Folketingets Social- og Indenrigsudvalg
Sagsnr.
2016 - 8095
Doknr.
410973
Dato
28-11-2016
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg har d. 2. november 2016 stillet følgende
spørgsmål nr. 70 (alm. del) til social- og indenrigsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Kirsten Normann Andersen (SF).
Spørgsmål nr. 70:
Ministeren bedes oplyse, hvilket sammenligningsgrundlag kommunerne har mulighed
for at benytte i udmålingen af administrationshonoraret i forbindelse med BPA-
ordningen, og findes disse beregninger i kommunalt regi eller f.eks. i ministeriets regi?
Svar:
Som anført i svaret på SOU spørgsmål 69, skal der i hver enkelt ordning foretages en
konkret og individuel udmåling af tilskud til dækning af omkostninger ved arbejdsgi-
veropgaven i overensstemmelse med § 8, stk. 1, i bekendtgørelse om udmåling af
tilskud til borgerstyret personlig assistance efter serviceloven. Der foreligger dermed
ikke et sammenligningsgrundlag, som den enkelte kommune kan benytte ved udmå-
lingen.
Udmålingen af tilskuddet skal ske efter et opstillet budget for opgaven, hvor posterne
er sammenlignelige med tilsvarende aktiviteter, jf. bekendtgørelsens § 4, stk. 1. For-
målet med at opstille et budget er dels at gøre det muligt at efterprøve, om der er taget
højde for alle elementer, der skal indgå i udmålingen, dels at gøre det muligt at lave et
regnskab, der kan lægges til grund for en eventuel tilbagebetaling af uforbrugte midler.
Med venlig hilsen
Karen Ellemann