Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
www.socialministeriet.dk
.dk
Sagsnr.
2017 - 3700
Doknr.
485276
Dato
30-06-2017
Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg har d. 23. juni 2017 stillet følgende
spørgsmål nr. 462 (alm. del) til børne- og socialministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Pernille Skipper (EL).
Spørgsmål nr. 462:
”Under henvisning til besvarelserne hhv.
SUU alm. del - spørgsmål 544 og SUU
alm. del - spørgsmål 363 bedes ministeren redegøre for, om det efter ministerens
opfattelse vil være muligt umiddelbart at registrere medmoderskab i henhold til lov
om medmoderskab, hvis en autoriseret sundhedsperson foretager en simpel
insemination på sig selv.”
Svar:
Som spørgeren er opmærksom på, er der tidligere svaret på spørgsmål til Sundheds-
og Ældreudvalget om en sundhedspersons rolle i forbindelse med børnelovens regler
om medmoderskab.
I svaret på et tidligere spørgsmål (spørgsmål 363) har Sundheds- og Ældreministeriet
bl.a. oplyst, at hvis en autoriseret sundhedsperson udfører en simpel insemination på
sig selv, vil det betyde, at behandlingen sker af en autoriserede sundhedsperson,
hvorfor den autoriserede sundhedsperson skal opfylde og overholde reglerne i lov om
assisteret reproduktion.
Til brug for besvarelsen af et tidligere spørgsmål (spørgsmål 544) rettede Børne- og
Socialministeriet henvendelse til Statsforvaltningen, der henviste til en byretsdom, der
omhandler problemstillingen. Retten traf i den pågældende sag afgørelse om, at en
kvinde ikke kunne registreres som medmor, hvis hun i egenskab af sundhedsperson
selv har foretaget inseminationen.
I ovenstående svar tages der stilling til to forskellige situationer. Spørgsmål 363 om-
handler tilfælde, hvor moren er sundhedsperson, og spørgsmål 544 omhandler tilfæl-
de, hvor morens kvindelige partner er sundhedsperson.
Til brug for besvarelsen af dette spørgsmål har Sundheds- og Ældreministeriet oplyst
følgende:
”Det
er Sundheds- og Ældreministeriets vurdering, at det ifølge den afsagte
dom fra Retten i Glostrup af 16. juni 2015 reelt set ikke er muligt for en auto-
riseret sundhedsperson at udføre en hjemmeinsemination på sig selv eller
sin partner og samtidigt overholde reglerne om vejledningspligten i lov om
assisteret reproduktion på betryggende vis.