SOU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 548: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 20/9-17 om fald i brugen af intensiv døgnbehandling til stofmisbrugere, til børne- og socialministeren

Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2016-17
SOU Alm.del
Offentligt

Børne- og socialminister Mai Mercados talepapir ved

besvarelse af samrådsspørgsmål AP i Socialudvalget

den 20. september 2017

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Pernille Skipper (EL).

Det talte ord gælder

SOU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 548: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 20/9-17 om fald i brugen af intensiv døgnbehandling til stofmisbrugere, til børne- og socialministeren

Samrådsspørgsmål AP

Hvad mener ministeren om, at en række af landets førende

misbrugseksperter er meget bekymrede for det markante fald i

antallet af visitationer til døgnbehandling, fordi visitationen er

faldet med 58 procent siden 2007, hvor kommunerne overtog

ansvaret for den kommunale døgnbehandling? Og hvilke initiativer

udover en drøftelse med KL forventer ministeren at tage for at

forbedre behandlingsmulighederne for stofmisbrugere?

Der henvises til artikel i Politiken

den 11. juni 2017 ”Røde

partier

vil hive Mercado

i samråd om kritiseret misbrugsbehandling”.

http://politiken.dk/indland/art5990688/R%C3%B8de-partier-vil-

hive-Mercado-isamr%C3%A5d-om-kritiseret-misbrugsbehandling

[Indledning

–

bekymring om udviklingen og KL-

undersøgelse]

Tak for invitationen i dag. Jeg vil gerne indlede med at sige, at jeg

deler bekymringen vedrørende faldet i visitationer til

døgnbehandling. De borgere, der har behov for et døgntilbud for

behandling af et stofmisbrug, er nogle af de mest sårbare

mennesker i vores samfund. Derfor tager jeg det også alvorligt,

når faglige eksperter advarer mod udviklingen i antallet af

døgnbehandlinger.

Kommunerne har en klar forpligtelse til at tilbyde borgere med et

stofmisbrug den behandling, de har behov for. For nogle er det

døgnbehandling, for andre ambulante eller dagbehandlinger. Det

afgørende er, at der er en bred vifte af behandlingsformer, der

modsvarer borgernes behov, og at borgeren får den hjælp,

vedkommende har brug for.

Samtidig er det vigtigt at holde sig for øje, at der sket en udvikling

på området. Dels har gruppen af borgere med et stofmisbrug

ændret sig over de senere år, hvor vi desværre har set en stigning

i unge, der som oftest kæmper med et hashmisbrug.. For netop de

unge kan det dog være mere hensigtsmæssigt med ambulant

behandling, så de kan fastholde en hverdag og for eksempel

passe deres skolegang. Derudover er der tegn på, at der sker en

udvikling i metoderne til stofmisbrugsbehandling i retningen af at

løfte kvaliteten af de ambulante tilbud og

dagbehandlingstilbuddene.

Det er vigtigt, at vi får mere viden om, hvad der ligger bag

udviklingen, og på baggrund af presseomtalen i sommers

henvendte ministeriet sig på min foranledning derfor til KL for at få

yderligere oplysninger i sagen. Derfor er jeg glad for, at KL nu

undersøger kommunernes visitationspraksis på området for at

finde ud af årsagerne bag den faldende visitation til

døgnbehandling. Jeg ser meget frem til resultaterne.

[Regeringen har et ambitiøst mål for stofmisbrugsområdet]

Hvis vi ser lidt nærmere på behandlingen af stofmisbrug, viser de

seneste tal i Socialpolitisk Redegørelse, at det går den rigtige vej.

I 2015 afsluttede 46 procent et behandlingsforløb stoffri eller med

et reduceret eller stabiliseret forbrug, en stigning på 6 procentpoint

siden 2013. Det er meget positivt.

Det fremgår dog også af Socialpolitisk Redegørelse, at godt og vel

en tredjedel af borgere, der har været i behandling, oplever

tilbagefald inden for et år.

Derfor er det helt afgørende at have et målrettet fokus på at

udvikle og udbrede virksomme metoder til at hjælpe flest muligt ud

af et misbrug og videre i livet.

Stofmisbrugsområdet er et højt prioriteret område for regeringen.

