Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2016-17
SOU Alm.del
Offentligt
1949274_0001.png
Undersøgelse af mulighederne for at
forkorte behandlingsgarantien for
personer med et stofmisbrug
Oktober 2018
SOU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 558: Spm. om, hvornår den tværministerielle arbejdsgruppe om behandlingsgaranti er færdig og oversende arbejdsgruppens resultater, når disse foreligger, til børne- og socialministeren
Undersøgelse af mulighederne for at forkorte
behandlingsgarantien for personer med et stofmisbrug
Indhold
1. Indledning...............................................................................................................................................3
2. Sammenfatning.......................................................................................................................................4
3. Den gældende behandlingsgaranti ............................................................................................................5
3.1. Serviceloven.....................................................................................................................................6
3.2. Sundhedsloven.................................................................................................................................7
3.3. Straffuldbyrdelsesloven.....................................................................................................................7
4. Udfordringer ved fortolkning af den gældende behandlingsgaranti...............................................................8
4.1. Afgrænsning mellem visitation og behandling .....................................................................................8
5. Behandlingsgaranti i Norden og EU............................................................................................................9
6. Behandlingsgarantien i praksis ..................................................................................................................9
6.1. Case 1: Forløb i kommunerne ............................................................................................................9
6.2. Case 2: Forløb i fængslerne..............................................................................................................11
7. Opfyldelse af den gældende behandlingsgaranti .......................................................................................11
7.1. Overskridelse af behandlingsgarantien .............................................................................................13
7.2. Årsager til overskridelse af behandlingsgarantien ..............................................................................14
7.3. Særligt om stofmisbrugsbehandling efter sundhedsloven ...................................................................16
7.4. Stofmisbrugsbehandling efter straffuldbyrdelsesloven .......................................................................16
7.5. Opsamling .....................................................................................................................................16
8. Brugerrepræsentanters og andre interessenters vurdering ........................................................................17
8.1. Erfaringer med den gældende behandlingsgaranti .............................................................................17
8.2. Udfordringer ved at forkorte behandlingsgarantien ...........................................................................18
9. Forkortelse af behandlingsgarantien........................................................................................................18
10. Forslag til forbedringer af behandlingsindsatsen .....................................................................................19
10.1. Styrkelse af behandlingsgarantien ..................................................................................................19
1. Sikring af straksbehandling af akutte abstinenser.............................................................................19
2. Styrket og ensartet kommunal praksis for visitation til stofmisbrugsbehandling ..................................20
10.2. Løft af behandlingskvaliteten .........................................................................................................20
3. Udbredelse af de Nationale retningslinjer for social stofmisbrugsbehandling......................................20
4. Etablering af et nationalt kompetencecenter for lægelig stofmisbrugsbehandling ...............................20
5. Sikring af faglige kompetencer hos det sundhedsfaglige personale ....................................................21
6. Styrket information om frit valg i forbindelse med stofmisbrugsbehandling........................................21
7. Muligheder for øget brug af tele- og internetbaseret behandling.......................................................21
8. Bedre kvalitet i og brug af data for stofmisbrug ...............................................................................21
9. Praksisundersøgelse af kommunernes visitation til og indhold i stofmisbrugsbehandling .....................22
SOU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 558: Spm. om, hvornår den tværministerielle arbejdsgruppe om behandlingsgaranti er færdig og oversende arbejdsgruppens resultater, når disse foreligger, til børne- og socialministeren
10.3. Udbredelse af virksom skadesreduktion ..........................................................................................22
10. Udlevering af modgift til alle i kommunal behandling for heroinmisbrug ..........................................22
11. Udvikling af best practice for kommunal udlevering af sterilt injektionsudstyr ..................................22
Bilag 1. Behandlingsgaranti på stofmisbrugsområdet i Norden og EU .............................................................23
Bilag 2. Opsamling på møde den 27. juni 2017 om behandlingsgarantien for personer med stofmisbrug ...........25
Bilag 3. Opsamling på møde den 21. august 2017 om behandlingsgarantien for personer med stofmisbrug .......28
Bilag 4. Kommunefordelte tal for overholdelse af behandlingsgarantien.........................................................29
Side 2
SOU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 558: Spm. om, hvornår den tværministerielle arbejdsgruppe om behandlingsgaranti er færdig og oversende arbejdsgruppens resultater, når disse foreligger, til børne- og socialministeren
1. Indledning
Personer, der har et stofmisbrug, har ofte behov for en helhedsorienteret og koordineret
indsats. For nogle vil en virksom indsats betyde, at de bliver stoffri, mens det for andre
betyder et reduceret eller stabiliseret forbrug af stoffer.
Stoffrihed kan bane vejen for, at man kan begynde eller genoptage en uddannelse eller et
arbejde. Det samme kan et reduceret eller stabiliseret forbrug af stoffer.
Stoffrihed eller reduktion til trods vil nogle fortsat være så belastede af misbruget og de
dertil knyttede problemer, at uddannelse og arbejde ikke umiddelbart er realistisk. Men
for alle gælder det, at en virksom indsats kan give større livskvalitet og mulighed for at
være en del af fællesskabet.
Det er baggrunden for et af regeringens 10 mål om social mobilitet, som blev lanceret maj
2016; nemlig målet om, at flere af de borgere, der afslutter et behandlingsforløb for
stofmisbrug, skal være stoffrie eller have et reduceret eller et stabiliseret forbrug af
stoffer.
Det er også baggrunden for regeringens ønske om at undersøge mulighederne for at
forkorte behandlingsgarantien for personer med stofmisbrug. Derfor har en
arbejdsgruppe i regi af Sundheds - og Ældreministeriet med deltagelse af Børne- og
Socialministeriet samt Justitsministeriet udarbejdet en undersøgelse herom.
En virksom stofmisbrugsbehandling er bl.a. kendetegnet ved, at den iværksættes hurtigst
muligt efter, at borgeren har henvendt sig med sit ønske om at komme i behandling.
Borgerens motivation for at gå i behandling er det bedst mulige udgangspunkt for at opnå
et godt resultat, og det er derfor vigtigt med et tilbud så hurtigt som muligt.
I Danmark har vi en behandlingsgaranti på stofmisbrugsområdet, som sikrer en hurtig
iværksættelse af behandling af et stofmisbrug. Garantien betyder, at kommunen skal
tilbyde gratis stofmisbrugsbehandling senest 14 dage efter, at en borger har anmodet om
at komme i behandling. En tilsvarende garanti gælder for indsatte i fængslerne.
Men en virksom behandling har også andre kendetegn end en hurtig iværksættelse, for
også behandlingens tilgængelighed og kvalitet er væsentlig. Ligesom det er afgørende at
iværksætte en behandling, der matcher borgerens behov. Derfor fokuserer undersøgelsen
også på praksis forud for igangsættelse af behandling samt kvalitet og tilgængelighed i
behandlingen.
En virksom indsats på stofmisbrugsområdet omfatter ikke alene stofmisbrugsbehandling.
Indsatsen omfatter også skadesreducerende tilbud, som forebygger yderligere
misbrugsrelaterede skader og i yderste tilfælde dødsfald. Derfor berører undersøgelsen
også tilbud, som forebygger dødsfald og andre skader.
For at belyse mulighederne for at forkorte behandlingsgarantien bedst muligt bygger
undersøgelsen på forskellige datakilder.
For at undersøge opfyldelsen af behandlingsgarantien er der benyttet data, som
kommunerne og fængslerne har indberettet til den nationale indberetningsplatform
Stofmisbrugsdatabasen og til Kriminalforsorgen.
For at få et mere kvalitativt indblik i behandlingsgarantien er der afholdt møder med
interessenter, der både repræsenterer brugere og behandlingssystemet, ligesom der fra
tre kommuner og Kriminalforsorgen er indsamlet oplysninger til cases på praksis for
forløbet fra en borger anmoder om behandling, og til behandlingen er iværksat.
Side 3
SOU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 558: Spm. om, hvornår den tværministerielle arbejdsgruppe om behandlingsgaranti er færdig og oversende arbejdsgruppens resultater, når disse foreligger, til børne- og socialministeren
Desuden er der for at få et internationalt perspektiv indhentet oplysninger om
behandlingsgarantier i Norden og EU fra de ansvarlige statslige myndigheder i de nordiske
lande og EU-agenturet European Monitoring Centre for Drugs and Drug Addiction
(EMCDDA).
Det angives i det enkelte afsnit, hvilke datakilder der er benyttet. En mere udførlig
beskrivelse af svarene fra myndighederne i de andre nordiske lande og fra EMCDDA findes
i bilag 1. En mere udførlig opsamling på møderne med interessenterne findes i bilag 2 og
3.
2. Sammenfatning
Som det eneste land i Norden og tilsyneladende også i Europa har Danmark en særskilt
behandlingsgaranti på stofmisbrugsområdet.
Behandlingsgarantien giver borgere med et behandlingskrævende stofmisbrug ret til
tilbud om social og lægelig stofmisbrugsbehandling (fx substitutionsbehandling med
buprenorphin eller metadon) senest 14 dage efter, at borgeren har anmodet om
behandling. Dette gælder som udgangspunkt også i fængslerne.
Undersøgelsen af opfyldelsen af den gældende behandlingsgaranti viser, at der er en
relativt lav overskridelsesprocent, og at overskridelserne i knap halvdelen af tilfældene
skyldes forhold hos borgeren. Dette skal dog af datamæssige grunde tages med kraftige
forbehold.
Den kvalitative del af undersøgelsen viser, at der er tungtvejende argumenter for at
forbedre indsatsen på andre måder end ved en generel forkortelse af den gældende
behandlingsgaranti.
Interessenterne peger således på, at en forkortelse af behandlingsgarantien ikke
nødvendigvis vil være af stor betydning i forhold til at forbedre indsatsen for personer
med stofmisbrug. En forkortelse vil ifølge interessenterne kunne gå ud over kvaliteten af
den sociale stofmisbrugsbehandling, og lægemangel vil kunne vanskeliggøre den praktiske
gennemførelse af en forkortelse for den lægelige stofmisbrugsbehandlings vedkommende.
Endvidere påpeger interessenterne vigtigheden af at have en enslydende
behandlingsgaranti for den sociale og lægelige stofmisbrugsbehandling for at sikre en
ensartet og sammenhængende social- og sundhedsfaglig indsats. Hertil kommer, at de
umiddelbart har vanskeligt ved at se sundhedsfaglige eller andre gevinster ved en
forkortelse af den gældende behandlingsgaranti . Fra interessentside peges der på, at en
forkortelse ville blive meget dyr, og at det er naturligt at spørge, om ikke evt. nye midler til
stofmisbrugsområdet kunne anvendes bedre.
Brugerrepræsentanterne peger dog på, at lægerne kan blive bedre til at iværksætte og
gennemføre relevant abstinensbehandling, indtil den lægelige stofmisbrugsbehandling
kan iværksættes.
På den baggrund taler meget for, at man i stedet for en generel forkortelse af den
gældende behandlingsgaranti tager initiativ til at styrke den gældende behandlingsgaranti
ved at sikre straksbehandling af akutte abstinenser og sikre en styr ket og ensartet
kommunal praksis for visitation til stofmisbrugsbehandling.
Endvidere kan der bl.a. inspireret af brugerrepræsentanterne og de øvrige interessenter
tages en række andre initiativer for at løfte behandlingskvaliteten og for at udbrede
virksom skadesreduktion.
På den baggrund beskrives følgende 11 forslag til, hvordan behandlingsindsatsen på
stofmisbrugsområdet kan styrkes:
Side 4
SOU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 558: Spm. om, hvornår den tværministerielle arbejdsgruppe om behandlingsgaranti er færdig og oversende arbejdsgruppens resultater, når disse foreligger, til børne- og socialministeren
1949274_0006.png
Styrkelse af behandlingsgarantien
1. Sikring af straksbehandling af akutte abstinenser
2. Styrket og ensartet kommunal praksis for visitation til stofmisbrugsbehandling
Løft af behandlingskvaliteten
3. Udbredelse af de Nationale retningslinjer for social stofmisbrugsbehandling
4. Etablering af et nationalt kompetencecenter for lægelig stofmisbrugsbehandling
5. Sikring af faglige kompetencer hos det sundhedsfaglige personale
6. Styrket information om frit valg i forbindelse med stofmisbrugsbehandling
7. Muligheder for øget brug af tele- og internetbaseret behandling
8. Bedre kvalitet i og brug af data for stofmisbrug
9. Praksisundersøgelse af kommunernes visitation til og indhold i stofmisbrugsbehandling
Udbredelse af virksom skadesreduktion
10. Udlevering af modgift til alle i kommunal behandling for heroinmisbrug
11. Udvikling af
best practice
for kommunal udlevering af sterilt injektionsudstyr
3. Den gældende behandlingsgaranti
Retten til at modtage gratis stofmisbrugsbehandling senest 14 dage efter, at man har
anmodet om at komme i behandling, blev indført den 1. januar 2003.
Behandlingsgarantien omfattede til at begynde med alene social stofmisbrugsbehandling
efter serviceloven. Indførelsen skete som opfølgning på satspuljeaftalen for 2003. Med
aftalen blev der til formålet afsat 79 mio. kr. årligt de første to år og derefter 68,7 mio. kr.
årligt som permanent bevilling (2003-PL). Bevillingen blev senere korrigeret i aftale om
kommunernes og amternes økonomi for 2004, hvormed der blev afsat 105,1 mio. kr. i
2003, 140,8 mio. kr. i 2004 og 98,7 mio. kr. årligt derefter (2003-PL).
Den 1. januar 2007 blev behandlingsgarantien udvidet til også at omfatte
stofmisbrugsbehandling i fængslerne. Udvidelsen skete som opfølgning på satspuljeaftalen
for 2006. Med aftalen blev der afsat 27,7 mio. kr. i 2006 og derefter som permanent
bevilling 24,9 mio. kr. årligt til formålet (2006-PL).
