Folketingets Social- og Indenrigsudvalg
Sagsnr.
2016 - 8008
Doknr.
409657
Dato
24-11-2016
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg har d. 28. oktober 2016 stillet følgende
spørgsmål nr. 61 (alm. del) til social- og indenrigsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Ane Halsboe-Jørgensen (S).
Spørgsmål nr. 61:
”Langeland og Lolland Kommuner har for 2017 modtaget de største tilskud fra puljen
til særligt vanskeligt stillede kommuner. De samme kommuner optræder med landets
højeste serviceniveau i Social- og Indenrigsministeriets egne nøgletal – opgjort ud fra
de samme kriterier som indgår i det kommunale udligningssystem – kan ministeren
forklare sammenhængen eller mangel på samme, og er kriterierne i udligningssyste-
met efter ministerens opfattelse stadig retvisende?”
Svar:
Som nævnt i svar på spørgsmål nr. 60 er det et grundlæggende forhold i det kommu-
nale selvstyre, at den enkelte kommune selv tilrettelægger sin indsats, og dermed selv
fastlægger et udgiftsniveau og fastsætter en skatteprocent, der sikrer finansiering af
kommunens serviceniveau. Det opgjorte serviceniveau for Langeland og Lolland
Kommuner skal således ses i sammenhæng med skatteprocenten i disse kommuner.
Langeland og Lolland Kommuner har hhv. landets højeste og næsthøjeste skattepro-
cent for indkomstskatten.
Udgangspunktet for den kommunale finansiering er, at udligningssystemet skal bidra-
ge til, at kommunerne så vidt muligt har ensartede vilkår for at fastlægge et serviceni-
veau til et givent beskatningsniveau.
Som det også fremgår af svaret på spørgsmål nr. 60, kan tildelingen af et særtilskud i
et omfang ses som et udtryk for et ekstra udgiftsbehov i forhold til det udgiftsbehov,
som indgår i det generelle tilskuds- og udligningssystem.
Fordelingen af særtilskud til særligt vanskeligt stillede kommuner (§ 16) sker på bag-
grund af en samlet vurdering af kommunens økonomiske situation, hvor der inddrages
en række kriterier og økonomiske nøgletal, der afspejler udviklingen i kommunerne.
Ved fordeling af tilskud for 2017 er der bl.a. lagt vægt på følgende hovedkriterier:
Demografiske udfordringer
Aktuelle økonomiske udfordringer
Vedvarende økonomiske udfordringer
Særlig lav udvikling i enhedsudgifterne på kernevelfærdsområderne (dagpas-
ning-, folkeskole- og ældreområdet) samt anlæg
Der spørges også til, om kriterierne i udligningssystemet stadig opfattes som retvisen-
de. Det kan oplyses, at kriterierne, som indgår i opgørelsen af udgiftsbehovet i tilskud-
og udligningssystemet, er baseret på en række analyser af, hvilke objektive forhold,