Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2016-17
SOU Alm.del
Offentligt
1799967_0001.png
Folketinget
Social-, Indenrigs- og Børneudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
6. oktober 2017
Kontor:
Insolvensretskontoret
Sagsbeh: Jasper Sparre-Enger
Lyngsig
Sagsnr.: 2017-0032/42-0007
Dok.:
525122
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 525 (Alm. del), som Folketin-
gets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg har stillet til justitsministeren den
12. september 2017. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Adsbøl
(DF).
Søren Pape Poulsen
/
Henrik Hjort Elmquist
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
SOU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 525: Spm. om der kan være opgaver i relation til værgemålet, som kun kan løses af advokater og ikke af værger med en anden profession, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 525 (Alm. del) fra Folketingets Social-, Indenrigs- og
Børneudvalg:
”Ministeren bedes redegøre for, om der kan være opgaver i re-
lation til værgemålet, som kun kan løses af advokater og ikke af
værger med en anden profession.”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen indhentet bidrag fra Statsfor-
valtningen, der har oplyst følgende:
”I 2016 blev der i 75 % af sagerne om etablering af værgemål
efter værgemålslovens § 5, stk. 1, beskikket en værge med fa-
miliemæssig tilknytning til den person, der blev etableret vær-
gemål for. I de resterende 25 % blev der beskikket en fast eller
anden professionel værge.
Hvervet som fast værge forudsætter ikke en bestemt profession.
Aktuelt er 42 % af de antagne værger advokater. De resterende
58 % fordeler sig på mange forskellige professioner.
Inden for rammerne af værgemålet er det værgens opgave at
vurdere, hvorvidt der i konkrete situationer kan være behov for
at indhente sagkyndig bistand til udførelse af opgaver.
Såfremt den beskikkede værge er fast værge og advokat, og det
er den beskikkede værges vurdering, at der er behov for sagkyn-
dig bistand i form af advokatbistand, kræver det Statsforvaltnin-
gens forudgående godkendelse, hvis det er den beskikkede
værge, som ønsker at yde advokatbistanden og vil opkræve ad-
vokathonorar for arbejdet.”
2