Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2016-17
SOU Alm.del
Offentligt
1689157_0001.png
Departementet
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
Tlf. nr.: 32 92 50 00
E-mail: [email protected]
www.uvm.dk
CVR nr.: 20453044
Bidrag til besvarelse af henvendelse fra Landsforeningen af foræl-
dre til blinde og svagsynede
10. november 2016
Sags nr.:16/12356
Børne- og undervisningsområdet
Ministeriet for børn, undervisning og ligestilling arbejder for at under-
støtte, at kommuner, skoler og uddannelsesinstitutioner tilbyder børn og
unge med alvorlige synshandicap relevante og fyldestgørende rammer og
tilbud både i dagtilbud og i grundskole og videre uddannelse.
Det grundlæggende udgangspunkt i lovgivningen på børne- og undervis-
ningsområdet er, at alle børn og unge skal tilbydes den nødvendige støtte
og specialpædagogiske bistand for at kunne trives, udvikles og lære samt
gennemføre videre uddannelse.
I forhold til de meget små målgrupper, som omfatter børn og unge med
alvorligt synshandicap, er den overordnede ramme for den kommunale
indsats og den statslige understøttelse af kommunernes indsats den lov-
givning, der blev gennemført som opfølgning på den politiske aftale om
en kvalificeret indsats for grupper med særlige behov. Aftalen blev ind-
gået i november 2013 med tilslutning fra samtlige partier i Folketinget
som opfølgning på evalueringen af kommunalreformen.
Baggrunden for den politiske aftale var bl.a. ønsket om, at der fremadret-
tet skal ske en bedre koordination og samarbejde om de højt specialise-
rede undervisningstilbud og en bedre central forankring af viden, der
giver en klar ansvarsfordeling i forhold til bl.a. udvikling af viden og som
understøtter fastholdelse og formidling af viden.
Kommunerne har fortsat det fulde ansvar for at sikre de nødvendige
tilbud til deres borgere, men staten har fået en øget rolle i forhold til at
understøtte og koordinere den mest specialiserede indsats.
Ændringerne i forhold til børne- og undervisningsområdet betyder, at
VISO har overtaget ansvaret for at tilvejebringe de specialrådgivnings-
ydelser, der hidrører fra de lands- og landsdelsdækkende undervisnings-
tilbud, og at kommunerne har fået det fulde forsyningsansvar på special-
undervisningsområdet og mulighed for at overtage de lands- og lands-
delsdækkende undervisningstilbud
SOU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 46: Spm. om at kommentere notatet fra Landsforeningen af forældre til blinde og svagsynede Sammenhængskraft: Flere nye resultater for børn og unge, jf. SOU alm. del – bilag 422, til social- og indenrigsministeren
Gennem VISO har staten dermed fået en ny rolle med ansvar for koor-
dination af vidensudvikling om den mest specialiserede indsats på områ-
det. Det understøttes bl.a. af, at VISO udarbejder et oplæg til prioritering
og tilrettelæggelse af specialrådgivningen, som drøftes i bestyrelsen og et
fagligt råd med repræsentanter fra forskningen.
Etableringen af den nationale koordinationsstruktur og samlingen af
specialrådgivningen i VISO skal understøtte, at alle børn og unge med
alvorligt synshandicap får den fornødne støtte, så de kan udvikle sig fag-
ligt og trives på lige fod med andre børn.
Det er blandt andet bekymringen for børn og unge med synshandicaps
resultater i forhold til afgangsprøver og optagelse på en ungdomsuddan-
nelse, som landsforeningen peger på, der har ført til, at der dels er udar-
bejdet en forløbsbeskrivelse og kommet en central udmelding i forhold
til målgruppen af børn og unge med alvorlige synshandicap.
Forløbsbeskrivelsen, som jeres henvendelse i vidt omfang refererer til,
skal danne en faglig ramme for kommunernes indsats og skal være med
til at understøtte, at kommunerne yder en helhedsorienteret indsats på
tværs af de sociale og undervisningsmæssige indsatser, og at kommuner-
ne sikrer børn og unge hensigtsmæssige overgange mellem dagtilbud og
skole og senere ved overgang til ungdomsuddannelse.
Ungdomsuddannelsesområdet
Der er igangsat en række initiativer, der kan understøtte de overgangs-
problemer, som landsforeningen peger på.
