SOU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 81: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 8/11-16 om tildeling af forældremyndighed ved forældredrab, til social- og indenrigsministeren

Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2016-17
SOU Alm.del
Offentligt

Social- og indenrigsminister Karen Ellemanns talepapir

Anledning

Dato / tid

Besvarelse af samrådsspørgsmål N og O

Tirsdag den 8. november 2016 kl. 15.00 –

16.00

11 minutter / 1.350 ord

Social- og Indenrigsudvalget

Talens varighed

Sted

Det talte ord gælder

Samrådsspørgsmål N

Ministeren bedes redegøre for, hvordan myndighederne har

administreret lovgivningen vedrørende tildeling af

forældremyndighed i de tilfælde, hvor et barns ene forælder har

forvoldt den anden forælders død, siden Folketinget i februar

2016 vedtog en lovændring på dette område. Herunder bedes

ministeren redegøre for, om hun mener, at myndighederne i dag

har barnets tarv i centrum i disse sager, hvilket var hensigten bag

lovændringen. Spørgsmålet stilles bl.a. på baggrund af artiklen på

fyens.dk den 16. oktober 2016 ”Juraeksperter: Langeland

svigter barn efter dobbeltmord”

SOU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 81: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 8/11-16 om tildeling af forældremyndighed ved forældredrab, til social- og indenrigsministeren

http://www.fyens.dk/langeland/Juraeksperter-Langeland-svigter-

barn-efterdobbeltmord/artikel/3089034

Samrådsspørgsmål O

Ministeren bedes redegøre for myndighedernes processer i

forbindelse med tildeling af forældremyndighed i de tilfælde, hvor

et barns ene forælder har forvoldt den anden forælders død.

Herunder bedes ministeren redegøre for, om hun mener, at der i

højere grad end i dag kan sættes fokus på barnets tarv i disse

sager. Spørgsmålet stilles bl.a. på baggrund af artiklen på

fyens.dk den 16. oktober 2016 ”Juraeksperter: Langeland svigter

barn efter dobbeltmord”

http://www.fyens.dk/langeland/Juraeksperter-Langeland-svigter-

barn-efterdobbeltmord/artikel/3089034

http://www.fyens.dk/langeland/Juraeksperter-Langeland-svigter-

barn-efterdobbeltmord/artikel/3089034

[Indledning]

Tak for spørgsmålene, som jeg vil tillade mig at svare på samlet

og således dels redegøre for myndighedernes administration og

processer i disse sager og dels redegøre for spørgsmålene om

barnets tarv.

Der er tale om en helt særlig type sager, som derfor også har en

særlig bevågenhed i vores lovgivning. Det er dybt tragiske sager,

der selvfølgelig vækker stærke følelser hos alle.

Derfor skal der ikke herske tvivl om, at barnets bedste selvfølgelig

skal være styrende i myndighedernes behandling.

Som det også fremgår af spørgsmålene, har vi for nylig ændret

forældreansvarsloven regler om forældremyndighed i denne type

sager. De nye regler trådte i kraft den 1. marts i år og har altså

kun virket i ganske kort tid.

Formålet med lovændringen var netop at styrke barnets

perspektiv og tydeliggøre, at hensynet til hvad der er bedst for

barnet

altid

skal være styrende – ligesom det i øvrigt er for alle

sager efter forældreansvarsloven.

[Myndighedernes behandling af sagerne]

Når en forælder forvolder den anden forælders død aktiveres flere

myndigheder i sagen. Politiet skal underrette kommunen om

sagen, Statsforvaltningen skal træffe afgørelse om

forældremyndigheden, og kommunen skal tage stilling til, hvor

barnet skal opholde sig, og om barnet har behov for støtte.

Sagsbehandlingen og processerne sker således på forskellige

områder og med afsæt i forskellige love.

Den ændring af forældreansvarsloven, som der henvises til i

spørgsmålet, vedrører Statsforvaltningens behandling af sager om

forældremyndighed, når den forælder, som har

forældremyndigheden, dør.

