Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2016-17
SOU Alm.del
Offentligt
1690179_0001.png
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg
Sagsnr.
2016 - 7863
Doknr.
410162
Dato
21-11-2016
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg har d. 24. oktober 2016 stillet følgende
spørgsmål nr. 50 (alm. del) til social- og indenrigsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jakob Sølvhøj (EL).
Spørgsmål nr. 50:
”Vil ministeren oversende de beregninger, som ministeren har fremlagt vedrørende
beregninger af merudgifter ved indførelse af minimumsrettigheder til ledsagelse i for-
bindelse med forhandlingerne om en reform af serviceloven, herunder de supplerende
svar vedr. beregningernes forudsætninger mv.?”
Svar:
Den fremlagte beregning beror på erfaringerne fra frikommuneforsøget i Gentofte
Kommune vedrørende tilkøb af socialpædagogisk ledsagelse og er alene et regneek-
sempel på udgiften ved en minimumsrettighed på fem dages sammenhængende ferie.
Beregningen sker under følgende antagelser:
Der er behov for to ledsagende medarbejdere til den enkelte beboer på botil-
buddet.
Der forudsættes behov for 120 timers hjælp til en gennemsnitlig aflønning på
ca. 348 kr. pr. time.
Målgruppen forudsættes at være beboere, der som minimum har en kognitiv
funktionsnedsættelse. Denne målgruppe er skønnet til 11.900 personer.
Der er ikke indregnet udgifter til transport, overnatning mv., som ligeledes vil
skulle afholdes af kommunen.
Merudgifterne ved et minimumskrav på fem dages sammenhængende ferie bliver
under disse forudsætninger 0,5 mia. kr. årligt brutto. Der er imidlertid ikke tale om en
gennemsnitsbetragtning eller en minimumsudgift for fem dages ferie, idet såvel lønni-
veau som antal beboere, der rejser sammen, kan variere.
Forslaget tager udgangspunkt i en individuel minimumsrettighed på fem dages sam-
menhængende ferie. Kommuner, der har et serviceniveau, hvor der ydes støtte og
ledsagelse i et omfang svarende til fem dages ferie eller mere, kan ikke sidestilles
med en individuel rettighed til fem dages sammenhængende ferie.
Det kommunale serviceniveau kan variere fra kommune til kommune. Serviceniveauet
kan fastsættes sådan, at ledsagelsen kan foregå gruppebaseret. Ledsagelsen behø-
ver heller ikke at blive givet som sammenhængende dage osv., og alle behøver ikke
nødvendigvis at være af sted hvert år svarende til fem dage. Udgifterne til indførelse
af en individuel minimumsrettighed til fem dages sammenhængende ferie er derfor
beregnet som en bruttoudgift.
Med venlig hilsen
Karen Ellemann