Derfor har vi et ambitiøst mål om, at flere skal afslutte et

behandlingsforløb stoffri eller med et reduceret eller stabiliseret

forbrug af stoffer.

[Konkrete initiativer der bidrager til et kvalitetsløft af området]

Jeg vil gerne fortælle lidt mere om de konkrete initiativer, der er i

gang på stofmisbrugsområdet for netop at indfri dette mål. Det er

både initiativer, som skal forbedre behandlingsmetoderne, og så

er det initiativer, der skal bidrage til at udvikle kvaliteten af

kommunernes samlede indsats på området.

Ét af initiativerne er et metodeprogram, som afprøves i ni

kommuner, hvor unge får en helhedsorienteret og målrettet

behandling i deres nærmiljø. Derudover udbredes tre virksomme

behandlingsmodeller til unge mellem 15-25 år i ni andre

kommuner. Begge tiltag er med til at fastholde de unge i

behandling og efterbehandling samt holde de unge stoffri.

I 2016 udkom de Nationale retningslinjer for social

stofmisbrugsbehandling, som Socialstyrelsen har udarbejdet i

samarbejde med en lang række faglige aktører på

stofmisbrugsområdet. Retningslinjerne baserer sig på lovgivning

og aktuelt bedste viden og har både til formål at give kommunerne

et fælles grundlag for kvalitetsudvikling og understøtte en

helhedsorienteret og koordineret stofmisbrugsbehandling med

inddragelse af borgeren.

Socialstyrelsen vil over de kommende tre år implementere de

Nationale retningslinjer for social stofmisbrugsbehandling i 20-25

kommuner rundt om i landet i særlige implementeringsforløb

målrettet den enkelte kommune.

Implementeringen af retningslinjerne vil bidrage til at løfte

kvaliteten af stofmisbrugsbehandlingen og sikre, at endnu flere

kommer ud af deres behandlingsforløb med positive resultater.

Derudover vil det indgående samarbejde med de mange

forskellige kommuner give os viden om, hvilke udfordringer der

gør sig gældende lokalt.

De nævnte initiativer er udtryk for, at vi på socialområdet har et

målrettet fokus på effekt, så vi baserer vores indsatser på det, der

virker. Det er et langt, sejt træk at udvikle og udbrede virksomme

metoder, der skaber en positiv forandring i borgernes liv

–

og det

gælder også på stofmisbrugsområdet.

For det er jo netop

borgeren,

som skal være i centrum for vores

arbejdet på socialområdet. Og her ved vi, at borgere i

stofmisbrugsbehandling lægger vægt på kvalitetsprægede

relationer til de fagprofessionelle og fleksible tilbud og indsatser,

som tager udgangspunkt i et helhedssyn på borgeren. Dette er

netop kvaliteter, som vi sikrer gennem arbejdet med at udvikle en

helhedsorienteret stofmisbrugsindsats specifikt tilrettelagt for den

enkelte borger.

[ Afslutning

–

opsummering af vigtigste pointer]

Afslutningsvist vil jeg gerne understrege igen, at det helt centrale

for mig i denne sag er, at kommunerne skal tilbyde den hjælp,

som borgerne har brug for

–

og hvis det er døgnbehandling, så

skal den mulighed selvfølgelig være der.

Vi skal huske på, at vi har med et område at gøre, hvor der er sket

en stor udvikling i gruppen af borgere med et stofmisbrug og i

behandlingstilbuddene. Det er også vigtigt at gøre opmærksom

på, at selvom der stadig er plads til forbedringer, så peger tallene

på en fremgang i antallet af borgere, der afslutter deres

behandling som stoffrie eller med et reduceret eller stabiliseret

forbrug. Det skal vi have for øje, når vi skal forholde os til faldet i

visitationen til døgnbehandling.

Når resultaterne fra KL’s undersøgelse

foreligger inden udgangen

af året, har vi et bedre og mere solidt vidensgrundlag, som vil

hjælpe os videre i det målrettede arbejde med at sikre relevante

og effektive behandlingstilbud til gavn for de borgere, det handler

om. Det arbejde ser jeg frem til at fortsætte.

Tak for ordet.