For at løse udfordringerne i forbindelse med skift fra kommunal til stats-
lig støtte har Styrelsen for Undervisning og Kvalitet indgået samarbejde
med synskonsulenterne i kommuner og på de regionale kommunikati-
onscentre og forventer at formalisere samarbejdet yderligere gennem nye
aftaler. Styrelsen har ligeledes en aftale med Instituttet for Blinde og
Svagsynede. Samarbejdsaftaler gør det muligt at koordinere oplysninger
om støttebehovet hos eleven og at sørge for, at den specialpædagogiske
støtte i form af udlevering af nye it-hjælpemidler og en instruktion hertil
kan være klar ved starten på en ungdomsuddannelse samt at der er for-
maliserede rammer for opfølgningen gennem uddannelsen
Opfølgning på det af regeringen iværksatte eftersyn af inklusion
Det er regeringens ambition, at alle elever skal udvikle sig fagligt og soci-
alt og trives i skolens faglige og sociale fællesskaber. Fra mange sider er
der imidlertid blevet peget på, at inklusionen ikke har fungeret alle steder.
Det var baggrunden for, at regeringen i efteråret 2015 iværksatte et efter-
syn af inklusion i folkeskolen.
Det gennemførte inklusionseftersyn har bekræftet, at arbejdet med
inklusion er kommet langt. Flere elever er blevet en del af den almene
undervisning, og der er positive tendenser i forhold til elevernes trivsel
2
SOU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 46: Spm. om at kommentere notatet fra Landsforeningen af forældre til blinde og svagsynede Sammenhængskraft: Flere nye resultater for børn og unge, jf. SOU alm. del – bilag 422, til social- og indenrigsministeren
og faglige udvikling. Det ekspertgruppen for inklusionseftersynets vurde-
ring, at folkeskolen udgør et godt fundament for arbejdet med inklude-
rende læringsmiljøer, bredere fællesskaber og faglig udvikling og trivsel
for eleverne.
Men eftersynet viser også, at der er store udfordringer, og ekspertgrup-
pen er kommet med en lang række anbefalinger til både ministeriet,
kommunalbestyrelserne og skoleledelserne.
Ministeriet har iværksat en omfattende indsats for at understøtte, at
anbefalingerne bliver en realitet i kommuner og skoler, så bl.a. lærere og
pædagoger oplever, at de lettere får sparring og hjælp til at løfte opgaven,
og at der hurtigere sættes ind i forhold til de elever, der mistrives og ikke
udvikler sig fagligt.
Det omfatter bl.a. formidling af viden om, at kommuner og skoler kan få
specialrådgivning gennem VISO, og at både kommuner, skoler og foræl-
dre kan rette direkte henvendelse til de leverandører, som VISO har ind-
gået kontrakter med som fx Synscenter Refsnæs.
Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling er gået i gang med at
følge op på de anbefalinger, der er rettet mod ministeriet, og fremsætter
her i 2016 et lovforslag, der understøtter regeringens ambition.
Ministeriets læringskonsulenter i Styrelsen for Undervisning og Kvalitet
gør en stor indsats for at understøtte kommuner og skoler med at lykkes
med dette mål. Som opfølgning på ekspertgruppens anbefalinger styrker
læringskonsulenterne bl.a. indsatsen i forhold til tidlig indsats i dagtilbud
og indskoling.
Læringskonsulenterne tilbyder vejledningsforløb med afsæt i de enkelte
kommuners særlige udfordringer, og trivsel er et af læringskonsulenter-
nes nye vedledningstemaer.
Styrelsen for Undervisning og Kvalitet formidler endvidere viden om
forløbsbeskrivelsen for børn og unge med alvorlige synshandicap på bl.a.
informationsmøder for nogle af de centrale aktører som kommunernes
pædagogiske psykologiske rådgivning.
Landsforeningens forslag om bl.a. en Task Force rækker videre end disse
initiativer, men ministeriet vurderer, at der med den etablerede nationale
koordinationsstruktur, samlingen af specialrådgivningen i VISO og op-
følgningen på inklusionseftersynets anbefalinger er skabt et nyt grundlag
for at arbejde for at forbedre undervisnings- og uddannelsesresultaterne
for børn og unge med alvorlige synshandicap.
3