Folketingets Social- og Indenrigsudvalg
Sagsnr.
2016 - 8287
Doknr.
414759
Dato
28-11-2016
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg har d. 2. november 2016 stillet følgende
spørgsmål nr. 67 (alm. del) til social- og indenrigsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Pernille Skipper (EL).
Spørgsmål nr. 67:
”Ministeren bedes oversende den aftale, der blev indgået mellem Københavns Kom-
mune og daværende socialminister i 2003 om brugen af de varige tilskud ”Særtilskud
til Københavns Kommune” og ”Københavns Kommunes sociale indsats over for stof-
misbrugere”.”
Svar:
Der er tale om to separate tilskud. ”Særtilskuddet til Københavns Kommune” følger af
aftalerne om satspuljen for 2002 og 2003, hvor der blev afsat midler til en pulje til so-
cialt udsatte grupper. Et element i udmøntningen af puljen var en generel reservation
til de store byer til bilaterale forhandlinger (Storbypuljen). For Københavns Kommune
blev der forhandlet en særskilt aftale, der vedlægges som bilag.
Særtilskuddet ”Københavns Kommunes sociale indsats over for stofmisbrugere” følger
af aftale om satspuljen for 1995. Bevillingen blev med aftale om satspuljen for 1999
gjort permanent fra 2003. Midlerne fra puljen er udmøntet i aftale om amternes øko-
nomi for 1995, hvoraf det fremgår, at midlerne fordeles ”til amtskommunerne, Køben-
havns og Frederiksberg kommuner”.
Med aftalen om satspuljen for 2017 har et bredt flertal i Folketinget vedtaget at ompri-
oritere de to tilskud, så de kommer udsatte borgere i hele landet til gavn.
Med venlig hilsen
Karen Ellemann
Bilag 1: Aftale om økonomisk støtte til indsats over for socialt udsatte grupper
mellem Socialministeriet og Københavns Kommune.