Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
www.socialministeriet.dk
.dk
Sagsnr.
2017 - 5244
Doknr.
512022
Dato
23-10-2017
Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg har d. 28. september 2017 stillet føl-
gende spørgsmål nr. 585 (alm. del) til børne- og socialministeren, som hermed besva-
res. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Pernille Rosenkrantz-Theil (S).
Spørgsmål nr. 585:
”Vil ministeren oplyse,
hvordan man med ministeriets aftale med Danmarks Statistik vil
sikre, at alle kommuner får valideret tal for normeringen i daginstitutioner i 2016? I
forlængelse heraf bedes ministeren oplyse, om ministeren påtænker at lægge pres på
kommunerne, f.eks. via et brev fra ministeren, så alle kommuner får valideret tallene
og indgår i statistikken inden udgangen af året.”
Svar:
Dagtilbuds- og normeringsstatistikken er vigtig i dialogen om kvalitet i dagtilbud. Det
har derfor også stor betydning, at alle kommuner indgår i statistikken.
Det er en kompleks opgave at opgøre normeringer i daginstitutioner, særligt fordi det
er første gang den nye opgørelsesmetode anvendes, hvor man ser på hele året og
ikke kun på en enkelt måned.
Det indgår derfor i ministeriets aftale med Danmarks Statistik, at der er en tæt dialog
mellem Danmarks Statistik og den enkelte kommune om at få indberettet og valideret
de rigtige tal til statistikken. Det er således en betingelse for, at tallene kan indgå i
statistikken, at tallene er godkendt af kommunerne selv.
Danmarks Statistik offentliggjorde den nye dagtilbuds- og normeringsstatistik for 2015
og 2016 for første gang i juni 2017, hvor 38 kommuner var med. I slutningen af sep-
tember blev tal for 75 kommuner offentliggjort.
Med hensyn til de resterende kommuner, som endnu ikke har valideret deres tal, er
det aftalt med Danmarks Statistik, at ministeriet sender et brev til alle de kommuner,
der endnu ikke indgår i statistikken, og opfordrer dem til at få godkendt deres tal til
offentliggørelse.
Med venlig hilsen
Mai Mercado