SUU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 1012: Spm. om, hvilke tekniske fejl af klinisk relevans som gør sig gældende ved sundhedsplatformen, til sundhedsministeren

Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17
SUU Alm.del
Offentligt

Holbergsgade 6

DK-1057 København K

T +45 7226 9000

F +45 7226 9001

M [email protected]

W sum.dk

Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg

Dato: 08-09-2017

Enhed: SUNDOK

Sagsbeh.: DEPMAHA

Sagsnr.: 1705402

Dok. nr.: 422019

Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 28. juni 2017 stillet følgende spørgs-

mål nr. 1012 (Alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet

er stillet efter ønske fra Stine Brix (EL).

Spørgsmål nr. 1012:

”Ministeren

bedes oplyse, hvilke tekniske fejl af klinisk relevans som gør sig gældende

ved su dhedsplatfor e .”

Svar:

Det er regionerne, der som driftsherrer af sygehusene har ansvar for patientbehand-

ling, og at behandlingsgarantier og maksimale ventetider overholdes - uanset imple-

mentering af nyt it-system.

Region Hovedstaden har købt og implementeret Sundhedsplatformen i regionen og

mit ministerium har derfor til brug for besvarelsen bedt Region Hovedstaden om

svarbidrag.

Region Hovedstaden oplyser:

”Ingen

tekniske fejl vurderes at have kritisk betydning for patientsikkerheden

Der er per primo august 2017 ingen større tekniske fejl, som hindrer afviklingen af en

sikker patientbehandling. Der er stadig nogle tekniske uhensigtsmæssigheder, som

justeres og optimeres i øjeblikket. Derudover er der anvendelsesmæssige udfordrin-

ger, som håndteres via uddannelse og i ledelsesmæssigt regi.

Primo august 2017 er 98,5 procent af alle de af brugerne indmeldte sager kategorise-

rede so ’ or ale’ laveste kategori eller er løst via telefo , 1,5 pro e t ligger i ka-

tegorie ’ ediu ’ og der er i ge sager i kategorier e ’høj’ og ’kritisk’. Dette

ety-

der, at der i øjeblikket ikke er fejl på Sundhedsplatformen, som vurderes at have væ-

sentlig betydning for patientsikkerheden eller afviklingen af behandlingen.

Håndtering af de tekniske udfordringer via governance-struktur

Fælles for alle tekniske udfordringer

–

hvad end de er deciderede fejl, uhensigtsmæs-

sigheder eller forbedringsønsker - er, at de bliver håndteret og prioriteret ud fra en

vurdering af, hvor kritiske de er, herunder primært ift. patientsikkerhed. Tekniske fejl

eller forhold, som er kritiske for at fastholde en høj patientsikkerhed, bliver således

løst så hurtigt som muligt. Ikke-patient-kritiske forbedringsønsker, forslag til rettelser,

nye funktioner osv. bliver vurderet og prioriteret i forhold til hinanden. Af det følger,

at også mindre ændringer eller rettelser kan blive prioriteret højt, hvis det fx vil være

til gavn for mange. Der er etableret en såkaldt governance-struktur for indmelding af

de forskellige udfordringer, der opstår, og for prioritering og håndtering af dem. Dvs.

et system for, hvor udfordringerne meldes ind, hvem der prioriterer, hvordan der pri-

oriteres og hvor de konkrete sager bliver håndteret.

SUU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 1012: Spm. om, hvilke tekniske fejl af klinisk relevans som gør sig gældende ved sundhedsplatformen, til sundhedsministeren

En teknisk udfordring kan som nævnt ovenfor være en rettelse af funktioner, der kan

forbedre arbejdsprocesserne for det kliniske personale og gøre de forskellige arbejds-

gange lettere. Det omfatter bl.a. registrering og indtastning af koder vedr. diagnosti-

cering og behandling, automatiske stop-funktioner i programmet, hvor medarbejde-

ren undervejs skal tage stilling til væsentlige forhold, inden processen kan fortsætte

osv. En stor del af disse rettelser sker på baggrund af de løbende erfaringer, som le-

dere og medarbejdere får via arbejdet med Sundhedsplatformen, og hvor der opstår

behov for tilpasning.

Tekniske udfordringer kan også omfatte forbedringsønsker, hvor det kliniske perso-

nale bliver opmærksom på større eller mindre forhold, der bør tilpasses. Som beskre-

vet ovenfor indgår forbedringsønskerne i en samlet prioritering. I den forbindelse skal

det bemærkes, at det ikke udelukkende omfatter it-løsninger, men i lige så høj grad

kan dreje sig om ledelsesbeslutninger på hospitaler og sygehuse, internt i en af regio-

nerne eller på tværs af de to regioner. Også i denne sammenhæng anvendes gover-

nance-strukturen til at håndtere det.

Den fortsatte optimering af Sundhedsplatformen

De største udfordringer, hvor Sundhedsplatformen stadig gennemgår optimering og

tilpasning er:

Smidiggørelse af arbejdsgangene omkring brugen af det Fælles Medicinkort

(FMK) og forbedring af medicineringsmodulet i Sundhedsplatformen. Syste-

met fungerer, men der arbejdes på at gøre arbejdsgangene hurtigere og

mere intuitive inden for de nationale rammer og krav til FMK, som er sat af

Sundhedsdatastyrelsen.

Kodefunktionaliteten som læger m.fl. benytter til at registrere patientens

behandling og forløb (herunder kræftpakkeforløbskoder) bliver løbende for-

bedret, så kodningen kan foretages mere intuitivt. Samtidigt forbedres den

bagvedliggende tekniske forsendelse af koder til de nationale registre og da-

tabaser, herunder Landspatientregisteret (LPR).

Forbedring af de rapporter, der genereres på baggrund af data i Sundheds-

platformen. Det gælder fx aggregerede data over pakkeforløb, ventetider i

akutmodtagelserne, belægningsprocenter, aktivitet osv. Det er dog vigtigt at

understrege, at klinikerne i det daglige arbejde har et langt bedre overblik

over de aktuelle patienters status (fx kræftpakkestatus, ventetid i akutmod-

tagelsen mv.) end de havde i det tidligere system. Det er således rapporter

over tid (fx sidste uges aggregerede data over ventetid), som afventer for-

bedring.

Etablering af automatisk overførsel af data til flere kliniske databaser og re-

gistre. Der er allerede etableret overførsel til en række registre og databaser,

og det forventes at der etableres overførsel til yderligere seks registre/data-

baser i 2017 og seks i 2018. Det var forventet, at der kunne oprettes auto-

matisk overførsel til et større antal databaser/registre end det har været tek-

nisk og tidsmæssigt muligt, hvilket har skabt frustration og irritation. Klini-

kerne benytter i stedet den samme arbejdsgang som før Sundhedsplatfor-

men til at inddatere data til de udestående registre/databaser.

Side 2

SUU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 1012: Spm. om, hvilke tekniske fejl af klinisk relevans som gør sig gældende ved sundhedsplatformen, til sundhedsministeren

Ud over disse områder, arbejdes der på en lang række andre optimeringer og tilpas-

ninger, som allerede i 2017 vil forbedre brugernes anvendelse af Sundhedsplatfor-

men.”

Med venlig hilsen

Ellen Trane Nørby

Maja Holm Andreasen

Side 3