Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2016-17
SOU Alm.del
Offentligt
1683592_0001.png
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg
Sagsnr.
2016 - 7420
Doknr.
401622
Dato
04-11-2016
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg har d. 7. oktober 2016 stillet følgende
spørgsmål nr. 6 (alm. del) til social- og indenrigsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Finn Sørensen (EL).
Spørgsmål nr. 6:
”Er ministeren enig med Sten Bønsing, ekspert i forvaltningsret ved Aalborg Universi-
tet, der til DR Nyheder den 25. september 2016 udtaler, at… ”Jeg kan ikke forstå, at
man kan være i tvivl om det her. Det er meget oplagt og meget enkelt. Bent Hansen er
inhabil i hele processen. Inhabiliteten starter der, hvor PKA melder ud, at det her er et
projekt, som de er interesserede i ”. Der henvises til artiklen ”Kammeradvokaten: Bent
Hansen er inhabil i sygehussag” på DR Nyheders hjemmeside den 25. september
2016: http://www.dr.dk/nyheder/penge/kammeradvokaten-bent-hansen-er-inhabil-i-
sygehussag).”
Svar:
Jeg kan ikke på nuværende tidspunkt tage stilling til spørgsmålet om inhabilitet hos
regionsrådsformand Bent Hansen. Det skyldes, at spørgsmål om regionsrådsmed-
lemmers inhabilitet er omfattet af det kommunale og regionale tilsyns kompetence.
Det almindelige tilsyn med kommuner og regioner varetages af Statsforvaltningen
med Social- og Indenrigsministeriet som øverste tilsynsmyndighed.
Tilsynet er kompetent til at påse, at kommuner og regioner overholder den lovgivning,
der særligt gælder for offentlige myndigheder, jf. § 48, stk. 1, i lov om kommunernes
styrelse og for regioner tillige regionslovens § 31. Statsforvaltningen kan som et led i
tilsynet bl.a. tage stilling til, om regionsrådsmedlemmer i forbindelse med beslutninger
m.v., der træffes i regionsrådet, må anses for at være inhabile.
Jeg kan i den forbindelse oplyse, at Statsforvaltningen har besluttet at tage spørgsmå-
let om inhabilitet hos regionsrådsformand Bent Hansen op til behandling. Spørgsmålet
behandles som en del af en samlet sag, hvori også indgår to lignende spørgsmål ved-
rørende regionsrådsformand Jens Stenbæk og tidligere regionsrådsformand Carl
Holst.
Når Statsforvaltningen har afsluttet sin sagsbehandling, har Social- og Indenrigsmini-
steriet som øverste tilsynsmyndighed mulighed for at tage sagen op til behandling,
såfremt ministeriet skønner, at sagen er af principiel eller generel betydning eller har
alvorlig karakter, jf. nærmere kapitel 7 i lov om kommunernes styrelse og for regioner
tillige regionslovens § 31.
SOU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 6: Spm. om ministeren er enig med Sten Bønsing, ekspert i forvaltningsret ved Aalborg Universitet, der til DR Nyheder den 25. september 2016 udtaler, at… Jeg kan ikke forstå, at man kan være i tvivl om det her. Det er meget oplagt og meget enkelt. Bent Hansen er inhabil i hele processen. Inhabiliteten starter der, hvor PKA melder ud, at det her er et projekt, som de er interesserede i , til social- og indenrigsministeren
1683592_0002.png
For en gennemgang af de almindelige regler om inhabilitet skal jeg henvise til min
samtidige besvarelse af spørgsmål nr. 5.
Med venlig hilsen
Karen Ellemann
2