Spørgsmålet om, hvor barnet skal opholde sig efter dødsfaldet, og

om barnet eventuelt skal have tilbudt støtte, skal som hidtil

behandles af kommunen efter reglerne i serviceloven.

[Statsforvaltningens opgavevaretagelse]

Det er som sagt Statsforvaltningen, som træffer afgørelse om,

hvem der skal have forældremyndigheden efter dødsfaldet.

Det var det også, inden vi ændrede forældreansvarsloven på det

her punkt men som noget af det nye – og meget vigtige – skal

Statsforvaltningen nu selv tage de her sager op og vurdere, hvem

der er mest egnet til at have forældremyndigheden.

Det vil sige, at Statsforvaltningen ikke skal vente på, at andre –

eksempelvis bedsteforældre – søger om forældremyndigheden,

men i alle denne type sager skal gå direkte ind og foretage en

selvstændig prøvelse af spørgsmålet om forældremyndighed og

herunder, om den efterlevende forælder fortsat skal have

forældremyndigheden.

Der er tale om en meget indgribende afgørelse, som derfor også

kræver en grundig og tilbundsgående undersøgelse. Det var også

et krav før lovændringen, og det er der ikke ændret ved –

tværtimod er dette præciseret i lovens bemærkninger.

Statsforvaltningen skal således balancere et hensyn om så hurtigt

som muligt at skabe klarhed om forældremyndigheden over for et

hensyn til en grundig og tilbundsgående undersøgelse af sagen,

så det sikres, at afgørelsen træffes på det bedst mulige grundlag.

Det er en vigtig del af sagsoplysningen at inddrage barnet i sagen,

så barnets perspektiv og eventuelle synspunkter kan komme til

udtryk. Dette kan ske på forskellig vis – herunder efter behov og

under hensyn til barnets alder og modenhed – ved en samtale

med barnet. Der kan også gennemføres en børnesagkyndig

undersøgelse.

Statsforvaltningen skal i øvrigt belyse samtlige elementer i sagen,

herunder indhente oplysninger om barnet og parterne fra

relevante myndigheder, institutioner mv.

Vurderingen af, hvad der er bedst for barnet, skal som i alle

forældremyndighedssager bero på en individuel vurdering af

barnets forhold sammenholdt med den viden og det

erfaringsgrundlag, der i øvrigt foreligger.

Og i den forbindelse er der med lovændringen som en vigtig

nyskabelse ikke længere en fortrinsstilling for den efterlevende

forælder til at få forældremyndigheden, når afgørelsen skal

træffes.

Om sagens gang kan det endvidere oplyses, at Statsforvaltningen

træffer en midlertidig afgørelse om forældremyndigheden, indtil

der foreligger en endelig afgørelse i straffesagen. Denne

afgørelse kan påklages til Ankestyrelsen, mens den endelig

afgørelse om forældremyndighed kan påklages til domstolene.

[Kommunens opgavevaretagelse]

Hvis Statsforvaltningen vurderer, at det er bedst for barnet, at en

anden end den efterlevende forælder får forældremyndigheden

over barnet, skal kommunen på Statsforvaltningens anmodning

hjælpe med at finde ud af, hvem der kan være egnet.

Det betyder, at kommunen aktivt skal forsøge at finde frem til

nogen, som vil være egnet til at varetage forældremyndigheden

for barnet. Det kan typisk være en person i barnets umiddelbare

familie eller netværk, fx en moster, bedsteforældre eller lignende.

Kommunen kan opsøge barnets familie og netværk og på den

måde afsøge mulighederne. Og så vil kommunen i nogle sager på

forhånd have kendskab til barnet og barnets netværk, fordi der

tidligere har været behov for støtte i familien. Og der kan

kommunen tage udgangspunkt i den børnefaglige undersøgelse,

hvor barnets, familiens og netværkets ressourcer og problemer

skal afdækkes.

