæde os
over, at brugen går i den rigtige retning og har været faldende
over en årrække.
Jeg havde da gerne set, at at alle børn var raske og kunne leve
en ubekymret tilværelse. Det, tror jeg, gælder for mange af os.
Både os, der selv har børn, men også for sundhedspolitikere,
som vi jo er, bredt set. Desværre må man sige, at der jo er børn,
der også har behov for antidepressiver, selv om man kunne
ønske det anderledes.
Side 21
SUU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 1016: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 27/6-17 om effekt og forbrug af antidepressiv medicin, til sundhedsministeren
Der er nogle børn, som hver dag kæmper en udmattende kamp
mod deres indre dæmoner som svær depression, angst og
tvangshandlinger.
Børn, som selv med stor opbakning fra deres familie, venner og
skole og med støtte fra psykosociale tiltag stadig ikke kan finde
nøglen til, hvordan de finder ro og også finder det gode liv, som
vi ønsker for alle.
Den dengang 16-årige Pernille beskriver det blandt andet i en
artikel på dr.dk for nylig:
”Inden
i mig havde jeg det sådan, at jeg aldrig nogensinde ville
blive glad. Der var også bare en lyst til at forsvinde. En lyst til
aldrig at have været her. Jeg tænkte, at det ikke ville gøre nogen
forskel, hvis jeg forsvandt.”
I dag er Pernille ifølge den artikel på dr.dk 25 år og har efter
behandling med blandt andet antidepressive lægemidler
heldigvis fået det godt.
Side 22
SUU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 1016: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 27/6-17 om effekt og forbrug af antidepressiv medicin, til sundhedsministeren
1778767_0023.png
Men der er stadigvæk børn og unge som Pernille, som har brug
for medicinsk hjælp. Og her kan antidepressive lægemidler i
mange tilfælde hjælpe.
Derfor mener jeg heller ikke, at målet er, at vi tabuiserer brugen
af antidepressive lægemidler og siger, det er skidt for alle. Der er
også børn og unge, hvor behandling med antidepressiver kan
være godt.
Men jeg vil glæde mig over, at stadig flere børn og unge kan
undvære antidepressive lægemidler i deres hverdag. Og det er
også et arbejde, som regeringen fortsat vil arbejde hårdt for, så
vi kan se den positive udvikling fortsætte.
[Årsager til udviklingen]
Hvordan kan regeringen understøtte det? Jo lad os
som
spørgeren også beder om
se på nogle af de årsager, der er,
ikke til den forventede stigning, som spørgeren vist lidt
indikerede i sit spørgsmål. Men årsagerne til det fald, vi ser.
Side 23
SUU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 1016: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 27/6-17 om effekt og forbrug af antidepressiv medicin, til sundhedsministeren
1778767_0024.png
Jeg er ikke i stand til at give en endegyldig facitliste. Sådan én,
som klart fortæller, hvad der virker, og hvad vi skal gøre mere af.
Men jeg vil i hvert fald gerne starte med at rose lægerne.
For både data, vi har fra Sundhedsdatastyrelsen, og resultater af
regionale projekter viser, at lægerne altovervejende følger
retningslinjerne.
Den første og væsentligste hovedregel i Sundhedsstyrelsens
vejledning fra 2013 til medikamentel behandling af børn og unge
under 18 år med psykiske lidelser er
citat fra vejledningen:
”at der skal udvises
stor forsigtighed ved behandling af
bør og u ge
ed disse læge idler.”
Ved let til moderat depression samt ved angst og
tvangshandlinger er behandling af børn og unge med
antidepressiv medicin dermed ikke førstevalg.
Side 24
SUU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 1016: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 27/6-17 om effekt og forbrug af antidepressiv medicin, til sundhedsministeren
1778767_0025.png
Sundhedsstyrelsen anbefaler i stedet indledningsvis behandling
såsom psykoedukation, stressaflastning og psykoterapi. Og jeg
ved også, at vi ved besvarelse af spørgsmål fra udvalget har
oversendt en lang række af de andre, bredere anbefalinger på
området.
Ved behov kan behandlingen suppleres med antidepressive
lægemidler, men den medicinske behandling bør ikke stå alene
heller ikke i sværere tilfælde.
