Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Telefon 72 28 24 00
Sagsnr.
2017 - 4058
Doknr.
482623
Dato
26-09-2017
Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg har d. 29. august 2017 stillet følgende
spørgsmål nr. 502 (alm. del) til økonomi- og indenrigsministeren, som hermed besva-
res. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra ikkemedlem af udvalget Hans Kristian Skib-
by (DF).
Spørgsmål nr. 502:
”Mener
ministeren, at Valgbarhedsnævnet er forpligtet til at give en egentlig selvstæn-
dig begrundelse for sine afgørelser og således ikke blot kan henvise til en domstolsaf-
gørelse?”
Svar:
Som oplyst i mit samtidige svar på spørgsmål nr. 500 (alm. del) har det rejste spørgs-
mål givet mig anledning til nogle nærmere overvejelser om den fremtidige regulering
af valgbarhedsområdet.
Om gældende ret kan jeg oplyse følgende:
Valgbarhedsnævnet er en del af den offentlige forvaltning, og nævnets sagsbehand-
ling er omfattet af forvaltningsloven, herunder forvaltningslovens kapitel 6 om begrun-
delse m.v.
Forvaltningslovens kapitel 6 om begrundelse m.v. har i relevant omfang følgende ord-
lyd:
”§ 22. En afgørelse skal, når den meddeles skriftligt, være ledsaget af en begrundelse,
medmindre afgørelsen fuldt ud giver den pågældende part medhold.
§ 24. En begrundelse for en afgørelse skal indeholde en henvisning til de retsregler, i hen-
hold til hvilke afgørelsen er truffet. I det omfang, afgørelsen efter disse regler beror på et
administrativt skøn, skal begrundelsen tillige angive de hovedhensyn, der har været be-
stemmende for skønsudøvelsen.
Stk. 2.
Begrundelsen skal endvidere om fornødent indeholde en kort redegørelse for de
oplysninger vedrørende sagens faktiske omstændigheder, som er tillagt væsentlig betydning
for afgørelsen.
Stk. 3.
…”
Valgbarhedsnævnet er en uafhængig myndighed. Jeg har derfor ikke grundlag for
som økonomi- og indenrigsminister at udtale mig om nævnets afgørelser, herunder
nævnets begrundelser for afgørelserne.
Med venlig hilsen
Simon Emil Ammitzbøll