Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2016-17
SOU Alm.del
Offentligt
STATSMINISTERIET
CHRISTIANSBORG
Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K
Telefon 33 92 33 00 - Telefax 33 11 16 65
CVR-NR. 10-10-39-40
EAN-lokationsnummer 5798000000032
Dato:
Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg
Christiansborg
Sagsnr.
Sagsbeh.:
2. oktober 2017
2017-3859
Statsministerens besvarelse af spørgsmål nr. 509 (SOU alm. del). Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra ikke-medlem af udvalget (MFU) Hans Kristian Skibby (DF)
Spørgsmål nr. 509:
”Statsministeren bedes redegøre nærmere for baggrunden for, at direktøren for Statsfor-
valtningen, der primært beskæftiger sig med separation og skilsmisse, skal byde H.M.
Dronningen velkommen til de forskellige landsdele, som H.M. Dronningen aflægger be-
søg i forbindelse med de årlige sommertogter. I forlængelse heraf bedes statsministeren
oplyse, om og hvornår regeringen agter at ændre på disse besynderlige forhold.”
Svar:
Historisk har de tidligere statsamter, nu Statsforvaltningen, varetaget forskellige opgaver
som statslig myndighed. Statsamtmanden, nu statsforvaltningsdirektøren, har som øvrig-
hedsperson været statens regionalt placerede repræsentant i en række sammenhænge.
Dette gælder bl.a. i forbindelse afviklingen af de to årlige sommertogter.
Statsforvaltningen afholder som led i planlægning af sommertogterne orienteringsmøder
med kommunerne, og statsforvaltningsdirektørens rolle er i denne sammenhæng at være
bindeled mellem hoffet og de kommuner, der skal modtage besøg. Når Kongeskibet
Dannebrog lægger til kaj er det ligeledes statsforvaltningsdirektøren, der på statens vegne
modtager H.M. Dronningen og herefter overdrager værtsskabet til den stedlige borgme-
ster under det konkrete besøg.
Som led i de igangværende overvejelser om nedlæggelse af Statsforvaltningen og etable-
ring af et nyt familieretligt system vil regeringen se nærmere på alle Statsforvaltningens
opgaver og overveje den fremtidige placering af disse. Dette gælder også funktionen som
bindeled mellem hoffet og kommunerne i forbindelse med sommertogterne.
SOU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 509: MFU spm. om at redegøre nærmere for baggrunden for, at direktøren for Statsforvaltningen, der primært beskæftiger sig med separation og skilsmisse, skal byde H.M. Dronningen velkommen til de forskellige landsdele, som H.M. Dronningen aflægger besøg i forbindelse med de årlige sommertogter, til statsministeren
-2-
Yderligere spørgsmål om nedlæggelsen af Statsforvaltningen bedes rettet til børne- og
socialministeren.
Med venlig hilsen
Lars Løkke Rasmussen