SOU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 468: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 30/6-17 om tilgængelighed for handicappede, til transport-, bygnings- og boligministeren, kopi til børne- og socialministeren

Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2016-17
SOU Alm.del
Offentligt

TALEMANUSKRIPT

Samrådstale

Samrådsspørgsmål AJ og AK vedr. ændringerne af kravene til

tilgængelighed i enfamiliehuse

”Ministeren bedes redegøre for, hvordan ministeren mener, at udkast

til ændring af bekendtgørelse om bygningsreglementet 2015 (BR15),

der bl.a. forringer kravene om tilgængelighed, hænger sammen med

regeringens udspil om at indføre et generelt forbud i Danmark mod

diskrimination af handicappede, og hvordan mener ministeren, at

eksklusion gennem bygningsreglementet fører til bedre inklusion af

mennesker med handicap i vores samfund?

”Ministeren bedes desuden redegøre for, om det er ministerens

intention fremover at forringe kravene til tilgængelighed i

bygningslovgivningen.”

Samrådsspørgsmål AJ

Samrådsspørgsmål AK

Tak for indkaldelsen til dette samråd. Det

er første gang, at jeg overfor dette udvalg

skal drøfte byggelovgivningen, så det har

jeg naturligvis set frem til.

Udvalget har stillet mig to spørgsmål

vedrørende nogle ændringer til

bygningsreglementet og de krav, som

vedrører tilgængeligheden for fritliggende

enfamiliehuse, altså det vi normalt kalder

SOU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 468: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 30/6-17 om tilgængelighed for handicappede, til transport-, bygnings- og boligministeren, kopi til børne- og socialministeren

parcelhuse.

Lad mig komme med to indledende

bemærkninger:

For det første - det er dyrt at bygge i

Danmark. Og det er dyrere at bygge i

Danmark end i de lande, som vi normalt

sammenligner os med. Der er flere årsager

hertil. En af dem er den omfattende

regulering, som byggeriet er underlagt.

Derfor har hovedfokus for skiftende

regeringer de senere år været at

gennemføre regelforenklinger i byggeriet.

Regelforenklinger var også ambitionen for

den tidligere SR-regering, da den i

november 2014 udkom med en samlet

byggepolitisk strategi.

For det andet

–

med hensyn til parcelhuse

er min principielle holdning, at ejerne af

parcelhuse, som jo typisk er en familie, der

bygger huset til eget brug, skal have så frie

rammer som muligt til at udforme huset,

så det passer til familiens behov, såfremt

grundlæggende hensyn i

byggelovgivningen om fx sikkerhed og

sundhed og grundlæggende hensyn i

planlovgivningen om fx placering af

boligen er iagttaget.

Ændringerne af tilgængelighedskravene til

enfamiliehuse er en del af en større

regelforenklingspakke af

bygningsreglementet, som træder i kraft 1.

juli i år.

Mit udgangspunkt for ændringerne af

kravene har været, at:

- De eksisterende regler ikke er egnede,

da de ikke stiller krav om

tilgængelighed henover grunden,

hvorfor der under alle

omstændigheder ikke er sikret nogen

reel tilgængelighed

- Man pålægger med de nuværende

regler alle boligejere en restriktion og

en udgift på op til 13.500 kr. til at lave

niveaufri adgang, selvom det er en

meget lille andel af boligerne, hvor der

vil vise sig et behov, og at det i øvrigt

ikke er dyrere at etablere efterfølgende

- De nuværende regler udgør en

udfordring med hensyn til sikring

mod oversvømmelse og skybrud og at

der vil være boligejere, der med den

nuværende tilgang ikke i alle tilfælde

vil være tilstrækkelig sikret mod

fremtidens klimaforandringer.

Når det er sagt, vil jeg gerne understrege,

at jeg har lyttet til de bekymringer, som er

kommet frem i forbindelse med den

offentlige høring.

