SOU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 557: Spm. om at oversende resultaterne af KL’s undersøgelse af kommunernes visitationspraksis til døgnbehandling, når disse foreligger, til børne- og socialministeren

Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2016-17
SOU Alm.del
Offentligt

Kommenteret analyse kommunernes brug af døgnbehandling

KL har gennemført en spørgeskemaundersøgelse i forhold til kommunernes brug af døgnbehandling på

stofmisbrugsområdet i september 2017.

Formålet med spørgeskemaet er således at undersøge:

–

Hvad modtager borgeren i stedet for døgnbehandling

Hvilke kriterier ligger til grund for visitationen

Hvordan udvælges det, om borgeren skal modtage enten ambulant, dag- eller

døgnbehandlingstilbud

Undersøgelsens metode er et spørgeskema, der indeholdt 12 spørgsmål rettet mod

stofmisbrugsbehandlingen, og blev gennemført over tre uger med svarfrist den 8 september 2017.

Spørgsmålene er rettet mod den kommunale visitationspraksis og indholdet i de forskellige tilbud til

borgerne for bl.a. at vurdere, om indholdet i de kommunale tilbud lever op til de faglige retningslinjer, der

er på området.

Ud af 98 kommuner har 68 kommuner har svaret på hele skemaet, og yderligere 24 kommuner har

besvaret dele af skemaet. Set i lyset af, at ikke alle 98 kommuner har et eget behandlingstilbud vurderes

dette som en tilfredsstillende deltagelse.

Analysen er således bygget op omkring de tre nævnte temaer, hvor de enkelte afsnit vil belyse resultaterne.

Til sidst i analysen vil der være en opsamling, hvor de problemområder, der er identificeret vil blive belyst

og hvor mulige løsningsforslag vil blive drøftet.

Baggrund

KL gør opmærksom på, at det faldende antal døgnbehandlingsforløb er en udvikling, der allerede begyndte

under amterne. Kommunerne har forsat denne udvikling bl.a i samarbejde med bl.a. Socialstyrelsen, hvor

fokus er rettet mod mere intensive alternative behandlingstilbud i borgerens nærmiljø.

For at kunne forstå denne udvikling er det nødvendigt, at se på, hvad siger forskningen omkring effekten af

døgnbehandlingen. KL's analyse undersøger ikke effekten af de forskellige behandlingsformer, men

forskning fra bl.a. Center for rusmiddelforskning viser, at der ikke nødvendigvis er en større effekt af

døgnbehandlingen end af fx en intensiv dagbehandling. Effekten afhænger ikke kun af behandlingsmetoder

og tilgange, men også om der sker en systematisk opfølgning efter endt behandling i forhold til bolig,

beskæftigelse, netværk, fritidsaktiviteter mv.. Et afgørende element er, at borgeren kommer væk fra det

tidligere misbrugsmiljø. Det kan derfor ikke konkludere, at døgnbehandling altid er bedre end

alternativerne.

Skiftet fra døgn mod dag- og ambulantbehandling betyder ikke, at udsatte borgere ikke modtager en

kvalificeret behandling for deres afhængighed. Vurderingen er, at både den generelle udvikling og de

statslige initiativer (fx de nationale retningslinjer for den sociale stofmisbrugsbehandling og kliniske

retningslinjer for alkoholbehandlingen), har bevirket, at ambulante og dagbehandlingstilbud har en langt

højere kvalitet i dag end tidligere. Fagligt set vurderes det til at være på et tilstrækkeligt niveau for langt

hovedparten af målgruppen. Kvaliteten skal forstås som, at indholdet, intensiteten og frekvensen i

SOU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 557: Spm. om at oversende resultaterne af KL’s undersøgelse af kommunernes visitationspraksis til døgnbehandling, når disse foreligger, til børne- og socialministeren

tilbuddet lever op til de retningslinjer og guidelinies, der er for at et tilbud kan sige at have en faglig

kvalitet.

