SOU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 499: Spm. om, hvilke muligheder en kommunalbestyrelse har for at stille en borgmester til ansvar, hvis borgmesteren svarer med urigtige oplysninger til kommunalbestyrelsen, til økonomi- og indenrigsministeren

Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2016-17
SOU Alm.del
Offentligt

Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Telefon 72 28 24 00

[email protected]

Sagsnr.

2017 - 4026

Doknr.

483312

Dato

11-09-2017

Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg har d. 28. august 2017 stillet følgende

spørgsmål nr. 499 (alm. del) til økonomi- og indenrigsministeren, som hermed besva-

res.

Spørgsmål nr. 499:

”Vil

ministeren oplyse, hvilke muligheder en kommunalbestyrelse har for at stille en

borgmester til ansvar, hvis borgmesteren svarer med urigtige oplysninger til kommu-

nalbestyrelsen?”

Svar:

Borgmesterens funktioner er fastlagt i lov om kommunernes styrelse, særligt i lo-

vens kapitel IV om kommunalbestyrelsens formand. I sin egenskab af formand for

kommunalbestyrelsen og økonomiudvalget samt øverste daglige leder af kommunens

administration har borgmesteren efter loven en række pligter. Borgmesteren er såle-

des bl.a. forpligtet til at forberede, indkalde til og lede kommunalbestyrelsens hen-

holdsvis økonomiudvalgets møder, at orientere kommunalbestyrelsen om de afgørel-

ser, borgmesteren træffer på kommunalbestyrelsens vegne efter lovens § 31, stk. 1,

og at sørge for sagernes ekspedition, herunder at fordele sagerne til de pågældende

udvalg og at sørge for, at sager, der kræver kommunalbestyrelsens beslutning, fore-

lægges denne med eventuelle erklæringer.

Det følger af § 11, stk. 1, 2. pkt., i lov om kommunernes styrelse, at udvalgene og

kommunalbestyrelsens formand skal meddele kommunalbestyrelsen de oplysninger,

denne forlanger. Efter almindelige kommunalretlige grundsætninger skal oplysninger-

ne være korrekte, ligesom de ikke må være vildledende. Se i den forbindelse Hans B.

Thomsen m.fl., Lov om kommunernes styrelse med kommentarer, 2. udgave, 2010,

side 108.

Det følger af § 61 i lov om kommunernes styrelse, at et kommunalbestyrelsesmed-

lem, der forsætligt eller groft uagtsomt gør sig skyldig i grov tilsidesættelse af de plig-

ter, som den pågældendes hverv medfører, straffes med bøde. Bestemmelsen omfat-

ter alle kommunalbestyrelsesmedlemmer, herunder borgmesteren. Bestemmelsen

omfatter ikke kun de pligter, som påhviler medlemmerne som medlemmer af kommu-

nalbestyrelsen og dens udvalg, men omfatter også de særlige pligter, som påhviler

borgmesteren og udvalgsformændene. Med kravet om

grov tilsidesættelse

af de plig-

ter, som det pågældende hverv medfører, er bestemmelsens anvendelsesområde

imidlertid begrænset til de meget alvorlige pligttilsidesættelser, og der skal således

”§

31.

Formanden kan på kommunalbestyrelsens vegne afgøre sager, som ikke tåler opsættelse eller ikke

giver anledning til tvivl.

Stk. 2. Formanden orienterer senest på førstkommende ordinære møde, jf. § 8, stk. 1, kommunalbestyrel-

sen om afgørelser truffet i medfør af § 31, stk. 1.

Stk. 3.

…

Stk. 4.

…”

SOU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 499: Spm. om, hvilke muligheder en kommunalbestyrelse har for at stille en borgmester til ansvar, hvis borgmesteren svarer med urigtige oplysninger til kommunalbestyrelsen, til økonomi- og indenrigsministeren

være tale om en krænkelse af væsentlige interesser. Kommunalbestyrelsesmedlem-

mers pligter med hensyn til kontrol og tilsyn med den kommunale forvaltning er i forar-

bejderne til bestemmelsen beskrevet som ikke særligt vidtgående, og der vil derfor

kun i sjældne tilfælde kunne være tale om grov pligttilsidesættelse i forbindelse med

tilsyn med forvaltningsudøvelsen. Inden for et udvalgs sagsområde vil der dog påhvile