Jeg har på den baggrund valgt at fastholde

kravet om wc-rum i stueetagen samt i

stedet for helt at fjerne kravet om niveaufri

adgang ved indgangsdørene ændret det til

et krav om, at mindst en yderdør skal være

forberedt til niveaufri adgang, så der uden

unødig ulempe kan etableres niveaufri

adgang ved en af boligens yderdøre.

Denne løsning udgør, efter min opfattelse,

en god balance mellem de tre overordnede

hensyn, som er i spil her: Nemlig for det

første de restriktioner og omkostninger, vi

pålægger alle boligejere, for det andet de

rejste bekymringer over udfordringerne

ved at bygge i niveau med terræn og

samtidig undgå indtrængende vand, og for

det tredje ikke mindst hensynet til

ubesværet at kunne sikre tilgængelighed,

når og hvis der måtte opstå et behov.

Med hensyn til spørgsmålet om, hvorvidt

den valgte løsning hænger sammen med

regeringens udspil om at indføre et

generelt diskriminationsforbud, arbejder

regeringen, som I ved, på et lovforslag.

Det er min kollega, børne- og

socialministeren, som har ressortansvaret

herfor, og derfor vil jeg overlade det til

hende at besvare spørgsmålet.

For så vidt angår samrådsspørgsmål AK,

hvori der spørges, om det er min intention

at forringe kravene til tilgængelighed i

byggelovgivningen, kan jeg sige, at det

absolut ikke er tilfældet.

Tværtimod mener jeg, at det er afgørende,

at vi fortsat bygger for alle, når vi opfører

nybyggeri, hvor alle færdes. Jeg tror, at

oplevelsen hos de organisationer, som

beskæftiger sig med dette område, er, at

der både er problemer med efterlevelse af

reglerne, og at reglerne heller ikke i

tilstrækkeligt omfang sikrer reel

tilgængelighed.

Jeg har derfor i foråret i år annonceret en

tiltagspakke for at fremme

tilgængeligheden i større bygninger fx

offentlige bygninger, større boligbyggerier,

hoteller, svømmehaller, konferencecentre

og andre publikumssteder.

Jeg har bedt Trafik-, Bygge- og

Boligstyrelsen om at lave et oplæg til en

samlet tiltagspakke, som, jeg har besluttet,

skal bestå af følgende elementer:

En styrket vejledningsindsats

rettet mod bygherrer og

rådgiverne i byggeriet

Et særskilt fokus på

tilgængelighed i kommunernes

tilsyn med byggeriet

En undersøgelse af, om der i

bygningsreglementet bør stilles

krav om en

tilgængelighedsstrategi for større

bygninger

Tiltagspakken skal udarbejdes i

samarbejde med relevante organisationer,

fx Danske Handicaporganisationer,

rådgivere og kommuner, og jeg har bedt

om, at den endelige pakke præsenteres for

mig her til efteråret i år.

Afslutningsvist vil jeg gerne sige, at der,

efter min opfattelse, er behov for at se

mere helhedsorienteret på tilgængelighed i

byggeriet. God og reel tilgængelighed kan

ikke reduceres til et spørgsmål om fx

niveaufri adgang.

Der er mange andre typer af handicap end

bevægelseshandicap fx syns- eller

hørehandicap, psykiske handicap eller

kognitive handicap som fx autisme.

Jeg synes, at det er oplagt, at bygherre og

rådgivere - i stedet for som nu at sætte

flueben ved enkelte detailkrav i

bygningsreglementet - forpligtes til at

udarbejde en sammenhængende

tilgængelighedsstrategi for den konkrete

bygning. Og som jeg nævnte før, indgår

netop dét i tiltagspakken for at fremme

tilgængeligheden i vores bygninger.

Det er efter min opfattelse afgørende, at vi

- for at tilvejebringe god og reel

tilgængelighed - tager udgangspunkt i det

konkrete byggeri og i den konkrete

brugergruppe, når vi skal sikre

tilgængeligheden i vores bygninger.

Tak for ordet.