Den 1. januar 2015 blev behandlingsgarantien udvidet til også at omfatte lægelig
stofmisbrugsbehandling (substitutionsbehandling og anden medicinsk behandling) efter
sundhedsloven. Samtidig blev der indført ret til en gratis lægesamtale inden iværksættelse
af stofmisbrugsbehandling og ret til frit valg i forbindelse med lægelig
stofmisbrugsbehandling. Siden 1. januar 2003 havde der været frit valg i forbindelse med
social stofmisbrugsbehandling. Indførelsen af de nye rettigheder skete som opfølgning på
satspuljeaftalen for 2014. Til formålet blev der med aftalen afsat 6 mio. kr. årligt som
permanent bevilling fra og med 2015 (2014-PL).
Behandlingsgarantien, som altså er indført i tre faser, er lovgivningsmæssigt forankret i
serviceloven, sundhedsloven og straffuldbyrdelsesloven.
Side 5
SOU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 558: Spm. om, hvornår den tværministerielle arbejdsgruppe om behandlingsgaranti er færdig og oversende arbejdsgruppens resultater, når disse foreligger, til børne- og socialministeren
Opsummerende har borgere med et behandlingskrævende stofmisbrug med
behandlingsgarantiens indførelse i de tre love altså har ret til:
Tilbud om social behandling af stofmisbrug senest 14 dage efter, at borgeren har
anmodet om behandling. Dette gælder som udgangspunkt også i fængslerne.
Tilbud om lægelig stofmisbrugsbehandling senest 14 dage efter, at borgeren har
anmodet om behandling. Dette gælder som udgangspunkt også i fængslerne.
I det følgende beskrives de relevante bestemmelser i de tre love.
3.1. Serviceloven
Kommunen skal efter servicelovens § 101 tilbyde social behandling af personer med et
behandlingskrævende stofmisbrug. Social behandling af et stofmisbrug er en
socialpædagogisk eller psykologisk funderet indsats, som bl.a. kan bestå af individuelle
samtaleforløb og gruppebehandling.
Det følger af bestemmelsens stk. 2, at tilbuddet skal iværksættes senest 14 dage efter, at
borgeren har henvendt sig til kommunen med ønske om at komme i behandling.
Garantien indebærer en ret for borgeren til at modtage og en pligt for kommunen til at
iværksætte social behandling inden for fristen. Det betyder, at der skal foretages en
afklaring af behandlingsindsatsen inden for fristen, som hviler på en beslutning om et
individuelt forløb, hvor borgeren på baggrund af en faglig vurdering visiteres til et konkret
behandlingstilbud. Det forudsættes, at borgerens egne ønsker til behandlingsforløbet
tillægges stor betydning, ligesom der bør udarbejdes en behandlingsplan over
behandlingsforløbet.
Hvis kommunen ikke kan iværksætte det besluttede behandlingsforløb på kommunens
egne behandlingstilbud eller på de godkendte, private behandlingstilbud, som kommunen
sædvanligvis benytter, er kommunen forpligtet til at sørge for, at borgeren kan blive ind-
skrevet i et andet offentligt eller godkendt behandlingstilbud, der kan realisere det beslut-
tede behandlingsforløb inden for den fastsatte frist på 14 dage.
Efter bestemmelsens stk. 4. har borgeren samtidig ret til at vælge mellem offentlige og
private godkendte behandlingstilbud af tilsvarende karakter som det, kommunen har visi-
teret til. Det er kommunen, der foretager denne vurdering. Kommunen skal informere
borgeren om behandlingsmuligheder, der kan udgøre alternativer til den behandling, som
kommunen tilbyder.
Fristen for tilbud inden for 14 dage må fraviges i det tilfælde, at borgeren har gjort brug af
frit valg, jf. bestemmelsens stk. 5. Dette skyldes, at det ikke altid vil være muligt for
kommunen at iværksætte en behandling inden for fristen, hvis der fx er ventetid til det
ønskede behandlingstilbud, som kommunen ikke har indflydelse på.
Borgerens opholdskommune er som hovedregel også handlekommune, dvs. den
kommune, der har pligt til at træffe afgørelser om social behandling af et stofmisbrug, jf. §
9 i retssikkerhedsloven. I tilfælde af, at borgeren er visiteret til døgnbehandling i en a nden
kommune, bevarer den tidligere opholdskommune pligten som handlekommune for
borgeren med hensyn til ydelser efter serviceloven.
Derudover bør det nævnes, at efter bekendtgørelse om dataindberetninger på socialom-
rådet skal kommunerne ved tilbudsindskrivning i dag indberette oplysninger om borgere
med et stofmisbrug, som afdækker borgerens forbrug af rusmidler, sociale forhold, psykisk
og fysisk helbred mv. Det har til formål at sikre, at alle relevante forhold omkring borgeren
er afdækket, således at borgeren visiteres til den mest hensigtsmæssige behandling og
evt. anden hjælp og støtte.
Side 6
SOU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 558: Spm. om, hvornår den tværministerielle arbejdsgruppe om behandlingsgaranti er færdig og oversende arbejdsgruppens resultater, når disse foreligger, til børne- og socialministeren
3.2. Sundhedsloven
Efter sundhedslovens § 142, stk. 3, skal kommunen tilbyde personer med bopæl i
kommunen gratis lægelig stofmisbrugsbehandling. Kommunen kan efter stk. 4
tilvejebringe behandlingstilbuddet på dens egne behandlingssteder eller på andre
kommunale, regionale eller private behandlingssteder, som kommunen har indgået aftale
med.
Efter § 142, stk. 6, skal behandlingen, som efter autorisationslovens § 41 forudsætter
lægelig ordination, iværksættes senest 14 dage efter, at borgeren, som ønsker at komme i
behandling, har henvendt sig til kommunen med sit ønske. Tidsfristen regnes fra den
første personlige henvendelse med ønske om behandling. Der skal udarbejdes en
behandlingsplan for forløbet, og borgerens ønsker bør i videst muligt omfang indgå i den
faglige vurdering, som ligger til grund for lægens valg af behandling og dens udførelse.
Kommunen er forpligtet til at sørge for, at behandlingen kan iværksættes på et andet
offentligt eller privat behandlingssted, hvis kommunen ikke inden for tidsfristen kan sørge
for iværksættelse af behandlingen på dens egne behandlingssteder eller på andre
kommunale, regionale eller private behandlingssteder, som kommunen har indgået aftale
med.
Efter § 142, stk. 8, kan tidsfristen fraviges, hvis borgeren vælger at blive behandlet på et
andet offentligt eller privat behandlingssted end det, som bopælskommunen har visiteret
borgeren til. Muligheden for at fravige tidsfristen betyder ikke, at behandlingens
iværksættelse kan udskydes længere end nødvendigt. Behandlingen skal iværksættes så
hurtigt som muligt.
Hvis en borger, som har benyttet sin ret til at vælge at blive behandlet på et andet
offentligt eller privat behandlingssted end det, som bopælskommunen har visiteret
borgeren til, fortryder og på ny henvender sig til bopælskommunen med
ønske om at komme i behandling, bliver borgeren igen omfattet af tidsfristen. Den vil så
blive regnet fra tidspunktet for den nye henvendelse til kommunen.
3.3. Straffuldbyrdelsesloven
Der er behandlingsgaranti for indsatte med stofmisbrug i fængsler og arrester, jf.
straffuldbyrdelseslovens § 45 a, stk. 1. Behandlingsgarantien efter § 45 a vedrører alene
indsattes adgang til sociale behandlingstilbud svarende til de tilbud, som kommunerne har
tilbudt siden 1. januar 2007 efter servicelovens § 101, fx motivations- og forbehandling,
samtaler af terapeutisk karakter samt vejledning og efterbehandling. Social
stofmisbrugsbehandling foregår ofte parallelt med eller i forlængelse af abstinens - og
substitutionsbehandling (metadonnedtrapning mv.) samt anden lægelig behandling, der
relaterer sig til stofmisbrug.
Udvisningsdømte udlændinge har dog ikke ret til vederlagsfri social
stofmisbrugsbehandling, medmindre særlige forhold taler herfor, jf.
straffuldbyrdelseslovens § 45 a, stk. 2. I praksis betyder det, at udvisningsdømte
udlændinge som udgangspunkt afskæres fra behandling svarende til de tilbud, som
kommunerne tilbyder efter servicel oven. Bestemmelsen begrænser derimod ikke
udvisningsdømte udlændinges adgang til som andre indsatte at modtage lægelig
stofmisbrugsbehandling.
Behandlingsgarantien for indsatte i Kriminalforsorgens institutioner er i praksis på visse
områder ikke udformet identisk med den behandlingsgaranti, som gælder i det øvrige
samfund. En indsat kan fx ikke frit vælge et andet behandlingstilbud end det,
Kriminalforsorgen kan anvise, og der kan være ordens - og sikkerhedsmæssige forhold,
som gør, at behandlingsgarantien opfyldes på anden vis i Kriminalforsorgens institutioner
end udenfor.
Side 7
SOU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 558: Spm. om, hvornår den tværministerielle arbejdsgruppe om behandlingsgaranti er færdig og oversende arbejdsgruppens resultater, når disse foreligger, til børne- og socialministeren
Misbrugsbehandling i Kriminalforsorgens institutioner forbeholdes indsatte med et
stofmisbrug, som
fordi afgørende hensyn taler imod anbringelse uden for et fængsel
ikke kan visiteres til misbrugsbehandling på en institution uden for Kriminalforsorgen.
Der er i Kriminalforsorgens institutioner tilbud om stofmisbrugsbehandling på udvalgte
lukkede og åbne fængsler, som modtager indsatte fra hele landet. Disse behandlingstilbud
skal således ses som et supplement til den behandling, som tilbydes i det almindelige
behandlingssystem uden for Kriminalforsorgen.
Stofmisbrugsbehandling skal så vidt muligt iværksættes senest 14 dage efter, at den
indsatte har fremsat begæring herom over for Kriminalforsorgen. Hermed er det således
forudsat, at fristen på 14 dage i særlige tilfælde kan overskrides. Det gælder fx i tilfælde,
hvor der til brug for en vurdering af den indsattes egnethed og motivation skal indhentes
oplysninger om tidligere behandlinger mv. Endvidere kan der i sagens natur ses bort fra
fristen på 14 dage, hvis det er den indsattes egne forhold, herunder udeblivelse fra aftalte
samtaler, der giver anledning til, at behandlingen ikke kan iværksættes.
4. Udfordringer ved fortolkning af den gældende behandlingsgaranti
På baggrund af data, indsamling af oplysninger til case om behandlingsgarantien i praksis
samt møder med interessenter, der repræsenterer brugere og behandlingssystemet, er
der identificeret og drøftet udfordringer ved fortolkning af den eksisterende
behandlingsgaranti, som særligt knytter sig til forløbet fra borgerens henvendelse til
iværksættelse af behandling. Dette uddybes i følgende afsnit, da det har betydning for,
hvordan man kan tolke data for opfyldelse af behandlingsgarantien, som gennemgås i
afsnit 7.
Der er også identificeret og drøftet andre udfordringer i forhold til den gældende
behandlingsgaranti og mulighederne for at forkorte behandlingsgarantien, som uddybes
nærmere i afsnit 8 og 9 samt bilag 2 og 3 om møderne med interessenterne.
4.1. Afgrænsning mellem visitation og behandling
Som led i visitation til behandling skal kommunerne foretage en såkaldt screening, hvor
borgerens forbrug af rusmidler samt sociale, fysiske og psykiske forhold mv. afdækkes ved
brug af screeningsværktøjet ASI (Addiction Severity Index). Formålet med screeningen er
at sikre, at borgeren bliver matchet med den bedst egnede behandling samt at afdække
eventuelle behov for anden hjælp og støtte eller yderligere udredning af psykiske
vanskeligheder.
På det føromtalte møde med interessenter, der repræsenterer behandlingssystemet, blev
det fremført, at der eksisterer en vis uklarhed i afgrænsningen mellem visitation og
behandling. Der er således tvivl om, hvorvidt screening fx kan betragtes som en del af
behandlingen, eller hvorvidt behandlingsgarantien først betragtes som overholdt fra det
øjeblik, borgeren er visiteret til et egentligt tilbud.
Kommunerne har i forlængelse heraf forskellig praksis for, hvornår man registrerer, at
behandlingsgarantien er overholdt. Det fremgår fx af data fra 2016, hvor kommunerne
angiver, at 50 pct. af de behandlingsforløb, hvor behandlingsgarantien er overholdt,
iværksættes behandlingen samme dag, som borgeren henvender sig for at få behandling
for et stofmisbrug. Det er imidlertid vurderingen, at dette sandsynligvis ikke er
ensbetydende med, at behandlingen iværksættes samme dag i alle tilfælde. Tværtimod
kan tallene indikere uklarhed om, hvorledes der skelnes mellem visitation og screening
over for behandling.
Den skitserede udfordring betyder, dels at der er uklarhed i kommunernes
visitationspraksis, dels at det er vanskeligt at afgøre ud fra tilgængelig data , i hvor høj grad
den gældende behandlingsgaranti opfyldes. Opfyldelse af behandlingsgarantien, herunder
datagrundlaget, gennemgås nærmere i afsnit 7.
Side 8
SOU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 558: Spm. om, hvornår den tværministerielle arbejdsgruppe om behandlingsgaranti er færdig og oversende arbejdsgruppens resultater, når disse foreligger, til børne- og socialministeren
Der kan på den baggrund være behov for at tydeliggøre og præcisere, hvad
behandlingsgarantien indebærer, herunder kravene til det, der går forud for iværksættelse
af behandling. Dette forhold uddybes nærmere i afsnit 10 om forslag til at forbedre
behandlingsindsatsen.
5. Behandlingsgaranti i Norden og EU
For at sætte den gældende behandlingsgaranti i et internationalt perspektiv er de
ansvarlige statslige myndigheder i Finland, Island, Norge og Sverige blevet spurgt, om man
har en behandlingsgaranti, og hvad garantien i givet fald går ud på.
Desuden er EU-agenturet European Monitoring Centre for Drugs and Drug Addiction
(EMCDDA) blevet spurgt, om agenturet har kendskab til, at man har en behandlingsgaranti
i andre EU-medlemsstater, og hvad garantien i givet fald går ud på.