udvalgsformanden og udvalgsmedlemmerne et noget videregående ansvar f.eks. i

relation til udvalgsmedlemmers pligt til bevillingskontrol efter § 21 i lov om kommuner-

nes styrelse. Medlemmernes selvstændige undersøgelsespligter er heller ikke vidtgå-

ende, og medlemmerne må normalt kunne lægge en redegørelse fra forvaltningen til

grund for deres stillingtagen, medmindre det er oplagt, at redegørelsen er forkert eller

mangelfuld. Det medfører normalt heller ikke noget ansvar at træffe beslutning, uden

at der foreligger en redegørelse eller en indstilling, men et ansvar kan komme på tale,

hvis det er klart, at sagen er utilstrækkeligt oplyst. Da bestemmelsen kun omfatter

meget grove pligttilsidesættelser, vil et medlems udeblivelse uden lovlig grund fra et

enkelt eller et mindre antal møder i kommunalbestyrelse eller udvalg ikke kunne straf-

fes. Strafansvar vil derimod kunne gøres gældende, hvis et kommunalbestyrelses-

medlem uden lovlig grund i en meget lang periode udebliver fra alle møder i kommu-

nalbestyrelsen og udvalg med det erklærede formål at ville sabotere arbejdet i disse

organer. Se i den forbindelse Hans B. Thomsen m.fl., Lov om kommunernes styrelse

med kommentarer, 2. udgave, 2010, side 535-537.

Enhver kan indgive politianmeldelse af et kommunalbestyrelsesmedlem for grov til-

sidesættelse af de pligter, som hvervet som kommunalbestyrelsesmedlem medfører.

Anklagemyndigheden har ansvaret for at tilvejebringe de fornødne oplysninger til brug

for en vurdering af grundlaget for at rejse en sag.

Kommunalbestyrelsens reaktionsmuligheder overfor en borgmester, der forsætligt

eller groft uagtsomt tilsidesætter sine pligter efter den kommunale styrelseslov, er

reguleret i §§ 66 og 66 a i lov om kommunernes styrelse. Kommunalbestyrelsens re-

aktionsmuligheder i tilfælde, hvor kommunalbestyrelsen ikke længere har tillid til

borgmesteren, er reguleret i § 66 c i lov om kommunernes styrelse.

Af lovens § 66, stk. 1, fremgår, at i tilfælde, hvor borgmesteren forsætligt eller groft

uagtsomt tilsidesætter en pligt, som påhviler den pågældende i medfør af den kom-

munale styrelseslov, kan kommunalbestyrelsen udpege et af sine medlemmer til at

varetage den opgave, som pligttilsidesættelsen vedrører.

Hvis borgmesteren forsætligt eller groft uagtsomt har tilsidesat en pligt, som påhviler

den pågældende i medfør af den kommunale styrelseslov, og pligttilsidesættelsen er

særlig grov, kan borgmesteren i henhold til lovens § 66 a, stk. 1, afsættes.

Beslutning om ad hoc suspension af borgmesteren efter lovens § 66, stk. 1, træffes af

kommunalbestyrelsen ved almindeligt stemmeflertal og er ikke som en beslutning om

afsættelse efter lovens § 66 a, stk. 1, betinget af, at der foreligger en særlig grov pligt-

tilsidesættelse. Adgangen til at suspendere borgmesteren ad hoc er således videre

end adgangen til at afsætte borgmesteren. Det følger dog af det almindelige forvalt-

ningsretlige proportionalitetsprincip, at karakteren af den opgave, som borgmesterens

pligttilsidesættelse vedrører, sammenholdt med de hensyn, som skal varetages ved

ad hoc suspension af borgmesteren, herunder effektiviteten og funktionsdygtigheden i

kommunens styrelse, må indgå i vurderingen af, om ad hoc suspension af borgmeste-

ren konkret er berettiget. Det skal endvidere indgå, om disse hensyn kan tilgodeses

på anden og mindre indgribende måde. Der henvises i øvrigt til lovbemærkningerne,

jf. lovforslag nr. 25 (2013/2014), til bestemmelsen, der blev indsat i loven ved lov nr.

1470 af 17. december 2013.

Beslutning om afsættelse af borgmesteren efter lovens § 66 a, stk. 1, træffes af det

valgbarhedsnævn, der er nedsat i medfør af lov om kommunale og regionale valg.

