Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
www.socialministeriet.dk
.dk
Sagsnr.
2017 - 4447
Doknr.
496675
Dato
07-09-2017
Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg har d. 21. august 2017 stillet følgende
spørgsmål nr. 491 (alm. del) til børne- og socialministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Adsbøl (DF).
Spørgsmål nr. 491:
Ministeren oplyste på samrådet den 17. august 2017 om genbevilling af hjælpemidler,
jf. SOU alm. del
–
samrådsspørgsmål AN og AO, at ikke alle borgere med behov for
hjælpemidler har ret til en konkret og individuel vurdering, når kommunen pludselig
skifter hjælpemiddelleverandører, og borgerne dermed får tildelt en anden type hjæl-
pemiddel, end de er vant til. Ministeren bedes redegøre detaljeret for, hvem der ikke
er berettiget til en konkret og individuel vurdering og i hvilke situationer.
Svar:
Det afgørende ved bedømmelsen af, om der skal foretages en konkret og individuel
vurdering eller ej ved skift til en ny type hjælpemiddel som følge af leverandørskift, er,
om den nye type hjælpemiddel har nye eller ændrede funktioner sammenlignet med
den gamle, eller om der er tale om et produkt med uændret funktion.
Hvis det nye type hjælpemiddel har nye eller ændrede funktioner, skal der foretages
en konkret og individuel vurdering i forhold til alle de berørte borgere. Hvis hjælpemid-
let har uændret funktion, kan den konkrete og individuelle vurdering undlades.
Hvorvidt et hjælpemiddel har nye eller ændrede funktioner eller ej, vil bero på en vur-
dering fra hjælpemiddel til hjælpemiddel på baggrund af et nøje produktkendskab,
hvorfor det ikke er muligt at redegøre detaljeret for, i hvilke situationer der skal foreta-
ges en konkret og individuel vurdering af den enkelte borgers sag, og hvornår dette
kan undlades.
Med venlig hilsen
Mai Mercado