Svarene viser, at Danmark er det eneste land i Norden med en særskilt behandlingsgaranti
på stofmisbrugsområdet. I andre nordiske lande er stofmisbrugsbehandling omfattet af
generelle behandlingsgarantier. Men de garantier giver ikke som i Danmark borgeren ret
til stofmisbrugsbehandling senest 14 dage efter anmodningen om at komme i behandling.
EMCDDA har ikke kendskab til behandlingsgarantier i andre end nordiske EU-
medlemsstater. EUs kvalitetsstandarder for stofmisbrugsbehandling fastslår da også kun,
at behandling skal ydes inden for en rimelig tidsperiode, som ikke er nærmere defineret.
En mere udførlig beskrivelse af svarene fra myndighederne i de andre nordiske lande og
fra EMCDDA findes i bilag 1.
6. Behandlingsgarantien i praksis
For at belyse, hvordan den gældende behandlingsgaranti fungerer i praksis, og hvad der
sker, når en borger anmoder om behandling, og til behandling iværksættes, er der
udarbejdet cases, som bygger på oplysninger fra tre kommuner og fra Kriminalforsorgen.
Der er indsamlet oplysninger fra:
En stor kommune
En mindre kommune på Sjælland
En mindre kommune i Jylland
Kriminalforsorgen
6.1. Case 1: Forløb i kommunerne
I det følgende beskrives arbejdsgangene for de tre kommuner i én samlet case. Det
angives under de enkelte dele af forløbet, hvis der er væsentlige forskelle fra den store til
de mindre kommuner.
Det bemærkes, at kommunernes organisering af stofmisbrugsområdet er forskellig,
hvorfor casen alene tjener som eksempel på, hvordan forløbet ser ud i de 14 dage, der i
dag må gå fra anmodning til iværksat behandling.
Casen afdækker både forløbet inden for behandlingsgarantiens 14 dage for borgere, der
ønsker social stofmisbrugsbehandling, og borgere, der ønsker lægelig
stofmisbrugsbehandling. Casen tager udgangspunkt i praksis i et offentligt
rusmiddelcenter.
Dag 1
Henvendelse:
Borgeren henvender sig
oftest via telefonisk kontakt eller ved uan-
meldt personligt fremmøde. Samarbejdspartnere, eksempelvis fra Kriminalforsorgen,
regionen, kommunens jobcenter eller børne- og familieafdeling mv. henvender sig
ofte også på borgerens vegne efter samtykke fra borgeren.
Side 9
SOU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 558: Spm. om, hvornår den tværministerielle arbejdsgruppe om behandlingsgaranti er færdig og oversende arbejdsgruppens resultater, når disse foreligger, til børne- og socialministeren
1949274_0011.png
Oplysning om tilbud i rusmiddelcentret:
Borgeren oplyses ved henvendelsen om,
hvordan behandlingen i rusmiddelcentret er opbygget.
Booking af visitationssamtale:
Ved henvendelsen tilbydes borgeren den første ledige
tid til visitationssamtale hos en af rusmiddelcentrets visitatorer.
Booking af/tilbud om lægesamtale:
Alle borgere, der indskrives, tilbydes en læge-
samtale. Hvis borgeren giver udtryk for, at misbruget kræver lægelig stofmisbrugsbe-
handling, tildeles borgeren førstkommende ledige tid hos en af rusmiddelcentrets læ-
gekonsulenter, da behandlingen ikke kan påbegyndes uden forudgående lægesam-
tale.
I den store kommune er der mulighed for en lægesamtale samme dag, som borgeren
har henvendt sig, fx hvis borgeren har abstinenser.
Dag 2-7
Visitationssamtale generelt:
Der afholdes hurtigst muligt en visitationssamtale mel-
lem borger og en af rusmiddelcentrets visitatorer, som oftest er inden for syv hver-
dage. Det tilstræbes at tilbyde visitationssamtale og lægesamtale i forlængelse af hin-
anden samme dag. Det er dog ikke altid muligt.
Ved visitationssamtalen kan bl.a. ske følgende:
o
o
o
Borgerens ønske til behandlingen afdækkes.
ASI (Addiction Severity Index) udfyldes
1
.
Oplysninger til SMDB (Stofmisbrugsdatabasen) udfyldes
2
.
I den store kommune påbegyndes visitationssamtalen allerede på dag 1 ved henven-
delsen. Dog udfyldes ASI fx først ved en senere samtale.
Særligt om visitationssamtale til borgere, der ønsker lægelig stofmisbrugsbehand-
ling:
Det prioriteres højt, at denne målgruppe hurtigt kommer til visitationssamtale og
lægesamtale, hvorfor der typisk tildeles en tid hertil inden for få hverdage. Indtil læ-
gesamtalen har fundet sted, sikrer rusmiddelcentret, at borgeren er dækket ind med
medicin, hvis borgeren fx overgår i behandling fra én kommune til en anden, fra fæng-
sel til kommune eller fra forsorgshjem til kommune.
Lægesamtale:
Lægen udarbejder den lægelige behandlingsplan. Et ønske om læge-
samtale kan køre parallelt med øvrig visitation. Borgeren kan således fx godt tildeles
behandler på visitationsmøde (se nedenfor), inden lægesamtale har fundet sted og
omvendt.
Dag 7-14
Afgørelse om behandlingstilbud på visitationsmøde:
Med udgangspunkt i oplysnin-
gerne fra visitationssamtalen afholdes et visitationsmøde mellem rusmiddelcentrets
faglige koordinator, visitatorer og tilknyttede psykolog, hvor der træffes afgørelse om,
ASI er et s creeningsværktøj, s om kommunerne skal benytte til a t afdække borgerens forbrug af
rus mi dler, sociale forhold, psykisk og fysisk helbred mv. Screeningen foretages bl.a. med det formål
a t s i kre, at borgeren visiteres til den behandling, der bedst modsva rer borgerens behov.
2
Kommunerne skal indberette oplysninger om borgere i behandling for et stofmisbrug til SMDB,
s om
i ndeholder a lt nationalt data på stofmisbrugsområdet. Data a nvendes bl.a. ti l den statslige mo-
ni torering a f stofmisbrugsbehandlingsindsatsen.
1
Side 10
SOU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 558: Spm. om, hvornår den tværministerielle arbejdsgruppe om behandlingsgaranti er færdig og oversende arbejdsgruppens resultater, når disse foreligger, til børne- og socialministeren
hvilket tilbud borgeren skal modtage, og hvor længe behandlingen tilbydes. Det af-
dækkes også på mødet, hvorvidt der ses behov for yderligere udredning ved psykolog,
opstart af koordinerende indsatsplan, underretninger til kommunens børne- og unge-
afdeling mv.
Opstart ved behandler:
Samme dag, borgeren er visiteret til et tilbud, tildeles en be-
handler. Behandleren tager så vidt muligt kontakt til borgeren med tilbud om en tid til
første behandlingssamtale samme dag eller næste dag, således at borger en kan have
sin første samtale med sin behandl er inden for behandlingsgarantien.
Borgere, der skal have lægelig stofmisbrugsbehandling, har oftest hurtigere kontakt
med deres behandler, fordi borgeren påbegynder medicinering allerede den følgende
dag efter lægesamtalen.
Behandlingsplan:
Ved første behandlingssamtale påbegyndes udarbejdelse af
behandlingsplan med delmål og mål for behandlingen i samarbejde mellem behandler
og borger.
Ovenstående case viser, at borgerne overordnet indgår i samme forløb, uanset om de
henvender sig med et ønske om soci al stofmisbrugsbehandling eller lægelig
stofmisbrugsbehandling. Borgere, der skal have lægelig stofmisbrugsbehandling, starter i
praksis typisk hurtigst muligt i medicinsk behandling. Arbejdsgangene er ligeledes stort set
de samme i de tre kommuner, fra en borger henvender sig om behandling, til borgeren
starter i et tilbud.
Der er imidlertid forskel i den kommunale praksis i forhold til, hvornår behandlingen
betragtes som iværksat, og dermed hvornår kommunerne opfatter behandlingsgarantien
som overholdt. I den store kommune betragtes behandlingen som iværksat samme dag
som henvendelsen, hvor borgeren indskrives i behandling. Først efterfølgende
påbegyndes fx screening via ASI samt borgerens ret til lægesamtale. I de mindre
kommuner betragtes behandlingen først som iværksat fra første møde med borgerens
tildelte behandler, efter borgeren har været til visitationssamtale og lægesamtale. Dette
knytter sig til udfordringen forbundet med fortolkning af den eksisterende
behandlingsgaranti som beskrevet i afsnit 4, hvormed der ses et behov for at tydeliggøre
og præcisere, hvad behandlingsgarantien indebærer.
6.2. Case 2: Forløb i fængslerne
I det følgende beskrives arbejdsgangene i fængslerne i én samlet case.
Når indsatte med et stofmisbrug varetægtsfængsles, får de tilbud om deltagelse i
forbehandling, som har til hensigt at motivere/forberede den pågældende på
efterfølgende at indgå i et behandlingsforløb, hvad enten der sker løsladelse eller
overflytning til afsoning i et fængsel.
I et fængsel vil den indsatte typisk påbegynde sin afsoning i en modtagelsesafdeling, hvor
der inden for otte dage sker en afklaringsproces, der udmunder i en afsoningsplan.
Såfremt den indsatte udtrykker ønske om at påbegynde et behandlingsforløb, har
kriminalforsorgen som beskrevet i afsnit 3.3 en frist på 14 dage til at iværksætte en
behandling.
7. Opfyldelse af den gældende behandlingsgaranti
I det følgende beskrives opfyldelsen af den gældende behandlingsgaranti for
stofmisbrugsbehandling i kommunerne og fængslerne med udgangspunkt i tilgængelig
data på området.
Side 11
SOU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 558: Spm. om, hvornår den tværministerielle arbejdsgruppe om behandlingsgaranti er færdig og oversende arbejdsgruppens resultater, når disse foreligger, til børne- og socialministeren
Kommunernes overholdelse af behandlingsgarantien er opgjort samlet for
stofmisbrugsbehandlingen efter serviceloven og sundhedsloven. Det skyldes, at data ikke
giver mulighed for klart at opdele, hvem der har modtaget henholdsvis social
stofmisbrugsbehandling efter serviceloven og lægelig stofmisbrugsbehandling efter
sundhedsloven. Det er muligt at udsondre, hvem der har modtaget lægelig
stofmisbrugsbehandling efter sundhedsloven, men det kan ikke udsondres, hvor stor en
del af denne gruppe der samtidig har modtaget behandling efter serviceloven. Det vides
dog fra praksis i kommunerne, at de fleste borgere, der har behov for lægelig behandling,
også modtager social stofmisbrugsbehandling. Af Sundhedsstyrelsens vejledning om
substitutionsbehandling fremgår det da også, at udgangspunktet er, at den lægelige
behandling ikke bør stå alene, men bør være en integreret del af den samlede indsats for
den enkelte borger med et stofmisbrug. Det bemærkes, at behandlingsgarantien for
lægelig stofmisbrugsbehandling som nævnt i afsnit 3 først blev indført med virkning fra 1.
januar 2015.
Opgørelsen omfatter ikke borgere, der modtager anonym, ambulant
stofmisbrugsbehandling efter servicelovens § 101 a, da denne målgruppe ikke er omfattet
af behandlingsgarantien. Overholdelse af behandlingsgarantien i fængslerne opgøres
desuden separat.
Det bemærkes, at der er en række usikkerheder forbundet med opgørelsen af
kommunernes overholdelse af behandlingsgarantien. Det betyder, at resultaterne skal
fortolkes med kraftige forbehold. Disse forbehold er beskrevet i boks 1 nedenfor.
Side 12
SOU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 558: Spm. om, hvornår den tværministerielle arbejdsgruppe om behandlingsgaranti er færdig og oversende arbejdsgruppens resultater, når disse foreligger, til børne- og socialministeren
1949274_0014.png
Boks 1
Opgørelse af kommunernes overholdelse af behandlingsgarantien
Opgørelsesmetode
Kommunernes ov erholdelse af behandlingsgarantien er opgjort på baggrund af behandlingsf orløb, som er
påbegy ndt mere end 14 dage ef ter, at borgeren har anmodet om behandling, og hv or borgeren ikke har be-
ny ttet f rit valg. Behandlingsgarantien må som beskrev et i af snit 3 gerne ov erskrides i tilf ælde af , at borgeren
har gjort brug af sin ret til f rit v alg.
Datagrundlag
Opgørelserne baserer sig på oply sninger om personer i stof misbrugsbehandling, der er indberettet til Stof -
misbrugsdatabasen, herunder register f or v entetider v edr. behandlingsgaranti f or stof misbrugere (VBGS) og
Sundhedsdatasty relsens register f or stof misbrugere i behandling (SIB). Opgørelsen omf atter ikke personer i
anony m, ambulant stof misbrugsbehandling eller personer, som modtager behandling i f ængslerne.
Opgørelserne er baseret på de 85 kommuner, der har godkendt deres indberetninger til Danmarks Statistik
f or 2016. Følgende 13 kommuner indgår ikke i opgørelsen: Frederikshav n, Hillerød, Holbæk, Hv idov re, Is-
høj, Københav n, Ringsted, Roskilde, Skiv e, Vallensbæk, Vejle, Vordingborg og Aarhus. Se Danmarks Stati-
stiks Statistikbank (SMDBV004) f or mere inf ormation.
Problemer i forhold til opgørelse af behandlingsstartdato
Opgørelsen af kommunernes ov erholdelse af behandlingsgarantien af hænger i høj grad af , hv ordan den
enkelte kommune har organiseret sit stof misbrugsbehandlingstilbud. Usikkerhederne opstår i f orhold til,
hv ordan indberetningssy stemet er by gget op ov er f or kommunernes organisering af stof misbrugsbehand-
ling.
