Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
www.socialministeriet.dk
.dk
Sagsnr.
2017 - 5097
Doknr.
505025
Dato
12-10-2017
Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg har d. 20. september 2017 stillet føl-
gende spørgsmål nr. 559 (alm. del) til børne- og socialministeren, som hermed besva-
res. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Pernille Skipper (EL).
Spørgsmål nr. 559:
”I forlængelse af samrådet om fald
i brugen af intensiv døgnbehandling, jf. SOU
alm. del samrådsspørgsmål AP, bedes ministeren oplyse, hvad de
gennemsnitlige behandlingsomkostninger pr. behandlet borger er for henholdsvis
døgn-, dag- og ambulant behandling. I forlængelse heraf bedes ministeren oplyse
de samlede omkostninger pr. borger i årene 2007-17.”
Svar:
I ovenstående spørgsmål anmodes om en opgørelse af behandlingsomkostninger pr.
behandlet borger for de forskellige behandlingstilbud. Der er dog en række usikkerhe-
der forbundet med at opgøre
”prisen pr. borger” i behandling, da dette i høj grad vil
afhænge af længden på behandlingsforløbet og typen af behandling mv. For at give
så retvisende et billede som muligt, besvares ovenstående spørgsmål derfor gennem
en beskrivelse af
enhedsudgifterne
i den kommunale stofmisbrugsbehandling.
Enhedsudgifterne er opgjort ved at sammenholde de samlede kommunale udgifter til
stofmisbrugsbehandling med antallet af helårspersoner, der har modtaget stofmis-
brugsbehandling i løbet af året. Tallet udtrykker således, hvad det i gennemsnit koster
at have en person i stofmisbrugsbehandling i et givent år. Ambulant behandling og
dagbehandling vises i denne opgørelse som sammenlagte, da data ikke giver mulig-
hed for at skelne mellem de to behandlingsformer.
Det bemærkes, at ændringerne i enhedsudgifterne til stofmisbrugsbehandlingen kan
skyldes manglende eller mangelfulde indberetninger såvel som ændringer i den måde,
hvorpå kommunerne skal kontere deres udgifter til stofmisbrugsbehandlingen. Udvik-
lingen skal derfor fortolkes med varsomhed.
Som det fremgår af tabel 1, var de gennemsnitlige enhedsudgifter til ambulant be-
handling og dagbehandling omkring 70.000 kr. i 2015, mens enhedsudgifterne til
døgnbehandling var omkring 700.000 kr. Enhedsudgifterne til den samlede stofmis-
brugsbehandling har været nogenlunde stabil i perioden fra 2008 til 2015, hvilket er
årrækken med tilgængeligt data.