Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg
Pernille Skipper
Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T +45 72 20 50 00
www.bm.dk
CVR 10172748
25. september 2017
Social-, Indenrigs- og Børneudvalget har i brev af 30. juni 2017 stillet følgende
spørgsmål nr. 470 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter øn-
ske fra Pernille Skipper (EL).
Spørgsmål nr. 470:
J.nr. 17/09660
”Vil
ministeren kommentere den problemstilling, at mange hjemløse har fået svært
ved at få udbetalt ydelser i kommunerne, fordi de ikke har en egentlig folkeregi-
steradresse, og fordi bankerne er ophørt med at udstede checks, og vil ministeren
venligst redegøre for, hvilke initiativer hun vil iværksætte for at afhjælpe problem-
stillingen? Der henvises til artiklen på dr.dk den
22. juni 2017 ”Checken er væk:
Hjemløse kan ikke få udbetalt hjælp uden adresse
(http://www.dr.dk/nyheder/regionale/oestjylland/checken-er-vaek-hjemloese-kan-
ikke-faa-udbetalt-hjaelp-uden-adresse).”
Endeligt svar:
Jeg vil indledningsvis slå fast, at en manglende folkeregisteradresse ikke må udgø-
re en hindring for, at der kan udbetales den rette hjælp.
Jeg er opmærksom på, at der kan være hjemløse, som ikke har en bankkonto, og
derfor kan have svært ved at få udbetalt ydelser fra det offentlige, fx kontanthjælp
eller pension.
Jeg noterer mig, at kommunerne og Udbetaling Danmark arbejder for at hjælpe
borgere med at få oprettet en bankkonto, og at der i mellemtiden findes praktiske
løsninger for de borgere, der ikke har en bankkonto. Ud fra artiklen, der henvises
til i spørgsmålet, kan jeg også konstatere, at Aarhus Kommune har fundet en mid-
lertidig praktisk løsning, som sikrer, at borgerne får de ydelser, de er berettiget til.
I forhold til samarbejdet mellem KL og Finans Danmark, som nævnes i artiklen,
har KL oplyst, at de forventer at have en vejledning klar til kommunerne i oktober i
år. Vejledningen vil indeholde konkrete løsninger på de praktiske problemer, der
kan opstå, når hjemløse skal have oprettet en bankkonto.
Det er min opfattelse, at disse praktiske problemer løses bedst i kommunerne.
Kommunerne kender deres hjemløse borgere og er derfor nærmest til at hjælpe eg-
ne borgere ud fra den enkelte borgers konkrete behov. Jeg har således også en for-
ventning om, at de initiativer
–
der allerede er iværksat af KL
–
vil være med til at
afhjælpe problemet på bedste vis.