Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2016-17
SOU Alm.del
Offentligt
1699066_0001.png
Børne- og Socialministeriet
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg
Sagsnr.
2016 - 8435
Doknr.
425052
Dato
08-12-2016
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg har d. 14. november 2016 stillet følgende
spørgsmål nr. 94 (alm. del) til den daværende social- og indenrigsminister, som her-
med besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra ikkemedlem Trine Bramsen (S).
Spørgsmål nr.94:
”Ministeren bedes indhente oplysninger om, hvordan andre lande, som vi normalt
sammenligner os med, sikrer barnets tarv og hurtig sagsbehandling i sager om
anbringelse og tildeling af forældremyndighed, når barnets ene forælder har slået
den anden forælder ihjel. Ministeren bedes desuden redegøre for, hvordan hun vil
inddrage gode erfaringer fra andre lande i forhold til at forbedre håndteringen af
disse sager i Danmark. Der henvises til artiklen i Kristeligt Dagblad den 13. oktober
2016 ”Eksperter: Børn svigtes stadig, når én forælder har dræbt den anden”, hvori
Marianne Holdgaard, professor i børne- og familieret ved Aalborg Universitet,
udtaler, at mange andre lande har mere effektive og retfærdige systemer til
håndtering af disse sager, hvor der bl.a. er børnepsykologer inde over med det
samme, der er fri advokatbistand osv. Spørgsmålet stilles på baggrund samrådet
den 8. november 2016 om tildeling af forældremyndighed ved forældredrab, jf.
SOU alm. del – samrådsspørgsmål N og O.”
Foreløbigt svar:
Til brug for besvarelsen af spørgsmålet har Børne- og Socialministeriet været i kontakt
med professor Marianne Holdgaard, Aalborg Universitet og indhentet bidrag fra Nor-
ge, Finland, Island og Sverige.
Jeg vedlægger på den baggrund et notat, der på baggrund af de indkomne bidrag
beskriver retstilstanden i de pågældende lande i forhold til sager, hvor den ene foræl-
der har forvoldt den anden forælders død.
Med venlig hilsen
Mai Mercado
Bilag: Notat om lovgivning og procedure i de andre nordiske lande i sager, hvor den
ene forælder forvolder den anden forælders død