Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
www.socialministeriet.dk
.dk
Sagsnr.
2017 - 4660
Doknr.
500813
Dato
21-09-2017
Folketingets Socialudvalg har d. 31. august 2017 stillet følgende spørgsmål nr. 506
(alm. del) til børne- og socialministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet
efter ønske fra Pernille Bendixen (DF).
Spørgsmål nr. 506:
”Vil ministeren redegøre for mulighederne for at tvangsfjerne
et barn eller give foræl-
drepålæg, hvis nære i barnets omgangskreds er tilknyttet bandemiljøet, f.eks. en sto-
rebror?”
Svar:
Kommunalbestyrelsen skal træffe afgørelse om foranstaltninger, når det må anses for
at være af væsentlig betydning af hensyn til et barns eller en ungs særlige behov for
støtte. Kommunen skal vælge den eller de foranstaltninger, som bedst kan løse de
problemer og behov, der er afdækket gennem den børnefaglige undersøgelse eller
akut er opstået.
Børn og unge-udvalget kan uden samtykke fra forældrene og den unge, der er fyldt 15
år, træffe afgørelse om, anbringelse uden for hjemmet (tvangsanbringelse), når der er
åbenbar risiko for, at barnets eller den unges sundhed eller udvikling lider alvorlig
skade pga.:
utilstrækkelig omsorg for eller behandling af barnet eller den unge,
overgreb, som barnet eller den unge har været udsat for, eller
misbrugsproblemer, kriminel adfærd eller andre svære sociale vanskelighe-
der hos barnet eller den unge.
Afgørelsen kan kun træffes, når der er begrundet formodning om, at problemerne ikke
kan løses under den unges fortsatte ophold i hjemmet.
Kommunalbestyrelsen skal træffe afgørelse om forældrepålæg, når der er risiko for, at
et barn eller en ungs udvikling er i fare, og det vurderes at bero på, at forældrene ikke
lever op til deres forældreansvar. Det er en forudsætning for afgørelsen, at der forelig-
ger oplysninger om, at:
barnet eller den unge har ulovligt skolefravær, eller at undervisningspligten i
øvrigt ikke opfyldes,
barnet eller den unge har begået kriminalitet af et vist omfang eller en vis
grovhed,
barnet eller den unge har alvorlige adfærds- eller tilpasningsproblemer, eller
forældrene nægter at samarbejde med de relevante myndigheder om løsnin-
gen af barnets eller den unges problemer.