Kommunalbestyrelsen skal indgive en begrundet indstilling herom til Valgbarheds-

nævnet. Finder nævnet, at betingelserne herfor er opfyldt, træffer nævnet afgørelse

om, at borgmesteren afsættes. Det er efter bestemmelsen en betingelse for afsættelse

af borgmesteren, at borgmesterens pligttilsidesættelse er af en

særlig grovhed.

Det er

således forudsat, at afsættelse af borgmesteren kun undtagelsesvis kan komme på

tale. Dette indebærer, at der må være tale om en meget kvalificeret pligttilsidesættel-

se, før afsættelse er mulig. Det følger heraf, at der skal være tale om krænkelse af

meget væsentlige interesser, og at grov pligttilsidesættelse, der vil kunne straffes efter

lovens § 61, ikke er tilstrækkelig til afsættelse af borgmesteren.

Det vil bero på en konkret vurdering, om pligttilsidesættelsen har den fornødne grov-

hed til at danne grundlag for afsættelse. Heri indgår ikke blot karakteren af den pligt,

der er tilsidesat, men også de øvrige omstændigheder omkring pligttilsidesættelsen.

Eksempelvis vil lånoptagelse uden forelæggelse for kommunalbestyrelsen efter lovens

regler herom efter omstændighederne i sig selv kunne udgøre en særlig grov pligttil-

sidesættelse. I den konkrete vurdering af, om en sådan lånoptagelse vil kunne beretti-

ge til afsættelse af borgmesteren, kan indgå en række omstændigheder, herunder

eksempelvis lånets størrelse. Tilsvarende vil afgivelse af vildledende oplysninger til

kommunalbestyrelsen eller et udvalg efter omstændighederne kunne udgøre en særlig

grov pligttilsidesættelse. Det samme vil f.eks. kunne gælde borgmesterens afvisning

af at tildele et medlem eller et mindretal en rettighed, medlemmet eller mindretallet har

efter lov om kommunernes styrelse.

Som et led i kravet om, om pligttilsidesættelsen har den fornødne grovhed til at danne

grundlag for afsættelse, skal afsættelsen være begrundet i saglige hensyn, og afsæt-

telsen må således f.eks. ikke være motiveret af politiske hensyn.

Det følger af proportionalitetsprincippet

–

der indgår som et led i grovhedsvurderingen

–

at formålet med afsættelsen ikke må kunne tilgodeses ved mindre indgribende for-

anstaltninger. Endelig skal indgrebet stå i et rimeligt forhold til karakteren af borgme-

sterens pligttilsidesættelse. Heri indgår bl.a. vurderingen af, om en overladelse af

borgmesterens enkelte opgaver til et andet medlem, jf. lovens § 66, vil være tilstræk-

kelig til at imødekomme de hensyn, der ellers skulle forfølges ved en afsættelse af

borgmesteren.

Gentagen pligttilsidesættelse er ikke i sig selv tilstrækkeligt til afsættelse af borgme-

steren efter bestemmelsen i § 66 a. Udgør pligttilsidesættelserne således ikke en trus-

sel mod kommunens funktionsdygtighed m.v., kan dette ikke medføre afsættelse.

Gentagelse af pligttilsidesættelserne kan

–

hvad enten de vedrører pligter af samme

eller forskellig art

–

derimod indgå i vurderingen af, om forholdene samlet set har en

sådan særlig grovhed, at det kan begrunde afsættelse af borgmesteren.

Der henvises i øvrigt til lovbemærkningerne, jf. lovforslag nr. 25 (2013/2014), til be-

stemmelsen, der blev indsat i loven ved lov nr. 1470 af 17. december 2013.

”§

105.

Økonomi- og indenrigsministeren nedsætter et valgbarhedsnævn, der træffer afgørelse i spørgs-

mål om fortabelse af valgbarhed på grund af straf, jf. § 4, for så vidt angår medlemskab af kommunale og

regionale råd samt andre offentlige hverv, der er betinget af valgbarhed til et kommunalt eller et regionalt

råd.

Stk. 2.

Valgbarhedsnævnet træffer afgørelse om afsættelse og suspension af en borgmester eller anden

tilsvarende indehaver af et kommunalt hverv eller en regionsrådsformand efter reglerne i §§ 66 a-66 c i lov

om kommunernes styrelse, jf., for så vidt angår regionsrådsformænd, tillige regionslovens § 38.

Stk. 3.

