Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2016-17
SOU Alm.del
Offentligt
1792997_0001.png
Ministeren
Social-, Indenrigs- og Børneudvalget
Christiansborg
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
Tlf. nr.:
E-mail:
www.stil.dk
CVR nr.:
Svar på spørgsmål 505 (Alm. del):
I brev af 30. august 2017 har udvalget efter ønske fra Karina Adsbøl
(DF) stillet mig følgende spørgsmål:
Spørgsmål 505:
”Ministeren
bedes redegøre for, hvilke kriterier der skal være opfyldt,
hvis man flytter en specialskole til et andet geografisk område, herunder
om elevernes forældre skal partshøres, og om man kan vælge at overhøre
de indsigelser, der måtte fremkomme fra f.eks. forældre og medarbejdere
på skolen. Desuden bedes ministeren redegøre for, hvad skolebestyrel-
sesmedlemmernes kompetencer i sådanne sager er, og om Handicaprå-
dets indsigelser i sådanne sager har nogen vægt. Der henvises til sagen
om den planlagte flytning af Fjordskolen i Aabenraa, jf. SOU alm. del
bilag 333.”
Svar:
Kommunalbestyrelsen har ansvaret for kommunens skolevæsen og træf-
fer på et møde beslutning om skolestrukturen, herunder antallet af skoler
og hver enkelt skoles omfang med hensyn til klassetrin, specialundervis-
ning m.v. Beslutningerne træffes efter indhentet udtalelse fra skolebesty-
relserne fra de berørte skoler. Dette fremgår af folkeskolelovens § 2, stk.
1, og § 40, stk. 2, nr. 2.
En ændring af skolestrukturen omfatter også en ændring af den geografi-
ske placering af en skole.
Bestemmelsen i folkeskolelovens § 40, stk. 2, nr. 2, indebærer således, at
kommunalbestyrelsens beslutning om at ændre den geografiske placering
af en skole, skal træffes på et møde i kommunalbestyrelsen efter indhen-
tet udtalelse fra skolebestyrelserne. Beslutningen kan ikke delegeres til et
udvalg eller den kommunale forvaltning.
27. september 2017
Sags nr.:17/11362
SOU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 505: Spm. om, hvilke kriterier der skal være opfyldt, hvis man flytter en specialskole til et andet geografisk område, herunder om elevernes forældre skal partshøres, og om man kan vælge at overhøre de indsigelser, der måtte fremkomme fra f.eks. forældre og medarbejdere på skolen, til undervisningsministeren
Skolebestyrelsen, der består af repræsentanter for forældrene (der har
formandskabet og flertallet i skolebestyrelsen), det undervisende perso-
nale og de øvrige medarbejdere og eleverne m.v., skal således have mu-
lighed for at afgive en udtalelse, før kommunalbestyrelsen træffer beslut-
ning om at ændre den geografiske placering af en skole. Dette er ikke til
hinder for, at forældre og interesseorganisationer, fx Handicaprådet, kan
afgive en udtalelse til kommunalbestyrelsen om den geografiske placering
af en skole.
Der er heller ikke noget til hinder for, at kommunalbestyrelsen kan be-
slutte at indhente udtalelser fra forældre og interesseorganisationer m.v.
Der gælder som et grundlæggende princip i dansk forvaltningsret, at det
påhviler den enkelte forvaltningsmyndighed
eventuelt i samarbejde
med andre myndigheder
at fremskaffe de fornødne oplysninger om de
foreliggende sager eller at foranledige, at private, navnlig parterne, yder
medvirken til sagens oplysning. Formålet er, at beslutningen bliver truffet
på et kvalificeret og oplyst grundlag.
Det er kommunalbestyrelsen, der på grundlag af udtalelsen fra skolebe-
styrelsen og eventuelle andre henvendelser fra forældre og interesseorga-
nisationer m.v. træffer den endelige beslutning om, at en skoles geografi-
ske placering skal ændres. Kommunalbestyrelsen behøver således ikke at
følge skolebestyrelsens ønsker om en anden geografisk placering af sko-
len. Det samme gælder eventuelle henvendelser fra forældre og interes-
seorganisationer m.v., herunder Handicaprådet.
Jeg vil afslutningsvis fremhæve, at folkeskolens virke bygger på samar-
bejde mellem skole og forældrene. Uanset formelle regler om høring m.v.
bør kommuner og skoler derfor altid i deres forvaltning af store og ind-
gribende beslutninger være lydhøre over for forældrene og lokale interes-
seorganisationer, herunder Handicaprådet, og sikre, at beslutninger gen-
nemføres med størst mulig hensyn til de implicerede elever og deres for-
ældre.
Med venlig hilsen
Merete Riisager
2