Behandlingsstartdatoen f or en borgers behandlingsf orløb er i Stof misbrugsdatabasen angiv et som den
dato, hv or borgeren er tilkny ttet et behandlingstilbud. I praksis er my ndighed (kommune) og tilbud (behand-
lingstilbud) mange steder slået sammen, og i mange tilf ælde v il det derf or v ære tilbuddet, der håndterer
henv endelse om og v isiterer til behandling. Det bety der, at opgørelsen af kommunernes ov erholdelse af
behandlingsgarantien af hænger af , hv ornår i f orløbet kommunerne registrerer, at borgeren er tilkny ttet et
behandlingstilbud, og om dette f x sker f ør eller ef ter v isitationssamtalen, hvor ASI f x typisk udfyldes. Dette
af spejles i data v ed, at behandlingsstartdatoen (tilbudstilkny tning) i langt størstedelen af behandlingsf orlø-
bene i mange kommuner er den samme dag, som borgeren har anmodet om behandling. Hermed ser det
ud som om, at disse borgere har påbegy ndt deres behandling ef ter 0 dage. Det f orv entes derf or, at opgørel-
serne af kommunernes ov erskridelse af behandlingsgarantien udgør et minimumsskøn f or antallet af be-
handlingsf orløb, hv or behandlingsgarantien er ov erskredet. Det bemærkes, at problemet med opgørelse af
behandlingsstartdato især gør sig gældende f or borgere, der skal hav e social stof misbrugsbehandling eller
både social og lægelig behandling. Behandlingsstart f or borgere, der skal hav e lægelig stof misbrugsbe-
handling, er, når medicineringen starter.
Personer, der anmoder om behandling, men ikke starter i behandling
Opgørelsen af kommunernes ov erholdelse af behandlingsgarantien er opgjort på baggrund af iv ærksatte
behandlingsf orløb. Det medf ører, at opgørelsen ikke omf atter de f orløb, hv or der er anmodet om stof mis-
brugsbehandling, men borgeren ikke påbegy nder et behandlingsf orløb. En del af disse f orløb, hv or borge-
ren ikke er registeret med en behandlingsstart, kan bl.a. sky ldes registreringsmæssige og indberetningstek-
niske problemer. Det er derf or v anskeligt at opgøre et præcist antal f or, hv or mange der anmoder om be-
handling uden at starte et behandlingsf orløb.
Forskellige årsager til overskridelse af behandlingsgarantien
Der er f orskellige årsager til, at kommunerne ikke ov erholder behandlingsgarantien. Det kan f x v ære f orløb,
hv or borgeren er blev et f orhindret i f remmøde, eller kommunen ikke har v æret i stand til at iv ærksætte et
behandlingstilbud på grund af mangel på ledige pladser. Årsagerne til, at kommunerne har ov erskredet be-
handlingsgarantien, er uddy bet i af snittet nedenf or.
7.1. Overskridelse af behandlingsgarantien
I 2016 blev der iværksat ca. 6.800 stofmisbrugsbehandlingsforløb. Heraf blev
behandlingsgarantien overskredet i ca. 14 pct. af de iværksatte behandlingsforløb. Det
svarer til ca. 950 behandlingsforløb.
Fra 2012 til 2013 steg andelen af iværksatte behandlingsforløb, hvor behandlingsgarantien
blev overskredet fra 11 pct. til 14 pct., mens andelen har været nogenlunde stabil på ca.
14 pct. i perioden 2013 til 2016, jf. figur 1.
Side 13
SOU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 558: Spm. om, hvornår den tværministerielle arbejdsgruppe om behandlingsgaranti er færdig og oversende arbejdsgruppens resultater, når disse foreligger, til børne- og socialministeren
1949274_0015.png
Figur 1
Kommunernes overskridelse af behandlingsgarantien for stofmisbrugsbehandling, 2012-2016
Anm.: Overskridelser af behandlingsgarantien er opgjort på baggrund af behandlingsforløb, som er påbe-
gyndt mere end 14 dage efter, at borgeren har anmodet om behandling, og hvo r borgeren ikke har
benyttet frit valg. Behandlingsforløb, hvor borgeren har gjort brug af sin ret til frit valg, er ikke om-
fattet af behandlingsgarantien. Der er opgjort på baggrund af alle iværksatte behandlingsforløb for
de 85 kommuner, som har godkendt deres indberetninger af data for 2016. Antallet af behandlings-
forløb er opregnet til landsplan på baggrund af antallet af personer på 18 år eller derover. Det be-
mærkes, at behandlingsgarantien for lægelig stofmisbrugsbehandling først blev indført med virkning
fra 1. januar 2015. Se boks 1 for opgørelsen af kommunernes overholdelse af behandlingsgarantien.
Kilde: Egne beregninger på baggrund af VBGS.
Overskridelserne af behandlingsgarantien dækker over stor kommunal variation.
Variationen kan fx dække over, at der er forskel på, hvor hurtigt kommunerne er i stand til
at få borgerne i behandling. Ligesom der er stor forskel på organisationen af behandlingen
og kommunernes fortolkning af, hvornår en behandling er påbegyndt som beskrevet i
boks 1 ovenfor.
I bilag 4 er overskridelserne af behandlingsgarantien opgjort på kommuneniveau for de
kommuner, som har godkendt deres indberetninger til Danmarks Statistik for2016.
7.2. Årsager til overskridelse af behandlingsgarantien
Der kan være forskellige årsager til, at kommunerne ikke overholder
behandlingsgarantien. Det kan fx være, at borgeren er blevet forhindret i fremmøde, eller
kommunen ikke har været i stand til at iværksætte et behandlingstilbud på grund af
mangel på ledige pladser.
I ca. 45 pct. af de behandlingsforløb, hvor behandlingsgarantien blev overskredet i 2016 ,
skyldes det, at borgeren er forhindret i fremmøde eller er udeblevet, mens ca. 40 pct.
skyldes mangel på ledig plads og personalemæssige forhold hos kommunen eller tilbud, jf.
figur 2.
Side 14
SOU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 558: Spm. om, hvornår den tværministerielle arbejdsgruppe om behandlingsgaranti er færdig og oversende arbejdsgruppens resultater, når disse foreligger, til børne- og socialministeren
1949274_0016.png
Figur 2
Kommunernes overskridelse af behandlingsgarantien for stofmisbrugsbehandling, opdelt efter år-
sag, 2016
Anm.: Opgjort på baggrund af alle iværksatte behandlingsforløb i 2016. På grund af diskretionshensyn, som
Danmarks Statistik underlægger anvendelse af registerdata, omfatter opgørelsen ikke overskridelser
af behandlingsgarantien, hvor årsagen er ”Ukendt” eller ”Samtykkeerklæring”.
Diskretionshensynet
indebærer, at der ikke må vises observationer med 4 personer eller derunder. Der kan kun angives én
årsag til overskridelse af behandlingsgarantien. Se i øvrigt anmærkningen til figur 1.
Kilde: Egne beregninger på baggrund af VBGS.
Ved ca.
p t. af overskridelser e har ko
u e a givet forklari ge ”A det” so
årsag. Det kan bl.a. dække over forhold i forbindelse med Kriminalforsorgen, at klienten er
blevet indlagt på hospital, ferieperioder og afklaring af evt. behandling ved psykiatrien mv.
Når årsager e til overskridelse af eha dli gsgara tie er ”Klie t forhi dret i fre
øde”
og ”Klie te ude levet”, ka det eteg es so forhold hos orgere . Årsager e ”Ma gel
på ledig plads” og ”Perso ale æssige forhold hos y dighed eller til ud”
kan omvendt
betegnes som forhold hos myndighed eller tilbud.
Overskridelser på grund af forhold hos borgeren har siden 2013 ligget stabilt, mens der
kan være tendens til en stigning i overskridelser på grund af forhold hos myndighed og
tilbud, jf. figur 3.
Figur 3
Kommunernes overskridelse af behandlingsgarantien for stofmisbrugsbehandling, opdelt efter år-
sag, 2012-2016
Anm.: Opgjort på baggrund af alle iværksatte behandlingsforløb. Opgørelsen omfatter ikke overskridelser af
behandlingsgarantien, hvor
årsagen er ”Ukendt” eller ”Samtykkeerklæring”. Se i øvrigt anmærknin-
gen til figur 1.
Kilde: Egne beregninger på baggrund af VBGS.
Side 15
SOU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 558: Spm. om, hvornår den tværministerielle arbejdsgruppe om behandlingsgaranti er færdig og oversende arbejdsgruppens resultater, når disse foreligger, til børne- og socialministeren
1949274_0017.png
7.3. Særligt om stofmisbrugsbehandling efter sundhedsloven
Behandlingsgarantien for personer i stofmisbrugsbehandling efter sundhedsloven har i
modsætning til behandlingsgarantien for personer i stofmisbrugsbehandling efter
serviceloven kun været gældende i få år, jf. afsnit 3, hvortil kommer, at lægelig
stofmisbrugsbehandling adskiller sig fra social stofmisbrugsbehandling ved, at
behandlingens igangsættelse forudsætter lægelig ordination, jf. afsnit 3.2.
På den baggrund og i lyset af, at det af tilgængelig data er muligt at udsondre, hvem der
har modtaget lægelig stofmisbrugsbehandling, jf. afsnit 7.1., ses nedenfor isoleret på
overholdelsen af behandlingsgarantien efter sundhedsloven som supplement til
beskrivelsen i afsnit 7.1. og 7.2., der er fælles for stofmisbrugsbehandling efter
serviceloven og sundhedsloven, jf. boks 2.
Boks 2
Overholdelse af behandlingsgarantien ved lægelig stofmisbrugsbehandling
Ser man på behandlingsforløb, hvor borgeren har modtaget lægelig stofmisbrugsbehandling, blev
behandlingsgarantien overholdt i 92 pct. af alle iværksatte behandlingsforløb i 2016, jf. figur a.
Behandlingsgarantien blev altså overskredet i 8 pct. af tilfældene. Til sammenligning var
overskridelsesprocenten samme år 14, når der ses samlet på stofmisbrugsbehandling efter serviceloven
og sundhedsloven, jf. afsnit 7.1.
Blandt de 8 pct. af behandlingsforløbene efter sundhedsloven, hvor behandlingsgarantien blev
overskredet, skyldtes overskridelserne i 47 pct. af tilfældene forhold hos borgeren (udeblivelse eller
forhindring i fremmøde), jf. figur b. I 38 pct. af tilfældene skyldtes overskridelserne pe rsonalemæssige
forhold hos myndighed eller tilbud, og i 5 pct. af tilfældene var årsagen mangel på plads. 1 0 pct. skyldtes
andre forhold.
Figur a
Overholdelse af behandlingsgaranti ved læge-
lig stofmisbrugsbehandling, 2016
Figur b
Årsag til overskridelse af behandlingsgaranti
ved lægelig stofmisbrugsbehandling, 2016
Anm.:
Opgjort på baggrund af behandlingsforløb, hvor borgeren har i forbindelse med behandlingsforløbet har modtaget
lægelig stofmisbrugsbehandling efter sundhedsloven. Der er opgjort på baggrund af alle iværksatte behandlingsfor-
løb for de 85 kommuner, som har godkendt deres indberetninger af data for 2016. Det er ikke muligt at udsondre,
hvor mange der sideløbende også har modtaget behandling efter serviceloven. Se i øvrigt anmærkningen til figur 1.
Kilde:
Sundhedsdatastyrelsens beregninger på baggrund af SIB .
7.4. Stofmisbrugsbehandling efter straffuldbyrdelsesloven
I de tre første kvartaler af 2017 har Kriminalforsorgen haft en overholdelsesprocent på 91.
Der er dog reelt brugt mindre end 14 dage. Der er store udsving, idet nogle få forløb er
forkert eller mangelfuldt registreret, og gennemsnitsberegninger er dermed formentlig
ikke retvisende. Den gennemsnitlige forbrugte tid er seks dage, mens medianen er 2.
7.5. Opsamling
I 2016 blev der iværksat ca. 7.300 stofmisbrugsbehandlingsforløb efter serviceloven og
sundhedsloven. I 86 pct. af forløbene blev behandlingsgarantien overholdt.
Behandlingsgarantien blev altså overskredet i 14 pct. af tilfældene. Ser man isoleret på
lægelig stofmisbrugsbehandling, blev behandlingsgarantien overholdt i 92 pct. og altså
overskredet i 8 pct. af tilfældene. I de tre første kvartaler af 2017 blev
Side 16
SOU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 558: Spm. om, hvornår den tværministerielle arbejdsgruppe om behandlingsgaranti er færdig og oversende arbejdsgruppens resultater, når disse foreligger, til børne- og socialministeren
behandlingsgarantien efter straffuldbyrdelsesloven overholdt i 91 pct. af tilfældene.
Overskridelserne af behandlingsgarantien efter serviceloven og sundhedsloven dækker
over stor kommunal variation, og overskridelserne kan skyldes både forhold hos
kommune eller tilbud og forhold hos borgeren. Blandt de 14 pct. af behandlingsforløbene,
hvor behandlingsgarantien i 2016 blev overskredet, skyldes overskridelserne i 45 pct. af
tilfældene forhold hos borgeren, mens de i 39 pct. skyldes forhold hos myndighed eller
tilbud. 15 pct. skyldes andre forhold.
Den relativt lave overskridelsesprocent og det forhold, at overskridelserne i knap
halvdelen af tilfældene skyldes forhold hos borgeren og ikke hos myndighed eller tilbud,
skal imidlertid tages med kraftige forbehold. Det skyldes bl.a., at opgørelserne alene
baserer sig på indberetninger fra 85 kommuner. Det skyldes også
og ikke mindst
uklarhed om, hvornår en behandling kan betragtes som påbegyndt. Uklarheden giver rum
for fortolkning, hvilket medfører forskellig registreringspraksis, som i øvrigt kan være en
årsag til den store kommunale variation. Overskridelsesprocenten bør derfor betragtes
som et minimumsskøn. Forbeholdene er ikke helt de samme, når der ses isoleret på
behandlingsgarantien efter sundhedsloven. Det skyldes, at der ikke er samme uklarhed
om, hvornår en lægelig stofmisbrugsbehandling påbegyndes.
