SOU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 476: Spm. om kommentar til debatindlæg fra LEV’s formand, Anni Sørensen, KL og regeringen vil skabe nye andenrangsborgere bragt i Jyllands-Posten d. 10/7-17, til børne- og socialministeren

Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2016-17
SOU Alm.del
Offentligt

Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg

Holmens Kanal 22

1060 København K

Telefon 33 92 93 00

[email protected]

www.socialministeriet.dk

.dk

Sagsnr.

2017 - 4131

Doknr.

492259

Dato

21-08-2017

Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg har d. 26. juli 2017 stillet følgende

spørgsmål nr. 476 (alm. del) til børne- og socialministeren, som hermed besvares.

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jakob Sølvhøj (EL).

Spørgsmål nr. 476:

og regeringen vil skabe nye andenrangsborgere” bragt i Jyllands-Posten

den 10.

juli 2017? http://jyllands-posten.dk/debat/breve/ECE9713227/kl-og-regeringen-

vil-skabe-nye-andenrangsborgere/?”

Svar:

Jeg vil gerne starte med at slå fast, at der med aftalen om kommunernes økonomi for

2018 mellem regeringen og KL ikke ændres på, at udgangspunktet for serviceloven

er, at bolig og service er adskilt, hvilket indebærer, at bolig og service visiteres sær-

skilt på baggrund af en konkret og individuel vurdering. Baggrunden herfor er et ønske

om, at borgeren har et eget hjem, fx en almen plejebolig eller et botilbud efter service-

loven, hvor servicen skal tilpasses borgeren uanset de fysiske rammer. I praksis bety-

der dette, at borgerne bliver visiteret til boformer, som i vidt omfang er tilpasset de

særlige behov, som målgruppen for boformen har, og hvor personalets kompetencer

modsvarer målgruppens behov.

Men der kan være situationer, hvor kommunerne vurderer, at en borger vil have større

gavn af eller behov for at bo i et andet botilbud eller i egen bolig. Beboernes lejerret-

tigheder i forbindelse med ophold i en almen plejebolig efter almenboliglovens § 5 stk.

2 eller lejerlignende rettigheder i længerevarende botilbud efter serviceloven § 108

betyder imidlertid, at borgeren som udgangspunkt ikke kan flyttes fra det tildelte botil-

bud eller bolig uden borgerens informerede samtykke.

En række kommuner har peget på, at de i stigende grad oplever udfordringer med den

manglende fleksibilitet i udnyttelsen af de længerevarende boformer til mennesker

med nedsat psykisk eller fysisk funktionsevne. Ifølge kommunerne begrænser de nu-

værende regler for flytning deres muligheder for at give borgerne den fagligt bedste

indsats, herunder særligt mulighederne for at arbejde rehabiliterende med borgerne

samt at tilpasse indsatsen til den enkelte borgers ”livsfaser”.

Udfordringen gør sig gældende både i tilfælde, hvor borgernes funktionsevne er for-

bedret, og hvor borgeren udvikler nye og anderledes behov, som begrunder, at ved-

kommende har behov for en anden boform. Eksempler på situationer på området for

mennesker med handicap, hvor kommunerne og KL finder det er ønskværdigt, at bor-

geren fraflytter - både af hensyn til borgeren selv og af hensyn til øvrige borgere på

”

Vil ministeren kommentere debatindlæg fra

LEV’s formand, Anni Sørensen, ”KL

SOU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 476: Spm. om kommentar til debatindlæg fra LEV’s formand, Anni Sørensen, KL og regeringen vil skabe nye andenrangsborgere bragt i Jyllands-Posten d. 10/7-17, til børne- og socialministeren

ventelisten - kan fx være borgere, der bor i fx et specialiseret autismetilbud i en større

del af deres liv, men får et ændret og stort plejebehov som følge af fx alder. Støttebe-

hovet kan i den forbindelse ændre sig fra at være af pædagogisk karakter til at være

af mere somatisk art. Der kan også være borgere i botilbud for udviklingshæmmede,

der har fået intensiv botræning og som led i deres udvikling ville have gavn af et min-

dre omfattende tilbud.

På den baggrund er regeringen og KL blevet enige om, at der er behov for at gennem-

føre en række konkrete tiltag, der skal give mulighed for en mere fleksibel anvendelse

af boliger og botilbud for at understøtte den rehabiliterende indsats på socialområdet

via en øget faglig specialisering i de enkelte botilbud. Der er bl.a. forslag om en klau-

sulmodel, hvor der indføres hjemmel til, at kommunerne kan indskrive et krav i bolig-

dokumenter/lejekontrakter for længerevarende tilbud efter serviceloven og almenleje-

loven om, at borgeren kan revisiteres til en ny bolig, hvis borgerens plejebehov bety-

deligt forværres eller forbedres. Forslaget tager udgangspunkt i det frikommuneforsøg,

der i perioden medio 2013 til medio 2017 er gennemført i fem kommuner. En tilsva-

rende model indgår også i frikommuneforsøg II.

Derudover foreslås det, at de nuværende regler for midlertidige botilbud præciseres,

så det bliver tydeligt, hvornår kommunerne kan opsige eller revisitere borgere, der bor

i midlertidige botilbud, og kommunerne nemmere kan anvende tilbuddene til afkla-

ringsforløb for borgere, der senere skal visiteres til et længerevarende tilbud. Regerin-

gen vil søge Folketingets tilslutning til at gennemføre tiltagene.

Det er vigtigt at understrege, at der for at sikre borgerens retssikkerhed vil blive opstil-

let en række betingelser for opsigelse/revisitation med henblik på at sikre fortsat tryg-

hed for borgerne om deres boligsituation.

Med venlig hilsen

Mai Mercado