Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2016-17
SOU Alm.del
Offentligt
1681330_0001.png
Social- og indenrigsminister Karen Ellemanns talepapir
Anledning
Dato / tid
Besvarelse af SOU samrådsspørgsmål F
Torsdag d. 27. oktober 2016 kl. 12.00-
13.00
13 minutter / 1.300 ord.
Social- og Indenrigsudvalget
Talens varighed
Sted
Det talte ord gælder
Samrådsspørgsmål F
”Børnerådets analysenotat Børneindblik 6/16 ”Afsavn blandt børn
og unge” fra september 2016 dokumenterer bl.a., at hvert 4. barn i
4. klasse oplever afsavn som f.eks. ikke at gå til fritidsaktiviteter,
selvom barnet ønsker dette, ikke at holde børnefødselsdag eller
være på ferie uden for barnets hjem. Ministeren bedes
kommentere resultaterne af Børnerådets afsavnsundersøgelsens
og redegøre for, hvad hun vil gøre for at håndtere og afhjælpe de
sociale, psykologiske, sundheds- og uddannelsesmæssige
konsekvenser, som fattigdom og deraf følgende afsavn og social
isolation har for børn og unge i Danmark.”
 SOU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 57: Spm. om oversendelse af talepapirer fra samrådet den 27/10-16 om børnefattigdom, til social- og indenrigsministeren
1681330_0002.png
[Indledning]
Tak for spørgsmålet. Jeg er glad for, at jeg får mulighed for at give
min holdning tilkende over for udvalget. For jeg mener, der er
behov for, at vi er mere nuancerede, når vi taler om familier og
børn, som har det svært og lider afsavn.
Indledningsvis vil jeg også gerne tilkendegive min store respekt for
Børnerådets arbejde. De udfører et både godt og vigtigt arbejde.
Det er afgørende, at danske børn og unge trives og bliver set og
hørt.
Men jeg mener, at Børnerådet i denne sammenhæng medvirker til
at fjerne fokus fra de børn og unge i dagens Danmark, der har
sociale problemer, når de med denne undersøgelse viser, at hvert
fjerde barn i 4. klasse har et eller flere afsavn.
Dette samråd er ikke tid og sted til en lang og filosofisk diskussion
af, hvad et afsavn er. Men man er altså ikke nødvendigvis socialt
udsat eller fattig, fordi man oplever et afsavn.
Når en undersøgelse viser, at hvert fjerde barn lider afsavn, hvad
siger det os så egentligt? Er det rigtigt, at hvert fjerde danske barn
i 4. klasse har en udfordring, som kræver en social indsats?
1
 SOU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 57: Spm. om oversendelse af talepapirer fra samrådet den 27/10-16 om børnefattigdom, til social- og indenrigsministeren
1681330_0003.png
Jeg vil gerne begynde med at konstatere, at langt de fleste børn
og unge i Danmark har et godt liv med venner, familie, lærere og
fritidsaktiviteter.
Hvis vi taler alle ”afsavn” op til store problemer, så taler man
samtidigt de store problemer ned. Det er ulykkeligt, hvis vi overser
de børn og unge, som har sociale problemer. Og det er der stor
risiko for, når det konstant flyver rundt med nye tal om fattigdom
og afsavn.
Jeg kommer selvfølgelig gerne og forholder mig til Børnerådets
undersøgelse, når udvalget ønsker det. Men jeg vil ikke lægge
skjul på, at mit fokus er et andet sted. Mit fokus er på at skabe
større social mobilitet og fremdrift i forhold til regeringens 10
sociale mål.
[SFI har også lavet en afsavnsundersøgelse i år]
Nu til hvad vi ved om afsavn. Jeg synes, at det er
uhensigtsmæssigt alene at basere sig på en enkelt undersøgelse.
Børnerådets undersøgelse er rent faktisk den anden
undersøgelse om afsavn i år. Tidligere i år kom SFI med deres
afsavnsundersøgelse, som er finansieret af satspuljemidler.
2
 SOU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 57: Spm. om oversendelse af talepapirer fra samrådet den 27/10-16 om børnefattigdom, til social- og indenrigsministeren
1681330_0004.png
Afsættet for rapporten er den tidligere regerings
fattigdomsgrænse. Meget er sagt om fattigdomsgrænsen, og
regeringen ser den ikke som et nyttigt værktøj på socialområdet.
Det er vist ingen hemmelighed.
Jeg synes dog, at SFI har lavet et grundigt stykke arbejde, som
man godt kan blive klog af.
Det fremgår blandt andet af rapporten, og jeg citerer:
”Børn i økonomisk fattige familier har flere afsavn end børn i
økonomisk ikke-fattige familier, men der er ikke et markant
omfang af afsavn blandt børnene i de økonomisk fattige familier.”
i
Det fremgår endvidere, at
”Særligt er der ingen forskel på børnene fra de økonomisk fattige
og ikke-fattige familier, når det gælder deres oplevelse af egen
livskvalitet”
Det er nærliggende at konkludere, at afsavn er meget andet og
mere end økonomiske forhold i familien.
3
 SOU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 57: Spm. om oversendelse af talepapirer fra samrådet den 27/10-16 om børnefattigdom, til social- og indenrigsministeren
1681330_0005.png
SFI peger blandt andet på, at psykisk sygdom og social udsathed
er væsentlige faktorer bag materielle og sociale afsavn.