8. Brugerrepræsentanters og andre interessenters vurdering
Som led i undersøgelsen er der holdt dels et møde med Brugerforeningen, Brugernes
Akademi og Gadejuristen, dels et møde med Dansk Selskab for Addiktiv Medicin, Dansk
Socialrådgiverforening, Fagligt Selskab for Addiktiv Sygepleje, FLOR
Foreningen for
Ledere af Offentlige Rusmiddelcentre, KL, Københavns Kommune, Socialpædagogernes
Landsforbund og Vordingborg Kommune.
Formålet med møderne har bl.a. været at afdække, hvordan behandlingsgarantien
opfattes af brugerrepræsentanter og andre interessenter, herunder fx hvad der efter
deres opfattelse fungerer godt, hvad der efter deres opfattelse fungerer mindre godt, og
hvilke evt. ændringer de måtte finde relevante. Andre aspekter af
stofmisbrugsbehandlingen blev dog også drøftet på møderne.
I det følgende gives en kort opsummering af de væsentligste pointer fra møderne. En
mere udførlig opsamling på møderne med brugerrepræsentanter og andre interessenter
findes i bilag 2 og 3.
8.1. Erfaringer med den gældende behandlingsgaranti
Efter brugerrepræsentanternes opfattelse vil en evt. forkortelse af behandlingsgarantien
ikke nødvendigvis være af stor betydning i forhold til at forbedre indsatsen for personer
med stofmisbrug. Dog mener brugerrepræsentanterne, at en forkortelse af garantien for
lægelig stofmisbrugsbehandling efter sundhedslovens § 142 vil være af stor betydning,
hvis ikke lægerne
også dem uden for behandlingssystemet, fx de praktiserende læger og
skadesstuelægerne
bliver bedre til at iværksætte og gennemføre relevant
abstinensbehandling, indtil den lægelige stofmisbrugsbehandling kan iværksættes.
Behandlingsgarantien er efter de øvrige interessenters opfattelse en god ramme for
behandlingsindsatsen. Interessenterne understreger vigtigheden af, at
behandlingsgarantien er den samme, uanset om der er tale om behandling efter
servicelovens § 101 eller sundhedslovens § 142. I denne sammenhæng bør man ifølge
interessenterne se på social stofmisbrugsbehandling og lægelig stofmisbrugsbehandling
under ét. Hvis behandlingsgarantien skulle ændres, så burde ændringen efter deres
opfattelse derfor gælde begge behandlingsformer.
Side 17
SOU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 558: Spm. om, hvornår den tværministerielle arbejdsgruppe om behandlingsgaranti er færdig og oversende arbejdsgruppens resultater, når disse foreligger, til børne- og socialministeren
8.2. Udfordringer ved at forkorte behandlingsgarantien
Af flere grunde mener interessenterne imidlertid, at det ville være problematisk at
forkorte behandlingsgarantien og vanskeligt at gennemføre en forkortelse i praksis.
For så vidt angår den sociale stofmisbrugsbehandling efter servicelovens § 101, skyldes
vanskelighederne ifølge interessenterne først og fremmest, at den udredning, som går
forud for behandlingens iværksættelse, er kompliceret at foretage. I den forbindelse er
indhentelse af oplysninger fra eksterne parter og det til indhentelsen knyttede
samtykkekrav en selvstændig udfordring, som kan forlænge udredningsarbejdet. Ar bejdet
kan også forlænges af, at borgeren kan have brug for tid til selv at få klarhed over sine
behandlingsønsker. Ved en forkortelse af garantien ville der være stor risiko for, at
udredningen bliver mangelfuld, og at man derfor iværksætter en behandling, som ikke i
tilstrækkelig grad imødekommer borgerens ønsker og behov, og som derfor svækker den
faglige kvalitet af behandlingen, idet der ikke er sammenhæng mellem borgerens behov
og den iværksatte behandling. Derudover øges risikoen for, at borgeren ikke gennemfører
behandlingen. En forkortelse af behandlingsgarantien ville med andre ord kunne gå ud
over behandlingskvaliteten.
For så vidt angår den lægelige stofmisbrugsbehandling efter sundhedslovens § 142, er
lægemangel i dele af landet ifølge interess enterne den væsentligste årsag til
vanskelighederne med at gennemføre en forkortelse af behandlingsgarantien i praksis.
Uden for København er det således for mange kommuner vanskeligt at finde læger til
kommunal ansættelse eller til at arbejde på konsulentbasis for kommunen.
I øvrigt har interessenterne umiddelbart vanskeligt ved at se sundhedsfaglige eller andre
gevinster ved en forkortelse af behandlingsgarantien, hvis den altså trods problemer og
vanskeligheder lod sig gennemføre i praksis. Hertil kommer, at en forkortelse efter deres
opfattelse ville blive meget dyr. De finder det derfor naturligt at spørge, om ikke evt. nye
midler til stofmisbrugsområdet kunne anvendes bedre, fx til at løfte behandlingskvaliteten
og til at udbrede virksomme skadesreducerende foranstaltninger.
Både brugerrepræsentanterne og de øvrige interessenter har flere bud på, hvad der kan
gøres for at forbedre indsatsen på anden måde end ved en forkortelse af
behandlingsgarantien. Flere af disse bud omtales nærmere nedenfor i afs nit 10 om forslag
til forbedringer af behandlingsindsatsen.
9. Forkortelse af behandlingsgarantien
En virksom stofmisbrugsbehandling er bl.a. kendetegnet ved, at den iværksættes hurtigst
muligt efter, at borgeren har henvendt sig med sit ønske om at komme i behandling.
Borgerens motivation for at gå i behandling er det bedst mulige udgangspunkt for at opnå
et godt resultat, og det gælder derfor om at stå klar med et tilbud så hurtigt som muligt.
Umiddelbart kunne dette tale for en forkortelse af den gældende behandlingsgaranti,
hvorefter gratis stofmisbrugsbehandling skal tilbydes senest 14 dage efter, at en borger
har anmodet om at komme i behandling.
Det forhold, at Danmark er det eneste land i Norden med en særskilt behandlingsgaranti
på stofmisbrugsområdet, og at heller ingen andre europæiske lande tilsyneladende har en
sådan garanti, er ikke et argument for at undlade at forkorte garantien.
Undersøgelsen viser imidlertid, at der er tungtvejende argumenter for at forbedre
indsatsen på andre måder end ved en generel forkortelse af den gældende
behandlingsgaranti .
Selv om den relativt lave overskridelsesprocent og det forhold, at overskridelserne i knap
halvdelen af tilfældene skyldes forhold hos borgeren, kunne antyde, at en generel
Side 18
SOU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 558: Spm. om, hvornår den tværministerielle arbejdsgruppe om behandlingsgaranti er færdig og oversende arbejdsgruppens resultater, når disse foreligger, til børne- og socialministeren
forkortelse af den gældende behandlingsgaranti ville kunne gennemføres uden problemer,
så viser undersøgelsen, at dette ikke er tilfældet.
Således må det tages alvorligt, at interessenterne
som i øvrigt er af den opfattelse, at
den gældende behandlingsgaranti er en god ramme for behandlingsindsatsen
peger på,
at en forkortelse ville kunne gå ud over kvaliteten af den sociale stofmisbrugsbehandling,
og at lægemangel ville kunne vanskeliggøre den praktiske gennemførelse af en forkortelse
for den lægelige stofmisbrugsbehandlings vedkommende. Lægemangel var da også en
væsentlig grund til, at det i sin tid blev besluttet, at fristen for, hvornår en lægesamtale
skal finde sted, ikke skulle være kortere end senest inden iværksættelse af
stofmisbrugsbehandlingen, dvs. senest 14 dage efter henvendelsen til kommunen.
Beslutningen blev taget på baggrund af tilkendegivelser fra Dansk Sygeplejeråd, Fagligt
Selskab for Addiktiv Sygepleje og Rådet for Socialt Udsatte.
Det må også tages alvorligt, at interessenterne umiddelbart har vanskeligt ved at se
sundhedsfaglige eller andre gevinster ved en forkortelse af den gældende
behandlingsgaranti , og at der fra interessentside peges på, at en forkortelse ville blive
meget dyr, hvorfor de finder det naturligt at spørge, om ikke evt. nye midler til
stofmisbrugsområdet kunne anvendes bedre. Hertil kommer, at en forkortelse efter
brugerrepræsentanternes opfattelse ikke nødvendigvis vil le være af stor betydning i
forhold til at forbedre indsatsen for brugerne.
Tilsvarende alvorligt må det tages, at brugerrepræsentanterne peger på, at lægerne
også
dem uden for behandlingssystemet, fx de praktiserende læger og skadestuelægerne
kan
blive bedre til at iværksætte og gennemføre relevant abstinensbehandling, indtil den
lægelige stofmisbrugsbehandling kan iværksættes.
På den baggrund taler meget for, at man i stedet for en generel forkortelse af den
gældende behandlingsgaranti tager initiativ til at styrke den gældende behandlingsgaranti
ved at sikre straksbehandling af akutte abstinenser og sikre en styrket og ensartet
kommunal praksis for visitation til stofmisbrugsbehandling. Endvidere kan der bl.a.
inspireret af brugerrepræsentanterne og de øvrige interessenter tages en række andre
initiativer for at løfte behandlingskvaliteten og for at udbrede virksom skadesreduktion.
10. Forslag til forbedringer af behandlingsindsatsen
I det følgende er beskrevet 11 forslag til, hvordan behandlingsindsa tsen på
stofmisbrugsområdet kan styrkes. Forslagene tager udgangspunkt i de udfordringer, der er
identificeret i undersøgelsen fx ved de afholdte interessentmøder. Forslagene fordeler sig
under temaerne styrkelse af behandlingsgarantien, løft af behandlingskvaliteten og
udbredelse af virksom skadesreduktion.
10.1. Styrkelse af behandlingsgarantien
1. Sikring af straksbehandling af akutte abstinenser
Med de forbehold, som knytter sig til data om opfyldelsen af behandlingsgarantien, viser
undersøgelsen, at garantien overholdes i mere end 90 pct. af de behandlingsforløb, hvor
der er tale om lægelig stofmisbrugsbehandling. Undersøgelsen viser også, at de borgere,
som skal i lægelig stofmisbrugsbehandling, typisk påbegynder behandlingen hurtigst mu-
ligt efter henvendelsen til kommunen. Brugerrepræsentanterne har imidlertid peget på, at
lægerne
også dem uden for behandlingssystemet, fx de praktiserende læger og skade-
stuelægerne
kan blive bedre til at iværksætte og gennemføre relevant abstinensbehand-
ling, indtil den lægelige stofmisbrugsbehandling kan iværksættes.
Det foreslås på den baggrund, at de gældende regler om behandlingsgaranti på 14 dage
suppleres med en lovbestemmelse, som skal sikre straksbehandling af akutte abstinenser.
Bestemmelsen skal tydeliggøre, at borgere med behandlingskrævende akutte abstinenser
straks bør tilbydes abstinensbehandling, indtil den egentlige lægelige stofmisbrugsbe-
handling kan iværksættes, og at dette gælder, uanset om personen henvender
sig i
Side 19
SOU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 558: Spm. om, hvornår den tværministerielle arbejdsgruppe om behandlingsgaranti er færdig og oversende arbejdsgruppens resultater, når disse foreligger, til børne- og socialministeren
det kommunale behandlingssystem, i almen praksis eller på skadestuen. Der vil være tale
om en tydeliggørelse af, hvad der følger af det almindelige krav til læger om at udvise
omhu og samvittighedsfuldhed i deres virksomhed.
2. Styrket og ensartet kommunal praksis for visitation til stofmisbrugsbehandling
I undersøgelsen er der identificeret en uklarhed særligt i behandlingsforløb i kommunerne
i afgrænsningen mellem visitation og behandling af stofmisbrug. Denne uklarhed er identi-
ficeret på baggrund af møder med interessenter og oplys ninger fra tre kommuner om de-
res praksis i forløbet, fra en borger anmoder om behandling, og til behandlingen iværk-
sættes. Uklarheden består i, at der særligt i forhold til den sociale behandling er tvivl om,
hvad behandlingsgarantien indebærer, herunder hvad der skal foregå forud for, at be-
handlingsgarantien kan betragtes som overholdt, og hvornår behandlingen kan betragtes
som iværksat.
Det foreslås på den baggrund, at Børne- og Socialministeriet med inddragelse af relevante
parter skal se på mulighederne for at tydeliggøre og præcisere reglerne for social behand-
ling af stofmisbrug, herunder hvad behandlingsgarantien indebærer , og at alle nødvendige
forhold omkring borgeren er klarlagt forud for iværksættelse af behandling. Dette vil både
bidrage til at tydeliggøre retstilstanden for borgeren og krav til den kommunale behand-
lingsindsats. En afledt effekt af initiativet vil også være at forbedre registreringspraksis af
oplysninger om borgerne og behandlingsindsatsen på tværs af kommunerne, som kan bi-
drage til at sikre et bedre datagrundlag på området.
10.2. Løft af behandlingskvaliteten
3. Udbredelse af de Nationale retningslinjer for social stofmisbrugsbehandling
De Nationale retningslinjer for den sociale stofmisbrugsbehandling blev offentliggjort i
2016 med henblik på at styrke og ensarte kvaliteten i kommunernes sociale stofmisbrugs-
behandling. I forlængelse heraf er der etableret en task force i Socialstyrelsen, som gen-
nem målrettede udviklingsforløb i 20-25 kommuner sikrer en væsentlig kvalitetsudvikling
af kommunernes sociale stofmisbrugsbehandling ved at implementere retningslinjerne i
den kommunale praksis. Det nuværende implementeringsprojekt forløber til og med
2019.
Det foreslås på baggrund af de gode erfaringer fra udviklingsforløbene, herunder den
kommunale efterspørgsel, at videreføre task forcen i Socialstyrelsen, så der i flere kommu-
ner sikres et kvalitetsløft af den sociale stofmisbrugsbehandling ved implementering af
retningslinjerne. Det foreslås endvidere at se på muligheden for at udvide det nuværende
implementeringskoncept med forløb, der er målrettet visitationsfasen forud for behand-
ling. Det kan fx være i forhold til visitation og afdækning af alle nødvendige forhold hos
og omkring borgeren, så det understøttes, at kommunerne får en mere ensartet visitati-
onspraksis, der endvidere kan styrke den nuværende behandlingsgaranti.
