Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 17-08-2017
Enhed: AELSAM
Sagsbeh.: DEPSSK
Sagsnr.: 1705093
Dok. nr.: 409629
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 27. juni 2017 stillet følgende spørgs-
mål nr. 1006 (Alm. del) til ældreministeren, som hermed besvares endeligt. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Astrid Krag (S).
Spørgsmål nr. 1006:
”Ministeren
bedes beskrive udviklingen siden kommunalreformen i forhold til beho-
vet for sundhedsfaglige kompetencer på landets plejehjem?”
Svar:
Der er til endeligt svar på dette spørgsmål indhentet nedenstående bidrag fra Sund-
hedsstyrelsen, som jeg henholder mig til:
”Kommunerne
har siden kommunalreformen oplevet en vækst i både kendte og nye
opgaver. Udviklingen har stillet store krav til de sundhedsfaglige kompetencer i kom-
munerne og således også på plejecentre, hvilket bl.a. har betydet, at mange kommu-
ner i dag løser komplekse pleje- og behandlingsopgaver, som de ikke gjorde tidligere.
Andelen af ældre borgere vokser, samtidig med at mange ældre får flere år som ra-
ske. Mange ældre lever derfor også længere tid i egen bolig, hvorimod de ældre, der
bor på plejecentrene oftest har et stort behov for pleje og omsorg.
Udviklingen i retning af kortere og mere intensive indlæggelsesforløb på sygehusene
har også medført, at flere ældre fortsat har behov for intensiv pleje og omsorg, når
de bliver udskrevet. Samlet set har udviklingen medført et øget behov for sundheds-
faglige kompetencer på plejecentrene.
Der er på landets plejecentre ansat forskellige faggrupper med sundhedsfaglige kom-
petencer. Der er ofte ansat tre faggrupper: Social- og sundhedshjælpere, social- og
sundhedsassistenter og sygeplejersker. Flere af de sundhedsopgaver som social- og
sundhedshjælpere, social- og sundhedsassistenter og sygeplejersker varetager på ple-
jehjem er ens, men indholdet og kompleksiteten er forskellige. Generelt er der de se-
neste år i kommunerne sket en forskydning i, hvilke faggrupper der ansættes. Således
er der sket en stigning i antal sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter og et
fald i antallet af social- og sundhedshjælpere i kommunerne.
Den overordnede måde, hvorpå kommunerne organiserer hjemmeplejen, kan være
forskellig. For at imødekomme nye krav til kompetencer har mange kommuner fx ind-
ført integrerede ordninger og samarbejder, hvor der oprettes en fælles organisation
for hjemmeplejen og plejecentre.