Det underbygger, at en økonomisk fattigdomsgrænse ikke er
operationel i socialpolitikken. Sådan en teknisk grænse skygger
hurtigt for de reelle, bagvedliggende problemer. Der er også en
risiko for at overse mennesker med sociale problemer, blot fordi
de ikke har en relativ lav indkomst. Det ønsker jeg ikke.
Afsavn kan have sociale konsekvenser. Det gode spørgsmål er,
hvordan vi får skabt bedre forhold for socialt udsatte børn og
unge. Her kan vi ikke styre efter afsavn, der er brug for et andet
fokus.
[Handlinger for at afhjælpe konsekvenser af afsavn blandt
børn og unge i Danmark]
Det leder mig frem til at svare på anden del af spørgsmålet for
dagens samråd. Der bliver spurgt til, hvordan jeg vil afhjælpe de
sociale og psykologiske konsekvenser, som afsavn og social
isolation har for børn og unge i Danmark.
Det vil jeg meget gerne svare på.
4
 SOU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 57: Spm. om oversendelse af talepapirer fra samrådet den 27/10-16 om børnefattigdom, til social- og indenrigsministeren
1681330_0006.png
Regeringen har lanceret 10 mål for social mobilitet. Blandt andet
med mål om, at udsatte børn og unges faglige niveau i folkeskolen
skal forbedres, og at flere udsatte unge skal gennemføre en
ungdomsuddannelse. Det er vejen til et godt voksenliv.
Det er et godt udgangspunkt for at hjælpe de omkring 57.000
socialt udsatte børn og unge, der er anbragt eller får en
forebyggende foranstaltning.
Det er børn, som for eksempel bor hos en plejefamilie, fordi
forældrene af forskellige årsager ikke kan varetage omsorgen for
barnet. Eller det er unge, som får en forebyggende foranstaltning
for eksempel på grund af adfærdsproblemer, der risikerer at stå i
vejen for skolegang, videre uddannelse og et godt voksenliv.
Det er klart, at målene i sig selv ingenting løser. Men de er
retningsgivende for socialpolitikken i Danmark. Målene skal
indfries ved at omstille socialpolitikken. Og vi er allerede i gang.
Før sommerferien præsenterede jeg Socialpolitisk Redegørelse,
som er den første tværgåede kortlægning af socialområdet. Med
den i hånden kan vi se, at de sociale indsatser i alt for mange
tilfælde ikke gør en tilstrækkeligt stor forskel.
5
 SOU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 57: Spm. om oversendelse af talepapirer fra samrådet den 27/10-16 om børnefattigdom, til social- og indenrigsministeren
1681330_0007.png
En af årsagerne er, at en stor del af indsatserne i dag ikke har
nogen veldokumenteret effekt. Vi har derfor brug for mere viden.
Hvad er så vejen til mere viden?
Regeringen tog første skridt på vejen til mere viden med
satspuljeaftalen for 2016 sammen med resten af forligskredsen.
Det er afgørende, at de indsatser, der er virksomme og har en
dokumenteret effekt, bliver udbredt i kommunerne, så flere får en
indsats, der gør en forskel.
Det er en helt central opgave i det arbejde, der pågår i øjeblikket,
om at følge op på de sociale mål.
Snart får alle kommuner data, som gør dem i stand til at måle,
hvordan de ligger i forhold til de sociale mål. Social udvikling
finder først og fremmest sted lokalt. Kommunale indikatorer i
forhold til målene skal derfor anspore diskussion, prioritering og
udvikling i hver enkelt kommune. Jeg ser også gerne, at de
mange kommuneklynger sammenligner sig med hinanden, lader
sig inspirere og bliver dygtigere.
Og i næste måned tager jeg hul på en række møder med
interessenter, som skal byde ind med viden om lovende praksis
6
 SOU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 57: Spm. om oversendelse af talepapirer fra samrådet den 27/10-16 om børnefattigdom, til social- og indenrigsministeren
1681330_0008.png
og løsninger. Det er den samme kreds af aktører, som har hjulpet
med at forme målene. Jeg ser frem til at få en diskussion om,
hvordan vi udvikler og udbreder gode løsninger på tværs af
velfærdsområderne.
[Afrunding – det er en lang vej, men lad os fokusere på det
væsentlige]
Det er et ambitiøst projekt at omstille socialpolitikken. Det kræver
et langt sejt træk, før vi ser resultaterne.
Men jeg oplever en stor interesse for at tage nye metoder i brug
og anvende dem i det daglige arbejde. Det gælder bredt på
socialområdet.
Det er der behov for. Ligesom der er behov for, at vi - politikere –
er tålmodige og holder fokus. Vi skal ikke falde for fristelsen til at
tale problemer op som led i den almindelige Christiansborg-
trummerum og lede efter snuptagsløsninger hver gang en ny
undersøgelse titter frem.
Det fjerner fokus fra at løse de væsentlige sociale problemer, som
vi desværre har i det danske samfund.
Tak for ordet.
7
 SOU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 57: Spm. om oversendelse af talepapirer fra samrådet den 27/10-16 om børnefattigdom, til social- og indenrigsministeren
1681330_0009.png
i
’Fattigdom
og afsavn. Om materielle og sociale afsavn blandt økonomisk fattige og ikke-fattige’,
SFI 2016.
8