Til samtlige kommunalbestyrelser
Sagsnr.
2015 - 7751
Doknr.
308002
Dato
26-02-2016
Orientering om ændring af servicelovens § 57 – kommunens opgaver når en
forældremyndighedsindehaver afgår ved døden og videresendelse af underret-
ning, når den ene forælder forvolder den anden forælders død.
Den 11. februar 2016 har Folketinget vedtaget L 76 – Forslag til Lov om ændring af
forældreansvarsloven og lov om social service (Forældremyndighed når den ene for-
ælder har forvoldt den anden forælders død, overførsel af forældremyndighed til sam-
levende par m.v.).
Med lovændringen ændres forældreansvarslovens regler om forældremyndighed, når
en forælder afgår ved døden. Lovændringen betyder bl.a., at Statsforvaltningen frem-
over skal efterprøve, hvad der er bedst for barnet i relation til forældremyndigheden i
alle situationer, hvor den efterlevende forælder har forvoldt den anden forælders død.
Det betyder, at Statsforvaltningen skal behandle sagen, selvom barnet ikke ved døds-
faldet står uden forældremyndighedshaver, og selvom der ikke er nogen, der anmoder
om forældremyndigheden. Statsforvaltningen skal således prøve, om det er bedst for
barnet, at den efterlevende forælder beholder forældremyndigheden, eller om det er
bedst for barnet, at forældremyndigheden overføres til en anden.
På den baggrund er servicelovens § 57, om kommunens opgaver i forbindelse med
udpegning af en egnet indehaver af forældremyndigheden, ændret. Ændringen af
servicelovens § 57 træder i kraft den 1. marts 2016 og har følgende betydning for
kommunerne:
Ændring i kommunens opgaver i forbindelse med udpegning af en egnet inde-
haver af forældremyndigheden ved død
Efter § 57, stk. 1, i lov om social service, skal kommunen i fornødent omfang medvirke
til, at der udpeges en egnet forældremyndighedsindehaver, hvis ingen har forældre-
myndigheden over et barn.
Med lovændringen skal kommunen også i fornødent omfang medvirke til, at der udpe-
ges en egnet forældremyndighedsindehaver i de situationer, hvor Statsforvaltningen
finder, at det ikke er bedst for barnet, at den efterlevende beholder forældremyndighe-
den, når denne har forvoldt den anden forælders død (§ 57, stk. 2).
Kommunen skal i den forbindelse yde en aktiv indsats for at finde frem til personer,
der er egnede til at være forældremyndighedsindehavere. Hvis kommunen ikke umid-
delbart er bekendt med personer, der kan komme på tale som forældremyndighedsin-
dehaver, må kommunen således tage kontakt til barnet, pårørende eller andre, der
står barnet nær, med henblik på at finde frem til personer, der vil være egnede til at