Valgbarhedsnævnet består af 1 formand og 1 næstformand, der beskikkes af økonomi- og inden-

rigsministeren, og 3 andre medlemmer, hvoraf Danske Regioner og KL hver udpeger 1 medlem, og økono-

mi- og indenrigsministeren udpeger 1 medlem, der er kyndigt i forvaltningsret. Danske Regioner og KL

udpeger endvidere en stedfortræder for hvert af de 2 medlemmer, foreningerne udpeger. Økonomi- og

indenrigsministeren udpeger en stedfortræder for det medlem, der er kyndigt i forvaltningsret. Formanden

skal ved beskikkelsen være landsdommer eller højesteretsdommer. Beskikkelserne og valgene gælder for 4

år regnet fra den 1. april i året efter valgåret.

Stk. 4.

Nævnets afgørelser kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.”

Af lovens § 66 c, stk. 1, følger, at hvis en borgmester i eller uden for sit hverv ikke har

vist sig værdig til den agtelse og tillid, som hvervet kræver, og kommunalbestyrelsen

vedtager, at borgmesteren af denne grund ikke nyder kommunalbestyrelsens tillid og

skal afsættes, anses borgmesteren som fritaget for sit hverv.

Beslutning om afsættelse af borgmesteren efter lovens § 66 c, stk. 1, træffes af kom-

munalbestyrelsen og kræver, at mindst ni tiendedele af kommunalbestyrelsens med-

lemmer stemmer for vedtagelsen og dens begrundelse, jf. lovens § 66 c, stk. 2. En

beslutning om afsættelse af borgmesteren efter lovens § 66 c, stk. 1, skal endvidere

undergives to behandlinger i kommunalbestyrelsen, jf. lovens § 66 c, stk. 3.

Da en afsættelse af borgmesteren efter lovens § 66 c, stk. 1, netop vil være begrundet

i en massiv mistillid til borgmesteren i

kommunalbestyrelsen,

involverer processen for

afsættelse af borgmesteren efter denne bestemmelse ikke obligatorisk prøvelse hos

andre myndigheder. Lovligheden af kommunalbestyrelsens vedtagelse efter lovens §

66 c, stk. 1, kan imidlertid af den afsatte borgmester indbringes for Valgbarhedsnæv-

net. Dette følger af lovens § 66 c, stk. 6.

Det vil bero på en konkret vurdering, om en borgmesters tilsidesættelse af sine pligter

efter den kommunale styrelseslov er af en sådan karakter, at vedkommende vil kunne

straffes efter lovens § 61, og/eller om der kan ske suspension eller afsættelse af ved-

kommende efter de nævnte bestemmelser i lovens §§ 66, 66 a eller 66 c.

Efter Økonomi- og Indenrigsministeriets opfattelse vil Folketingets Ombudsmand

bl.a. kunne tage stilling til henvendelser om en borgmesters overholdelse af sine plig-

ter efter § 11 i lov om kommunernes styrelse.

Det følger således af § 7, stk. 1, 1. pkt., i lov om Folketingets Ombudsmand, at om-

budsmandens virksomhed omfatter alle dele af den offentlige forvaltning, herunder

borgmesterens virksomhed. Folketingets Ombudsmand afgør selv, om en henvendel-

se giver anledning til at undersøge en sag nærmere, jf. lovens § 16, stk. 1.

I tilfælde, hvor ovenstående bestemmelser ikke vurderes at skulle bringes i anven-

delse, kan kommunalbestyrelsen, såfremt den ønsker det, træffe beslutning om at

udtale kritik af borgmesteren. Kommunalbestyrelsen vil i den forbindelse endvidere

kunne indskærpe overfor borgmesteren, hvordan den pågældende fremover skal age-

re i tilsvarende situationer. En sådan beslutning kan kommunalbestyrelsen træffe ved

almindeligt stemmeflertal. Dette følger af, at kommunalbestyrelsen er kommunens

øverste organ, idet kommunens anliggender styres af kommunalbestyrelsen, jf. § 2,

stk. 1, i lov om kommunernes styrelse, og idet borgmesteren

–

med de begrænsnin-

ger, der er fastlagt i lovgivningen

–

i enhver henseende er undergivet kommunalbesty-

relsens beslutninger, jf. lovens § 11, stk. 1, 2. pkt.

Med venlig hilsen

Simon Emil Ammitzbøll