Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
www.socialministeriet.dk
.dk
Sagsnr.
2017 - 5145
Doknr.
510139
Dato
12-10-2017
Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg har d. 22. september 2017 stillet føl-
gende spørgsmål nr. 583 (alm. del) til børne- og socialministeren, som hermed besva-
res. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karin Nødgaard (DF).
Spørgsmål nr. 583:
”Ministeren bedes oplyse, hvilke krav
der er til faggrupper, der ikke har en
socialfagliguddannelse og baggrund, for at arbejde med udsatte børn og unge på
opholdssteder og i kommunale plejefamilier, og om ministeren finder disse krav
tilstrækkelige. Såfremt ministeren ikke mener, at kravene er til tilstrækkelige,
bedes ministeren redegøre for, hvilke initiativer ministeren vil tage”.
Svar:
Som det også fremgår af min samtidige besvarelse af SOU. alm. del spørgsmål 582,
så stiller vi i dag strenge krav til kvaliteten og de kompetencer, som et anbringelses-
sted, skal have. Socialtilsynene laver i forbindelse med godkendelsen og det løbende
tilsyn en samlet vurdering af anbringelsesstedets kompetencer og kvalitet i forhold til
den målgruppe, der er anbragt på stedet. Hvis et anbringelsessted ikke lever op til
kvalitetskravene, har socialtilsynene mulighed for at udstede et påbud, underlægge
anbringelsesstedet et skærpet tilsyn eller lukke anbringelsesstedet ned.
Vi har i dag et professionelt og uvildigt socialtilsyn, der godkender anbringelsessteder
og påser, at anbringelsesstederne har de fornødne faglige kompetencer, at kvaliteten
er tilstrækkelig, og at forholdene på anbringelsesstedet generelt er i orden. Det er jeg
meget tryg ved.
Spørgeren har også ønsket dette spørgsmål behandlet under samrådet den 30. no-
vember 2017 (SOU alm. del samrådsspørgsmål D+E). Jeg ser frem til en god drøftel-
se.
Med venlig hilsen
Mai Mercado