Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2016-17
SOU Alm.del
Offentligt
1683590_0001.png
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg
Sagsnr.
2016 - 7420
Doknr.
401622
Dato
04-11-2016
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg har d. 7. oktober 2016 stillet følgende
spørgsmål nr. 5 (alm. del) til social- og indenrigsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Finn Sørensen (EL).
Spørgsmål nr. 5:
”Vil ministeren redegøre for lovgivningens principper vedrørende folkevalgtes inhabili-
tet?”
Svar:
Jeg går ud fra, at der spørges til reglerne om speciel inhabilitet, som omhandler, under
hvilke omstændigheder den, der virker inden for den offentlige forvaltning, skal undla-
de at medvirke ved den pågældende myndigheds behandling af en bestemt, allerede
foreliggende sag.
Det kan generelt oplyses, at reglerne om speciel inhabilitet er fastsat i forvaltningslo-
vens kapitel 2.
De almindelige regler om inhabilitet findes i forvaltningslovens § 3, der indeholder en
opregning af de former for interessekollisioner, som er egnede til at begrunde inhabili-
tet.
Forvaltningsloven gælder for behandlingen af sager, hvor der er eller vil blive truffet
afgørelse af en forvaltningsmyndighed, jf. forvaltningslovens § 2, stk. 1. Bestemmel-
serne i lovens kapitel 2 om inhabilitet gælder også for behandlingen af sager om ind-
gåelse af kontraktforhold eller lignende privatretlige dispositioner, jf. forvaltningslovens
§ 2, stk. 2.
Det er almindeligt antaget, at forvaltningslovens kapitel 2 suppleres af en uskreven
retsgrundsætning om speciel inhabilitet uden for forvaltningslovens område.
Af forvaltningslovens § 3, stk. 1, nr. 1, fremgår det bl.a., at den, der virker inden for
den offentlige forvaltning, er inhabil i forhold til en bestemt sag, hvis vedkommende
selv har en særlig personlig eller økonomisk interesse i sagens udfald. Tilsvarende
gælder, hvis vedkommende deltager i ledelsen af eller i øvrigt har en nær tilknytning til
et selskab, en forening eller en anden privat juridisk person, der har en særlig interes-
se i sagens udfald, jf. forvaltningslovens § 3, stk. 1, nr. 3. Endelig er den, der virker
inden for den offentlige forvaltning, inhabil i forhold til en bestemt sag, hvis der i øvrigt
foreligger omstændigheder, som er egnede til at vække tvivl om vedkommendes upar-
tiskhed, jf. forvaltningslovens § 3, stk. 1, nr. 5.
Forvaltningslovens regler om inhabilitet finder anvendelse i forhold til enhver, der vir-
ker inden for den offentlige forvaltning. Forvaltningslovens regler om inhabilitet gælder
dermed også for medlemmer af kommunalbestyrelser og regionsråd. Også ministre er
 SOU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 5: Spm. om at redegøre for lovgivningens principper vedrørende folkevalgtes inhabilitet, til social- og indenrigsministeren
1683590_0002.png
omfattet af habilitetsreglerne. Folketingsmedlemmer falder derimod uden for forvalt-
ningslovens bestemmelser herom, medmindre de medvirker ved et forvaltningsorgans
afgørelser, f.eks. som medlemmer af et nævn.
Af § 14, stk. 1, i lov om kommunernes styrelse følger det, at et kommunalbestyrelses-
eller regionrådsmedlem, jf. regionslovens § 12, stk. 1, kan have en sådan interesse i
en sag, at medlemmet er udelukket fra at deltage i kommunalbestyrelsens eller regi-
onrådets forhandling og afstemning om sagen. Om en interesse i en sag har en sådan
karakter, at medlemmet er udelukket fra at deltage i behandlingen af sagen, afgøres
efter forvaltningslovens § 3 eller tilsvarende uskrevne forvaltningsretlige grundsætnin-
ger.
Reglerne om inhabilitet forfølger et dobbelt formål. Det drejer sig dels om at undgå en
reel risiko for, at afgørelser af konkrete sager påvirkes af uvedkommende hensyn, og
dels om at undgå, at der hos parterne eller omverdenen opstår mistillid til upartiskhe-
den hos de offentligt ansatte m.fl., der skal medvirke i sagen.
Grundlæggende vil den, der virker inden for den offentlige forvaltning, være afskåret
fra at deltage i en sags behandling, hvis vedkommende har et sådant forhold til sagen
eller dens parter, at det ud fra en generel vurdering er egnet til at vække tvivl om,
hvorvidt den pågældende vil kunne behandle sagen på en upartisk måde, jf. herved
også forvaltningslovens § 3, stk. 1, nr. 5.
Det følger samtidig af forvaltningslovens § 3, stk. 2, at inhabililtet ikke foreligger, hvis
der som følge af interessens karakter eller styrke, sagens karakter eller den pågæl-
dendes funktioner i forbindelse med sagsbehandlingen ikke kan antages at være fare
for, at afgørelsen i sagen vil kunne blive påvirket af uvedkommende hensyn.
Afgørelsen af et inhabilitetsspørgsmål i henhold til forvaltningslovens § 3 vil således
altid bero på en samlet og konkret vurdering.
Efter forvaltningslovens § 3, stk. 3, må den, der er inhabil i forhold til en konkret sag,
ikke træffe afgørelse, deltage i afgørelsen eller i øvrigt medvirke ved behandlingen af
den pågældende sag.
Det er kommunalbestyrelsen henholdsvis regionsrådet, der træffer beslutning om,
hvorvidt et medlem har en sådan interesse i en sag, at vedkommende er udelukket fra
at deltage i kommunalbestyrelsens henholdsvis regionsrådets behandling, jf. § 14, stk.
1, i lov om kommunernes styrelse.
Et kommunalbestyrelses- eller regionsrådsmedlem skal derfor underrette henholdsvis
kommunalbestyrelsen og regionsrådet, hvis der foreligger forhold, som kan give an-
ledning til tvivl om vedkommendes habilitet, jf. § 14, stk. 2, i lov om kommunernes
styrelse.
Med venlig hilsen
Karen Ellemann
2