Den anden hovedregel i styrelsens vejledning er lægernes
opgaver i de tilfælde, hvor det viser sig, at psykosociale tiltag
ikke er tilstrækkelige til at hjælpe barnet.
Her er det en børne- og ungdomspsykiatrisk speciallægeopgave
at vurdere, om et barn under 18 år har behov for behandling
med antidepressive lægemidler. I nogle tilfælde kan også
børnelæger iværksætte den medicinske behandling.
Den praktiserende læge kan herefter overtage den videre
behandling efter konkret aftale og i samarbejde med
speciallægen i børne- og ungdomspsykiatri.
Side 25
SUU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 1016: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 27/6-17 om effekt og forbrug af antidepressiv medicin, til sundhedsministeren
1778767_0026.png
Det er altså som hovedregel kun speciallæger med kendskab til
området, der kan opstarte medicinsk behandling.
Den eneste undtagelse hertil er akutte tilfælde. Her kan andre
læger undtagelsesvis starte den medikamentelle behandling
efter konference med en speciallæge i børne- eller
ungdomspsykiatri. Lægen skal samtidig henvise barnet eller den
unge til en vurdering af en relevant speciallæge.
Overholder lægerne så de to hovedregler, jeg lige har nævnt?
Altså at medicinsk behandling ikke er førstevalg, og at det er en
opgave for speciallæger, hvis medicin alligevel kommer på tale?
Ja, det gør de i store træk.
Om første hovedregel - anvendelsen af psykosociale tiltag som
førstevalg
vil jeg fremhæve, at der i region Hovedstadens
Psykiatri er foretaget en opgørelse over de børn og unge, som i
2016 har modtaget behandling med SSRI-lægemidler.
Side 26
SUU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 1016: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 27/6-17 om effekt og forbrug af antidepressiv medicin, til sundhedsministeren
1778767_0027.png
Der er tale om endnu ikke publicerede data. Men de foreløbige
resultater viser, at langt størstedelen har modtaget psykosocial
indsats før påbegyndelse af medicinsk behandling.
Det, synes jeg, både lyder rigtig fornuftigt, og det er jo også det,
der fremgår af vejledningen.
For at belyse den anden hovedregel
iværksættelsen af
medicinsk behandling
har Sundhedsdatastyrelsen trukket
oplysninger over, hvem der har udskrevet første recept af
antidepressiva for børn og unge.
Tallene viser, at blandt de 0-17-årige er første recept på
antidepressive lægemidler i 2016 i langt størstedelen af
tilfældene
nemlig i knap 80 % af tilfældene
udskrevet af en
læge med relevant speciale. Det er eksempelvis hospitalslæger
eller speciallæger i neuromedicin, børnepsykiatri eller pædiatri.
Kun i 14,4 % af tilfældene har alment praktiserende læger
udskrevet den første recept på antidepressiva til barnet.
Side 27
SUU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 1016: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 27/6-17 om effekt og forbrug af antidepressiv medicin, til sundhedsministeren
1778767_0028.png
Her er det væsentligt at holde sig for øje, at det ud fra tallene
ikke er muligt at sige, om der er tale om et akut tilfælde, hvor
den alment praktiserende læge forud for receptudstedelsen har
konfereret med en speciallæge i børne- og ungdomspsykiatri.
Er det tilfældet, vil medicinudskrivningen foretaget af den
alment praktiserende læge være helt efter bogen og i
overensstemmelse med Sundhedsstyrelsens vejledning. Det
forudsættes, at lægen efterfølgende sørger for at henvise barnet
til en relevant speciallæge.
[Nye tiltag]
Men selv om udviklingen som nævnt går den rette vej, og
Sundhedsstyrelsens retningslinjer i det store hele overholdes, vil
regeringen naturligvis ikke bare læne sig tilbage og hvile på
området.
