Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2016-17
SOU Alm.del
Offentligt
1785254_0001.png
Folketingets Social- Børne og Indenrigsudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
[email protected]
www.socialministeriet.dk
.dk
Sagsnr.
Doknr.
499414
Dato
04-09-2017
Folketingets Social- Børne- og Indenrigsudvalg har den 14. august 2017 stillet følgen-
de spørgsmål nr. 485 (alm. del) til børne- og socialministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet af det samlede udvalg.
Spørgsmål nr. 485:
Ministeren bedes kommentere henvendelsen fra Lennert Frølund fra Lundegårdens
børnehave om oplevet forskelsbehandling mellem kommunale og private daginstituti-
oner, jf. SOU alm. del
–
bilag 260 og bilag 297.
Svar:
Jeg vil i det følgende kommentere på de problemstillinger, der rejses i de fremsendte
bilag vedr. privatinstitutioner (§ 19, stk. 5 i dagtilbudsloven).
Som jeg læser henvendelsen, drejer det sig især om:
1. At kommunen pålægger privatinstitutioner de samme krav, som de stiller til de
kommunale institutioner. Det begrænser institutionernes muligheder for at ud-
arbejde en særlig profil, og privatinstitutionerne kompenseres ikke økonomisk
for, at de skal leve op til disse krav.
2. At der er forskelle på størrelsen af de tilskud, som privatinstitutioner i forskelli-
ge kommuner modtager fra kommunen.
3. At der, bl.a. på grund af den måde bygningstilskuddet beregnes, kan være
forskel på de økonomiske vilkår for privatinstitutioner og kommunale daginsti-
tutioner.
Ad 1:
Det er fastsat i dagtilbudsloven § 20, stk. 1, at privatinstitutioner har etableringsret. Det
indebærer, at kommunen skal godkende den private leverandør, hvis denne lever op
til dagtilbudslovens regler og de kommunale godkendelseskriterier. Godkendelseskri-
terierne skal fastsættes med udgangspunkt i de generelle krav til kommunens egne
daginstitutioner. Kommunalbestyrelsen må ikke fastsætte kriterier, der er mere restrik-
tive eller mere lempelige end de krav, kommunalbestyrelsen stiller til egne daginstitu-
tioner. Kravene kan eksempelvis vedrøre normering, fysiske rammer, krav til den ud-
dannelsesmæssige baggrund for det udførende personale mv.
Det tilskud privatinstitutioner modtager fra kommunen, beregnes med udgangspunkt i
kommunens gennemsnitlige budgetterede nettodriftsudgifter i et alderssvarende dag-
tilbud i kommunen. Privatinstitutioner har således de samme økonomiske forudsæt-
ninger for at løse dagtilbudsopgaven, som kommunale dagtilbud har.
Med Aftale om Stærke Dagtilbud, der blev indgået med Dansk Folkeparti, Socialde-
mokraterne og Radikale Venstre, får kommunerne mulighed for at yde et driftstilskud,
 SOU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 485: Spm. om at kommentere henvendelserne fra Lennert Frølund fra Lundegårdens Frie Børnehave om forskelsbehandling mellem kommunale og private daginstitutioner, til børne- og socialministeren
der alene baseres på de gennemsnitlige udgifter til en plads i en alderssvarende
dag-
institution
og ikke på udgifter til både dagpleje og daginstitutioner, der i nogle tilfælde
kan give et lavere tilskud.
Ad 2:
Det er den enkelte kommune, der fastsætter det lokale serviceniveau i kommunen.
Det betyder, at der er forskel på, hvilke udgifter kommunen har og dermed størrelsen
af tilskuddet til privatinstitutioner. Eksempelvis kan der være forskel på normeringen i
dagtilbud i to forskellige kommuner.
Ad 3:
Det fremgår af dagtilbudsloven § 37, at kommunen skal
give et bygningstilskud pr.
barn, der er optaget i en privatinstitution, og at bygningstilskuddet svarer til de gennem-
snitlige ejendomsrelaterede udgifter pr. barn i samme aldersgruppe i de selvejende og
udliciterede daginstitutioner i kommunen.
Regeringen vil med
Aftale om Stærke Dagtilbud
indføre, at kommunerne fremover vil få
mulighed for at yde et højere bygningstilskud.
Med venlig hilsen
Mai Mercado
2