Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
www.sm.dk
Sagsnr.
2017-4878
Doknr.
Dato
21-09-2017
Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg har d. 08.09.2017 stillet følgende
spørgsmål nr. 512 (alm. del) til børne- og socialministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet på udvalgets vegne af Troels Ravn (formand).
Spørgsmål nr. 512:
”Vil
ministeren oversende en oversigt over antallet af tvangsfjernelser af børn
og unge år for år siden 2007? Oversigten ønskes fordelt på postnumre.”
Foreløbigt svar:
En anbringelse uden for hjemmet er én af de foranstaltninger, kommunerne kan træffe
afgørelse om, hvis børn og unge har brug for særlig støtte og behov for hjælp. Hvis
der er tale om en frivillig anbringelse, træffes afgørelsen af kommunalbestyrelsen,
mens anbringelser uden samtykke træffes af børn og unge-udvalget, jf. servicelovens
§ 58.
Tabel 1 viser en opgørelse over antallet af børn og unge i alderen 0-17 år, der er ble-
vet anbragt uden for hjemmet uden samtykke i perioden 2007-2015.
Tabel 1
Børn og unge anbragt uden samtykke
2007
Børn og unge, 0-17 år
359
2008
372
2009
364
2010
291
2011
396
2012
424
2013
369
2014
395
2015
335
Anm.: Antal børn og unge i alderen 0-17 år, der har fået iværksat en anbringelse uden for hjemmet uden samtykke i
perioden 2007-2015. Den samme person kan optræde flere gange i opgørelsen, hvis vedkommende har fået
iværksat mere end én anbringelse uden samtykke i løbet af perioden. Opgørelsen omfatter ikke anbringelser
som led i afsoning, jf. § 78 i straffuldbyrdelsesloven, anbringelser som led i en ungdomssanktion, jf. § 74 a i
straffeloven, eller anbringelser i varetægtssurrogat, jf. § 765 i retsplejeloven. Opgørelsen omfatter heller ikke
formandsafgørelser, jf. serviceloven § 75. For nogle få personer findes der ikke cpr-oplysninger. Disse per-
soner indgår ikke i opgørelsen.
Kilde: Egne beregninger på baggrund af Danmarks Statistiks registerdata.
Børne- og Socialministeriet har umiddelbart ikke adgang til registeroplysninger om
anbragte børn og unges postnumre. Ministeriet har derfor bedt Danmarks Statistik om
at undersøge muligheden for at tilvejebringe disse data og stille dem til rådighed for
ministeriet.
Tabel 2 viser i stedet opgørelsen på kommuner.