Der er brug for et konstant fokus på at sikre vores børn og unge
de bedste vilkår i sundhedsvæsenet. Hvis vi skal rette blikket
fremad, er der særligt fem tiltag, som jeg vil nævne:
Side 28
SUU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 1016: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 27/6-17 om effekt og forbrug af antidepressiv medicin, til sundhedsministeren
1778767_0029.png
For det første har jeg tidligere på året igangsat en generel
gennemgang af styringen i psykiatrien. Arbejdet har blandt
andet fokus på at skabe:
bedre sammenhæng i patientforløb på tværs af sektorer,
bedre dataunderstøttelse på tværs af sektorer og
øget synlighed om økonomi, aktivitet og kvalitet i
psykiatrien.
Det arbejde afsluttes ultimo 2017.
For det andet har børne- og ungepsykiaterne i noget tid
efterspurgt retningslinjer for de tværgående forløb for børn og
unge med psykiske lidelser.
Derfor er jeg glad for, som jeg også har fremhævet på et andet
samråd, som vi har haft, om et tema, der også var knyttet til
psykiatrien og børn og unge, at vi i fællesskab afsatte 38 mio. kr.
til udvikling og implementering af forløbsprogrammer for børn
og unge med depression, angst, spiseforstyrrelser og ADHD.
Side 29
SUU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 1016: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 27/6-17 om effekt og forbrug af antidepressiv medicin, til sundhedsministeren
1778767_0030.png
Formålet med programmerne er, at børn og unge skal tilbydes
en sammenhængende indsats og den bedst mulige udredning og
behandling for at forebygge behovet for medicinsk behandling.
Derfor ser jeg frem til, at Sundhedsstyrelsen og Socialstyrelsen
sammen med relevante parter får udviklet programmerne, så de
kan tages i brug i regioner og kommuner. Det sker også her i
efteråret.
Det tredje initiativ, som jeg vil nævne, er, at Danske Regioner
har beskrevet et pakkeforløb for depression hos børn og unge,
og lige nu ser regionerne på, hvordan pakkeforløbene kan
opdateres fagligt.
For eksempel ser regionerne på, hvordan pakkerne kan få en
tættere tilknytning til de kliniske retningslinjer på området,
herunder hvordan medicinen anvendes, og hvordan man kan se
på alternativer til medicin.
Formålet med pakkeforløb i psykiatrien er at tilbyde ensartede
behandlingsforløb af høj kvalitet til patienter med psykiske
sygdom og behandlingsbehov.
Side 30
SUU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 1016: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 27/6-17 om effekt og forbrug af antidepressiv medicin, til sundhedsministeren
1778767_0031.png
For det fjerde er der iværksat en landsdækkende obligatorisk
efteruddannelse for speciallæger og specialpsykologer i børne-
og ungdomspsykiatrien. Den skal sikre en ensartet tilgang til
udredning og behandling af børn og unge. Forhåbentlig kan
indsatsen understøtte den videre anvendelse af retningslinjerne.
Femte og sidste initiativ er, at Sundhedsstyrelsen som nævnt
tager hul en revision
af sin vejledning om medikamentel
behandling af børn og unge med psykiske lidelser i 2. halvdel af
2017.
[Afslutning]
Som jeg startede med at sige, synes jeg sådan set
på trods af,
at der kan være mange faglige diskussioner og forskellige
opfattelser
at det er vigtigt at holde sig for øje og positivt, at
der er sket et kontinuerligt fald i brugen af antidepressiva blandt
børn og unge inden for de seneste ti år, og at antallet af brugere
i 2016 var det laveste for perioden.
Side 31
SUU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 1016: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 27/6-17 om effekt og forbrug af antidepressiv medicin, til sundhedsministeren
Samtidig er der allerede mange initiativer på sundhedsområdet,
der sikrer, at børn og unge ikke behandles unødigt med
antidepressiva
og der er også flere på vej.
Det er et område, som vi skal holde tæt fokus på for netop at
sikre, at medikamentel behandling ikke bliver en let løsning ud
af nogle svære problemer.
Jeg forventer også, at de initiativer, vi i fællesskab har iværksat
blandt andet om forløbsprogrammer, vil fungere som en
katalysator for den fortsatte positive udvikling på området
til
gavn for vores børn og unge, deres pårørende og på sigt for hele
samfundet, fordi det betyder rigtig meget for os, at der er færre
børn og unge, der mister taget og grebet om deres liv.
Tak for ordet!
Side 32