Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
www.socialministeriet.dk
.dk
Sagsnr.
2017 - 4006
Doknr.
492086
Dato
11-08-2017
Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg har d. 13. juli 2017 stillet følgende
spørgsmål nr. 474 (alm. del) til børne- og socialministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Adsbøl (DF).
Spørgsmål nr. 474:
Hvilke muligheder og rettigheder har et anbragt barn i forhold til f.eks. at sove
sammen med skolekammerater, tage på festival og andre ting, som ikke anbragte
børn gør, og hvem har i den sidste ende afgørelses kompetencen, er
det kommunen eller anbringelsesstedet og hvordan sikres det, at den unge
bliver lyttet til og hørt i forhold til ønsker og behov?
Svar:
En anbringelse skal, jf. servicelovens § 46, sikre, at barnet eller den unge opnår de
samme muligheder for personlig udvikling, sundhed og et selvstændigt voksenliv som
deres jævnaldrende. Anbringelsen skal fremme barnets trivsel og opbygge barnets
eller den unges kompetencer til at indgå i sociale relationer og netværk. Dette sker fx
gennem deltagelse i aktiviteter i fritiden og under samvær med skolekammerater og
venner. Der findes ingen særlige regler om anbragte børns deltagelse i aktiviteter som
disse.
Et anbragt barns deltagelse i hverdagsaktiviteter, samvær med venner mv. er ikke en
afgørelse i forvaltningsretlig forstand, men beslutninger i barnets hverdag om, hvad
barnet må og ikke må. Det er således anbringelsesstedet, der, som de umiddelbare
omsorgspersoner for barnet, beslutter, hvilke aktiviteter barnet må deltage i. I vurde-
ringen af dette skal anbringelsesstedet være lydhør over for barnets egne ønsker og
behov, men skal samtidig afveje dette i forhold til barnets generelle tarv, modenhed og
ressourcer. Der kan således opstå situationer, hvor det, et barn gerne vil, ikke altid er
det, der er det bedste for barnet.
Med venlig hilsen
Mai Mercado