Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2016-17
SOU Alm.del
Offentligt
1805407_0001.png
Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Telefon 72 28 24 00
[email protected]
Sagsnr.
2017 - 4550
Doknr.
487598
Dato
19-10-2017
Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg har d. 21. september 2017 stillet
spørgsmål nr. 573-579 (alm. del) til økonomi- og indenrigsministeren. Hermed følger
besvarelsen af spørgsmål nr. 579. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Finn Søren-
sen (EL).
Spørgsmål nr. 579:
”Vil ministeren beskrive
de gældende regler for kommunal- og regional
erhvervsaktivitet?”
Svar:
Hjemmel til kommunal og regional erhvervsvirksomhed kan findes enten i særlovgiv-
ningen eller i de uskrevne kommunalfuldmagtsregler for kommunal erhvervsvirksom-
hed og de uskrevne myndighedsfuldmagtsregler for regional erhvervsvirksomhed.
Eventuelle regler i særlovgivningen hører under de respektive ressortministerier og
gennemgås ikke nærmere i dette svar.
Udgangspunktet i kommunal- og myndighedsfuldmagtsreglerne er, at kommuner og
regioner ikke må bedrive erhvervsaktivitet uden lovhjemmel.
Der gælder imidlertid en række undtagelser hertil, som giver adgang til kommunal og
regional erhvervsaktivitet. Undtagelserne har bl.a. afsæt i samfundsøkonomiske inte-
resser i at undgå værdispild mv.
Kommunalfuldmagtsreglerne og myndighedsfuldmagtsreglerne angiver de nærmere
betingelser for, hvornår der er hjemmel til kommunal og regional erhvervsaktivitet.
Det forhold, at reglerne er uskrevne, er imidlertid med til at gøre kommunal- og myn-
dighedsfuldmagtsreglerne uigennemskuelige og upræcise. Da kommunal- og myn-
dighedsfuldmagtsreglernes grænser endvidere fastlægges i de kommunale tilsyns-
myndigheders praksis, vil det altid ske på baggrund af en konkret vurdering, herunder
af sagens faktiske omstændigheder.
Derfor kan det i praksis være vanskeligt for den enkelte private virksomhed at løfte en
sag om brud på reglerne.
De undtagelser fra udgangspunktet, som er omfattet af arbejdet med fair og lige kon-
kurrence, gennemgås kort nedenfor:
1) Produktion til eget brug
En kommune kan med hjemmel i kommunalfuldmagtsregler og en region med hjem-
mel i myndighedsfuldmagtsregler producere varer og tjenesteydelser til eget brug
SOU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 579: Spm. om at beskrive de gældende regler for kommunal- og regional erhvervsaktivitet, til økonomi- og indenrigsministeren
1805407_0002.png
dvs. til brug for løsningen af kommunens/regionens opgaver. Det kan f.eks. være en
håndværksafdeling, som kan udføre reparationer på kommunens bygninger.
2) Biproduktion
Kommuner og regioner kan under visse betingelser, herunder krav om salg til mar-
kedspris, sælge biproduktion, som opstår som en naturlig, tilfældig og uundgåelig
følge af kommunens/regionens lovlige virksomhed. Der er en vis adgang til forarbejd-
ning med henblik på at gøre biproduktet salgbart. Biproduktion kan f.eks. være træ-
stammer, som følge af fældning af træer i kommunale parker eller skove. Derudover
kan biproduktion også være know how, såsom viden om ældrepleje eller it-systemer.
3) Overkapacitet
Under visse betingelser, herunder krav om salg til markedspris, kan en kommune eller
en region sælge overkapacitet til andre myndigheder eller private og således varetage
opgaver, der normalt ikke er kommunale. Der må dog ikke være tale om en bevidst
planlagt overkapacitet, som er dimensioneret med det formål at opnå mulighed for at
varetage opgaver, der normalt ikke er kommunale eller regionale.
4) Accessorisk virksomhed
Kommuner kan i et meget begrænset omfang varetage accessoriske opgaver, dvs.
opgaver, der i princippet ikke er kommunale, men som har en nær og naturlig sam-
menhæng med en lovlig kommunal (hoved)aktivitet, f.eks. café i tilknytning til en
idrætshal. Kommunen er forpligtet til på markedsvilkår at bortforpagte den accessori-
ske aktivitet, medmindre bortforpagtning er umulig. Det er ikke muligt at foretage no-
gen præcis afgrænsning af, hvad der kan udgøre accessorisk aktivitet.
En idræts- eller kulturforening m.v., som modtager støtte fra en kommune, er ikke
forpligtet til at bortforpagte en eventuel accessorisk virksomhed.
5) Udleje af lokaler til private sammenkomster
Kommuner kan mod betaling af omkostningerne herfor stille kommunale lokaler, f.eks.
forsamlingshuse, til rådighed for borgerne til sammenkomster af mere privat karakter.
6) Udleje af ledige lokaler
Kommuner kan lovligt udleje ledige lokaler, som i en kortere eller længere periode ikke
skal benyttes til et kommunalt formål. Udlejning skal ske på markedsvilkår.
En kommune kan udvide og/eller ombygge den pågældende faste ejendom i overens-
stemmelse med lejers ønsker, i det omfang den pågældende udvidelse eller ombyg-
ning tillige tilgodeser en anvendelse af bygninger til kommunale formål.
Det tilføjes, at de under pkt. 4
6 nævnte principper ikke finder anvendelse for regio-
ner.
Med venlig hilsen
Simon Emil Ammitzbøll
2