Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
www.socialministeriet.dk
.dk
Sagsnr.
2017-4537
Doknr.
498751
Dato
14-09-2017
Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg har d. 24. august 2016 stillet følgende
spørgsmål nr. 497 (alm. del) til børne- og socialministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Adsbøl (DF).
Spørgsmål nr. 497:
”Ministeren
bedes kommentere artiklen fra TV2 Fyns hjemmeside den 22. august
2017 ”Autismeforeningen om Benjamin-sag: Det handler om penge”.
Herunder bedes ministeren redegøre for, hvordan en skole kan gå i mod en læges
anbefalinger ang. en handicappet drengs trivsel.
https://www.tv2fyn.dk/artikel/autismeforeningen-om-benjamin-sag-det-handler-
om-penge skoledage og tabt arbejdsfortjeneste”
Svar:
Artiklen har udspring i den konkrete Benjamin-sag fra Faaborg-Midtfyns Kommune,
som tidligere har givet mig anledning til at gå ud med en klar melding til kommunerne
om, at de skal løfte deres ansvar over for børn med autisme eller andre funktionsned-
sættelser.
I forhold til de generelle problemstillinger omkring skolegang og hjælp til dækning af
tabt arbejdsfortjeneste, som Autismeforeningen rejser i artiklen, vil jeg henvise til det
fælles ’hyrdebrev’,
som undervisningsministeren og jeg i december 2016 sendte til
landets kommuner.
I brevet, som jeg vedlægger igen til udvalgets orientering, har vi tydeliggjort kommu-
nernes ansvar for at træffe konkrete, korrekte og helhedsorienterede afgørelser, som
sikrer, at børn og unge med handicap får den hjælp og støtte, de har behov for
–
uan-
set om hjælpen gives efter serviceloven, folkeskolelovgivningen eller andre regelsæt.
Vi understregede også, at kommunerne ikke må afvise ansøgninger om hjælp og støt-
te alene med henvisning til sektor- eller forvaltningsansvar.
Fra centralt hold har vi således sendt et klart signal til kommunerne om, at afgørelser
om eventuelt nedsat undervisningstid i forhold til barnets skolegang ikke må træffes
med det formål at spare på udgifterne til hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste,
lige som der ikke må stilles betingelser i forhold til barnets skolegang, før kommunen
vil vurdere behovet for hjælp efter den sociale lovgivning, eksempelvis til dækning af
tabt arbejdsfortjeneste.