Hvilke alternative tilbud får borgeren

Analyse viser, at borgerne bliver tilbudt behandling. Svarene viser, at 81 pct. af kommunerne tilbyder

ambulant behandling som alternativ til døgnbehandling. 51 pct. svarer, at der tilbydes dagbehandling og 5

pct. svarer, at der ikke er et alternativt tilbud. Det er ikke muligt ud fra analysen, at vise hvilke borgere, der

visiteres til henholdsvis ambulant behandling eller dagbehandling.

Hvilke alternative behandlingstilbud får borgerne i stedet for døgnbehandling?

Indholdet i de forskellige tilbud

For at kunne vurdere, om ambulant og dagbehandling har en tilstrækkelig faglig kvalitet er det nødvendigt,

at se på indholdet, intensitet og frekvensen.

Analysen viser, at de kommunale ambulante og dagbehandlingstilbud har en høj grad af faglighed og

indeholder de væsentligste elementer og indsatser, som de forskellige faglige retningslinjer har anbefalet.

82 pct. af de kommuner som har svaret tilbyder et individuelt tilrettelagt dagbehandlingstilbud og 97 pct.

tilbyder gruppebaseret dagbehandlingsforløb. Analysen viser, at både i den ambulante og i

dagbehandlingen er det især de terapeutiske samtaler, der vægtes i behandlingen. Og til trods for at

psykologbehandling ikke er en kommunal forpligtigelse så tilbyder 52 pct. af kommunerne

psykologsamtaler både som en del af det ambulante tilbud og i dagbehandlingen.

Derudover fremgår det, at sundhedsydelserne fx lægesamtaler og mulighed for fx at få behandlet sår og

småskavanker også udgør en betydelig del af behandlingen. Som det fremgår af analysen er der

indholdsmæssigt også forskel på de to typer af behandling, idet dagbehandlingstilbuddet indeholder langt

flere arbejdsmarkedsrettede elementer samt aktiviteter, der er rettet mod fritiden end det ambulante

tilbud.

Analysen viser, at der kan være indholdsmæssige forskelle i de forskellige tilbudstyper og kommunerne i

mellem da ikke alle kommuner tilbyder det samme. Analysen viser, at disse forskelle ikke relaterer sig til

forskel i kommunestørrelse, men mere skyldes, at der ikke eksistere en fælles anerkendt ydelseskatalog

over indholdet. Dette illustreres ved, at 55 pct. af kommunerne i deres dagbehandling og 34 pct.

kommunerne i deres ambulante tilbud har svaret andre typer af samtaler. Det er ikke muligt, at præcisere

hvad disse samtaler indeholder.

Hvad indeholder dagbehandlingen?

Hvad indeholder den ambulante behandling?

Intensitet og frekvens i den individuelle dagbehandlingstilbud

En betydende faktor i behandlingen er, hvor ofte der modtages behandling og hvor længe ad gangen. 40

pct. af kommunerne tilbyder et individuelt dagbehandlingsforløb, hvor borgeren møder op 2-3 gange om

ugen, og i 53 pct. af kommunerne kan borgeren møde op i 3-5 gange om ugen. Der er tale om relativt

intensive behandlinger, idet der i 59 pct. af tilfældene har en varighed på 1-2 timer pr gang. I andre 10 pct.

er der tale om 2-4 timer per møde, og i 28 pct. er der tale mere end 4 timer pr møde.

Intensitet og frekvens af den individuelle dagbehandlingen?

Tid per individuel dagbehandling?

Intensitet og frekvens for gruppebaserede dagbehandlingstilbud

Udover de individuelle behandlingsforløb tilbyder kommunerne også gruppebaserede

dagbehandlingsforløb. Analysen viser, at også de gruppebaserede behandlingstilbud har en høj intensitet,

idet 53 pct. af kommunerne har et tilbud, hvor borgeren møder op 2-3 gange om ugen. I 47 pct. af

kommunerne er der et fremmøde på 3-5 gange om ugen. I forhold til intensiteten er der tale om, at 33 pct.

af kommunerne har mødet en længde af 1-2 timer pr. gang, 38 pct. har er mødelænge 2-4 timer pr. gang og

i 26 pct. er mødelængden mere end 4 timer pr. gang.