4. Etablering af et nationalt kompetencecenter for lægelig stofmisbrugsbehandling
Brugerrepræsentanterne har peget på, at en del læger i det kommunale behandlingssy-
stem ikke indgår i et fagligt fællesskab, og at der derfor kan være behov for at etablere en
form for struktureret sparring for lægerne. Repræsentanterne for behandlingssystemet
har peget på samme problemstilling og tilføjet, at den lægelige stofmisbrugsbehandling på
grund af lægemangel mange steder varetages af læger, som ikke har megen erfaring på
stofmisbrugsområdet, enten fordi lægerne er relativt unge, eller fordi de har beskæftiget
sig med andre områder. Samlet udgør dette en udfordring i forhold til behandlingskvalite-
ten.
Det foreslås på den baggrund, at fx en behandlingsinstitution eller et universitetsinstitut
skal kunne påtage sig opgaven at fungere som et nationalt kompetencecenter, hvor læger
med ansvar for lægelig stofmisbrugsbehandling kan få konkret rådgivning af fagfæller med
ekspertise i lægelig stofmisbrugsbehandling. Kompetencecenteret skal endvidere kunne
yde konkret rådgivning om abstinensbehandling til læger bl.a. i almen praksis og på skade-
stuerne. Endelig skal kompetencecenteret indsamle viden om lægelig stofmisbrugsbe-
Side 20
SOU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 558: Spm. om, hvornår den tværministerielle arbejdsgruppe om behandlingsgaranti er færdig og oversende arbejdsgruppens resultater, når disse foreligger, til børne- og socialministeren
handling og abstinensbehandling samt formidle denne viden bredt til behandlingsinstituti-
oner, almen praksis og skadestuer. Kompetencecenteret kan evt. også påtage sig tilsva-
rende opgaver inden for behandling af personer, som både har et misbrug og en psykisk
lidelse.
5. Sikring af faglige kompetencer hos det sundhedsfaglige personale
Den udfordring i forhold til behandlingskvaliteten, som bl.a. lægers manglende erfaring på
stofmisbrugsområdet ifølge interessenterne udgør, giver anledning til at se nærmere på
de faglige kompetencer hos lægerne og det andet sundhedsfaglige personale.
Det foreslås på den baggrund, at Sundhedsstyrelsen under inddragelse af de relevante
parter skal undersøge, om kvalifikationerne hos det sundhedsfaglige personale kan øges,
så de kan bidrage til en højere kvalitet af stofmisbrugsbehandlingen. Sundhedsstyrelsen
skal i samarbejde med de ansvarlige myndigheder se på grundlaget for justering af de eksi-
sterende grund-, efter- og videreuddannelser og på behovet for at udvikle nye målrettede
kurser og andre efteruddannelsesaktiviteter.
6. Styrket information om frit valg i forbindelse med stofmisbrugsbehandling
Interessenterne har peget på, at der findes nogle barrierer for borgeres brug af frit valg i
forbindelse med stofmisbrugsbehandling. Det kan fx være borgeres manglende kendskab
til retten til frit valg.
Det foreslås på den baggrund, at Børne- og Socialministeriet samt Sundheds- og Ældremi-
nisteriet nærmere undersøger mulighederne for at styrke information om frit valg i forbin-
delse med stofmisbrugsbehandling, herunder bl.a. i forhold til retningslinjerne for den so-
ciale og lægelige stofmisbrugsbehandling og i vejledningen om behandlingstilbud på det
sociale stofmisbrugsområde.
7. Muligheder for øget brug af tele- og internetbaseret behandling
Interessenterne har peget på, at en øget brug af tele- og internetbaseret behandling kan
bidrage til et kvalitetsløft og dermed være et af svarene på den udfordring i forhold til be-
handlingskvaliteten, som bl.a. lægers manglende erfaring på stofmisbrugsområdet ifølge
interessenterne udgør.
Det foreslås på den baggrund, at Sundhedsstyrelsen og Socialstyrelsen nærmere skal un-
dersøge mulighederne for at bruge tele- og internetbaseret stofmisbrugsbehandling, her-
under om de eksisterende retningslinjer om lægelig stofmisbrugsbehandling og retnings-
linjer om social stofmisbrugsbehandling kan udvikles med henblik på at understøtte bru-
gen af tele- og internetbaseret behandling.
8. Bedre kvalitet i og brug af data for stofmisbrug
Det skal i større grad være muligt for kommunerne og behandlingstilbuddene at anvende
de data, der registreres i Stofmisbrugsdatabasen. Ligesom kvaliteten af data skal forbedres
ved at sikre en mere ensartet registreringspraksis på tværs af kommunerne.
På den baggrund er der igangsat et arbejde i regi af Børne- og Socialministeriet med ind-
dragelse af relevante parter for at udvikle nye statslige indberetningskrav samt bedre me-
toder til at kvalitetssikre data, herunder give kommunerne mere brugbare tilbagemel-
dingstabeller på det data, som kommunen selv har indberettet. Dette vil gøre det nem-
mere for kommunerne at genkende og kvalitetssikre egne data samt skabe bedre dialog
med kommunerne om registreringspraksis. Derved er det med til at modvirke nogle af de
forbehold, der må tages om det eksisterende datagrundlag på stofmisbrugsområdet. Der-
udover bliver der også set på muligheden for evt. at udvikle et nyt rapportværktøj, der gi-
ver kommunerne øget fleksibilitet i forhold til selv at udtrække data til brug for behand-
lingsindsatsen. Rapportværktøjet ville skulle indeholde muligheden for at kunne trække
aggregeret ledelsesrapporter til gavn for politisk styring af området samt individbaseret
rapporter til gavn for behandlingen. Den øgede gennemsigtighed og dialog om data skal
være med til at styrke datakvaliteten på stofmisbrugsområdet.
Side 21
SOU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 558: Spm. om, hvornår den tværministerielle arbejdsgruppe om behandlingsgaranti er færdig og oversende arbejdsgruppens resultater, når disse foreligger, til børne- og socialministeren
9. Praksisundersøgelse af kommunernes visitation til og indhold i stofmisbrugsbehandling
Undersøgelsen viser, at kommunerne kan have forskellige praksis for visitation til behand-
ling, ligesom indholdet i behandlingen kan variere på tværs af kommunerne. Dertil kom-
mer en udvikling over en årrække i form af en faldende visitation til døgnbehandling.
Der er i regi af Ankestyrelsen iværksat en undersøgelse, som mere tilbundsgående skal af-
dække kommunernes praksis i forhold til både visitation til og indhold i den sociale stof-
misbrugsbehandling. Undersøgelsen skal være udarbejdet i efteråret 2018.
10.3. Udbredelse af virksom skadesreduktion
10. Udlevering af modgift til alle i kommunal behandling for heroinmisbrug
Brug af heroin og andre opioider er forbundet med en risiko for en overdosis, som kan
medføre alvorlige skader og dødsfald. Internationalt ses en stigning i brugen af syntetiske
opioider, som er forbundet med en særligt høj risiko. En overdosis kan imidlertid behand-
les med førstehjælp og modgiften naloxon, som kan forebygge alvorlige skader og redde
liv. Jo hurtigere behandl ingen iværksættes, desto mindre er risikoen for skader og døds-
fald. Som led i et igangværende satspuljeprojekt er der udarbejdet en model for kurser i
førstehjælp og brug af naloxon samt for udlevering af naloxon til dem, der gennemfører et
kursus. De foreløbige erfaringer hos de seks kommuner og Antidote Danmark, som delta-
ger i projektet og benytter modellen, er positive.
Det foreslås på den baggrund, at alle, som er eller kommer i kommunal behandling for
misbrug af heroin og andre opioider, skal have et tilbud om et kursus i før stehjælp og i
brug af naloxon samt udlevering af naloxon-kit.
11. Udvikling af best practice for kommunal udlevering af sterilt injektionsudstyr
Gratis og let adgang til sterilt injektionsudstyr er sammen med substitutionsbehandling
den vigtigste forebyggende indsats mod infektionssygdomme som hiv og hepatitis C
blandt personer med stofmisbrug. Gratis og let adgang til sterilt udstyr har medvirket til
den lave udbredelse af hiv blandt personer med stofmisbrug i Danmark. Det mere smit-
somme hepatitis C-virus menes fortsat at være udbredt blandt personer, der injicerer stof-
fer. Personer med stofmisbrug smittes ofte meget tidligt i deres stofbrug, også tidligere
end tidspunktet for, at de evt. søger behandling. Effektive ordninger med udlevering af
sterilt udstyr i og uden for behandlingsstederne er derfor essentielle i kommunernes be-
stræbelser på at forebygge hiv, hepatitis og andre smitsomme sygdomme samt injektions-
skader som følge af genbrug af injektionsudstyr blandt personer med stofmisbrug.
Med henblik på en endnu mere effektiv forebyggelse af hiv, hepatitis og andre smitsomme
sygdomme og dermed i sidste ende også en begrænsning af dødeligheden blandt personer
med stofmisbrug foreslås det, at Sundhedsstyrelsen sammen med KL, udvalgte kommu-
ner, fagfolk og brugerrepræsentanter skal udvikle en
best practice,
som tager udgangs-
punkt i de eksisterende og kvalitetsmæssigt meget varierende kommunale ordninger med
udlevering af sterilt injektionsudstyr.
Side 22
SOU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 558: Spm. om, hvornår den tværministerielle arbejdsgruppe om behandlingsgaranti er færdig og oversende arbejdsgruppens resultater, når disse foreligger, til børne- og socialministeren
Bilag 1. Behandlingsgaranti på stofmisbrugsområdet i Norden og EU
Indledning
Som led undersøgelsen af mulighederne for at forkorte behandlingsgarantien for personer
med stofmisbrug er der den 27. juni 2017 rettet henvendelse til Social - och
Hälsovårdsministeriet i
Finland,
Embætti Landlæknis i Island, Helse- og
Omsorgsdepartementet i Norge og Socialdepartementet i Sverige.
De omhandlede myndigheder er blevet spurgt om, hvorvidt der i det enkelte land gælder
en behandlingsgaranti, og hvad garantien i givet fald går ud på.
Herudover er der den 27. juni 2017 rettet henvendelse til EU-agenturet European
Monitoring Centre for Drugs and Drug Addiction (EMCDDA), som er blevet spurgt om,
hvorvidt agenturet har kendskab til, at der gælder en behandlingsgaranti i andre EU-
medlemsstater, og hvad garantien i givet fald går ud på.
Oplysningerne nedenfor baserer sig på de svar, som er modtaget i perioden 8. september
11. oktober 2017.
Norden
I Finland har man ingen særskilt behandlingsgaranti på stofmisbrugsområdet. Der gælder
en generel behandlingsgaranti på tre måneder, efter at behandlingsbehovet er
konstateret. Den generelle behandlingsgaranti omfatter på stofmisbrugsområdet
bådesubstitutionsbehandling og social stofmisbrugsbehandling.
I Island har man ingen særskilt behandlingsgaranti på stofmisbrugsområdet. Embætti
Landlæknis har fastsat nogle generelle kriterier for ventetid på sundhedsydelser. Det
følger heraf, at specialistbehandling skal iværksættes senest 90 dage efter
diagnosticeringen. Stofmisbrugsbehandling er omfattet af de generelle kriterier.
I Norge har man ingen særskilt behandlingsgaranti på stofmisbrugsområdet. I
spesialisthelsetjenesten, som ud over sygehuse mv. bl.a. omfatter institutioner, der
tilbyder tværfaglig specialiseret behandling for rusmiddelmisbrug, har man som patient
ret til at få sit behov for tværfaglig behandling af rusmiddelafhængighed, herunder
substitutionsbehandling, vurderet, og senest 10 arbejdsdage efter
specialisthelsetjenestens modtagelse af henvisning skal der informeres om, hvorvidt
patienten har ret til behandling. Ved mistanke om alvorlig eller livstruende sygdom har
patienten ret til en hurtigere vurdering. En patient med ret til behandling har endvidere
ret til en frist for behandlingens iværksættelse. For børn og unge under 23 år med fx
rusmiddelafhængighed må fristen ikke overstige 65 arbejdsdage, efter at det er vurderet,
at patienten har behov for behandling. For andre patienter beror fristfastsættelsen på en
vurdering af, hvornår faglig forsvarlighed kræver iværksættelse af behandling.
I Sverige har man ingen særskilt behandlingsgaranti på stofmisbrugsområdet. Der gælder
en generel behandlingsgaranti på 90 dage, efter at der er taget beslutning om, at borgeren
skal have behandling. Stofmisbrugsbehandling er omfattet af den generelle
behandlingsgaranti.
EU
EMCDDA har oplyst, at behandlingsgarantier alene synes at gælde i Norden, hvor der, som
det fremgår ovenfor, alene i Danmark gælder en særskilt behandlingsgaranti på
stofmisbrugsområdet. EMCDDA har således ikke kendskab til behandlingsgarantier uden
for Norden.
Behandlingsgarantier er da heller ikke nævnt i Rådets konklusioner af 14. september 2015
om gennemførelse af EU's narkotikahandlingsplan 2013-2016 vedrørende
minimumskvalitetsstandarder inden for begrænsning af
Side 23
SOU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 558: Spm. om, hvornår den tværministerielle arbejdsgruppe om behandlingsgaranti er færdig og oversende arbejdsgruppens resultater, når disse foreligger, til børne- og socialministeren
narkotikaefterspørgslen i Den Europæiske Union. Kvalitetsstandarderne, som skal støtte
og fremme en kvalitativ tilgang, for så vidt angår tiltag til begrænsning af
narkotikaefterspørgslen, fastslår herom alene, at alle personer med et behov efter
anmodning skal have adgang til behandling, som skal ydes inden for en rimelig
tidsperiode. Standarderne er i øvrigt ikke bindende for EU-medlemsstaterne.