I denne type sager kan der også være behov for akut at anbringe

barnet et trygt sted, indtil der kan tages stilling til

forældremyndigheden over barnet. Selvom situationen er meget

usædvanlig, er det de samme regler for anbringelse, der gælder.

Omdrejningspunktet er, at anbringelsen først og fremmest skal

ske med udgangspunkt i barnets bedste. Barnet skal være i trygge

rammer med muligheden for nære omsorgsrelationer. Det kan for

eksempel være en anbringelse hos nogen i familien eller i

netværket.

Sideløbende skal kommunen lave en børnefaglig undersøgelse,

som skal pege på, hvilken støtte barnet har behov for. Det gælder

både i forhold til anbringelsen og andre former for støtte, et barn

kan have behov for.

Det er børn, der står i en meget vanskelig situation, og det er

myndighedernes pligt at give barnet den støtte, det har behov for

og sikre de bedste og mest trygge rammer for barnet.

Det leder mig frem til at svare på spørgsmålet om, hvordan

myndighederne har administreret reglerne efter lovændringen.

Som jeg sagde tidligere, så er det vigtigt at huske på, at

lovændringen handler om forældremyndighed og ikke om,

hvordan myndighederne i øvrigt møder barnet, eksempelvis i

forhold til spørgsmålet om hvor barnet skal opholde sig efter

dødsfaldet.

I lyset af den korte tid som de nye regler om forældremyndighed

har virket, og da der heldigvis selv over en lang periode er tale om

et meget begrænset antal af sager, synes jeg, at det er svært at

drage konklusioner.

Men jeg vil gerne sige, at jeg har tiltro til, at myndighederne

administrerer de nye regler, som de er tiltænkt. Med barnet i

fokus, så der i alle sager tages stilling til, hvad der er bedst for

barnet i relation til spørgsmålet forældremyndighed.

[Barnets bedste i fokus]

Og med de ord har jeg jo så taget hul på den del af

spørgsmålene, der vedrører myndighedernes fokus på barnet, og

om man i højere grad end i dag kan sætte fokus på barnet.

Som tidligere nævnt skulle myndighederne også før lovændringen

behandle sagerne ud fra hvad, der er bedst for det enkelte barn.

Det er jo forældreansvarslovens klare og grundlæggende princip

Med lovændringen er princippet imidlertid tydeliggjort i forhold til

de her specifikke sager om forældremyndighed efter et dødsfald.

Som jeg også tidligere har været inde på består tydeliggørelsen i,

at den efterlevende forælder ikke længere har en fortrinsstilling til

at få forældremyndigheden, og at Statsforvaltningen nu altid skal

efterprøve, hvad der er bedst for barnet i relation til

forældremyndigheden.

De nye regler er udformet efter grundige drøftelser i kredsen og

vedtaget af et enigt Folketing. Jeg tillader mig derfor at

konkludere, at vi var enige om, at der er tale om en klar styrkelse

af barnets perspektiv. Og også om, at det skal have en tid til at

virke.

Jeg mener derfor, at vi med lovændringen har været hele vejen

rundt for at finde den bedste løsning i forhold til at få sat det mest

tydelige og klare fokus på barnet som muligt.

[Afrunding]

Jeg vil gerne slutte af med at sige, at vores opgave – som jeg ser

den – er at sikre, at myndighederne har et rigtigt afsæt i disse

tragiske sager. Og at det er klart, at barnet skal sættes først.

Herudover er vi jo nu med regeringens udspil på området i gang

med at belyse, hvordan systemet i øvrigt kan støtte op om

familierne. Med en vision om at skabe et enkelt og enstrenget

system.

Der er i det arbejde et særligt fokus på, hvordan systemet møder

de mest komplekse sager – herunder blandt andet et fokus på, om

vi kan ”spotte” sagerne hurtigere, så der kan sættes tidligere ind.

Tak for ordet.