Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
www.socialministeriet.dk
.dk
Sagsnr.
2017 - 4131
Doknr.
492259
Dato
21-08-2017
Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg har d. 26. juli 2017 stillet følgende
spørgsmål nr. 476 (alm. del) til børne- og socialministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jakob Sølvhøj (EL).
Spørgsmål nr. 476:
og regeringen vil skabe nye andenrangsborgere” bragt i Jyllands-Posten
den 10.
juli 2017? http://jyllands-posten.dk/debat/breve/ECE9713227/kl-og-regeringen-
vil-skabe-nye-andenrangsborgere/?”
Svar:
Jeg vil gerne starte med at slå fast, at der med aftalen om kommunernes økonomi for
2018 mellem regeringen og KL ikke ændres på, at udgangspunktet for serviceloven
er, at bolig og service er adskilt, hvilket indebærer, at bolig og service visiteres sær-
skilt på baggrund af en konkret og individuel vurdering. Baggrunden herfor er et ønske
om, at borgeren har et eget hjem, fx en almen plejebolig eller et botilbud efter service-
loven, hvor servicen skal tilpasses borgeren uanset de fysiske rammer. I praksis bety-
der dette, at borgerne bliver visiteret til boformer, som i vidt omfang er tilpasset de
særlige behov, som målgruppen for boformen har, og hvor personalets kompetencer
modsvarer målgruppens behov.
Men der kan være situationer, hvor kommunerne vurderer, at en borger vil have større
gavn af eller behov for at bo i et andet botilbud eller i egen bolig. Beboernes lejerret-
tigheder i forbindelse med ophold i en almen plejebolig efter almenboliglovens § 5 stk.
2 eller lejerlignende rettigheder i længerevarende botilbud efter serviceloven § 108
betyder imidlertid, at borgeren som udgangspunkt ikke kan flyttes fra det tildelte botil-
bud eller bolig uden borgerens informerede samtykke.
En række kommuner har peget på, at de i stigende grad oplever udfordringer med den
manglende fleksibilitet i udnyttelsen af de længerevarende boformer til mennesker
med nedsat psykisk eller fysisk funktionsevne. Ifølge kommunerne begrænser de nu-
værende regler for flytning deres muligheder for at give borgerne den fagligt bedste
indsats, herunder særligt mulighederne for at arbejde rehabiliterende med borgerne
samt at tilpasse indsatsen til den enkelte borgers ”livsfaser”.
Udfordringen gør sig gældende både i tilfælde, hvor borgernes funktionsevne er for-
bedret, og hvor borgeren udvikler nye og anderledes behov, som begrunder, at ved-
kommende har behov for en anden boform. Eksempler på situationer på området for
mennesker med handicap, hvor kommunerne og KL finder det er ønskværdigt, at bor-
geren fraflytter - både af hensyn til borgeren selv og af hensyn til øvrige borgere på
”
Vil ministeren kommentere debatindlæg fra
LEV’s formand, Anni Sørensen, ”KL