SOU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 504: MFU spm. om at en folkevalgt kommunalpolitiker, der mister sin valgbarhed i Valgbarhedsnævnet, og som efter et nyvalg til kommunalbestyrelsen genvælges, vil kunne miste sin valgbarhed i en nævnsafgørelse, uden der er opstået nye sager, til økonomi- og indenrigsministerne

Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2016-17
SOU Alm.del
Offentligt

Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Telefon 72 28 24 00

[email protected]

Sagsnr.

2017 - 4058

Doknr.

482623

Dato

26-09-2017

Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg har d. 29. august 2017 stillet følgende

spørgsmål nr. 504 (alm. del) til økonomi- og indenrigsministeren, som hermed besva-

res. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra ikkemedlem af udvalget Hans Kristian Skib-

by (DF).

Spørgsmål nr. 504:

”Mener

ministeren, at en folkevalgt kommunalpolitiker, der mister sin valgbarhed i

Valgbarhedsnævnet, og som efter et nyvalg til kommunalbestyrelsen genvælges, vil

kunne miste sin valgbarhed i en nævnsafgørelse, uden der er opstået nye

sager?”

Svar:

Som oplyst i mit samtidige svar på spørgsmål nr. 500 (alm. del) har det rejste spørgs-

mål givet mig anledning til nogle nærmere overvejelser om den fremtidige regulering

af valgbarhedsområdet.

Om gældende ret kan jeg oplyse følgende:

Som lovgivningen er i dag, er det helt korte svar et ja, medmindre der på valgdagen er

forløbet 3 eller 5 år, efter at straffen er udstået m.v.

Bestemmelsen i § 4 i den kommunale og regionale valglov, jf. lovbekendtgørelse nr.

771 af 21. juni 2017, har følgende ordlyd:

”§ 4. Den, der ved endelig dom eller vedtagelse af bøde er

straffet for en handling, der i al-

mindeligt omdømme gør den pågældende uværdig til at være medlem af kommunale og re-

gionale råd, er ikke valgbar, jf. § 101. Med straf sidestilles foranstaltninger efter straffelovens

§§ 68-70.

Stk. 2.

En strafbar handling kan ikke medføre tab af valgbarhed, når der på valgdagen er

forløbet 3 år, efter at straffen eller foranstaltningen er udstået, ophævet, eftergivet eller bort-

faldet. Er straffen ubetinget fængsel på over 6 måneder, eller er der idømt forvaring, er fri-

sten dog 5 år. Ved betingede domme og bødestraffe regnes fristen fra datoen på den ende-

lige dom eller bødens vedtagelse.

Stk. 3.

Opstilling som kandidat til valget kan dog altid ske uanset indsigelser om mang-

lende valgbarhed på grund af straf.”

Det følger af § 101, stk. 1, i den kommunale og regionale valglov, jf. lovbekendtgørel-

se nr. 771 af 21. juni 2017, at hvis et medlem af den nyvalgte kommunalbestyrelse

henholdsvis det nyvalgte regionsråd gør gældende, at en kandidat på grund af straf

ikke er valgbar, skal kommunalbestyrelsen henholdsvis regionsrådet forelægge

spørgsmålet for Valgbarhedsnævnet, der afgør, om medlemmet som følge heraf har

mistet sin valgbarhed. Det følger desuden af § 101, stk. 2, i den kommunale og regio-

nale valglov, at indsigelse mod en valgt kandidats valgbarhed på grund af straf skal

fremsættes senest 3 måneder efter valgdagen. Endelig følger det af § 101, stk. 3, i

SOU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 504: MFU spm. om at en folkevalgt kommunalpolitiker, der mister sin valgbarhed i Valgbarhedsnævnet, og som efter et nyvalg til kommunalbestyrelsen genvælges, vil kunne miste sin valgbarhed i en nævnsafgørelse, uden der er opstået nye sager, til økonomi- og indenrigsministerne

den kommunale og regionale valglov, at indsigelse mod en stedfortræders valgbarhed

på grund af straf skal fremsættes senest 2 måneder efter det første møde i kommu-

nalbestyrelsen henholdsvis regionsrådet, som stedfortræderen er indkaldt til.

Når der i § 4, stk. 1, i den kommunale og regionale valglov siges ”i almindeligt om-

dømme”, betyder det, at det ikke er afgørende,

at den, der har begået den strafbare

handling, har opbakning fra sine vælgere. At den pågældende er blevet indvalgt i regi-

onsrådet eller kommunalbestyrelsen med mange personlige stemmer på et tidspunkt,

hvor vælgerne havde kendskab til den endelige straffedom, udelukker ikke Valgbar-

hedsnævnet fra at beslutte, at værdighedskravet ikke er opfyldt, og vælgerne kan

heller ikke ved at genvælge et regionsråds- eller kommunalbestyrelsesmedlem, som

Valgbarhedsnævnet på grundlag af en straffedom har frataget mandatet, hindre Valg-

barhedsnævnet i på ny at fastslå, at den pågældende ikke er valgbar. Når der i § 4,

stk. 1, i den kommunale og regionale valglov henvises til § 101 i den kommunale og

regionale valglov, betyder det, at Valgbarhedsnævnets medlemmer må stå som ek-

sponenter for, hvad der i almindeligt omdømme gør en person uværdig til at være

regionsråds- eller kommunalbestyrelsesmedlem.

Med venlig hilsen

Simon Emil Ammitzbøll