Analysen viser således på, at både frekvens og intensitet i både de individuelle og de gruppebasserede

dagbehandlingstilbud er høj.

Intensitet og frekvens af den gruppebaserede dagbehandling?

Tid per gruppebaseret dagbehandling?

Intensitet og frekvens i den individuelle ambulante behandling

Den officielle definition på ambulant behandling, der anvendes i Stofmisbrugsdatabasen er:

"Intensitet, der tilbyder en ydelse, enten individuelt eller i grupper, mindst hver 14. dag og højst 2 gange om

ugen"

Ambulant behandling er således forskellig fra dagbehandling både i forhold til intensitet, da der er ikke

noget krav om varighed på møde, og frekvens, da der er tale om højst to møder om ugen.

I forhold til de ambulante behandlingstilbud viser analysen, at 73 pct. af kommunerne tilbyder en ambulant

behandling med en varighed på 1-2 timer pr uge og 15 pct. har et tilbud, hvor der er tale om 2-3 timer pr

uge.

Analysen viser, at små kommuner har en højere intensitet og frekvens i deres ambulante tilbud og

dagtilbud end de øvrige og større kommuner.

Set i forhold den officielle definition og sammenholdt med de enkelte elementer, som de ambulante tilbud

indeholder, som tidligere vist tidligere under indhold i ambulant behandling, tyder analysen på, at de

ambulante tilbud har et godt behandlingstilbud til en gruppe af borgere, der kan profitere af et ambulant

behandlingstilbud.

Intensitet og frekvens af den individuelle ambulante behandling?

Kommunernes visitationspraksis

Analysen viser, at 51 pct. svarende til 41 kommuner oplyser, at der ligger klare instrukser eller retningslinjer

for, hvilke typer af borgere/målgrupper der visiteres til forskellige behandlingstilbud. 40 pct. svarende til 32

kommuner oplyser, at der ikke foreligger klare instrukser og retningslinjer, og 10 pct. ved ikke, om der gør.

42 pct. svarende til 32 kommuner svarer, at der er klare kriterier for alle behandlere, og 20 pct. svarer, at

der til dels er klare kriterier. 16 pct. svarer at kriterierne ikke er klare for alle behandlere. Resten har ikke

svaret.

Ligger der klare instrukser eller retningslinjer for, hvilke typer af borgere/målgrupper der visiteres til forskellige

behandlingstilbud?

Er der klare kriterier for alle behandlere?

Opsamling fra undersøgelsen

Spørgeskemaundersøgelsens hovedtræk er:

–

Som alternativt til døgnbehandling visiteres der både til ambulant og dagbehandling.

Der er ikke væsentlige forskel på indholdet i den ambulante behandling og dagbehandlingen, men

der er forskel i frekvens og intensitet

Der er ikke en klar systematik i visitationen i forhold til hvem, der skal på døgnophold.

Analysen viser, at en række kommuner har ambulante tilbud med 1-2 timer om ugen. Det er ikke muligt ud

fra analysen at sige noget om, hvilke borgere, der modtager hvilke behandlingstilbud.

Der kan være et behov for yderligere analyser i forhold til, hvilke borgere, der tilbydes ambulantbehandling,

dagbehandling henholdsvis i gruppe eller individuelt, og om der er de nødvendige tilbud tilstede. Der er

sandsynligvis tale om en vekselvirkning mellem tilbuddene således at borgeren flekser ud og ind af de

forskellige tilbud.

Analysen viser også, at der er behov for en øget fokus på systematik i den kommunale visitation til

døgnbehandling og evt. udarbejdelse af retningslinjer for hvilke borgere, der visiteres til hvilke tilbud.

Derudover er der behov for et øget fokus i forhold til, at den opnåede viden fra screening/udredningen på

en mere systematisk måde anvendes i den efterfølgende visitation.