Konklusion
Danmark er det eneste land i Norden med en særskilt behandlingsgaranti på
stofmisbrugsområdet. De generelle behandlingsgarantier, som stofmisbrugsbehandling er
omfattet af i de andre nordis ke lande, giver ikke som i Danmark borgeren ret til
stofmisbrugsbehandling senest 14 dage efter anmodningen herom.
EMCDDA har ikke kendskab til behandlingsgarantier i andre end nordiske EU-
medlemsstater. EUs kvalitetsstandarder for stofmisbrugsbehandling fastslår da også kun,
at behandling skal ydes inden for en rimelig tidsperiode.
Side 24
SOU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 558: Spm. om, hvornår den tværministerielle arbejdsgruppe om behandlingsgaranti er færdig og oversende arbejdsgruppens resultater, når disse foreligger, til børne- og socialministeren
1949274_0026.png
Bilag 2. Opsamling på møde den 27. juni 2017 om behandlingsgarantien for
personer med stofmisbrug
Baggrund
Som led i Sundheds- og Ældreministeriet, Børne- og Socialministeriet samt
Justitsministeriets fælles undersøgelse af mulighederne for at forkorte
behandlingsgarantien efter sundhedslovens § 142, servicelovens § 101 og
straffuldbyrdelseslovens § 45 a holdt ministerierne den 27. juni 2017 et møde med
Brugerforeningen, Brugernes Akademi og Gadejuristen. I mødet deltog også
Sundhedsstyrelsen og Socialstyrelsen. Direktoratet for Kriminalforsorgen blev forhindret.
Deltagere
I mødet deltog:
Jørgen Kjær, BrugerForeningen
Karen Ervolder, BrugerForeningen
Anja Plesner, Brugernes Akademi
Nanna Gotfredsen, Gadejuristen
Lars Petersen, Sundheds- og Ældreministeriet
Christine Staugaard, Børne- og Socialministeriet
Klara Christensen, Børne- og Socialministeriet
Christian Stoustrup, Børne- og Socialministeriet
Hanne Louise Jensen, Justitsministeriet
Dorte Venø Jakobsen, Socialstyrelsen
Jan Fouchard, Sundhedsstyrelsen
Nina Moss, Sundheds- og Ældreministeriet, og Niels Løppenthin, Direktoratet for
Kriminalforsorgen, blev forhindret.
Formål
Formålet med mødet var bl.a. at få afdækket, hvordan behandlingsgarantien opfattes af
brugerne, herunder fx hvad der efter brugernes opfattelse fungerer godt, hvad der efter
brugernes opfattelse fungerer mindre godt, og hvilke evt. ændringer brugerne måtte finde
relevante.
Fra ministeriernes side blev det dog ved mødets begyndelse tilkendegivet, at
brugerrepræsentanternes synspunkter om andre aspekter af stofmisbrugsbehandlingen
også var meget velkomne.
Temaer
På mødet drøftedes både behandlingsgarantiens længde og andre aspekter af
stofmisbrugsbehandlingen.
Behandlingsgarantiens længde
Brugerrepræsentanterne gav udtryk for, at en evt. forkortelse af behandlingsgarantien
ikke nødvendigvis vil være af stor betydning i forhold til at forbedre indsatsen for personer
med stofmisbrug.
Dog vil en forkortelse af behandlingsgarantien for behandling efter sundhedslovens § 142
være af stor betydning, hvis ikke lægerne
også dem uden for behandlingssystemet, fx de
praktiserende læger og skadesstuelægerne
bliver bedre til at iværksætte og gennemføre
relevant abstinensbehandling, indtil substitutionsbehandlingen kan iværksættes.
Hvis ikke lægerne bliver bedre til at iværksætte og gennemføre relevant
abstinensbehandling, er der efter brugerrepræsentanternes opfattelse grundlag for at
indføre en
”straksgara ti” for eha dli g efter su dhedslove s §
.
Side 25
SOU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 558: Spm. om, hvornår den tværministerielle arbejdsgruppe om behandlingsgaranti er færdig og oversende arbejdsgruppens resultater, når disse foreligger, til børne- og socialministeren
1949274_0027.png
Frit valg
Brugerrepræsentanterne gav udtryk for, at det frie valg er af stor betydning, men at der er
nogle barrierer for, at det frie valgs potentiale udnyttes fuldt ud.
Generelt er det efter brugerrepræsentanternes opfattelse et problem, at brugerne ofte
ikke kender retten til frit valg. Dette vil evt. kunne afhjælpes med informationsmateriale,
som udarbejdes under inddragelse af brugerrepræsentanter, således at materialet
tilpasses målgruppen.
Generelt er det efter brugerrepræsentanternes opfattelse et problem, at kommunerne og
de kommunale behandlingssteder ofte ikke informerer brugerne om retten til frit valg,
hvilket i visse tilfælde kan skyldes personalets manglende kendskab denne rettighed.
Dette vil evt. kunne afhjælpes med informationsmateriale målrettet det relevante
personale.
Særligt for så vidt angår behandling efter sundhedslovens § 142, kan det efter
brugerrepræsentanternes opfattelse være en barriere, at mulighederne for at anvende
telemedicinske løsninger er begrænsede.
Særligt for så vidt angår behandling efter sundhedslovens § 142, kan det efter
brugerrepræsentanternes opfattelse endvidere være en barriere, at nogle kommuners
behandlingssteder med henvi sning til manglende kapacitet konsekvent afviser at modtage
brugere fra andre kommuner.
Særligt for så vidt angår behandling efter servicelovens § 101, kan det efter
brugerrepræsentanternes opfattelse være en barriere, at nogle kommuner ofte afviser en
brugers valg med henvisning til, at det behandlingstilbud, som brugeren har valgt, ikke er
af tilsvarende karakter som det, kommunen har visiteret brugeren til. Brugerforeningerne
oplever, at dette bl.a. skyldes en uklarhed om, hvilke kriterier der skal opfyldes for, at
behandlingstilbud vurderes som sammenlignelige.
Kvalitet
Brugerrepræsentanterne gav udtryk for, at en del læger i det kommunale
behandlingssystem ikke indgår i et fagligt fællesskab med den mulighed for sparring med
andre læger, som det giver, og derfor kan være usikre i forbindelse med behandlingen af
den enkelte bruger. Usikkerheden kan efter brugerrepræsentanternes opfattelse give sig
udslag i, at lægen anlægger et forsigtighedsprincip, hvor fx substitutionsmedicin, dosis,
indtagelsesmåde, indtagelsessted og indtagelsestidspunkt vælges uden foretagelse af et
individuelt skøn og uden hensyntagen til brugerens ønsker.
Brugerrepræsentanterne tilkendegav på den baggrund, at der kan være behov for at
etablere en form for struktureret sparring for lægerne, fx i form af en
task force,
som
lægerne kan kontakte med henblik på at få råd og vejledning. Det blev også nævnt, at en
kvalificering af lægerne kunne ske gennem etablering af et lægefagligt speciale i misbrug
eller evt. en eller anden form for certificering af læger, som arbejder med
substitutionsbehandling.
Særligt mht. dosisstørrelser pegede brugerrepræsentanterne på, at lægerne i det
kommunale behandlingssystem generelt kunne blive bedre til at benytte det informerede
samtykke således at forstå, at der i forbindelse med ordination af doser, som er større end
de sædvanligvis anbefalede, gives information til borgeren om risici, hvorefter borgeren
kan samtykke. Det informerede samtykke skal så journalføres.
Mht. journalføring er der efter brugerrepræsentanternes opfattelse i det hele taget plads
til forbedring, idet fx brugernes ønsker mht. fx substitutionsmedicin og dosis ofte ikke
journalføres.
Side 26
SOU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 558: Spm. om, hvornår den tværministerielle arbejdsgruppe om behandlingsgaranti er færdig og oversende arbejdsgruppens resultater, når disse foreligger, til børne- og socialministeren
Brugerrepræsentanterne gav udtryk for, at tydeligere krav til behandlingsstederne mht.
åbningstider og andre rammer kunne bidrage til en forbedring af behandlingskvaliteten.
Brugerrepræsentanterne gav desuden udtryk for, at lovgivningen og tilhørende
vejledninger for den sociale stofmisbrugsbehandling ikke er lige så letforståelig som de,
der forefindes på sundhedsområdet.
Side 27
SOU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 558: Spm. om, hvornår den tværministerielle arbejdsgruppe om behandlingsgaranti er færdig og oversende arbejdsgruppens resultater, når disse foreligger, til børne- og socialministeren
1949274_0029.png
Bilag 3. Opsamling på møde den 21. august 2017 om behandlingsgarantien for
personer med stofmisbrug
Baggrund
Som led i Sundheds- og Ældreministeriet, Børne- og Socialministeriet samt
Justitsministeriets fælles undersøgelse af mulighederne for at forkorte
behandlingsgarantien efter sundhedslovens § 142, servicelovens § 101 og
straffuldbyrdelseslovens § 45 a blev der den 21. august 2017 holdt et møde med Dansk
Selskab for Addiktiv Medicin, Dansk Socialrådgiverforening, Fagligt Selskab for Addiktiv
Sygepleje, FLOR
Foreningen for Ledere af Offentlige Rusmiddelcentre, KL, Københavns
Kommune, Socialpædagogernes Landsforbund og Vordingborg Kommune. Tønder
Kommune, som også var inviteret, havde ikke mulighed for at deltage. Fra statsl ig side
deltog Sundheds- og Ældreministeriet, Børne- og Socialministeriet, Sundhedsstyrelsen,
Socialstyrelsen og Direktoratet for Kriminalforsorgen.
Deltagere
I mødet deltog:
Thomas Fuglsang, Dansk Selskab for Addiktiv Medicin
Niels Christian Barkholt, Dansk Socialrådgiverforening
Jette Rohdin, Dansk Socialrådgiverforening
Sidsel Fjord Sejr, Fagligt Selskab for Addiktiv Sygepleje
Vinnie Thomsen, FLOR
Foreningen for Ledere af Offentlige Rusmiddelcentre
Rafai Atia, KL
Alberte Bryld Burgaard, Københavns Kommune
Martin Fjording, Socialpædagogernes Landsforbund
Dorte Skov-Jespersen, Vordingborg Kommune
Nina Moss, Sundheds- og Ældreministeriet
Lars Petersen, Sundheds- og Ældreministeriet
Klara Christensen, Børne- og Socialministeriet
Christian Stoustrup, Børne- og Socialministeriet
Jan Fouchard, Sundhedsstyrelsen
Dorte Venø Jakobsen, Socialstyrelsen
Niels Løppenthin, Direktoratet for Kriminalforsorgen
Signe Bruun, Justitsministeriet, var forhindret.
Formål
Formålet med mødet var bl.a. at få afdækket, hvordan behandlingsgarantien opfattes af
interessenterne, herunder fx hvad der efter interessenternes opfattelse fungerer godt,
hvad der efter interessenternes opfattelse fungerer mindre godt, og hvilke evt. ændringer
interessenternes måtte finde relevante.
Fra ministeriernes side blev det dog ved mødets begyndelse tilkendegivet, at
interessenternes synspunkter om andre aspekter af stofmisbrugsbehandlingen også var
meget velkomne.
Temaer
På mødet drøftedes både behandlingsgarantiens længde og andre aspekter af
stofmisbrugsbehandlingen.
Behandlingsgarantiens længde
Interessenterne gav overordnet set udtryk for, at det er deres indtryk, at den eksisterende
behandlingsgaranti er en god ramme for behandlingsindsatsen, men at det af flere grunde
vil være problematisk at forkorte behandlingsgarantien.
Side 28
SOU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 558: Spm. om, hvornår den tværministerielle arbejdsgruppe om behandlingsgaranti er færdig og oversende arbejdsgruppens resultater, når disse foreligger, til børne- og socialministeren
I de tilfælde, hvor behandlingsgarantien ikke opfyldes, er der efter interessenternes
opfattelse som regel en god grund, fx at borgerens brug af retten til frit valg af
behandlingssted umuliggør iværksættelse af behandlingen senest 14 dage efter
henvendelsen til kommunen. Andre grunde kan være borgerens udeblivelse fra
visitationssamtalen, sygdom eller administrative udfordringer med indhentning af
journaler på borgeren.
Interessenterne pegede på, at der er forskellig registreringspraksis i kommunerne. Dette
skyldes tvivl om tidspunktet for iværksættelse af stofmisbrugsbehandlingen. Der
efterspurgtes derfor en klar procedure for, hvornår behandlingsgarantien er overholdt.
Interessenterne påpeger, at dette skyldes uklarhed om, hvorvidt visitations- og
udredningssamtaler er en del af behandlingen, eller hvorvidt behandlingsgarantien først
betragtes som overholdt, fra det øjeblik borgeren er visiteret til et egentligt tilbud.
Interessenterne understregede vigtigheden af, at behandlingsgarantien er den samme,
uanset om der er tale om behandling efter servicelovens § 101 eller sundhedslovens §
142. I denne sammenhæng bør man således se på social stofmisbrugsbehandling og
lægelig stofmisbrugsbehandling (substitutionsbehandling) under ét, og hvis
behandlingsgarantien skulle ændres, så burde ændringen derfor gælde begge
behandlingsformer. Interessenterne peger desuden på et behov for en ensretning og
sammentænkning af det sundhedsfaglige og socialfaglige område.
Det blev dog anført, at mens substitutionsbehandling som hovedregel kan iværksættes
samme dag som eller få dage efter henvendelsen til kommunen, så gør det samme sig ikke
gældende for social stofmisbrugsbehandling. Det skyldes, at den udredning, der går forud
for iværksættelse af social stofmisbrugsbehandling, har mange facetter, som bl.a. kan
kræve indhentelse af oplysninger fra eksterne parter, og at udredningen bl.a. derfor er
mere kompliceret at foretage end den lægelige undersøgelse, der går forud for
iværksættelse af substitutionsbehandling. Medvirkende til, at substitutionsbehandling
som hovedregel kan iværksættes hurtigere er også, at man i behandlingssystemet ofte har
et forhåndskendskab til de personer, som henvender sig til kommunen for at komme i
substitutionsbehandling, hvilket forenkler udredningsarbejdet.
