Folketingets Social- og Indenrigsudvalg
Sagsnr.
2016 - 7974
Doknr.
414810
Dato
23-11-2016
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg har den 27. oktober 2016 stillet følgende
spørgsmål nr. 56 (alm. del) til social- og indenrigsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Susanne Eilersen (DF).
Spørgsmål nr. 56:
”Vil ministeren i et tillægsspørgsmål til tidligere fremsendte spørgsmål nr. 48 (SOU
alm. del) svare på, hvordan mandatfordelingen efter sidste valg i 2013 ville havde set
ud i følgende kommuner: Billund, Brøndby, Holstebro, Ishøj, Lemvig og Ringkøbing –
Skjern, såfremt mandatfordelingen var foretaget efter største brøks metode frem for
d`Hondst metode, hvor der også tages højde for de indgåede valgforbund?”
Svar:
1.
Social- og Indenrigsministeriet har som svar på spørgsmålet udarbejdet nedenstå-
ende oversigter over, hvordan mandatfordelingen efter det kommunale valg den 19.
november 2013 ville have set ud i de seks udvalgte kommuner, såfremt mandatforde-
lingen var foretaget efter største brøks metode frem for d’Hondts metode. Der er i
oversigterne taget højde for indgåede valgforbund.
Ved kommunale valg fordeles mandaterne efter d’Hondts metode. Kolonnen ”d’Hondts
metode med valgforbund” i de nedenstående oversigter indeholder dermed den fakti-
ske mandatfordeling efter det kommunale valg den 19. november 2013.
2.
Ved d’Hondts metode, der blandt andet benyttes ved fordelingen af mandater ved
kommunale valg, opgøres først de samlede stemmetal for hvert valgforbund, for hvert
listeforbund, der ikke har indgået valgforbund, samt for hver kandidatliste, der hverken
har indgået listeforbund eller valgforbund. Disse samlede stemmetal divideres med 1,
2, 3 osv., indtil der er foretaget et så stort antal divisioner som det antal mandater, der
højst kan ventes at tilfalde valgforbundet, listeforbundet eller kandidatlisten. Hver divi-
sion giver en kvotient. Det forbund eller den liste, der har den største af de fremkomne
kvotienter, får det første mandat i kommunalbestyrelsen. Det andet mandat fordeles til
det forbund eller den liste, der har den næststørste kvotient og så fremdeles, indtil alle
mandater i kommunalbestyrelsen er fordelt.
Ved folketingsvalg benyttes den største brøks metode i forbindelse med tillægsman-
daternes fordeling på partier. Når den største brøks metode benyttes, opgøres først,
hvor mange stemmer der i hele landet er tilfaldet hvert af de partier, der er berettiget til
tillægsmandater. Herefter divideres det samlede stemmetal for disse partier med tallet
175 med fradrag af det antal kredsmandater, der måtte være tilfaldet kandidater uden
for partierne. Det tal, der herved fremkommer, divideres derefter med hvert af partier-
nes stemmetal. De kvotienter, der fremkommer herved, angiver, hvor mange manda-
ter hvert parti i forhold til deres stemmetal er berettiget til. Hvis disse kvotienter ikke er
hele tal og derfor tilsammen ikke giver det hele antal mandater, når brøkerne bortka-
stes, forhøjes de største brøker, indtil antallet af mandater er nået.