Interessenterne tilkendegav, at en forkortelse af behandlingsgarantien ville være
problematisk og vanskelig at gennemføre i praksis. I forlængelse heraf tilkendegav
interessenterne, at det vil være en stor udfordring inden for en kortere frist at overholde
borgernes ret til en lægesamtale, som
hvis borgeren ønsker at gøre brug af retten
skal
afholdes forud for iværksættelse af både social og lægelig behandling af et stofmisbrug.
For så vidt angår den sociale stofmisbrugsbehandling, skyldes vanskelighederne ifølge
interessenterne først og fremmest, at den udredning, som går forud for behandlingens
iværksættelse, er kompliceret at foretage. I den forbindelse er indhentelse af oplysninger
fra eksterne parter og det til indhentelsen knyttede samtykkekrav en selvstændig
udfordring, som kan forlænge udredningsarbejdet. Arbejdet kan også forlænges af, at
borgeren kan have brug for tid til selv at få klarhed over sine behandlingsønsker. Ved en
forkortelse af garantien ville der være stor risiko for, at udredningen bliver mangelfuld, og
at man derfor iværksætter en behandling, som ikke i tilstrækkelig grad imødekommer
borgerens ønsker og behov, og som derfor svækker den faglige kvalitet af behandlingen,
idet der ikke er sammenhæng mellem borgerens behov og den iværksatte behandling.
Derudover øges risikoen for, at borgeren ikke gennemfører behandlingen. En forkortelse
af behandlingsgarantien ville med andre ord kunne gå ud over behandlingskvaliteten.
For så vidt angår substitutionsbehandlingen, er lægemangel i dele af landet den
væsentligste årsag til vanskelighederne med at ville kunne gennemføre en forkortelse af
behandlingsgarantien i praksis. Uden for København er det således for mange kommuner
vanskeligt at finde læger til kommunal ansættelse eller til at arbejde på konsulentbasis for
kommunen.
Side 29
SOU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 558: Spm. om, hvornår den tværministerielle arbejdsgruppe om behandlingsgaranti er færdig og oversende arbejdsgruppens resultater, når disse foreligger, til børne- og socialministeren
1949274_0031.png
Fra interessentside blev der peget på, at hvis en forkortelse af behandlingsgarantien trods
ovennævnte problemer og vanskeligheder lod sig gennemføre i praksis, så ville der blive
tale om en meget dyr øvelse, som naturligt ville give anledning til at spørge, om ikke evt.
nye midler til stofmisbrugsområdet kunne anvendes bedre, fx til at løfte
behandlingskvaliteten og til at udbrede virksomme skadesreducerende foranstaltni nger.
Interessenterne tilkendegav endvidere, at man umiddelbart har vanskeligt ved at se
sundhedsfaglige eller andre gevinster ved en forkortelse af behandlingsgarantien, hvis den
trods problemer og vanskeligheder lod sig gennemføre i praksis.
Interessenterne gav dog udtryk for, at det vil være en gevinst, hvis borgere, som har behov
for at komme i relevant abstinensbehandling, får behandlingen straks og ikke først efter
nogle dage. Interessenterne gjorde dog opmærksom på, at i langt de fleste tilfælde får
borgerne abstinensbehandling inden for kort tid, men at dette kan forbedres endnu mere.
Behovet for, at relevant abstinensbehandling iværksættes straks, bør imidlertid ikke søges
imødekommet ved en forkortelse af behandlingsgarantien. Behovet bør søges
imødekommet ved, at praktiserende læger og skadestuelæger i højere grad end i dag er
opmærksomme på og gør brug af den adgang, som de har til at foretage enkeltstående
ordinationer af substitutionsmedicin som led i abstinensbehandling af kort vari ghed indtil
substitutionsbehandlingen i kommunalt regi kan iværksættes.
Interessenterne var på den baggrund enige om, at man er nødt til adskille
problemstillingen om abstinensbehandling fra spørgsmålet om en forkortelse af
behandlingsgarantien. En forkortelse af behandlingsgarantien er ikke det rigtige svar på,
hvordan borgere med behov for at komme i relevant abstinensbehandling får
behandlingen straks.
Frit valg
Nogle af interessenterne pegede på, at manglende information om retten til frit valg kan
være en udfordring for borgernes brug af retten. Den manglende information skyldes
næppe uvilje, men at ikke alt personale har tilstrækkelig viden om retten til frit valg, og at
brugerne derfor ikke altid bliver informeret. Andre interessenter fandt ikke, at der
mangler information. Der blev også peget på, at manglende kapacitet kan være en
udfordring. Informationsmateriale til personale blev nævnt som en del af løsningen på
førstnævnte udfordring, mens der ikke umiddelbart sås en løsning på det forhold, at a lle
behandlingssteder pga. de fysiske rammer og de til rådighed værende
personaleressourcer har en grænse for, hvor mange borgere der kan modtages til
behandling.
Fra interessentside blev der peget på, at øget brug af telemedicinske løsninger kan
fremme borgernes brug af retten til frit valg.
Kvalitet
Interessenterne gav udtryk for, at der kan være behov for at løfte behandlingskvaliteten
og for at udbrede virksomme skadesreducerende foranstaltninger.
Interessenterne pegede på, at der med et større fokus på koordination og samarbejde på
tværs af fag- og sektorgrænser kan vindes meget i forhold til at opnå en mere
helhedsorienteret og sammenhængende behandling og dermed også i forhold til at opnå
en større kvalitet i behandlingen.
Interessenterne pegede på, at den lægemangel, som, for så vidt angår
substitutionsbehandlingen, er den væsentligste årsag til vanskelighederne med at ville
kunne gennemføre en forkortelse af behandlingsgarantien i praksis, også er en udfordring
i forhold til behandlingskvaliteten. Der blev i den forbindelse henvist til, at lægemanglen
betyder, at substitutionsbehandlingen mange steder varetages af læger, som
ikke
Side 30
SOU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 558: Spm. om, hvornår den tværministerielle arbejdsgruppe om behandlingsgaranti er færdig og oversende arbejdsgruppens resultater, når disse foreligger, til børne- og socialministeren
har megen erfaring på stofmisbrugsområdet, enten fordi lægerne er relativt unge, eller
fordi de har beskæftiget sig med andre områder. Dertil kommer, at lægerne mange steder
er den eneste læge og derfor ikke indgår i et fagfællesskab, hvor lægefaglige
problemstillinger kan drøftes.
Interessenterne anførte, at en del af svaret på denne udfordring kunne være at etablere et
lægefagligt speciale i misbrug, hvorved man kunne gøre det mere attraktivt for læger at
beskæftige sig med misbrugsområdet. Det kunne også overvejes at aflaste lægerne
gennem en styrkelse af de sygeplejefaglige kompetencer
en styrkelse, som kunne opnås
med etableringen af en specialuddannelse i addiktiv sygepleje.
Interessenterne anførte, at disse mere langsigtede svar på udfordringen burde suppleres
med en indsats, som også på kortere sigt kan bidrage til et kvalitetsløft. Det kunne fx være
en øget brug af telemedicinske løsninger og etablering af en rådgivningsfunktion, hvor læ-
ger på behandlingsstederne og på skadestuer mv. kan blive vejledt af fagfæller med ek-
spertise i substitutionsbehandling, herunder abstinensbehandling.
Side 31
SOU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 558: Spm. om, hvornår den tværministerielle arbejdsgruppe om behandlingsgaranti er færdig og oversende arbejdsgruppens resultater, når disse foreligger, til børne- og socialministeren
1949274_0033.png
Bilag 4. Kommunefordelte tal for overholdelse af behandlingsgarantien
Tabel 1
Kommunernes overholdelse af behandlingsgarantien for stofmisbrugsbehandling, 2016
Behandlingsgarantien
overskredet
(Antal)
1
0
0
0
1
Behandlingsgarantien
overskredet
(Andel)
1,9 pct.
0 pct.
0 pct.
0 pct.
3 pct.
Kommuner
Albertslund Kommune
Allerød Kommune
Assens Kommune
Ballerup Kommune
Billund Kommune
Bornholms Regions
Kommune
Brøndby Kommune
Brønderslev Kommune
Dragør Kommune
Egedal Kommune
Esbjerg Kommune
Fanø Kommune
Favrskov Kommune
Faxe Kommune
Fredensborg Kommune
Fredericia Kommune
Frederiksberg Kommune
Frederikshavn Kommune
Frederikssund Kommune
Furesø Kommune
Faaborg-Midtfyn Kommune
Gentofte Kommune
Gladsaxe Kommune
Glostrup Kommune
Greve Kommune
Gribskov Kommune
Guldborgsund Kommune
Haderslev Kommune
Halsnæs Kommune
Hedensted Kommune
Helsingør Kommune
Herlev Kommune
Herning Kommune
Hillerød Kommune
Hjørring Kommune
Holbæk Kommune
Holstebro Kommune
Nystartede
behandlingsforløb
54
9
49
49
33
24
81
10
12
12
259
2
33
52
18
139
59
-
21
16
46
34
86
33
43
11
140
88
55
38
75
41
104
-
29
-
70
0
2
0
0
0
42
0
0
3
7
36
3
-
4
0
2
0
2
0
1
1
2
9
0
0
0
0
23
-
15
-
36
0 pct.
2,5 pct.
0 pct.
0 pct.
0 pct.
16,2 pct.
0 pct.
0 pct.
5,8 pct.
38,9 pct.
25,9 pct.
5,1 pct.
-
19 pct.
0 pct.
4,3 pct.
0 pct.
2,3 pct.
0 pct.
2,3 pct.
9,1 pct.
1,4 pct.
10,2 pct.
0 pct.
0 pct.
0 pct.
0 pct.
22,1 pct.
-
51,7 pct.
-
51,4 pct.
Side 32
SOU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 558: Spm. om, hvornår den tværministerielle arbejdsgruppe om behandlingsgaranti er færdig og oversende arbejdsgruppens resultater, når disse foreligger, til børne- og socialministeren
1949274_0034.png
Horsens Kommune
Hvidovre Kommune
Høje-Taastrup Kommune
Hørsholm Kommune
Ikast-Brande Kommune
Ishøj Kommune
Jammerbugt Kommune
Kalundborg Kommune
Kerteminde Kommune
Kolding Kommune
Københavns Kommune
Køge Kommune
Langeland Kommune
Lejre Kommune
Lemvig Kommune
Lolland Kommune
Lyngby-Taarbæk Kommune
Læsø Kommune
Mariagerfjord Kommune
Middelfart Kommune
Morsø Kommune
Norddjurs Kommune
Nordfyns Kommune
Nyborg Kommune
Næstved Kommune
Odder Kommune
Odense Kommune
Odsherred Kommune
Randers Kommune
Rebild Kommune
Ringkøbing-Skjern Kommune
Ringsted Kommune
Roskilde Kommune
Rudersdal Kommune
Rødovre Kommune
Samsø Kommune
Silkeborg Kommune
Skanderborg Kommune
Skive Kommune
Slagelse Kommune
Solrød Kommune
Sorø Kommune
Stevns Kommune
Struer Kommune
197
-
34
6
39
-
20
74
23
114
-
68
28
11
21
100
16
-
31
41
23
59
44
64
89
28
371
25
131
18
89
-
-
42
40
4
105
22
-
72
27
10
22
16
14
-
2
1
21
-
4
3
4
6
-
22
2
3
9
1
0
-
3
7
0
2
7
2
0
1
63
2
16
0
9
-
-
1
3
0
10
0
-
1
10
0
7
6
7,1 pct.
-
5,9 pct.
16,7 pct.
53,8 pct.
-
20 pct.
4,1 pct.
17,4 pct.
5,3 pct.
-
32,4 pct.
7,1 pct.
27,3 pct.
42,9 pct.
1 pct.
0 pct.
-
9,7 pct.
17,1 pct.
0 pct.
3,4 pct.
15,9 pct.
3,1 pct.
0 pct.
3,6 pct.
17 pct.
8 pct.
12,2 pct.
0 pct.
10,1 pct.
-
-
2,4 pct.
7,5 pct.
0 pct.
9,5 pct.
0 pct.
-
1,4 pct.
37 pct.
0 pct.
31,8 pct.
37,5 pct.
Side 33
SOU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 558: Spm. om, hvornår den tværministerielle arbejdsgruppe om behandlingsgaranti er færdig og oversende arbejdsgruppens resultater, når disse foreligger, til børne- og socialministeren
1949274_0035.png
Svendborg Kommune
Syddjurs Kommune
Sønderborg Kommune
Thisted Kommune
Tønder Kommune
Tårnby Kommune
Vallensbæk Kommune
Varde Kommune
Vejen Kommune
Vejle Kommune
Vesthimmerland Kommune
Viborg Kommune
Vordingborg Kommune
Ærø Kommune
Aabenraa Kommune
Aalborg Kommune
Aarhus Kommune
135
60
49
67
54
62
-
66
33
-
-
144
-
4
60
239
-
15
5
7
4
9
1
-
6
6
-
-
14
-
2
18
169
-
11,1 pct.
8,3 pct.
14,3 pct.
6 pct.
16,7 pct.
1,6 pct.
-
9,1 pct.
18,2 pct.
-
-
9,7 pct.
-
50 pct.
30 pct.
70,7 pct.
-
Note:
”-” angiver, at
kommunen ikke har godkendt indberetningen af data til Danmarks Statistik.
Anm.: Overskridelser af behandlingsgarantien er opgjort på baggrund af behandlingsforløb, som er påbe-
gyndt mere end 14 dage efter, at borgeren har anmodet om behandling, og hvor borgeren ikke har
benyttet frit valg. Behandlingsforløb, hvor borgeren har gjort brug af sin ret til frit valg, er ikke om-
fattet af behandlingsgarantien. Der er opgjort på baggrund af alle iværksatte behandlingsforløb for
de 85 kommuner, som har godkendt deres indberetninger af data for 2016.
Kilde: Danmarks Statistik (særtræk).
Side 34